/4 Kommentarer/i /af

Politiet kunne ikke komme ind

Politiet kunne ikke komme ind

Så er jeg her igen

Politiet kunne ikke komme ind.

Jeg er på Endokrinologisk afdeling. Jeg bliver her, til der er fundet en løsning på mit problem med at falde konstant. Det dur ikke at blive sendt hjem efter to dage, stabiliseret, men hvad så. Jeg får så meget medicin, at nogen må tage ansvar for den samlede situation.

Psykiatrien tager ansvar for deres del, men hvordan hænger endokrinologernes arbejde sammen med psykiatriens?

Jeg er så træt, og jeg har så ondt i hele kroppen efter at have kravlet rundt i timevis i forsøg på at komme op igen.

En løsning er ikke bare en lille alarm, man kan have på sig, eller et nøgleskab eller noget andet eksternt. Jeg ønsker mig noget, som gør, at jeg ikke besvimer/falder in the frist place.

Der er et eller andet riv tav ruskende galt, og nogen må finde ud  af, hvad det er.

Det skete i fredags

og jeg husker intet, heller ikke af det jeg forklarede til politiet. Jeg blev fundet, efter at Kasper (min psykiater) forgæves havde forsøgt at få fat på mig hele dagen, og for alvor blev bekymret, da jeg ikke kom til et møde fredag eftermiddag. Resolut ringede han til politiet, da jeg plejer at overholde mine aftaler.

Jeg bad dem tage haveindgangen, men jeg har jo ingen haveindgang, for jeg har ingen have. Jeg troede, jeg var på Bornholm i Svaneke, og at min lejlighed var blevet kopieret fra Hvidovre til Bornholm.

De kunne selvfølgelig ikke komme ind og spurgte, om de måtte sparke døren ind. Det sagde jeg ja til. Tre velrettede spark, så var den dør smadret.

Vi ventede stille og roligt på ambulancen. Ambulancefolkene konstatere ret hurtigt, at mit blodsukker lå på 1,2, og det er meget lavt. Jeg har ikke forstand på det, men kyndige folk har fortalt, at det er meget lavt.

Jeg synes, politiet og ambulancen gjorde et fornemt stykke arbejde.

 

/2 Kommentarer/i /af

Faldt ud af sengen to gange

Faldt ud af sengen to gange

Hvor uheldig kan man være?

Faldt ud af sengen to gange

1. gang

Sidste lørdag var jeg hos en veninde og spise hummus og dele en flaske gode bobler, fordi vi skulle fejre udgivelsen af min selvbiografi. Vi var fem timer om det, så vi kunne have kørt bil bagefter. Jeg var ikke beruset.

Da jeg kom hjem, så jeg TV-Avis og andre almindelige sysler. Herefter gik jeg i sen, og vågnede sammen med min kugledyne på gulvet, hvor jeg lå 12 timer dels sovende, dels kæmpende for at komme på benene. Det lykkedes ikke.

Jeg mangler kraft eller rettere sagt, jeg er en slapsvans. Jeg havde enormt ondt i ryggen men regnede med, at det bare var slaget.

På en eller anden måde fik jeg fat i min telefon og ringede til 1813, for jeg vidste ikke, hvad jeg ellers skulle gøre, selvom deres opgave vel ikke er at samle gamle damer op fra gulvet og køre dem til hospitalet.

Falck kom og rekvirerede en låsesmed. De var alle tre vældig søde. Jeg blev lagt i en seng på skadestuen for at komme mig lidt og blev undersøgt for om der var sket nogle brud eller noget andet. Det mente man ikke, der var, så jeg blev sendt hjem igen. En veninde kunne heldigvis køre mig.

Problemet med låsesmeden var, at at han ikke han gjort sit arbejde rigtigt. Så min veninde og jeg måtte tilbage til hospitalet og undersøge, hvilken låsesmed der var tale om. Hun kørte mig hjem, da hun selv skulle på arbejde, og så kunne jeg sidde lidt ude på trappen og vente på låsesmeden.

2. gang

To dage senere skete det samme igen: pludselig lå jeg på gulvet uden at vide, hvordan jeg var havnet der. Denne gang lå jeg der vist kun seks timer.

De to falckfolk var usympatiske og tvang mig til at bevæge mig ud i gangen og låse op for dem i stedet for at ringe efter en låsesmed. Det var knap, jeg kunne det, idet jeg ikke har nogen kræfter (det skal der gøre noget ved!) Jeg følte mig ydmyget. Jeg skulle selv definere, hvorfor jeg ville køres på hospitalet. Jeg fortalte dem, at jeg havde ondt i ryggen efter to fald. Det synes jeg ikke, der er noget sært i.

På Endokrinologisk afdeling

Efter at have ligget nogle timer i skadestuen og have fået taget nogle røntgenbilleder, kom der to læger fra Endokrinologisk afdeling og fortalte, at de ville beholde mig et par dage for at undersøge mig for knogleskørhed, to brud på rygsøjlen og gøre en tidligere undersøgelse for forhøjet stofskifte færdig. Den ene læge var så utrolig flink og behagelig. Han kiggede på min hals og sagde: ‘Du har jo struma’. De er enormt dygtige på Endokrinologisk afdeling.

Efter alle mulige undersøgelser konstaterede de, at jeg har forhøjet stofskifte, men ikke knogleskørhed og nok ikke to brud på rygsøjlen.

En ting er sikkert og vist, og det er, at jeg er træt af at være syg.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Tanker om pension jeg kan ikke mere

Tanker om pension jeg kan ikke mere

Overskriften er ikke ny

Tanker om pension jeg kan ikke mere

Min arbejdsgiver har nu i samarbejde med kommunen sygemeldt mig med virkning til og med udløbet af min kontrakt – dvs. til og med 1. oktober. Han har allerede fået ansat en anden. Fleksjobbere er en hyldevare.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal tænke om det, ud over at jeg p.t. ikke er i stand til at varetage opgaverne. Jeg ryster for meget til at skrive i bare nogenlunde tempo, og min stemme ryster ind i mellem så meget, at kunderne kan tro, jeg græder – men det gør jeg ikke. Jeg kan ikke sidde roligt på en stol i den tid, arbejdet kræver.

Jeg havde i forvejen booket et møde med min sagsbehandler, så nu er der flere emner, der skal drøftes. Jeg overvejer at søge en førtidspension, fordi jeg ikke orker det ene lille fleksjob efter det andet. Lovgivningen siger, at et fleksjob skal være væsentligt og varigt – men virkeligheden er anderledes. Jeg har nu været i seks fleksjobs siden 1. januar 2016. Jeg orker ikke flere.

Piller mod bivirkninger

Der findes mange slags piller. Jeg har netop hentet nogle mod bivirkninger. ‘Vi’ arbejder i en hel del bivirkninger og det skulle disse piller være gode mod.

Jeg er blevet tilknyttet en specialiseret enhed, der arbejder med komplekse problemstillinger. Farmaceuten og psykiateren er simpelthen så søde og dygtige. De siger hele tiden, at de vil  prøve på at hjælpe mig så godt, de kan. Jeg tror dem!

Til Bispebjerg Hospital

Jeg har en række bevægeforstyrrelser, som de gerne vil sende mig til Bispebjerg Hospital for, da billedet er ukarakteristisk. De vil gerne have en second opinion.

Træt af det

Jeg er ved  at være træt af at være syg. Bortset fra en periode på 1½ år, har jeg haft sygdom inde på livet i en eller anden grad siden 2014. Nu gider jeg ikke mere.

Cyklen

Som flere af jer rådede mig til, har jeg sat cyklen tilbage til cykelhandleren i håbet om, at han kan sælge den. Jeg havde faktisk forventet, at han købte den, når den nu kun har kørt ca. fem kilometer – men nej. På hospitalet kunne jeg godt cykle med ‘psykisk støtte’, men herhjemme gik det ikke. Det er virkelig ærgerligt.

/4 Kommentarer/i /af

Er det mon bivirkninger

Er det mon bivirkninger

Måske bivirkninger

Er det mon bivirkninger

For længe siden skrev jeg en artikel for Psykiatrisk Center Glostrup i forbindelse med, at de omlagde min medicin, så jeg ikke længere havde bivirkninger. Jeg tror, det var i 2018. Modtagerne var en psykiater og en farmaceut, der arbejder tæt sammen. Det er sådan, det bør være. De kommer fra det, der hedder Akutteamet. De hedder Kasper Thybo Reff og Christina Skovsende Eriksen, og de er så dygtige.

Vi skulle mødes i dag for at tale om en anden artikel. På forhånd havde jeg skrevet til dem, at jeg var blevet udredt for rysten (tremor) og at det var ‘alm rysten’ (essentiel tremor) eller måske bare psykosomatisk og at jeg derfor havde været en  måned på 808.

Hele mødet kom til at handle om min rysten. Så snart jeg kom ind i lokalet, sagde farmaceuten: Ja du ryster da godt nok.

I fællesskab kom de frem til, at der sandsynligvis er tale om langtidsbivirkninger af min medicin. Dvs. at der er noget at gøre. Hvor er jeg glad. Det vil tage et stykke tid, da det skal gøre forsigtigt, da jeg ikke skal have fx en ny psykose eller en ny mani. Medicinjusteringer skal altid ske forsigtigt.

Det er sjældent, og det er  svært, men jeg er med på den. Alt andet end at ryste.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.