/4 Kommentarer/i /af

Er det mon bivirkninger

Er det mon bivirkninger

Måske bivirkninger

Er det mon bivirkninger

For længe siden skrev jeg en artikel for Psykiatrisk Center Glostrup i forbindelse med, at de omlagde min medicin, så jeg ikke længere havde bivirkninger. Jeg tror, det var i 2018. Modtagerne var en psykiater og en farmaceut, der arbejder tæt sammen. Det er sådan, det bør være. De kommer fra det, der hedder Akutteamet. De hedder Kasper Thybo Reff og Christina Skovsende Eriksen, og de er så dygtige.

Vi skulle mødes i dag for at tale om en anden artikel. På forhånd havde jeg skrevet til dem, at jeg var blevet udredt for rysten (tremor) og at det var ‘alm rysten’ (essentiel tremor) eller måske bare psykosomatisk og at jeg derfor havde været en  måned på 808.

Hele mødet kom til at handle om min rysten. Så snart jeg kom ind i lokalet, sagde farmaceuten: Ja du ryster da godt nok.

I fællesskab kom de frem til, at der sandsynligvis er tale om langtidsbivirkninger af min medicin. Dvs. at der er noget at gøre. Hvor er jeg glad. Det vil tage et stykke tid, da det skal gøre forsigtigt, da jeg ikke skal have fx en ny psykose eller en ny mani. Medicinjusteringer skal altid ske forsigtigt.

Det er sjældent, og det er  svært, men jeg er med på den. Alt andet end at ryste.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/4 Kommentarer/i /af

Mom is back efter indlæggelse

Mom is back efter indlæggelse

Sådan gik der lige en måned

Mom is back efter indlæggelse

Jeg har været indlagt en måned, og det er derfor, I ikke har hørt noget fra mig.

Det, der væltede mig, var mistanken om Parkinsonisme. Mit hospitalsafsnit – 808 – tryllede og fik rykket PET/CT-skanningen tre måneder frem. Scanningen viste, at jeg ikke har Parkinson, og det er i sig selv dejligt.

Næste skridt er en MR-skanning, som blev lavet på et privathospital søndag aften. Den normale ventetid er otte måneder til Hvidovre Hospital, men 808 tryllede igen. Jeg skal til den neurolog Michael Grønbæk-Jensen den 25/6 og have svaret på MR-skanningen.  Det glæder jeg mig ikke til, da han ikke er en behagelig person, fx måtte jeg ikke have love at optage samtalen, og det ved jeg, at man har ret til. Den start på samtalen gjorde mig helt paf.

Han sagde, at hvis MR-scanningen ikke viste noget, var der kun ‘almindelig rysten’ tilbage, og det kunne der ikke gøres noget ved. Men min rysten er ikke alm. rysten. Højre hånd går helt amok, når jeg skal bære noget.

Opdatering 2021-10-21: Der var tale om Parkinsonisme. Det påviste en meget dygtig neurolog Sara Bech på Bispebjerg Hospital. Og det var endda ret slemt.

Fra tidligere skanninger ved jeg, at der ligger to vandcyster i min hjerne. De ligger i en bred kanal og burde ikke kunne lave ballade, men de kunne jo være begyndt at vokse eller have flyttet sig, så de trykker på noget.

Jeg håber sådan, der er tale om noget, der kan gøres noget ved, for den rysten jeg har, kan jeg ikke leve med.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/4 Kommentarer/i /af

Fantastiske sundhedsvæsen

Fantastiske sundhedsvæsen og glæde over at betale skat

Betaler med glæde skat

Fantastiske sundhedsvæsen og glæde over at betale skat

Den 19. marts gik  jeg til lægen, fordi min højre side ryster. Hun gav mig en henvisning til en neurolog, hvor jeg har været i dag.

Neurologen var utrolig grundig og behagelig. Faktisk brugte han en halv time på at lave alle mulige undersøgelser. Umiddelbart fandt han ikke andet end nedsat ansigtsmimik, noget stivhed i armbevægelser ved gang, nedsatte øjenbevægelser og håndskriften er blevet mindre.

Da han ikke umiddelbart fandt andet, sendte han mig videre til en PET-skanning på Bispebjerg hospital. Det er her, min glæde over skatteindbetalingen kommer ind. Tænk at leve i et land, hvor sagkundskaben er så grundig, og hvor man får det hele kvit og frit. Jeg har sørme fået meget for mine skattekroner de seneste år.

Nu er der bare at vente på indkaldelsen, og den bør vel komme inden for 30 dage?

P-ordet

Han nævnte det ord, jeg frygtede: Parkinson som skyldes, at der er for lidt dopamin i et center dybt i hjernen. Nu har jeg været hjemme at læse om det. Sygdommen udvikler sig uendeligt langsomt, og derfor er det vanskeligt at stille diagnosen i de tidlige stadier. Der er en grund til, at man kender vendingen ‘begyndende Parkinson’.

Der kan siges for og imod selv at prøve at blive klogere på en mulig diagnose. Imod: Man tror, man fejler alt muligt. For: Hvis man fejler et eller andet, er det rart at kende til sygdommen.

Jokes

Neurologen ville gerne finde resultatet af den tidligere MR-skanning af min hjerne, men han kunne ikke finde den, idet min journal er ret fyldig for at sige det mildt. Det morede vi os lidt over. Selv kan jeg ikke huske, om der er lavet en eller to MR-skanninger, men jeg tror, det er to, fordi jeg kan huske en formulering  fra et journalnotat: ‘i øvrigt uændrede forhold’.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Det bedste til mig og mine venner

Det bedste til mig og mine venner

Gasolin 1977:

Det bedste til mig og mine venner

…De siger hva’ ska’ du ha’ min dreng
Jeg si’r det bedste
Til mig og mine venner, ja ja ja.
Billy var på speed i Herstedvester
Ca. sytten dage på pip pip…

Nummeret hedder ‘Det bedste til mig og mine venner’ og er fra 1977.

Jeg tænker på det, fordi jeg begynder at savne mine venner. Min bedste ven fylder 75 år i dag. Det eneste jeg kunne gøre var at sende en buket. Det føles lidt tomt. Jeg ville så gerne have været forbi bare et par timer og give et knus og sådan.

Normalt er jeg ikke særligt selskabelig, og trives fint alene, for sådan er det at have Aspergers syndrom, men nu har jeg været alene længe nok. Jeg er ved at få lidt pip pip af mit eget selskab. Jeg savner gode frokoster, gode middage, spil og grin ansigt til ansigt og møderne med journalisten og præsten.

Jeg arbejder normalt hjemmefra, så det er ikke fordi, jeg savner mine kolleger. Dem er jeg vant til kun at tale i telefon med.

Facetime og Skype er fint i en nødsituation, som dette er, men det er bare ikke det samme at tale sammen på den måde.

Træt af det

I det hele taget er jeg træt af Corona. Det betyder ikke, at jeg ikke tager det alvorligt, for det gør jeg helt bestemt, men i erkendelse af, at jeg alligevel ikke kan gøre noget ved det, har jeg for længst besluttet kun at se TV avisen 18:30 og så undlade al resten. Jeg er alligevel magtesløs. Nu overlader jeg trygt ansvaret til alt vores dygtige sundhedspersonale, der knokler i denne tid.

Jeg holder mig hjemme for ikke at tære på deres knappe ressourcer.

Frygt

Frygt er at være bange for noget konkret. Den aften, hvor det var annonceret, at statsministeren skulle holde pressemøde kl. 19 og dronningen ville tale kl. 20, blev jeg grebet af frygt. Hele dagen gik jeg og tænkte: ‘hvad skal der nu ske?’ selv efter de to udsendelser havde været vist.

Frygten ville ikke forlade mig. Til sidst begyndte jeg at frygte for at dø af Corona, hvilke var helt pip pip, da jeg ikke er i en risikogruppe. Jeg gik rundt og rundt om mig selv – til sidst ringede jeg til Psykiatrifondens telefonrådgivning, og kom til at tale med en vældig flink mand oppe i årene. Det var ham, der rådede mig til at skrue ned for nyhedsstrømmen.

Dagen efter begyndte det at gå bedre.

Nu er det forår, og jeg har lavet en aftale med en veninde om at gå en tur i morgen. Det er nok en god strategi.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.