/4 Kommentarer/i /af

Fantastiske sundhedsvæsen

Fantastiske sundhedsvæsen og glæde over at betale skat

Betaler med glæde skat

Fantastiske sundhedsvæsen og glæde over at betale skat

Den 19. marts gik  jeg til lægen, fordi min højre side ryster. Hun gav mig en henvisning til en neurolog, hvor jeg har været i dag.

Neurologen var utrolig grundig og behagelig. Faktisk brugte han en halv time på at lave alle mulige undersøgelser. Umiddelbart fandt han ikke andet end nedsat ansigtsmimik, noget stivhed i armbevægelser ved gang, nedsatte øjenbevægelser og håndskriften er blevet mindre.

Da han ikke umiddelbart fandt andet, sendte han mig videre til en PET-skanning på Bispebjerg hospital. Det er her, min glæde over skatteindbetalingen kommer ind. Tænk at leve i et land, hvor sagkundskaben er så grundig, og hvor man får det hele kvit og frit. Jeg har sørme fået meget for mine skattekroner de seneste år.

Nu er der bare at vente på indkaldelsen, og den bør vel komme inden for 30 dage?

P-ordet

Han nævnte det ord, jeg frygtede: Parkinson som skyldes, at der er for lidt dopamin i et center dybt i hjernen. Nu har jeg været hjemme at læse om det. Sygdommen udvikler sig uendeligt langsomt, og derfor er det vanskeligt at stille diagnosen i de tidlige stadier. Der er en grund til, at man kender vendingen ‘begyndende Parkinson’.

Der kan siges for og imod selv at prøve at blive klogere på en mulig diagnose. Imod: Man tror, man fejler alt muligt. For: Hvis man fejler et eller andet, er det rart at kende til sygdommen.

Jokes

Neurologen ville gerne finde resultatet af den tidligere MR-skanning af min hjerne, men han kunne ikke finde den, idet min journal er ret fyldig for at sige det mildt. Det morede vi os lidt over. Selv kan jeg ikke huske, om der er lavet en eller to MR-skanninger, men jeg tror, det er to, fordi jeg kan huske en formulering  fra et journalnotat: ‘i øvrigt uændrede forhold’.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Det bedste til mig og mine venner

Det bedste til mig og mine venner

Gasolin 1977:

Det bedste til mig og mine venner

…De siger hva’ ska’ du ha’ min dreng
Jeg si’r det bedste
Til mig og mine venner, ja ja ja.
Billy var på speed i Herstedvester
Ca. sytten dage på pip pip…

Nummeret hedder ‘Det bedste til mig og mine venner’ og er fra 1977.

Jeg tænker på det, fordi jeg begynder at savne mine venner. Min bedste ven fylder 75 år i dag. Det eneste jeg kunne gøre var at sende en buket. Det føles lidt tomt. Jeg ville så gerne have været forbi bare et par timer og give et knus og sådan.

Normalt er jeg ikke særligt selskabelig, og trives fint alene, for sådan er det at have Aspergers syndrom, men nu har jeg været alene længe nok. Jeg er ved at få lidt pip pip af mit eget selskab. Jeg savner gode frokoster, gode middage, spil og grin ansigt til ansigt og møderne med journalisten og præsten.

Jeg arbejder normalt hjemmefra, så det er ikke fordi, jeg savner mine kolleger. Dem er jeg vant til kun at tale i telefon med.

Facetime og Skype er fint i en nødsituation, som dette er, men det er bare ikke det samme at tale sammen på den måde.

Træt af det

I det hele taget er jeg træt af Corona. Det betyder ikke, at jeg ikke tager det alvorligt, for det gør jeg helt bestemt, men i erkendelse af, at jeg alligevel ikke kan gøre noget ved det, har jeg for længst besluttet kun at se TV avisen 18:30 og så undlade al resten. Jeg er alligevel magtesløs. Nu overlader jeg trygt ansvaret til alt vores dygtige sundhedspersonale, der knokler i denne tid.

Jeg holder mig hjemme for ikke at tære på deres knappe ressourcer.

Frygt

Frygt er at være bange for noget konkret. Den aften, hvor det var annonceret, at statsministeren skulle holde pressemøde kl. 19 og dronningen ville tale kl. 20, blev jeg grebet af frygt. Hele dagen gik jeg og tænkte: ‘hvad skal der nu ske?’ selv efter de to udsendelser havde været vist.

Frygten ville ikke forlade mig. Til sidst begyndte jeg at frygte for at dø af Corona, hvilke var helt pip pip, da jeg ikke er i en risikogruppe. Jeg gik rundt og rundt om mig selv – til sidst ringede jeg til Psykiatrifondens telefonrådgivning, og kom til at tale med en vældig flink mand oppe i årene. Det var ham, der rådede mig til at skrue ned for nyhedsstrømmen.

Dagen efter begyndte det at gå bedre.

Nu er det forår, og jeg har lavet en aftale med en veninde om at gå en tur i morgen. Det er nok en god strategi.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/4 Kommentarer/i /af

Hos egen læge Intentionstremor

Hos egen læge Intentionstremor

Jeg har været hos lægen

Hos egen læge Intentionstremor

Det er fire år siden, jeg senest har været hos egen læge, for jeg fejler heldigvis ikke noget, som hun kan gøre noget ved, og de tager sig godt af mig i distriktspsykiatrien for så vidt angår resten.

Jeg ringede alligevel til egen læge og fik en tid allerede dagen efter – det var før forbuddet mod at mere end 10 personer samles. Jeg ankom til et fuldstændig tomt venteværelse.

Årsagen

Min højre side ryster. Jeg har siddet hjemme hos venner og drukket henholdsvis kaffe og rødvin med sugerør, fordi min højre hånd i perioder ryster helt vildt. Det er ikke bare almindelig rysten på hænderne. Det er vildt. Det er også sket inde i distriktspsykiatrien, så en sundhedsperson har altså set det. Det kommer som i anfald, der varer kortere eller længere tid.

Det er ikke hele tiden – kun periodisk. Det sker ikke alene, når jeg er sammen med andre, men også herhjemme, så noget ‘nervøst’ kan vel udelukkes. Det kan ske, når jeg er på vej fra køkken til stue, og så bliver jeg nødt til uendeligt langsomt at sætte koppen ned på gulvet, for at der ikke skal være kaffe over det hele. Så må jeg vente til anfaldet er gået over og så prøve igen.

Højre ben føles hele tiden som om, det vil exe. Det mærkes i sær, når jeg står i badet og når jeg børster tænder, hvor man jo forventes at stå rimeligt lige.

Undersøgelse og henvisning

Min læge lavede to små tests: Jeg skulle klemme hårdest muligt om hendes hænder. Det gik fint. Jeg har lige meget kraft i begge sider. Herefter op på briksen og stemme imod med fødderne mod hendes hænder. Det gik også fint. Der er også lige meget kraft i begge sider der.

Hun ville alligevel gerne give mig en henvisning til en neurolog, idet hun mente, det kunne være ‘intentionstremor’ (intention = man vil gøre noget. Tremor = rysten.)

Opdatering: Det viste sig senere, at der var tale om Parkinsonisme udløst af mange års brug af psykofarmaka.

Jeg har fundet en neurolog på Christianshavn, der kan se mig den 30. april. I disse tider er det fornemt. De vil ringe, hvis de bliver nødt til at udskyde tiden.

Bekymret

Det er sikkert ikke noget særligt, og ellers er det bare aldersbetinget eller arveligt. Alligevel bekymrer det mig. Det er ikke fordi, jeg tror, jeg skal have amputeret højre side, men så vidt jeg ved så er det sådan, at hvis højre side er ramt, er det fordi, der er noget galt med venstre hjerne halvdel.

Og så smager rødvin ikke lige så godt med sugerør.

/2 Kommentarer/i /af

Mette Frederiksen og Coronavirus

Mette Frederiksen og Coronavirus

Pressemøderne

Mette Frederiksen og Coronavirus

Jeg er på ingen måde socialdemokrat, men jeg tror, jeg har set alle Mette Frederiksens pressemøder om Coronavirus. Jeg synes, hun gør det knaldgodt. Hun udviser handlekraft, men er hun usikker, er hun heller ikke bange for at vise det. Hun er en statsmand værdig, også selvom stemmen fredag aften rystede lidt. Jeg er glad for, at det ikke er Anders Fogh eller Lars Løkke, der skal håndtere dette her.

Hun er altid flankeret af eksperterne fra fx Politiet, Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for patientsikkerhed eller Statens Serum Institut. Det kan jeg godt  lide. Alt andet ville tyde på magtfuldkommenhed og en form for enevælde.

Mette Frederiksen har nu i samarbejde med sine rådgivere lukket Danmark fuldstændigt. Ingen rejser til og fra Danmark. Ingen offentligt ansatte på arbejde med mindre de varetager kritiske funktioner så som politi, sygeplejersker og læger. Privatansatte kun på arbejde, hvis det er absolut nødvendigt, og der ikke kan arbejdes hjemmefra. Tog og busser er mennesketomme. Folk holder sig inden døre osv.

Rejseforbuddet

Rejseforbuddet, der gælder fra i dag kl. 12:00, er drastisk men forventeligt og rimeligt.

Selv skulle jeg ingen steder, alligevel føler jeg mig indespærret. Jeg kan godt lide tanken om, at jeg kunne tage til Harzen på en lille vandretur i morgen, hvis jeg fik lyst. Det kan jeg ikke nu, og det gælder minimum en måned frem.

Mennesker, der vil ind i Danmark skal have et såkaldt anerkendelsesværdigt formål, så som at de selvfølgelig bor eller arbejder her. Andre sendes retur ved de lukkede grænser. Der er dog åbent for transport af varer både ind og ud af landet.

Børnenes pressemøde

Mange griner af, at statsministeren kalder sig ‘børnenes statsminister’. Selv vil jeg nu klappe hende på skulderen for, at hun tog sig tid til også at holde pressemøde for børnene. Optagelsen kan ses på DR Ultra. Børn har også spørgsmål og behøver også svar. De opfanger ting på de sociale medier, som de måske ikke helt forstår, eller som de ikke burde se og høre. Der er derfor brug for at tale med børnene om situationen og gerne afdramatisere den.

En pige spurgte fx : kan jeg holde min fødselsdag for 22 klassekammerater som planlagt? Svaret var klart: Nej, du bør udskyde fødselsdagen. En anden spurgte: Skal jeg være bange for, at min mormor på 70 år dør, hvis hun får Coronavirus? Mette Frederiksen svarede: Du skal ikke være bange, men der er grund til at passe rigtig godt på de ældre.

En tredje spurgte: Må man godt gå udenfor, selvom der er Coronakarantæne? Sidstnævnte spørgsmål viser, at pigen havde fået det hele lidt galt i halsen. Der var nogle forældre, der burde have hjulpet bedre med at forstå situationen.