Diverse
Denne post er virkelig “diverse”, den kommer ud i alskens afkroge og der er ingen sammenhæng mellem emnerne. Så er du advaret.
Tanker om arbejdsmarkedet
Sommerferien er snart ovre for de, der har den luksus. Det ser jeg frem til, da der så kan komme gang i processen med at finde et nyt fleksjob, hvilket er som at finde en nål i en høstak. Mit CV er blevet afkortet med omkring 75 pct. Jeg har brugt Hennys tips, og en god ven har været second opinion. Når jeg selv sidder og skriver, synes jeg jo, det er intet mindre end genialt, og så er det godt at have lidt netværk, der kan rive mig ud af den vildfarelse.
Der er indsat følgende lille tekstboks lige under stamdata, som udgøres af navn, adresse osv., og inden listen over tidligere stillinger:
| Baggrundsinformation: Siden januar 2016 har jeg arbejdet i Folkekirkens Nødhjælp. Kontrakten løber til 31. december 2017. Jobbet er et fleksjob, som jeg er godkendt til af Hvidovre Kommune på baggrund af flere års psykisk sygdom (bipolar affektiv sindslidelse, tidligere kaldet maniodepressiv sygdom). Sygdommen manifesterede sig i 2013. Tilstanden er stationær, og medicinen endeligt justeret. Det bevirker, at jeg kan leve et helt almindeligt liv og passe mit arbejde.
Jeg kan arbejde 15 timer om ugen og kan i disse timer udnytte min erfaring og arbejde med opgaver som i indeværende CV. Jeg kan sende et mere fyldigt CV, hvis det har interesse. Dér er opgaver og roller i den enkelte ansættelse beskrevet i dybden. Jeg vedlægger en udtalelse fra HR-chef i Folkekirkens Nødhjælp, Sune Lyng, som kan kontaktes for yderligere information. Det er aftalt med Hvidovre Kommune, at min arbejdsgiver kan få 15 timers arbejde mod at betale for en time. Det er et godt tilbud. |
Der er fire, der vil hjælpe, og det er godt, for jeg er ikke selv kreativ, og det er der brug for. Det drejer sig om min nuværende chef, Sune Lyng, psykologen og kommunen (de skal). Der er fem måneder til at få det til at lykkes.
Jeg har allerede sendt en form for ansøgning/præsentation til DRs webredaktør, som jeg for et årstid siden havde dialog med her på bloggen. Jeg har markedsført mig som sprogrøgter. De står imidlertid overfor en fyringsrunde, så chancerne er nok små ikke pga. pengene men på grund af signalværdien. Men så har jeg da gjort et eller andet. Faktisk foretrækker jeg at styre processen selv, men jeg tror ikke, jeg kan.
Komfur i løsdele
Nu hvor jeg er begyndt at lave mad igen, går der selvfølgelig noget galt. Et eller andet sort snask, som jeg ikke ved hvor kom fra, løb ned i “ringbrænderen”, altså der hvor ilden kommer ud på et gasblus. Brændertoppen, altså dækslet, så heller ikke for godt ud. Alle huller var stoppede, og alskens husgeråd blev forsøgt: natron, brun sæbe, bagepulver mv. Det hjalp ikke.
Det vidunderlige internet og ditto Google dirigerede mig til reservedele.nu. De har reservedele til stort hvad som helst, man bruger – især i køkkenet. De havde såmænd også både top (500,-) og dæksel (500,- for et sæt med fire). Når jeg nu var i gang, bestilte jeg også et par nye riste (500,- pr. styk). Flere af tingene skulle de først bestille hos tredjepart.
Jeg gik og tyggede lidt på det, hvorefter jeg ringede til dem og sagde som det var, at jeg havde forkøbt mig. Han syntes, det var ærlig snak, men de havde allerede bestilt hos tredjepart, så de kunne ikke annullere ordren. På to minutter havde han uden yderligere parlamenteren slået halvdelen af prisen af. Det er rigtig fin service, men det siger så sandelig også noget om avancen.
Varerne er kommet i dag. Det er bare ikke de rigtige.
K2R er dog rigtig, så nu er jeg gået i gang med at fjerne det sirupsagtige snask, der ligger nede ved dysen. Sådan har madlavningen så mange glæder…
Der er dog en glæde mere: Når man laver mad og spiser kartofler, kan man dagen derpå spise en eller flere kartoffelmadder med det hele, som er mayonnaise, purløg, salt og peber. Jeg havde helt glemt, hvor godt det er. Og så er der ingen madspild her.
Hjemlige holdninger – bare ikke i mit hjem
Jeg har siddet og hørt et par af lydoptagelserne med psykologen, og faldt over følgende:
Der, hvor jeg kommer fra, og jeg husker det som at det primært var på Bornholm, var de politiske holdninger på den ekstreme højrefløj: Mogens Glistrup var en helt, vi måtte have noget atomkraft, Christiania burde lukkes, og det var på tide at indføre dødsstraf.
Jeg græmmes og forstår ikke, at mennesker, der selv lever på kanten, kan have den slags holdninger. Det er gudskelov fortid nu.
Jeg flyttede ud på Amagerkollegiet i 1981, og havde kopieret disse holdninger – det gør børn jo – og jeg må sige, at jeg stod ret alene med dem. Jeg tabte konstant i politiske diskussioner, som der var mange af, for jeg havde jo ikke noget at have mine absurde holdninger i, når jeg nu bare havde kopieret. Jeg kunne ikke argumentere for dem. Lige som alle de andre abonnerede jeg på “Informeren”, og det var en øjenåbner. Der gik ikke ret lang tid, før jeg var lige så “ræverød”, som alle de andre.
Og det har så hængt ved…