/2 Kommentarer/i , , , , /af , , , ,

Livet er et tilbud, du ikke kan afslå

Livet er et tilbud, du ikke kan afslå

Anders Aggers “Syg ungdom”

Livet er et tilbud, du ikke kan afslå

For en del år siden brugte jeg Skype meget. Forleden foretrak en anden slægtsforsker at kommunikere via Skype, så jeg aktiverede min gamle konto.

I programmet kan man lave en slags “mantra”. Det var mærkeligt at se, at jeg engang i “de grimme år”, som jeg foretrækker at kalde dem, altså årene hvor jeg var meget syg, udfyldte rubrikken med “Livet er et tilbud, du ikke kan afslå“. Med ordene forsøgte jeg at holde fast i, at jeg skulle leve. Det var de år, hvor jeg ofte spurgte mig selv “Er det i dag?” og hvor jeg havde følelsen af at overleve en dag ad gangen.

Det var også de år, hvor jeg kunne telefonnummeret til “Livslinien” udenad. Det kan jeg nu stadig. Det er 70 201 201. Jeg har talt meget med de gode mennesker, der uden aflønning sidder og taler med os, der ikke vil mere.

Jeg følger Anders Aggers “Syg ungdom”, hvor andet afsnit blev vist i aftes. Jeg sad med tårerne parate i tårekanalerne.

Det er simpelthen ikke rimeligt, at så unge mennesker, nogle er jo nærmest børn, skal stille sig selv de samme spørgsmål. Der er noget, vi gør forkert. Nogen må for Fanden kunne finde ud af, hvad fejlen(e) er. Vi plejer da at sige, at vi er et videnssamfund. Hvorfor ved vi så ikke noget om dette? Hvorfor sætter vi ikke ind? Det kan vel ikke være så svært, hvis man sætter dygtige mennesker til det. Jeg hjælper gerne med at udpege et par håndfulde, jeg selv har mødt i psykiatrien.

Pigerne med anoreksi

Pigerne kan ikke spise, så de spiser på tid. Nogle ligner mest af alt levende skeletter. Minuturet bliver sat til 30 minutter, og man ser, hvordan de i de minutter kæmper med hver bid. Der sidder en medarbejder ved bordet og holder øje med tiden og bidderne. Når minutterne er overståede, følger en periode, hvor de skal sidde sammen. Det blev ikke sagt, men det må være fordi, man vil sikre sig, at de ikke går ud og stikker en finger i halsen, inden næringen er optaget i organismen.

Engang for mange år siden, læste jeg, at anoreksi opstår, når smerten ved at sulte sig, overdøver en anden smerte i livet. Jeg er ikke klar over, om det stadig er gældende ret på bjerget.

En tvangsindlæggelse

Man ser i anonymiseret form en tvangsindlæggelse på “gule papirer”, fordi en læge har vurderet, at en pige er farlig for sig selv. Når det er “gule papirer”, har ordensmagten syv dage til at gribe ind. Hun vil ikke samarbejde om indlæggelse på Skejby. Politiet forsøger mange gange på at få hende til at gå frivilligt med.

De siger, at hvis hun ikke samarbejder, er de nødt til at tage fat i hende, når lægen nu har sagt sådan. Efter mange forgæves overtalelsesforsøg må de til sidst tage fat. De gør det så godt og så omsorgsfuldt som muligt. Man ser hende gå modvilligt hen ad gangen med en betjent på hver side. De holder i hendes albuer. Hun skal ud til ambulancen, der holder klar. Det er barske sager.

På røde papirer

Ordet “papirer” minder mig om en samtale med psykologen den 23. juli 2015. Jeg har jo alle vores samtaler som lydfiler. Jeg kalder samtalen for “Microsoft-sessionen”. Jeg sidder og ved ikke, om jeg tør fortælle hende sandheden om mine tanker, fordi jeg er bange for, at hun indlægger mig på “røde papirer”. Hun siger, at hun ikke kan gætte mine tanker, men at hun er nødt til at efterprøve, hvor jeg er. Ellers kan hun ikke hjælpe mig. Det kan jeg trods alt godt se.

Så jeg fortæller hende om afskedsbrevet fra aftenen før. Det er rettet til dem, der måtte finde mig. Jeg fortæller hende om, at jeg ikke længere orker den årelange kamp, der startede i 1972. Jeg kan ikke mere. Det er også barske sager.

Sessionen har fået sit navn, fordi mit momentane vanvid gør, at jeg ikke har tid til at blive indlagt (…), fordi jeg har en aftale med Microsoft om, at de skal ringe om aftenen for at hjælpe med at løse et problem med min PC. Ergo holder jeg alligevel lidt fast i livet.

Det er godt, det er ni år siden.

Tvang i psykiatrien

Da jeg sidste (ikke seneste!) gang blev indlagt i Glostrup på 174 i sommeren 2023, oplevede jeg for første gang i ni år, at man nævnte ordet tvang overfor mig, der er verdens mest fredelige menneske, og aldrig nogensinde i mit da 59 årige liv havde været udadreagerende.

Medarbejderen spørger mig, hvilken for for tvang, jeg foretrækker, hvis tvang skulle blive nødvendig. Hun kan tilbyde – og jeg må helt selv vælge mellem:

  • medicin
  • fastholdelse
  • bæltefiksering

Så har manualerne taget over, og der kan sættes flueben ved, at patienten selv har valgt tvangsindgrebet. Så er patienten ikke længere et menneske men kun en patient, der er en passiv spiller i et system, der er præget af forråelse.

Jeg skal aldrig mere til afsnit 174!

Bortset fra netop det afsnit, har jeg fået – og får fortsat – en fornem behandling i psykiatrien. Eksempelvis var jeg knapt et år tilknyttet “Akutteamet” i Glostrup. Kasper og Christina lyttede og forstod alle data i mine regneark. Og jeg har verdens dygtigste kontaktperson i Distriktspsykiatrien på Gammel Kongevej. Jeg har haft hende siden starten. Hun forstår også regnearkene.

Problemet er, at vil jeg til 808 på Brøndbyøstervej 160, hvor patienterne er mennesker, og hvor jeg hører til, og hvor den geniale overlæge gennemskuede den 11 år gamle forkerte diagnose, skal man være i Glostrups akutmodtagelse og vente på, at 808 får en ledig seng.

Dem er der nemlig ikke ret mange af, fordi alle vil til 808 – og det forstår man jo godt.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig. Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:
[yop_poll id=”3″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , /af ,

Hvordan var det Holocaust startede?

Hvordan var det Holocaust startede?

Socialdemokratiets udlændingeordfører Frederik (H)Vad

Hvordan var det Holocaust startede?

Topbilledet stammer fra Birkenau.

Denne artikel er inspireret af Gretelise Holm, der på sin Facebookprofil viser nedenstående billede.

Billedet stammer fra Berlingske Tidende den 25. januar 2024 (man skulle tro, det var 1939). Gretelise skriver om dateringen “Den 25.1 fik jeg den. (Jeg har det billige månedsabonnement med udvalgte artikler, så hvornår den har været i papiravisen ved jeg ikke)”:

Hvordan var det Holocaust startede?

Gretelise Holm skriver:

I et interview i Berlingske Tidende (25.1) forklarer socialdemokratiets nye udlændingeordfører, Frederik Vad, at indvandreres “herskerattituder” er et problem på linje med klimakrisen(!)

Ifølge Frederik Vad kommer “herskerattituderne” blandt andet til udtryk ved, at indvandrere spærrer fortovene, så etniske danskere må gå helt ud på kørebanen for at komme forbi.

Frederik Vad tager dermed arven op fra statsministeren, som blandt andet har forklaret os, at de “utryghedsskabende” indvandrere gør vaskekældre og togstationer usikre. Og at det i øvrigt også var dem, som i særlig grad spredte Corona.

Jeg delte billede og tekst på min egen Facebookprofil, og en af mine trofaste læsere og kommentatorer gennem mange år skrev “Hvordan var det Holocaust startede?” Og det har hun helt ret i. Dette ligner alt for meget, det vi så i Tyskland i 30’erne, hvor det var en bestemt navngiven religiøs minoritet, der blev lagt for had.

Vi skal være sådan på vagt overfor de mindste små spirer til udskamning af enkeltstående grupper i vores samfund, hvis vi virkelig mener det med “aldrig mere en Krystalnat” og alt det andet, vi går og siger, når vi vil solidarisere os med Holocaustoverlevere, og når vi vil hædres, fordi fiskere fra Gilleleje Havn satte livet på spil og sejlede et stort antal jøder til Sverige i 1943. Jeg  har ikke kontrolleret det, men det var vist ca. 20.000. (Mange glemmer fiskernes egen pekuniære interesse i transporterne).

Men sådan tænker S’erne måske ikke, for de tænker snart mere som SS’erne. Som en cirka skrev i Gretelises tråd: “Vi behøver snart ikke DF og M til at føre en stram udlændingepolitik, når vi har S”.

Dette er ikke bare en lille spire. Det er en kraftig vækst, der skal rykkes op med rode med det samme: “… indvandrere spærrer fortovene, så etniske danskere må gå helt ud på kørebanen for at komme forbi. …”

Jamen så må Frederik Vad bede Berlingske bringe et dementi

Her kommer et billede, som jeg ikke kender kilden til eller datoen på. Jeg vil tro, det stammer fra Twitter, som jeg ikke bruger. Det interessante er dog ikke kilde eller dato; det interessante er Frederik Vads udtalelse, der vises sammen med hans profilbillede:

Hvordan var det Holocaust startede?

Jamen hvis Berlingske Tidende virkelig har fejlciteret Frederik Vad, må han da bede avisen om straks at bringe et dementi. Længere er den vel ikke?

Det havde klædt ham, hvis han udover at sige, hvad han ikke sagde, så at fortælle hvad han faktisk sagde. Nu efterlader han sine venstreorienterede læsere (sådan nogle som mig) og andet godtfolk i et tomrum.

Der kom “et lille dementi”

Lørdag den 27. januar skrev Chris Kjær Jessen på Twitter:

Berlingske har lavet en fejl i en mellemrubrik i et nyhedsoverblik, da vi omtalte vores eget interview med Frederik Vad. Han har ikke sagt, at indvandrere er lige så farlige som klimaforandringer.

Når man følger linket, og læser hvad der faktisk står, nemlig at der var en fejl i mellemrubrikken (errare humanum est!), så bliver man klar over, at Hr. Hvad altså mener det med herskerattituden og benægtelsen af Holocaust. Det er kun det med klimaforandringerne, Berlingske trækker tilbage, fordi de selv har fejlet.

Hvad mener Frederik Hvad?

Hvordan var det Holocaust startede?

Berlingske Tidende på nettet den 25. januar kl. 20:25

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i /af

Tronskiftet er over os

Tronskiftet er over os

Endelig er det historisk

Tronskiftet er over os

Der er gået inflation i mediernes brug af ordet “historisk”, men lige netop i dag er det korrekt at bruge det. Dronning Margrethe den II abdicerer.

Efter hun meddelte os sin beslutning nytårsaften 2023, har Epinions målinger vist, at 87 pct. af befolkningen bakker op om hendes beslutning om abdikationen. I det hele taget er danskerne vanvittigt royale og den kongelige familie er utrolig populær. Selvom folk måske ikke er så glade for institutionen som sådan, bakker de alligevel op om kongehusets medlemmer. Det er interessant. Som de gentager mange gange på TV, ville enhver politiker glæde sig over at nyde en lige så stor opbakning.

Uden at jeg kan sætte fingeren præcist på, hvad H.M. Dronningen har gjort, for jeg har ikke fulgt så meget med i hendes gøren og laden, så synes jeg, hun har været en utrolig dygtig repræsentant for vores land. Jeg tror, hun har været med til at sætte Danmark på verdenskortet.

Efter hun meddelte, at hun vil videregive tronen til Kronprins Frederik (kl. 15 Kong Frederik den X), som hun – med egne ord – har meget “fidus” til, er Danmark nærmest gået amok i kongehus og royalisme. Selv jeg syntes, det var ganske rørende, da man fredag aften stillede om til hendes dagligstue, og hvor hun sagde “Af hjertet tak” for den folkefest de to TV-stationer havde stablet på benene i løbet af ingen tid. Jeg kunne også godt lide, at hun sluttede sin sidste nytårstale med ordene “Gud bevare jer alle sammen”.

Jeg ville også kunne lide, hvis journalister og andet godtfolk indså, at der kun er et enkelt “e” i “kronprinsparret”; ergo hedder det ikke “kronprinseparret”. Frederik er jo kronprins ikke kronprinse – det er faktisk temmelig logisk.

Rablende naiv nytårstale i 1984?

Jeg har altid været begejstret for nytårstalen fra 1984, hvor Dronningen blandt andet sagde:

Så kommer vi med vores danske humor og små dumsmarte bemærkninger. Så møder vi dem med kølighed, og så er der ikke langt til chikane og grovere metoder. Det kan vi ikke være bekendt. Hvis vi ønsker, at det nye år skal blive bedre end det gamle, er her et godt sted at begynde.

I går blev jeg til min store ærgrelse klar over, at Dronningen allerede i 2005, altså ca. 20 år senere, hvor de politiske vinde var vendt, selv var vendt på en tallerken og kaldte de “små dumsmarte bemærkninger” for en rablende naiv udtalelse.

Nedenstående billede stammer fra Kristeligt Dagblad den 14. april 2015. Det er fundet og delt af Gretelise Holm, og jeg har fået lov at bruge det:

Tronskiftet er over os

Dronningen og statsministrene – i al fortrolighed

På DR kan man lige p.t. finde et interessant program med titlen “Dronningen og statsministrene – i al fortrolighed”. Det varer 60 minutter, og står man dem igennem, får man faktisk ganske meget at vide om Dronningens samarbejde med landets statsministre, og om at holde balancen mellem politik og det at være dronning i et konstitutionelt monarki, når man samtidig er et menneske, der interesserer sig brændende for sin samtid.

Jeg fik en masse at vide, som jeg enten havde glemt eller aldrig havde vidst. Programmet tegner indirekte et fint portræt af en dronning, der har slidt ni statsministre op. De fem af dem er dog fortsat i live. Og de fortæller om deres forhold til dronningen.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i /af

Supporterede dronningen os homoseksuelle?

Supporterede dronningen hilsen til os homoseksuelle?

Lagde de dronningen noget i munden?

Supporterede dronningen os homoseksuelle?

Jeg så ikke ret meget af det store show fra Kongens Nytorv fredag aften kl. 19:30. Det skyldes ikke, at jeg ikke er royal, for det er jeg; det blev bare lidt rigeligt. Og jeg har ikke gennem hele min levetid haft den mindste fornemmelse af, at dronningen supporterede/prioriterede os homoseksuelle.

Alligevel har hele to sange i løbet af showet en homoseksuel “adressat”.

  • Det er selvfølgelig utrolig dejligt – men ville dronningen selv have valgt det?
  • Lagde TV-stationerne hende ikke noget i munden?
  • Hvad har disse to sange med dronningen at gøre? Jeg har svært ved at se sammenhængen.

Tjah, du kan selvfølgelig sige, at det bare er fordi, jeg er blevet så gammel, at jeg kan huske disse to sanges oprindelse. Og det vil du i givet fald have ret i. Er du 20 – 30 år yngre end mig, lytter du bare til teksten og betror dig til den; og så passer den såmænd nok helt fint.

Smuk og dejlig

Jeg så det første nummer “Smuk og dejlig” med Anne Linnet, Sanne Salomonsen og Lis Sørensen. Jeg elsker den sang! Men hvad har den med H.M. Dronningen at gøre? Det var – og er – en sang, der klart havde med en kvindes kærlighed til en anden kvinde at gøre.

Den smukke sang stammer fra “Shit & Chanel” i 1976, debutalbummet med gruppen af samme navn, skrevet af Anne Linnet fra gruppen. Anne Linnet skrev sangen efter en oplevelse på spillestedet “Trinbrædtet” i Aarhus, hvor hun blev fascineret af en kvinde, der dansede til Motown-musik.

Sangen vil altid minde mig om dengang, jeg sprang ud som lesbisk i 1981. Det var en fantastisk tid, som jeg slet ikke kan beskrive. Noget af teksten er følgende, som måske alligevel beskriver, hvordan det føltes at anerkende sine følelser for en anden kvinde, hvor jeg intet fattede: “Hvad er det, der sker?”: Jeg vidste det ikke, men var ikke i tvivl om, at det var sådan det var:

Du er lidt forvirret
Siger du og ler
Smiler lidt vemodigt, når du spørger mig
“Hvad er det der sker?”

Men jeg ved det heller ikke
Du er så smuk og dejlig
Dine øjne skinner stærkere end nogen sol

Nej det er ikke let for
Du er så smuk og dejlig
Dine øjne skinner stærkere end nogen sol

Du kom med alt det, der var dig

Desværre er Jens Rosendal død mæt af dage for kort tid siden, men mange, mange af hans tekster overlever i Højskolesangbogen. Den, de fleste kender, er “Du kom med alt det, der var dig”. Der er ingen som helst tvivl om, at Jens Rosendal skrev den som en kærlighedserklæring til en af sine mandlige elever på en højskole. Det har aldrig været en hemmelighed! Og er der nogle, der tror, det er en hemmelighed, er det nemt med Google at finde Anders Aggers interview med Jens Rosendal om denne kærlighed.

Jeg elsker også den sang – og den vil altid minde mig om en umulig forelskelse på en højskole i en ca. 25 år ældre, enormt dygtig, slægtsforsker (naturligvis en kvinde!) i ca. 2006. Selv så mange år efter kan jeg dårligt høre sangen med Danmarks Radios Pigekor uden at blive berørt.

At livet det er livet værd
på trods af tvivl og stort besvær
på trods af det, der smerter,
og kærligheden er og bli’r,
og hvad end hele verden si’r,
så har den vore hjerter.

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.