/1 Kommentar/i , , /af , ,

Prøv at se en samtale med ChatGPT (AI)

Prøv at se en samtale med ChatGPT (AI)

Jeg er fascineret af ChatGPT

Prøv at se en samtale med ChatGPT (AI)

Man kan være lidt bange for “AI” (Artificial Intelligence), eller man kan være begejstret.

  • Hvis jeg var Google, ville jeg være bange.
  • Jeg er bruger, så jeg er begejstret.

Tænk om vi i en tid, hvor der mangler arbejdskraft, kunne få AI til at løse alle de opgaver, der ikke kræver menneskelig indsigt? Sygeplejersker, psykologer, psykiatere (for nu at blive i min egen lille verden) kræver mennesker og relationer, men vi mangler dem. Hvis nu alle “dumme-opgaverne” kunne løses af robotter/med kunstig intelligens, ville vi kunne frigøre menneskerne.

Retfærdighedens idé er et krav om lighed

En dag skrev en af mine læsere, at det indenfor juraens verden var en farlig vej at gå. Jeg er slet ikke enig.

Det skyldes den for længst afdøde professor Alf Roos, der allerede i 1953 (og i den uændrede udgave i 1966 som jeg læste efter i 1986 …) blandt andet skrev at: retfærdighedens idé er et lighedskrav. Lighedskravet medfører, at det lige skal behandles lige (“Om ret og retfærdighed” side 353). Mange mener, at en afgørelse er “uretfærdig”, når de ikke kan lide den – men det er noget sludder.

Forestiller man sig nu, at man sætter den unge fuldmægtig til at undersøge al retspraksis på et givent område, for at afgørelserne vil blive retfærdige = “lige”, bliver vedkommende jo aldrig færdig. Enhver, der modtager afgørelsen, kan helt berettiget tillade sig at tvivle på dens rigtighed, for har fuldmægtigen nu fået det hele med?

Stopper man løbende afgørelser med bagvedliggende årsager ind i et system af en eller anden slags, er sikkerheden, for at de fremtidige afgørelser bliver fuldkommen retfærdige, langt større. Systemet vil på halve sekunder kunne samle al præcedens og spytte en virkelig retfærdig afgørelse ud.

Vi mangler radiologer og radiografer

TV Avisen kl. 7 viste den store mangel på radiologer og radiografer. Vi har selve udstyret, men det står ubrugt hen i tomme lokaler. Hvis vi fodrede AI med al (eller i det mindste størstedelen) af deres viden, kunne flere mennesker blive undersøgt.

Lige nu er status, at man bliver nødt til at nedprioritere nogle patienter med store smerter, fordi fx mennesker, der har været ude for eksempelvis et trafikuheld, må komme først.

Jeg kan ikke se, hvorfor vi ikke skulle prøve at drage nytte af AI.

Amerikansk infiltration?

Nogle mener, at de AI-modeller, der findes lige nu, er amerikaniserede og dybt konservative. Det kan godt være, det ved jeg ikke noget om. Men man kan jo lade være at bede om svar, der forudsætter holdninger.

Indledningsvist var jeg også selv meget kritisk over for AI, men jo mere jeg bruger det, jo mere begejstret er jeg. Jeg fandt ret hurtigt ud af, at mine første spørgsmål var uegnede. Eksempelvis spurgte jeg, hvem min far var, og det kom der et temmelig forvrøvlet svar ud af.

Her har du mine andre artikler om ChatGPT.

Jeg er så glad for det, at jeg har besluttet mig for at betale $20 pr. måned for den mest kendte version: https://chat.openai.com/ der er bedst kendt under navnet ChatGPT. Ved at betale får man nyeste version.

Når man ikke kan skrive makroer, kan ChatGPT hjælpe

Jeg ville så gerne lære at skrive makroer i Excel, men det er som om, min hjerne ikke egner sig til det. Og når man ikke ved, hvad en given funktion kaldes, kan man heller ikke søge med Google. Men ChatGPT kan. Og den leverer svaret på under et sekund. Det vigtige er, at problemformuleringen er helt præcis. Det er jo trods alt bare en robot.

Det kan være, jeg gør noget helt forkert, men jeg kan ikke lade være med at skrive til maskineriet, som var det et menneske, for jeg får menneskelige svar retur. Herunder ser du min dialog med ChatGPT fra i formiddag. Det er bare for sjov, men det er fascinerende.

User:
Hej igen

Du har tidligere hjulpet mig med en makro i Excel, som jeg viser nederst og den fungerer meget fint!

Her prøver jeg at forklare, hvad “vi” allerede har, og hvilken udbygning, jeg ønsker din hjælp til.

Makroen tilbyder en rulleliste/drop down-liste i kolonne K, hvor den henter de mulige værdier i kolonne N. Det er supergodt! Jeg ved ikke, om du mener, vi skal udbygge den, eller hvad der er bedst at gøre. Det er årsagen til, at jeg viser den her.

I kolonne G skriver jeg et ID på mine direkte aner. På forhånd har jeg også listet alle de direkte aner, jeg på nuværende tidspunkt kender. De findes i kolonne B. I kolonne A har jeg bare skrevet ordet ”Ja” ud for alle de direkte aner.

Ved hjælp af fx denne indeks og sammenlign: =INDEKS(A:A;SAMMENLIGN(G996;B:B;0)) i kolonne H henter jeg ordet ”Ja” fra kolonne A. Dvs. hvis jeg i kolonne H har ”Ja” ved jeg, at det er en direkte ane. Dem formaterer jeg med lidt farve, så de er lette at se. På dansk kalder vi formateringen fra Excel for ”Bemærk”.

Problemet er: Når jeg ønsker at analysere filen ved fx at sortere værdierne lidt, er det som om, formateringen hænger ved cellen og ikke værdien. Jeg mener: Hvis jeg fx sorterer efter en dato fra kolonne L, så er det ikke længere den rigtige formatering. Hvis jeg fx har formateret E996:H996 med ”Bemærk” så er det stadig disse celler, der er formaterede, også selvom der ikke længere efter sorteringen står en direkte ane i række 996.

Det er lidt svært at forklare. Forstår du, hvad jeg mener?

Nu kunne jeg godt tænke mig, at formateringen ikke afhænger af rækken men af indholdet i kolonne H.

Kan det lade sig gøre?

Herunder finder du den makro, “vi” allerede har:

Private Sub Worksheet_Change(ByVal Target As Range)
‘Code by Sumit Bansal from https://trumpexcel.com
‘ To allow multiple selections in a Drop Down List in Excel (without repetition)
Dim Oldvalue As String
Dim Newvalue As String
Application.EnableEvents = True
On Error GoTo Exitsub
If Target.Column = 11 And Target.Row > 1 And Target.Row < 5001 Then
If Target.SpecialCells(xlCellTypeAllValidation) Is Nothing Then
GoTo Exitsub
Else: If Target.Value = “” Then GoTo Exitsub Else
Application.EnableEvents = False
Newvalue = Target.Value
Application.Undo
Oldvalue = Target.Value
If Oldvalue = “” Then
Target.Value = Newvalue
Else
If InStr(1, Oldvalue, Newvalue) = 0 Then
Target.Value = Oldvalue & “, ” & Newvalue
Else:
Target.Value = Oldvalue
End If
End If
End If
End If
Application.EnableEvents = True
Exitsub:
Application.EnableEvents = True
End Sub

ChatGPT:
Forstår godt problemet med formatering, der ikke følger med værdien ved sortering. I Excel er celleformatering standardmæssigt knyttet til cellen og ikke værdien i cellen, hvilket kan være frustrerende i nogle situationer som den, du beskriver.

En måde at løse dette på er at bruge en VBA-makro, der automatisk genanvender formateringen baseret på værdien i kolonne H. Dette kunne laves sådan, at hver gang værdierne i kolonnen ændrer sig (f.eks. ved sortering), tjekkes der for “Ja” i kolonne H, og den tilhørende række formateres passende.

Her er et forslag til, hvordan dette kan implementeres:

vba

Private Sub Worksheet_Change(ByVal Target As Range)
Dim cell As Range
Dim rng As Range

‘ Din eksisterende kode kan være her

‘ Tjekker kun kolonne H for ændringer
If Not Intersect(Target, Columns(“H”)) Is Nothing Then
Set rng = Intersect(Target, Columns(“H”))

‘ Gennemgår alle ændrede celler i kolonne H
For Each cell In rng
If cell.Value = “Ja” Then
‘ Formaterer cellerne fra E til H i den pågældende række
Range(“E” & cell.Row & “:H” & cell.Row).Interior.Color = RGB(255, 255, 0) ‘ Gul baggrund
Else
‘ Fjerner formatering
Range(“E” & cell.Row & “:H” & cell.Row).Interior.Color = xlNone
End If
Next cell
End If

‘ Gendanner event håndtering
Application.EnableEvents = True
End Sub

Denne makro vil køre, når der sker ændringer i kolonne H. Hvis en celle i kolonne H ændres til “Ja”, vil den tilsvarende række fra E til H få en gul baggrund. Hvis værdien ændres til noget andet, vil formateringen blive fjernet.

Du kan tilføje denne del til din eksisterende Worksheet_Change makro, eller lave det som en separat makro, afhængigt af hvad der passer bedst til din brug.

Håber det hjælper!

User
Tusind tak. Jeg tester og vender tilbage til dig.

ChatGPT
Det lyder godt! Tag dig endelig den tid, du har brug for til at teste det, og vend tilbage, hvis du har flere spørgsmål eller støder på problemer. God fornøjelse! 😊

User
Hvis jeg nu vil implementere dit forslag i den eksisterende makro, hvordan skal hele makroen så se ud (jeg er ikke god til VBA)

ChatGPT

Selvfølgelig, her er din eksisterende makro kombineret med den nye del, der håndterer formatering baseret på værdien i kolonne H:

VBA:

Private Sub Worksheet_Change(ByVal Target As Range)
Dim Oldvalue As String
Dim Newvalue As String
Dim cell As Range
Dim rng As Range

Application.EnableEvents = True
On Error GoTo Exitsub

‘ Din eksisterende kode for kolonne K
If Target.Column = 11 And Target.Row > 1 And Target.Row < 5001 Then
If Target.SpecialCells(xlCellTypeAllValidation) Is Nothing Then
GoTo Exitsub
Else
If Target.Value = “” Then
GoTo Exitsub
Else
Application.EnableEvents = False
Newvalue = Target.Value
Application.Undo
Oldvalue = Target.Value
If Oldvalue = “” Then
Target.Value = Newvalue
Else
If InStr(1, Oldvalue, Newvalue) = 0 Then
Target.Value = Oldvalue & “, ” & Newvalue
Else
Target.Value = Oldvalue
End If
End If
End If
End If
End If

‘ Ny kode for at håndtere formatering i kolonne H
If Not Intersect(Target, Columns(“H”)) Is Nothing Then
Set rng = Intersect(Target, Columns(“H”))
For Each cell In rng
If cell.Value = “Ja” Then
Range(“E” & cell.Row & “:H” & cell.Row).Interior.Color = RGB(255, 255, 0) ‘ Gul baggrund
Else
Range(“E” & cell.Row & “:H” & cell.Row).Interior.Color = xlNone
End If
Next cell
End If

Exitsub:
Application.EnableEvents = True
End Sub

Sub UpdateYellowBackgrounds()
Dim cell As Range
Dim LastRow As Long

LastRow = Cells(Rows.Count, “H”).End(xlUp).Row

For Each cell In Range(“H2:H” & LastRow)
If cell.Value = “Ja” Then
Range(“E” & cell.Row & “:H” & cell.Row).Interior.Color = RGB(255, 255, 0)
Else
Range(“E” & cell.Row & “:H” & cell.Row).Interior.Color = xlNone
End If
Next cell
End Sub

Indsæt denne samlede makrokode i din VBA-editor ved at erstatte den eksisterende Worksheet_Change makro. Dette skulle kombinere funktionaliteten af din eksisterende drop-down listehåndtering i kolonne K med den nye formateringshåndtering i kolonne H.

Håber det hjælper!

User
Fedt! Jeg tester

ChatGPT
Fantastisk! God fornøjelse med testningen, og tøv ikke med at vende tilbage, hvis du har yderligere spørgsmål eller støder på nogle udfordringer. 😊

User
Jeg tror, det fungerer super fint! Mange tak. Nu har jeg to udfordringer:

1) Jeg lavede en test, der viste, at de fik gul baggrund. Men der var også nogle streger omkring cellerne, jeg skulle have væk, derfor formaterede jeg alt tilbage til “Normal”.

2) Hvordan kører jeg bare makroen og får alle de gule felter tilbage?

ChatGPT
Fantastisk at høre, at det ser ud til at fungere!

Angående de uønskede streger omkring cellerne: De kan være et resultat af en tidligere formatering. Du kan fjerne dem ved at vælge de relevante celler, gå til fanen “Startside”, og under “Skrift” finde og klikke på ikonet for kantlinjer (det ligner en lille firkant med streger rundt om). Her kan du vælge “Ingen kantlinje”.

For at køre makroen på alle eksisterende celler i kolonne H og dermed få de gule felter tilbage, kan du tilføje en lille rutine til din eksisterende kode eller køre en separat makro, der går igennem alle rækkerne og tjekker værdierne i kolonne H. Her er et eksempel på, hvordan en sådan separat makro kunne se ud:

vba

Sub UpdateYellowBackgrounds()
Dim cell As Range
Dim LastRow As Long

LastRow = Cells(Rows.Count, “H”).End(xlUp).Row

For Each cell In Range(“H2:H” & LastRow)
If cell.Value = “Ja” Then
Range(“E” & cell.Row & “:H” & cell.Row).Interior.Color = RGB(255, 255, 0)
Else
Range(“E” & cell.Row & “:H” & cell.Row).Interior.Color = xlNone
End If
Next cell
End Sub

Du kan indsætte denne makro i samme VBA-modul som din eksisterende Worksheet_Change makro. Efter du har gjort det, kan du køre UpdateYellowBackgrounds manuelt for at opdatere de gule felter baseret på værdierne i kolonne H.

User
Det fungerer helt fantastisk. Tusind tak for hjælpen.

ChatGPT
Det var så lidt, jeg er rigtig glad for at høre, at det fungerer for dig! Hvis du har flere spørgsmål eller støder på nye udfordringer, er du altid velkommen til at vende tilbage.

God fornøjelse med dit Excel-projekt! 😊

 

Prøv at se en samtale med ChatGPT (AI)

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/9 Kommentarer/i /af

Krigen er ingen sportskamp

Krigen er ingen sportskamp

Jeg “holder ikke med” nogen af parterne

Krigen er ingen sportskamp

Jeg er så ked af den forfærdelige krig i Israel/Palæstina. Jeg havde besluttet ikke at deltage i nogen former for “debat” på Facebook (og det løfte holder jeg), men på min egen side, mit eget domæne, har jeg ret til at skrive, hvad fanden der passer mig. Og nu passer det mig altså …

Hver aften og morgen græder mit hjerte over de brutale hændelser i både Israel og Palæstina, således som de udlægges i TV Avisen. Og kamphandlingerne eksisterer også, selvom jeg ikke tænder for mit TV.

Ingen af parterne har noget at sige den anden part på. Begge parter udfører ubegribelige handlinger, der går ud over uskyldige mennesker, og som er en overtrædelse af det absurde regelsæt, der kaldes “krigens love”. Tænk at vi har regler for, hvordan vi må slå hinanden ihjel. Når jeg en dag får tid og mod, vil jeg sætte mig ind i, hvad “krigens love” går ud på.

Det eneste, jeg ved, er, at overtræder man “krigens love”, gør man sig skyldig i en krigsforbrydelse, og man er ikke et hak bedre end ham ovre østpå , der begynder med “P”. Og så ved jeg, at man ikke må lade ildkampene gå ud over civile. Men det sker i rigt mål. Stridende parter i enhver krig er tindrende ligeglade med regelsæt, når hadet til den anden part ligger i ens DNA og blodbaner. Som værende ikke-involveret i nogen krige er det vanskeligt at forstå, hvordan et had kan blive så stort.

“Øje for øje og tand for tand-princippet” hører til i middelalderen.

Krigen er ingen sportskamp

Der er meget “øje for øje og tand for tand” i den aktuelle krig, og det er et middelalderlig princip. Et helt igennem tænkt eksempel: “Eftersom du slog min faster ihjel, skærer jeg halsen over på din baby, der lige nu sidder i en barnestol og venter på far og mor.”

  • Får man det bedre af det? Nej.
  • Vækkes faster til live? Nej.
  • Har babyen noget med det at gøre? Nej.

Onsdag den 11. oktober kl. 7:15 viste DR1 30 minutters “Krigens døgn special: Hamas og Israel i krig”. Det var et sobert og neutralt program anført af Kim Bildsøe Lassen, hvor man kunne få lidt forklaring på strategi og taktik fra begge parter. Det blev indledt med udsagn om, at det ikke var politik, og at man ikke tog parti for nogen af parterne. Programmet kan stadig streames. Det opfordrer jeg hermed til.

Jeg holder ikke med nogen, for dette er ingen sportskamp, hvor nogen må vinde, for at andre kan tabe. Her er kun tabere og uskyldige mennesker på begge sider.

Tvangsflytning: Venlighed eller levende bombeskjolde?

1,1 million mennesker er nu af israelsk militær blevet opfordret til at bevæge sig sydpå forbi en flod inden for de kommende 24 timer. Det kan anses som en form for venlighed. Det tyder på en snarlig landoffensiv.

Hamas opfordrer folk til at blive, hvor de er. Det kan være, Hamas forventer, at når der er fyldt med civile, vil den israelske hær ikke rykke ind. Man kan sige, at Hamas på den måde anser 1,1 million mennesker for at være en form for levende bombeskjolde.

Hvor skal de mennesker dog tage hen? Det er fuldkommen umuligt at flytte 1,1, million mennesker på under 24 timer, og der er ikke plads til dem syd for floden. Befolkningstætheden er allerede den tætteste i verden.

FN opfordrer Israels hær til at trække sit ultimatum tilbage.

Konsekvenserne af den fulde blokade

En morgen havde TV Avisen inviteret Generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen fra Folkekirkens Nødhjælp i studiet for at fortælle om blokadens konsekvenser. Birgitte Qvist-Sørensen var som altid klar i spyttet: Når der ikke er strøm og generatorerne ikke længere kan køre, kan maden ikke køles ned. Der er varmt i Israel og Palæstina, så maden fordærves. Og man kan dø af at spise fordærvet mad. Hendes vurdering var, at fødevareforsyningen vil være opbrugt i løbet af maksimalt 14 dage. Er det så meningen, at folk skal dø af sult?

Generatorerne kan køre lidt endnu, men det er kun et spørgsmål om tid. Når der ikke er mere strøm på hospitalerne, er der ikke mere dialyse til de ca. 1.000 nyresyge, og de ca. 50 for tidligt fødte børn i kuvøser har ingen fremtid.

Vandforsyningen er afbrudt, og elektriciteten er som beskrevet også afbrudt. Det er kun et spørgsmål om tid …

Dette er en humanitær katastrofe og langt de fleste ofre er civile. Der er behov for, at nødhjælpsorganisationerne etablerer nødhjælpskorridorer. Der er behov for noget, der ligner det, vi danskere kender som “De hvide busser”. Indtil videre bliver det ved snakken. Kære FN m.fl. hvornår sker der noget?

Krigen er ingen sportskamp

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/8 Kommentarer/i , /af ,

At være et ordentligt menneske

At være et ordentligt menneske

Jeg en heldig kartoffel

At være et ordentligt menneske

Jeg synes, jeg er så heldig: Jeg har nogle at tale med! Det er mennesker, der deler mine værdier. En helt grundlæggende værdi for mig er “at være et ordentligt menneske”. Det er naturligvis et temmelig “floffy” og meningsløst begreb uden selvstændigt betydningsindhold.

Kender du fx nogle, der om sig selv vil sige, at de ikke er ordentlige mennesker? Det er jeg næsten sikker på, du ikke gør. De mennesker, jeg kan lide at tale med, har alligevel en umiddelbar forståelse af, hvad jeg mener. Vi har et værdifællesskab. Det sætter jeg uendeligt højt.

Den ene veninde

Den ene veninde ringer jeg ofte op, når jeg synes, verden er af lave. Og det synes jeg ret tit for tiden. Folk, der deler adresse med en partner, kommer hjem fra arbejde og siger “Halløj” (det kan jeg høre mine unge naboer gør) og så taler de måske om den slags.

Jeg bor alene, det elsker jeg, og det hverken vil eller kan jeg ændre på, men jeg kan komme i underskud af at dele tanker om stort og småt (især stort).

Den veninde er så god at tale med, fordi hun er reflekteret, nuanceret og velorienteret. Ingen af os har børnebørn, så vi kan tale frit om, hvilken verden resten af menneskeheden giver videre til dens børnebørn. Jeg kan gå og bekymre mig om fx:

  • At der er krig i Europa – og har oprustning nogensinde i hele verden ført til fred? (Nej – det har det ikke!)
  • At der ikke er flere fisk i fjordene.
  • At klimaet lider. Hvor skal isbjørnene efterhånden være?
  • At vi har sommertemperaturer den 1. oktober.
  • At der er så mange, der stemmer på Danmarksdemokraterne. Hvad tænker de dog på?
  • At der er så mange, der vil stemme på Donald Trump. Hvad tænker de dog på?
  • At de unge skal gennemføre kandidatuddannelsen på et i stedet for to år, når nyeste forskning samtidig viser, at den primære årsag til unges mistrivsel er det forhold, at alt skal gå så helvedes hurtigt nu til dags.
  • At unge veluddannede, gifte kvinder sendes “hjem” (hvor det så end er?), når Danmark samtidig skriger på arbejdskraft og er parat til at importere den fra Langtbortistan.
  • At det danske sundhedsvæsen er ved at gå rabundus.
  • At Anders Kühnau kan stå for åben mikrofon og spille overrasket over sammes tilstand.
  • At Anders Agger afdækker, at der er mennesker, der ikke burde have børn, når det første barn er tvangsfjernet, og faderen allerede har gennembanket Belinda nogle gange derefter.
  • At hashhandlerne på Christiania bare er bandernes forlængede arm, så vi måske kunne nå et stykke ved at legalisere cannabis, hvis vi ikke ønsker svenske tilstande.

Stort og småt imellem hinanden. Vi er ikke enige om alt. Og enighed og rygklapperi er heller ikke målet. Det vigtige er dialogen og udvekslingen. Det vigtige er at blive lidt klogere i fællesskab og at lytte til hinanden.

Det er ordentlighed.

Den anden veninde

Den anden veninde er en tidligere arbejdsgiver … Midt i 80’erne var hun ph.d-studerende ved Kriminalistisk Institut under Københavns Universitet og jeg var studentermedhjælper for hende.

Det var et godt job, for hun lyttede også til mine forslag, og når vi var ude på fem storkøbenhavnske politistationer for at gennemgå straffesager, var vi nærmest “kolleger” – altså ligestillede.

Når vi mødes nu, mindes vi altid tiden i arrestforvarerens soveværelse i Roskilde … Det var altså specielt at sidde der med alle sagerne og som det første notere, om offer og gerningsmand – i sager kategoriseret som “gadevold” i kriminalstatistikken – kendte hinanden.

Jeg kan roligt afsløre, at det gjorde de i langt, langt hovedparten af sagerne. En temmelig stor andel var i familie. Men billedet på danskernes nethinde, når de hører om “gadevold” er, at det er dig og mig, der sagesløst går ned ad gaden og bliver slået ned af en ukendt gerningsmand. Det er bare ikke sandheden.

Hun er også jurist, og vi får altid en snak om det med ordentligheden. Jura er ordentlighed sat på formler, en form for procesretfærdighed. Man kan være uenig i regelsæt, men så må man jo stemme på nogle andre partier. Det er kernen i vores demokrati, der som styreform ikke er ufejlbarlig; der findes bare ikke noget alternativ.

Denne veninde har børnebørn. Et af dem (seks år gammel) havde spurgt “Kan der også komme krig i Danmark?” Jeg er glad for, at jeg ikke er hverken farmor eller mormor, men selvfølgelig må man svare en seksårig “Nej da, det kan der ikke, og Ukraine og Rusland er laaaangt væk, så den krig kan ikke komme her til”.

Det er ikke ordentligt at lyve, men man kan blive nødt til det. Børn ser også TV Avis og de lytter til, hvad de voksne taler om, men de forstår det ikke, og så må farmor/mormor skride ind. Måske skulle man skåne børnene mere? De kan tids nok blive bekymrede over verdens tilstand. Og måske har de ikke en veninde at ringe til?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Telefoner og dårlig opførsel

Telefoner og dårlig opførsel

Gammeldags værdier

Telefoner og dårlig opførsel

Jeg faldt over billedet nederst, og det fik mig til at tænke på følgende:

Forleden gik jeg en tur med en ung mand, der er cirka halvt så gammel som mig. Han bliver snart 32 år, og jeg bliver 60 år om lidt. Vi gik rundt om Damhussøen og -engen. Der var smukt. Jeg gav en kop kaffe ved “Damhuskanten”. Det var hyggeligt.

En ting irriterede mig til døde, uden at jeg dog sagde noget om det: Han “passede” sin telefon. Det vil sige, han besvarede opkald og SMS’er. Imens måtte jeg jo så vente, til han igen fik tid til at “passe mig” og den samtale, vi var i gang med. Min egen telefon forblev i tasken.

Den slags opfatter jeg som virkelig dårlig opførsel. Jeg er klar over, at det nok er mig, der har nogle temmelig gammeldags værdier, men jeg synes, det er uhøfligt. Det skyldes muligvis, at jeg kommer til at føle mig mindre vigtig end “de andre”. Selvfølgelig kan vi alle vente et vigtigt opkald, men så mange vigtige opkald kan man næppe modtage på et par timer. Det samme gælder beskederne. Det må da kunne vente.

Det er selvfølgelig skønt, at telefoner ikke længere er nogle, der hænger fast i væggen med en ledning. Det er dejligt, at vi kan tage dem med os. Det er dejligt, de kan så meget, nogle af os alligevel ikke har ret stort behov for. Det er problematisk, at man virkelig er på r…., hvis man mister den.

På mange måder har de mobile enheder revolutioneret vores liv og vores færden. Det peger primært i den positive retning, men der er også ulemper.

Tænketanken Kraka har lavet en interessant analyse:

Du finder hele analysen her.

En tredjedel af de unge længes efter at se deres venner fysisk frem for digitalt

“Skærmtid og sociale medier har bidt sig fast i de unges fritid, og to tredjedele af alle unge mellem 12 og 30 år mødes i dag maksimalt én gang om ugen med venner i deres fritid, viser en ny Small Great Nation-undersøgelse. De unge længes efter det fysiske samvær, og en tredjedel af de unge siger selv, at de ville foretrække, at deres vennegruppe brugte mindre tid online og mødtes mere fysisk.”

“En tredjedel af de unge siger selv, at de ville foretrække, at deres vennegruppe brugte mindre tid online og mødtes mere fysisk, og andelen er størst for de unge, der er online i seks til otte timer hver dag”

Derfor sagde jeg ikke noget

Måske burde jeg have åbnet kæften? Men jeg gjorde det ikke, fordi jeg regnede med, at jeg derved ville stemple mig selv som det mosefund, jeg muligvis er. Jeg bed derfor irritationen i mig.

Hele livet har jeg båret de gammeldags værdier med mig, jeg lærte af min far, inden hans alt for tidlige død, da jeg var otte år og en måned gammel. Og det har jeg gjort, fordi jeg finder dem rigtige. Det bragte en del bøvl med “min mor”, fordi hun fjernede sig fra disse værdier. Afstanden mellem os blev derfor større og større, og det er meget sandsynligt, at hun så mig som en slags “dommer”, når jeg holdt fast i hans værdier, har psykologen forklaret. Jeg synes, det lyder rigtigt og logisk.

Telefoner og dårlig opførsel

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.