De to nytårstaler hvoraf den ene var tandløs

De to nytårstaler hvoraf den ene var tandløs

Sammenligning af to nytårstaler

De to nytårstaler hvoraf den ene var tandløs

Jeg ser altid Hendes Majestæt Dronningen nytårstale, for jeg synes, Dronning Margrethe er utrolig dygtig til at holde balancen mellem at være “politisk korrekt” og samtidig at få sagt noget centralt til os.

Hvem husker ikke talen fra 1984 med udtrykket “dumsmarte bemærkninger”?

Så kommer vi med vores danske humor og små dumsmarte bemærkninger. Så møder vi dem med kølighed, og så er der ikke langt til chikane og grovere metoder. Det kan vi ikke være bekendt. Hvis vi ønsker, at det nye år skal blive bedre end det gamle, er her et godt sted at begynde.

I år lagde jeg særligt mærke til følgende, hvor Hendes Majestæt og jeg er fuldkommen enige:

Jeg vil i aften komme med en utvetydig opfordring til, at vi alle i Danmark behandler hinanden med respekt.

Vi skal træde tættere på hinanden, ikke fjerne os fra hinanden. Vi skal huske, at vi alle er mennesker. Det gælder såvel jøder som palæstinensere.

Abdikationen

Det mest epokegørende i årets nytårstale var naturligvis (bord-)bomben om abdikationen. Jeg sad og vidste ikke, om jeg virkelig havde hørt rigtigt. Misforstod jeg noget? Jamen det kan hun da ikke … Har hun ikke altid sagt, at hun bliver på tronen, til hun falder af pinden?

Jeg husker stadig, da H.M. Dronningen blev kronet med Jens Otto Kraghs ord: “Kong Frederik 9. er død! Længe leve Hendes Majestæt Dronning Margrethe den 2.” Jeg var syv år og sad klistret til den sort/hvide skærm. Jeg forstod det ikke rigtigt, men jeg var fascineret af den flotte kirke, alle bilerne i kortegen m.v.

Nu har hun altså truffet den (kloge) beslutning, at hun overlader tronen til Kronprins Frederik. Det er indirekte en flot og præcis besked til Mette Frederiksen og hendes regering: “Vi behøver ikke arbejde, til vi segner. Helbredet kommer i første række”.

Jeg håber, Majestæten får mange skønne år som pensionist, for det er et fantastisk liv. Frihed til langsommelighed. Friheden til stort set hver dag at kunne gøre det, man har allermest lyst til. De pligter, der er, kan overstås i en ruf, og derefter ligger dagen blank og vårfrisk.

Nu kom der heldigvis en snestorm i vejen. Jeg er sådan set meget royal, men har alligevel fået kongehus-snak nok indtil den 14. januar, hvor mit TV vil køre i døgndrift, for det er da en stor begivenhed.

Statsminister Mette Frederiksens nytårstale

Det er sjældent, jeg ser statsministerens nytårstale, for jeg kan ikke holde al den politiske Lirum Larum-snak ud. Men i år tændte jeg alligevel kl. 18:00.

Det bedste ved statsministerens nytårstale var citaterne fra Dronningens tale. Pudsigt nok citerede hun ikke det samme som mig.

Resten var den sædvanlige tandløse Lirum Larum-snak, der kunne være skrevet af ChatGPT … Men hvad de effektiviserer vel også i Statsministeriet, så måske er det virkelig ChatGPT, der har skrevet den?

Ikke et ord om klimaet, ikke et ord om psykiatrien eller resten af sundhedsvæsenet. Der var så meget, der ikke blev omtalt. Alle de påtrængende problemer (ikke “udfordringer”), vi står med, blev ikke nævnt. Det gav hun nærmest Dronningen skylden for.

Der var noget om de ældre, der skal have mere “frit valg” af ydelser og måske også faste teams, og de barnløse skal også have hjælp til barn nummer to. Det var det. Det var det hele.

Jeg foretrækker helt sikkert den første af de to omtalte taler. Den havde som vanligt både vid og bid.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Jeg elsker at komme hos Hvidovre Tandklinik

Jeg elsker at komme hos Hvidovre Tandklinik

Vi taler det halve af tiden

Jeg elsker at komme hos Hvidovre Tandklinik

Jeg har Københavns bedste tandlæge i Amar Al Moalem hos Hvidovre Tandklinik lige på den anden side ad gaden. Han har en super holistisk tilgang til mund og tænder. Munden – og dermed tænderne – er en del af kroppen. Tingene hænger jo sammen.

I dag sagde han noget, der er logik for perlehøns, og som burde kunne beregnes af selv en letbegavet gymnasieelev, men som jeg aldrig har tænkt over: “Munden er indgangen til kroppen”.

Derfor starter han altid med at spørge: “Hvordan har du det?”. Og det er mig en glæde altid at kunne sige: “Jeg har det rigtig godt”. Jeg er jo blevet pensionist; jeg kan bruge al min tid på det, der optager mig mest. Jeg har nul sorger og nul bekymringer. Intet kunne være bedre.

  • Amar fortalte, at den nyeste forskning viser, at en medvirkende årsag til Alzheimers sygdom kan være dårlig mundhygiejne. Det vidste jeg ikke. Det er selvfølgelig ikke altid sådan, men i nogle tilfælde hænger det sammen.
  • Jeg vidste heller ikke, at 1 milliliter spyt rummer 1010 bakterier, og det svarer til 10.000.000.000 bakterier. Med menneskeord er det 10 milliarder bakterier i en milliliter spyt. Det er godt nok mange.
  • Når jeg har det godt, har mine tænder og min mund det også godt.

Jeg kommer hver tredie måned

Jeg er en vældig god kunde i butikken. Jeg kunne nøjes med at komme en gang om året, da jeg er “grøn”, men jeg kommer hver tredje måned, for det gør mig tryg. Og egl. er det jo bare at lægge gennemsnitprisen ind i budgettet, så jeg ved, at jeg har råd til det.

Efter de mange år på antipsykotisk medicin med mundtørhed til følge, der endte med at koste mig lidt over 100.000 kr., lignede jeg en taber. Alle mine tænder startede med en brun “kant”. Havde jeg ikke grebet ind, var tænderne sikkert faldet ud en efter en. Det er en forfærdelig tanke. Så ligner/er man da for alvor en taber.

På et tidspunkt for flere år siden, sad jeg i venteværelset til ECT sammen med en lidt ældre mand, der klagede over, at ECT-behandlingerne bevirkede, at hans tænder faldt ud. Jeg blev enormt forskrækket og spurgte den bedste sygeplejerske, om jeg skulle være bekymret for det, når jeg nu lige havde ofret mere end 100.000 kr. på ikke at ligne en taber. Hun kunne heldigvis fortælle, at jeg ikke skulle være bange, og at manden i forvejen havde meget dårlige tænder.

Politik i sundhed

I mit budget ligger selvfølgelig udgiften til tandlægen, og når man bare ser de store linjer og gennemsnitstallene, betyder det ikke noget. Jeg har råd til at komme fire gange årligt, fordi jeg prioriterer det. Men for at prioritere en udgift, skal man have noget at prioritere med!

Men når jeg kigger på regningen, synes jeg, den er “skæv”. Min andel er ca. 570 kr. for 18 minutters tilstedeværelse i klinikken, mens sygesikringens andel er ca. 300 kr. For det første burde det være omvendt og for det andet burde det være gratis!

Hvis man tænker bare lidt i et samfundsmæssigt metaperspektiv: Hvor meget tand- og mundsundhed kunne vi ikke få for det beløb, vi kunne spare på behandlingen af Alzheimers sygdom i de tilfælde, hvor der er kausalitet? Måske kunne det gå lige op ?

Det er helt Anders And, at tandpleje ikke betales over skatten på linje med andre sundhedsydelser.

Det kan ikke være sandt, at man kan se folks evne til – og mulighed for – at lægge et budget, når de åbner munden.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Dialog og viden er vejen frem

Dialog og viden er vejen frem

Vi burde lytte mere til hinanden

Dialog og viden er vejen frem

Jeg ved ikke, om det hører til at blive gammel, men i så fald har jeg været gammel i årevis! Jeg er bekymret for verden i øjeblikket, og samtidig forstår jeg alle de, der lukker af og passer deres egen lille mentale butik, da vi alligevel ikke kan ændre på noget væsentligt.

Da jeg var ung, gik jeg til demonstrationer fx mod de 572 Nato-missiler, der skulle opstilles på Europæisk jord, fordi jeg regnede med, at det hjalp. Det tror jeg ikke længere på.

Da Sovjetunionen brød sammen i 1991, regnede jeg med, at nu var vi færdige med at slå hinanden ihjel, for når jerntæppet ikke længere eksisterede, ville der ikke være incitamenter til det. Virkeligheden har vist sig at være en noget anden – se dig fx omkring i verden lige nu.

Men jeg stadig tror på dialogen og på, at vi bør sørge for at blive klogere i fællesskab. Derfor er jeg med i “Brobyggerne”, der udspringer af Özlem Çekiçs mangeårige “Dialogkaffe”.

Når vi har en ægte dialog, kan vi lære af hinanden, og det har vi en forbandet pligt til. Vi har hver for sig en forpligtelse til at prøve at blive klogere.

Aktiv dødshjælp: her blev jeg selv meget klogere

Jeg gik rundt og var overbevist om, at jeg var en varm fortaler for aktiv dødshjælp lige som vist nok ¾ af den danske befolkning. Men jeg skulle blive så klog, at jeg nu er i tvivl. Jeg havde nemlig en meget lærerig samtale med en veninde, der har den diametralt modsatte holdning.

Etisk Råd er kommet med sin “anbefaling”, men en anbefaling er dårligt nok det papir værd, den er skrevet på. Ingen har pligt til at rette sig efter en sådan. 16 ud af rådets 17 medlemmer mener ikke, at der på nogen måder skal indføres aktiv dødshjælp i Danmark. Rådet er altså helt ude af trit med befolkningen. Kan det skyldes, at rådet er noget klogere?

Regeringen vil bringe spørgsmålet op i Folketinget, hvilket selvfølgelig lyder vældig demokratisk i et land som vores. Og det skal vi være glade for.

Problemet er, at både dem, der er for, og dem der er imod, ofte har et sæt færdigsyede holdninger, der slet ikke tager afsæt i hvad Etisk Råd har inddraget i deres drøftelser. Jeg forestiller mig, at adskillige politikere kun indstiller deres moralsk kompas efter folkestemningen – og hvad der derfor bringer politisk medvind.

I virkeligheden burde man måske have bedt Etisk Råd lave to lister:

  • Argumenter for aktiv dødshjælp
  • Argumenter imod aktiv dødshjælp

Herefter burde listerne bringes ud til debat/høring i brede kredse i befolkningen. En debat hvor man ivrigt og ærligt forsøgte at forstå, hvad modparten mente. Det ville være en ordentlig debat, og der ville opnås et værn mod færdigsyede holdninger. Det ville medføre sikkerhed for, at enhver traf sin beslutning på et reelt og oplyst grundlag i et spørgsmål med alvorlige konsekvenser.

I Holland er det eksempelvis sådan, at hvert femte dødsfald er resultat af “aktiv dødshjælp”. Er det virkelig det, vi ønsker?

 


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Prøv at se en samtale med ChatGPT (AI)

Prøv at se en samtale med ChatGPT (AI)

Jeg er fascineret af ChatGPT

Prøv at se en samtale med ChatGPT (AI)

Man kan være lidt bange for “AI” (Artificial Intelligence), eller man kan være begejstret.

  • Hvis jeg var Google, ville jeg være bange.
  • Jeg er bruger, så jeg er begejstret.

Tænk om vi i en tid, hvor der mangler arbejdskraft, kunne få AI til at løse alle de opgaver, der ikke kræver menneskelig indsigt? Sygeplejersker, psykologer, psykiatere (for nu at blive i min egen lille verden) kræver mennesker og relationer, men vi mangler dem. Hvis nu alle “dumme-opgaverne” kunne løses af robotter/med kunstig intelligens, ville vi kunne frigøre menneskerne.

Retfærdighedens idé er et krav om lighed

En dag skrev en af mine læsere, at det indenfor juraens verden var en farlig vej at gå. Jeg er slet ikke enig.

Det skyldes den for længst afdøde professor Alf Roos, der allerede i 1953 (og i den uændrede udgave i 1966 som jeg læste efter i 1986 …) blandt andet skrev at: retfærdighedens idé er et lighedskrav. Lighedskravet medfører, at det lige skal behandles lige (“Om ret og retfærdighed” side 353). Mange mener, at en afgørelse er “uretfærdig”, når de ikke kan lide den – men det er noget sludder.

Forestiller man sig nu, at man sætter den unge fuldmægtig til at undersøge al retspraksis på et givent område, for at afgørelserne vil blive retfærdige = “lige”, bliver vedkommende jo aldrig færdig. Enhver, der modtager afgørelsen, kan helt berettiget tillade sig at tvivle på dens rigtighed, for har fuldmægtigen nu fået det hele med?

Stopper man løbende afgørelser med bagvedliggende årsager ind i et system af en eller anden slags, er sikkerheden, for at de fremtidige afgørelser bliver fuldkommen retfærdige, langt større. Systemet vil på halve sekunder kunne samle al præcedens og spytte en virkelig retfærdig afgørelse ud.

Vi mangler radiologer og radiografer

TV Avisen kl. 7 viste den store mangel på radiologer og radiografer. Vi har selve udstyret, men det står ubrugt hen i tomme lokaler. Hvis vi fodrede AI med al (eller i det mindste størstedelen) af deres viden, kunne flere mennesker blive undersøgt.

Lige nu er status, at man bliver nødt til at nedprioritere nogle patienter med store smerter, fordi fx mennesker, der har været ude for eksempelvis et trafikuheld, må komme først.

Jeg kan ikke se, hvorfor vi ikke skulle prøve at drage nytte af AI.

Amerikansk infiltration?

Nogle mener, at de AI-modeller, der findes lige nu, er amerikaniserede og dybt konservative. Det kan godt være, det ved jeg ikke noget om. Men man kan jo lade være at bede om svar, der forudsætter holdninger.

Indledningsvist var jeg også selv meget kritisk over for AI, men jo mere jeg bruger det, jo mere begejstret er jeg. Jeg fandt ret hurtigt ud af, at mine første spørgsmål var uegnede. Eksempelvis spurgte jeg, hvem min far var, og det kom der et temmelig forvrøvlet svar ud af.

Her har du mine andre artikler om ChatGPT.

Jeg er så glad for det, at jeg har besluttet mig for at betale $20 pr. måned for den mest kendte version: https://chat.openai.com/ der er bedst kendt under navnet ChatGPT. Ved at betale får man nyeste version.

Når man ikke kan skrive makroer, kan ChatGPT hjælpe

Jeg ville så gerne lære at skrive makroer i Excel, men det er som om, min hjerne ikke egner sig til det. Og når man ikke ved, hvad en given funktion kaldes, kan man heller ikke søge med Google. Men ChatGPT kan. Og den leverer svaret på under et sekund. Det vigtige er, at problemformuleringen er helt præcis. Det er jo trods alt bare en robot.

Det kan være, jeg gør noget helt forkert, men jeg kan ikke lade være med at skrive til maskineriet, som var det et menneske, for jeg får menneskelige svar retur. Herunder ser du min dialog med ChatGPT fra i formiddag. Det er bare for sjov, men det er fascinerende.


User:
Hej igen

Du har tidligere hjulpet mig med en makro i Excel, som jeg viser nederst og den fungerer meget fint!

Her prøver jeg at forklare, hvad “vi” allerede har, og hvilken udbygning, jeg ønsker din hjælp til.

Makroen tilbyder en rulleliste/drop down-liste i kolonne K, hvor den henter de mulige værdier i kolonne N. Det er supergodt! Jeg ved ikke, om du mener, vi skal udbygge den, eller hvad der er bedst at gøre. Det er årsagen til, at jeg viser den her.

I kolonne G skriver jeg et ID på mine direkte aner. På forhånd har jeg også listet alle de direkte aner, jeg på nuværende tidspunkt kender. De findes i kolonne B. I kolonne A har jeg bare skrevet ordet ”Ja” ud for alle de direkte aner.

Ved hjælp af fx denne indeks og sammenlign: =INDEKS(A:A;SAMMENLIGN(G996;B:B;0)) i kolonne H henter jeg ordet ”Ja” fra kolonne A. Dvs. hvis jeg i kolonne H har ”Ja” ved jeg, at det er en direkte ane. Dem formaterer jeg med lidt farve, så de er lette at se. På dansk kalder vi formateringen fra Excel for ”Bemærk”.

Problemet er: Når jeg ønsker at analysere filen ved fx at sortere værdierne lidt, er det som om, formateringen hænger ved cellen og ikke værdien. Jeg mener: Hvis jeg fx sorterer efter en dato fra kolonne L, så er det ikke længere den rigtige formatering. Hvis jeg fx har formateret E996:H996 med ”Bemærk” så er det stadig disse celler, der er formaterede, også selvom der ikke længere efter sorteringen står en direkte ane i række 996.

Det er lidt svært at forklare. Forstår du, hvad jeg mener?

Nu kunne jeg godt tænke mig, at formateringen ikke afhænger af rækken men af indholdet i kolonne H.

Kan det lade sig gøre?

Herunder finder du den makro, “vi” allerede har:

Private Sub Worksheet_Change(ByVal Target As Range)
‘Code by Sumit Bansal from https://trumpexcel.com
‘ To allow multiple selections in a Drop Down List in Excel (without repetition)
Dim Oldvalue As String
Dim Newvalue As String
Application.EnableEvents = True
On Error GoTo Exitsub
If Target.Column = 11 And Target.Row > 1 And Target.Row < 5001 Then
If Target.SpecialCells(xlCellTypeAllValidation) Is Nothing Then
GoTo Exitsub
Else: If Target.Value = “” Then GoTo Exitsub Else
Application.EnableEvents = False
Newvalue = Target.Value
Application.Undo
Oldvalue = Target.Value
If Oldvalue = “” Then
Target.Value = Newvalue
Else
If InStr(1, Oldvalue, Newvalue) = 0 Then
Target.Value = Oldvalue & “, ” & Newvalue
Else:
Target.Value = Oldvalue
End If
End If
End If
End If
Application.EnableEvents = True
Exitsub:
Application.EnableEvents = True
End Sub

ChatGPT:
Forstår godt problemet med formatering, der ikke følger med værdien ved sortering. I Excel er celleformatering standardmæssigt knyttet til cellen og ikke værdien i cellen, hvilket kan være frustrerende i nogle situationer som den, du beskriver.

En måde at løse dette på er at bruge en VBA-makro, der automatisk genanvender formateringen baseret på værdien i kolonne H. Dette kunne laves sådan, at hver gang værdierne i kolonnen ændrer sig (f.eks. ved sortering), tjekkes der for “Ja” i kolonne H, og den tilhørende række formateres passende.

Her er et forslag til, hvordan dette kan implementeres:

vba

Private Sub Worksheet_Change(ByVal Target As Range)
Dim cell As Range
Dim rng As Range

‘ Din eksisterende kode kan være her

‘ Tjekker kun kolonne H for ændringer
If Not Intersect(Target, Columns(“H”)) Is Nothing Then
Set rng = Intersect(Target, Columns(“H”))

‘ Gennemgår alle ændrede celler i kolonne H
For Each cell In rng
If cell.Value = “Ja” Then
‘ Formaterer cellerne fra E til H i den pågældende række
Range(“E” & cell.Row & “:H” & cell.Row).Interior.Color = RGB(255, 255, 0) ‘ Gul baggrund
Else
‘ Fjerner formatering
Range(“E” & cell.Row & “:H” & cell.Row).Interior.Color = xlNone
End If
Next cell
End If

‘ Gendanner event håndtering
Application.EnableEvents = True
End Sub

Denne makro vil køre, når der sker ændringer i kolonne H. Hvis en celle i kolonne H ændres til “Ja”, vil den tilsvarende række fra E til H få en gul baggrund. Hvis værdien ændres til noget andet, vil formateringen blive fjernet.

Du kan tilføje denne del til din eksisterende Worksheet_Change makro, eller lave det som en separat makro, afhængigt af hvad der passer bedst til din brug.

Håber det hjælper!

User
Tusind tak. Jeg tester og vender tilbage til dig.

ChatGPT
Det lyder godt! Tag dig endelig den tid, du har brug for til at teste det, og vend tilbage, hvis du har flere spørgsmål eller støder på problemer. God fornøjelse! 😊

User
Hvis jeg nu vil implementere dit forslag i den eksisterende makro, hvordan skal hele makroen så se ud (jeg er ikke god til VBA)

ChatGPT

Selvfølgelig, her er din eksisterende makro kombineret med den nye del, der håndterer formatering baseret på værdien i kolonne H:

VBA:

Private Sub Worksheet_Change(ByVal Target As Range)
Dim Oldvalue As String
Dim Newvalue As String
Dim cell As Range
Dim rng As Range

Application.EnableEvents = True
On Error GoTo Exitsub

‘ Din eksisterende kode for kolonne K
If Target.Column = 11 And Target.Row > 1 And Target.Row < 5001 Then
If Target.SpecialCells(xlCellTypeAllValidation) Is Nothing Then
GoTo Exitsub
Else
If Target.Value = “” Then
GoTo Exitsub
Else
Application.EnableEvents = False
Newvalue = Target.Value
Application.Undo
Oldvalue = Target.Value
If Oldvalue = “” Then
Target.Value = Newvalue
Else
If InStr(1, Oldvalue, Newvalue) = 0 Then
Target.Value = Oldvalue & “, ” & Newvalue
Else
Target.Value = Oldvalue
End If
End If
End If
End If
End If

‘ Ny kode for at håndtere formatering i kolonne H
If Not Intersect(Target, Columns(“H”)) Is Nothing Then
Set rng = Intersect(Target, Columns(“H”))
For Each cell In rng
If cell.Value = “Ja” Then
Range(“E” & cell.Row & “:H” & cell.Row).Interior.Color = RGB(255, 255, 0) ‘ Gul baggrund
Else
Range(“E” & cell.Row & “:H” & cell.Row).Interior.Color = xlNone
End If
Next cell
End If

Exitsub:
Application.EnableEvents = True
End Sub

Sub UpdateYellowBackgrounds()
Dim cell As Range
Dim LastRow As Long

LastRow = Cells(Rows.Count, “H”).End(xlUp).Row

For Each cell In Range(“H2:H” & LastRow)
If cell.Value = “Ja” Then
Range(“E” & cell.Row & “:H” & cell.Row).Interior.Color = RGB(255, 255, 0)
Else
Range(“E” & cell.Row & “:H” & cell.Row).Interior.Color = xlNone
End If
Next cell
End Sub

Indsæt denne samlede makrokode i din VBA-editor ved at erstatte den eksisterende Worksheet_Change makro. Dette skulle kombinere funktionaliteten af din eksisterende drop-down listehåndtering i kolonne K med den nye formateringshåndtering i kolonne H.

Håber det hjælper!

User
Fedt! Jeg tester

ChatGPT
Fantastisk! God fornøjelse med testningen, og tøv ikke med at vende tilbage, hvis du har yderligere spørgsmål eller støder på nogle udfordringer. 😊

User
Jeg tror, det fungerer super fint! Mange tak. Nu har jeg to udfordringer:

1) Jeg lavede en test, der viste, at de fik gul baggrund. Men der var også nogle streger omkring cellerne, jeg skulle have væk, derfor formaterede jeg alt tilbage til “Normal”.

2) Hvordan kører jeg bare makroen og får alle de gule felter tilbage?

ChatGPT
Fantastisk at høre, at det ser ud til at fungere!

Angående de uønskede streger omkring cellerne: De kan være et resultat af en tidligere formatering. Du kan fjerne dem ved at vælge de relevante celler, gå til fanen “Startside”, og under “Skrift” finde og klikke på ikonet for kantlinjer (det ligner en lille firkant med streger rundt om). Her kan du vælge “Ingen kantlinje”.

For at køre makroen på alle eksisterende celler i kolonne H og dermed få de gule felter tilbage, kan du tilføje en lille rutine til din eksisterende kode eller køre en separat makro, der går igennem alle rækkerne og tjekker værdierne i kolonne H. Her er et eksempel på, hvordan en sådan separat makro kunne se ud:

vba

Sub UpdateYellowBackgrounds()
Dim cell As Range
Dim LastRow As Long

LastRow = Cells(Rows.Count, “H”).End(xlUp).Row

For Each cell In Range(“H2:H” & LastRow)
If cell.Value = “Ja” Then
Range(“E” & cell.Row & “:H” & cell.Row).Interior.Color = RGB(255, 255, 0)
Else
Range(“E” & cell.Row & “:H” & cell.Row).Interior.Color = xlNone
End If
Next cell
End Sub

Du kan indsætte denne makro i samme VBA-modul som din eksisterende Worksheet_Change makro. Efter du har gjort det, kan du køre UpdateYellowBackgrounds manuelt for at opdatere de gule felter baseret på værdierne i kolonne H.

User
Det fungerer helt fantastisk. Tusind tak for hjælpen.

ChatGPT
Det var så lidt, jeg er rigtig glad for at høre, at det fungerer for dig! Hvis du har flere spørgsmål eller støder på nye udfordringer, er du altid velkommen til at vende tilbage.

God fornøjelse med dit Excel-projekt! 😊

 

Prøv at se en samtale med ChatGPT (AI)

 


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.