/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Jeg har altid betalt min skat med glæde

Jeg har altid betalt min skat med glæde

Selv jeg tyr til “det private”

Jeg har altid betalt min skat med glæde

Jeg har altid betalt min skat med glæde, fordi jeg mener, det er et korrekt omfordelingsprincip, fordi det er soleklart, at “de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder”, tjener man mange penge, har man også rigeligt råd til at betale skatten, og fordi jeg har ment, at jeg fik meget for pengene – måske ikke her og nu men så muligvis en gang ud i fremtiden.

Systemet er en art kollektiv forsikring, der – i modsætning til forsikringsselskaberne – ikke har noget imod at dække, når skaden sker, idet der ikke er et bagvedliggende profitmotiv.

Fremtiden har indhentet mig siden 2014, og det kan såmænd være, jeg har fået det retur, som det progressive skattesystem har bedt mig indbetale. Jeg prøvede engang at beregne, hvad mit forløb havde kostet, men det var ikke muligt at skaffe data.

Jeg har gjort noget, der strider mod alle mine principper og alle mine tanker om, hvad der er rigtigt og forkert mht. (u-)lighed i sundhed: Jeg har bestilt tid på Capio Gildhøj privathospital og kan komme til forundersøgelse på tirsdag. Jeg har fået stedet anbefalet af en Facebook-ven, der havde en (måske) lignende problemstilling.

Jeg havde forsvoret, at det nogensinde skulle ske for mig, men jeg kan ikke holde dette ud længere, og jeg vil have mit liv tilbage. Og jeg orker ikke et langt forløb, hvor jeg vil blive sendt frem og tilbage mellem alle mulige kloge mænd og koner, der kommer med hver deres gisninger. På tirsdag ser jeg med det samme en ortopædkirurg. Jeg vil have facts og vished. Jeg gætter på, at jo før, der sættes ind, jo kortere bliver forløbet.

Problemet med det offentlige sundhedssystem er, at skiftende regeringer i årevis har drænet det for både materielle og immaterielle ressourcer (blandt andet mennesker) via kreative metoder, der skulle modernisere og effektivisere. De dygtigste medarbejdere er mange steder flygtet til det private sammen med patienterne. Jeg forstår dem desværre godt.

Øvelserne fra fysioterapeuten forværrer det?

Den omtalte Facebook-ven bad mig være opmærksom på, om øvelserne fra fysioterapeuten forbedrede eller forværrede det. Natten har været lang, idet jeg har gået tudende rundt og ledt efter lindring uden at finde den.

Det kan (måske) skyldes et af to/tre:

  1. Jeg sad i aftes i min seng og lænede mig op ad hovedgærdet, mens jeg så en film af to timers varighed. Det klemmer på nerven.
  2. Øvelserne fra fysioterapeuten? – som jeg måske udfører forkert?

Uden at jeg kan sætte en finger på årsagen, er der et eller andet ved den fysioterapeut, der gør mig utryg. Og det er nok helt urimeligt, for han er sikkert dygtig på sit felt, som jeg jo intet kender til. Men man skal føle tryghed ved sin behandler.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/3 Kommentarer/i /af

De to nytårstaler hvoraf den ene var tandløs

De to nytårstaler hvoraf den ene var tandløs

Sammenligning af to nytårstaler

De to nytårstaler hvoraf den ene var tandløs

Jeg ser altid Hendes Majestæt Dronningen nytårstale, for jeg synes, Dronning Margrethe er utrolig dygtig til at holde balancen mellem at være “politisk korrekt” og samtidig at få sagt noget centralt til os.

Hvem husker ikke talen fra 1984 med udtrykket “dumsmarte bemærkninger”?

Så kommer vi med vores danske humor og små dumsmarte bemærkninger. Så møder vi dem med kølighed, og så er der ikke langt til chikane og grovere metoder. Det kan vi ikke være bekendt. Hvis vi ønsker, at det nye år skal blive bedre end det gamle, er her et godt sted at begynde.

I år lagde jeg særligt mærke til følgende, hvor Hendes Majestæt og jeg er fuldkommen enige:

Jeg vil i aften komme med en utvetydig opfordring til, at vi alle i Danmark behandler hinanden med respekt.

Vi skal træde tættere på hinanden, ikke fjerne os fra hinanden. Vi skal huske, at vi alle er mennesker. Det gælder såvel jøder som palæstinensere.

Abdikationen

Det mest epokegørende i årets nytårstale var naturligvis (bord-)bomben om abdikationen. Jeg sad og vidste ikke, om jeg virkelig havde hørt rigtigt. Misforstod jeg noget? Jamen det kan hun da ikke … Har hun ikke altid sagt, at hun bliver på tronen, til hun falder af pinden?

Jeg husker stadig, da H.M. Dronningen blev kronet med Jens Otto Kraghs ord: “Kong Frederik 9. er død! Længe leve Hendes Majestæt Dronning Margrethe den 2.” Jeg var syv år og sad klistret til den sort/hvide skærm. Jeg forstod det ikke rigtigt, men jeg var fascineret af den flotte kirke, alle bilerne i kortegen m.v.

Nu har hun altså truffet den (kloge) beslutning, at hun overlader tronen til Kronprins Frederik. Det er indirekte en flot og præcis besked til Mette Frederiksen og hendes regering: “Vi behøver ikke arbejde, til vi segner. Helbredet kommer i første række”.

Jeg håber, Majestæten får mange skønne år som pensionist, for det er et fantastisk liv. Frihed til langsommelighed. Friheden til stort set hver dag at kunne gøre det, man har allermest lyst til. De pligter, der er, kan overstås i en ruf, og derefter ligger dagen blank og vårfrisk.

Nu kom der heldigvis en snestorm i vejen. Jeg er sådan set meget royal, men har alligevel fået kongehus-snak nok indtil den 14. januar, hvor mit TV vil køre i døgndrift, for det er da en stor begivenhed.

Statsminister Mette Frederiksens nytårstale

Det er sjældent, jeg ser statsministerens nytårstale, for jeg kan ikke holde al den politiske Lirum Larum-snak ud. Men i år tændte jeg alligevel kl. 18:00.

Det bedste ved statsministerens nytårstale var citaterne fra Dronningens tale. Pudsigt nok citerede hun ikke det samme som mig.

Resten var den sædvanlige tandløse Lirum Larum-snak, der kunne være skrevet af ChatGPT … Men hvad de effektiviserer vel også i Statsministeriet, så måske er det virkelig ChatGPT, der har skrevet den?

Ikke et ord om klimaet, ikke et ord om psykiatrien eller resten af sundhedsvæsenet. Der var så meget, der ikke blev omtalt. Alle de påtrængende problemer (ikke “udfordringer”), vi står med, blev ikke nævnt. Det gav hun nærmest Dronningen skylden for.

Der var noget om de ældre, der skal have mere “frit valg” af ydelser og måske også faste teams, og de barnløse skal også have hjælp til barn nummer to. Det var det. Det var det hele.

Jeg foretrækker helt sikkert den første af de to omtalte taler. Den havde som vanligt både vid og bid.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , , /af , ,

Jeg elsker at komme hos Hvidovre Tandklinik

Jeg elsker at komme hos Hvidovre Tandklinik

Vi taler det halve af tiden

Jeg elsker at komme hos Hvidovre Tandklinik

Jeg har Københavns bedste tandlæge i Amar Al Moalem hos Hvidovre Tandklinik lige på den anden side ad gaden. Han har en super holistisk tilgang til mund og tænder. Munden – og dermed tænderne – er en del af kroppen. Tingene hænger jo sammen.

I dag sagde han noget, der er logik for perlehøns, og som burde kunne beregnes af selv en letbegavet gymnasieelev, men som jeg aldrig har tænkt over: “Munden er indgangen til kroppen”.

Derfor starter han altid med at spørge: “Hvordan har du det?”. Og det er mig en glæde altid at kunne sige: “Jeg har det rigtig godt”. Jeg er jo blevet pensionist; jeg kan bruge al min tid på det, der optager mig mest. Jeg har nul sorger og nul bekymringer. Intet kunne være bedre.

  • Amar fortalte, at den nyeste forskning viser, at en medvirkende årsag til Alzheimers sygdom kan være dårlig mundhygiejne. Det vidste jeg ikke. Det er selvfølgelig ikke altid sådan, men i nogle tilfælde hænger det sammen.
  • Jeg vidste heller ikke, at 1 milliliter spyt rummer 1010 bakterier, og det svarer til 10.000.000.000 bakterier. Med menneskeord er det 10 milliarder bakterier i en milliliter spyt. Det er godt nok mange.
  • Når jeg har det godt, har mine tænder og min mund det også godt.

Jeg kommer hver tredie måned

Jeg er en vældig god kunde i butikken. Jeg kunne nøjes med at komme en gang om året, da jeg er “grøn”, men jeg kommer hver tredje måned, for det gør mig tryg. Og egl. er det jo bare at lægge gennemsnitprisen ind i budgettet, så jeg ved, at jeg har råd til det.

Efter de mange år på antipsykotisk medicin med mundtørhed til følge, der endte med at koste mig lidt over 100.000 kr., lignede jeg en taber. Alle mine tænder startede med en brun “kant”. Havde jeg ikke grebet ind, var tænderne sikkert faldet ud en efter en. Det er en forfærdelig tanke. Så ligner/er man da for alvor en taber.

På et tidspunkt for flere år siden, sad jeg i venteværelset til ECT sammen med en lidt ældre mand, der klagede over, at ECT-behandlingerne bevirkede, at hans tænder faldt ud. Jeg blev enormt forskrækket og spurgte den bedste sygeplejerske, om jeg skulle være bekymret for det, når jeg nu lige havde ofret mere end 100.000 kr. på ikke at ligne en taber. Hun kunne heldigvis fortælle, at jeg ikke skulle være bange, og at manden i forvejen havde meget dårlige tænder.

Politik i sundhed

I mit budget ligger selvfølgelig udgiften til tandlægen, og når man bare ser de store linjer og gennemsnitstallene, betyder det ikke noget. Jeg har råd til at komme fire gange årligt, fordi jeg prioriterer det. Men for at prioritere en udgift, skal man have noget at prioritere med!

Men når jeg kigger på regningen, synes jeg, den er “skæv”. Min andel er ca. 570 kr. for 18 minutters tilstedeværelse i klinikken, mens sygesikringens andel er ca. 300 kr. For det første burde det være omvendt og for det andet burde det være gratis!

Hvis man tænker bare lidt i et samfundsmæssigt metaperspektiv: Hvor meget tand- og mundsundhed kunne vi ikke få for det beløb, vi kunne spare på behandlingen af Alzheimers sygdom i de tilfælde, hvor der er kausalitet? Måske kunne det gå lige op ?

Det er helt Anders And, at tandpleje ikke betales over skatten på linje med andre sundhedsydelser.

Det kan ikke være sandt, at man kan se folks evne til – og mulighed for – at lægge et budget, når de åbner munden.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i /af

Dialog og viden er vejen frem

Dialog og viden er vejen frem

Vi burde lytte mere til hinanden

Dialog og viden er vejen frem

Jeg ved ikke, om det hører til at blive gammel, men i så fald har jeg været gammel i årevis! Jeg er bekymret for verden i øjeblikket, og samtidig forstår jeg alle de, der lukker af og passer deres egen lille mentale butik, da vi alligevel ikke kan ændre på noget væsentligt.

Da jeg var ung, gik jeg til demonstrationer fx mod de 572 Nato-missiler, der skulle opstilles på Europæisk jord, fordi jeg regnede med, at det hjalp. Det tror jeg ikke længere på.

Da Sovjetunionen brød sammen i 1991, regnede jeg med, at nu var vi færdige med at slå hinanden ihjel, for når jerntæppet ikke længere eksisterede, ville der ikke være incitamenter til det. Virkeligheden har vist sig at være en noget anden – se dig fx omkring i verden lige nu.

Men jeg stadig tror på dialogen og på, at vi bør sørge for at blive klogere i fællesskab. Derfor er jeg med i “Brobyggerne”, der udspringer af Özlem Çekiçs mangeårige “Dialogkaffe”.

Når vi har en ægte dialog, kan vi lære af hinanden, og det har vi en forbandet pligt til. Vi har hver for sig en forpligtelse til at prøve at blive klogere.

Aktiv dødshjælp: her blev jeg selv meget klogere

Jeg gik rundt og var overbevist om, at jeg var en varm fortaler for aktiv dødshjælp lige som vist nok ¾ af den danske befolkning. Men jeg skulle blive så klog, at jeg nu er i tvivl. Jeg havde nemlig en meget lærerig samtale med en veninde, der har den diametralt modsatte holdning.

Etisk Råd er kommet med sin “anbefaling”, men en anbefaling er dårligt nok det papir værd, den er skrevet på. Ingen har pligt til at rette sig efter en sådan. 16 ud af rådets 17 medlemmer mener ikke, at der på nogen måder skal indføres aktiv dødshjælp i Danmark. Rådet er altså helt ude af trit med befolkningen. Kan det skyldes, at rådet er noget klogere?

Regeringen vil bringe spørgsmålet op i Folketinget, hvilket selvfølgelig lyder vældig demokratisk i et land som vores. Og det skal vi være glade for.

Problemet er, at både dem, der er for, og dem der er imod, ofte har et sæt færdigsyede holdninger, der slet ikke tager afsæt i hvad Etisk Råd har inddraget i deres drøftelser. Jeg forestiller mig, at adskillige politikere kun indstiller deres moralsk kompas efter folkestemningen – og hvad der derfor bringer politisk medvind.

I virkeligheden burde man måske have bedt Etisk Råd lave to lister:

  • Argumenter for aktiv dødshjælp
  • Argumenter imod aktiv dødshjælp

Herefter burde listerne bringes ud til debat/høring i brede kredse i befolkningen. En debat hvor man ivrigt og ærligt forsøgte at forstå, hvad modparten mente. Det ville være en ordentlig debat, og der ville opnås et værn mod færdigsyede holdninger. Det ville medføre sikkerhed for, at enhver traf sin beslutning på et reelt og oplyst grundlag i et spørgsmål med alvorlige konsekvenser.

I Holland er det eksempelvis sådan, at hvert femte dødsfald er resultat af “aktiv dødshjælp”. Er det virkelig det, vi ønsker?

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.