/8 Kommentarer/i , /af ,

Skal Martin selv på solferie i Assads Syrien?

Skal Martin selv på solferie i Assads Syrien?

Nye Borgerlige vil overhale DF og DD højre om?

Skal Martin selv på solferie i Assads Syrien?

De fleste mennesker er heldigvis søde, rare, empatiske og fornuftige, men det sker, man støder på de modsatte typer. Kampen på de politiske yderfløje er sikkert hård og ubarmhjertig. Der lefles for laveste fællesnævner, for det er der stemmer i.

Annoncen herunder er selvfølgelig ikke henvendt til mennesker fra Syrien. Den er henvendt til Nye Borgerliges potentielle vælgere.

Måske skulle Martin Henriksen selv deltage i konkurrencen? Han skal bare love, han aldrig kommer igen.

Han vil sikkert trives glimrende i Bashar al-Assads autoritære regime. Assads regime har beskrevet sig selv som sekulært, mens eksperter har hævdet, at regimet udnytter etniske og sekteriske spændinger i landet for at forblive ved magten.

Det anslås, at borgerkrigen i Syrien, har kostet 220.000 mennesker livet, mens 11 millioner er sendt på flugt. I januar 2015 blev det rapporteret, at 200.000 politiske fanger var fængslet i Syrien for at modsætte sig Assads regime. Under den syriske borgerkrig, er Assad personligt blevet impliceret i krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden af FN. Kilde: Wikiwand.

Ugeavisen Odense bragte den 12. juni 2024 nedenstående annonce, så det må stå sløjt til med avisens annonceindtægter:

Skal Martin selv på solferie i Assads Syrien?

“Nye Borgerlige udlodder enkeltbillet til Syrien

Stort set hele Syrien er sikkert igen. Landet skal genopbygges.
Sydens varme kalder på de over 43.000 syrere, som i dag er i Danmark.
Vind en billet hjem – du skal bare love, at du aldrig kommer igen.
Tilmeld dig konkurrencen på aabenraa@nyeborgerlige.dk”

Teksten siger meget om partiets kernevælgere. Det må formodes, at det ikke er studenterhuen, der trykker. Det bygger jeg på, at jeg selv voksede op et sted, hvor man stemte på Fremskridtspartiet. Man gik ind for dødsstraf, atomkraft, lukning af Christiania og så Glistrup som den bedste statsminister.

Nye Borgerliges vælgere går måske heller ikke tallene så nøje efter efter i sømmene?

Den største indvandrergruppe i Danmark kommer fra Syrien. Det samlede antal var i starten af 2022 i alt 35.325 personer. Her kom 96 pct. til Danmark enten som flygtninge (56 pct.) eller som familiesammenførte (40 pct.). Kilde: Danmarks Statistik (DST), der desværre ikke har nyere tal.

Det vil sige, at på ca. 18 måneder skal antallet være steget med 7.675 personer. Kan det passe, når den store flygtningetilgang sås i 2015? Hvis det er sandt, så må det næsten være familiesammenførte? Partiets hjemmeside oplyser desværre ikke om talgrundlaget.

Syrernes beskæftigelsesgrad i 2022

I 2022 så syrernes beskæftigelsesgrad ud som tabellen herunder viser. En beskæftigelsesgrad på 43 er ikke høj!

Det ville være interessant at se nyere tal, fordi den generelle beskæftigelse i samfundet er øget. Vi har sjældent haft så mange i beskæftigelse og så få arbejdsløse. Det har måske også påvirket mennesker fra Syrien?

Statistikbanken hos DST Mænd Kvinder I alt  Andel
Beskæftigede      10.777      4.338      15.115 43 %
Arbejdsløse            661              719            1.380 4 %
Uden for arbejdsstyrken        7.944        10.355          18.299 53 %
I alt      19.382        15.412          34.794 100 %

Sammenligner man beskæftigelsesgraden med mennesker fra Somalia, er deres beskæftigelsesgrad 47, og mennesker fra Iran har en beskæftigelsesgrad på 54. Landene, jeg sammenligner med, er grebet ud af luften. Det er altså helt tilfældige tal.

Altså ligger syrerne i den lave ende.

  • Har man levet i et samfund, der er præget af hændelserne omtalt i udlændingeloven § 7 Stk. 3, som mange syrere har ophold efter, kan man måske godt forstå, det er svært at indgå i arbejdsstyrken?
  • Der er også den mulighed, at arbejdsgiverne ikke ønsker at ansætte mennesker af syrisk herkomst?
  • Er syrerne bare dovne?
  • Er der andre muligheder?

Udlændingeloven § 7 Stk. 3 lyder:

I tilfælde omfattet af stk. 2, hvor risikoen for dødsstraf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf har baggrund i en særlig alvorlig situation i hjemlandet præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile, gives der efter ansøgning opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold. En ansøgning som nævnt i 1. pkt. anses også som en ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 og 2.

Tilføjelse den 24. juni 2024 – tilmeld Martin Henriksen med familie til konkurrencen

Min læser Charlotte (Uglemor) har skrevet denne fede tilmelding til konkurrencen. Jeg tror, hun accepterer, at du bruger hendes tekst, som er:

“Hej Nye Borgerlige

Jeg vil gerne tilmelde: Martin & Lea Berg Henriksen, Vissemosevej 22, Gevnø, 4660 Store Heddinge.
Hvis der er plads, kan de måske få deres tre børn med?

Begrundelse: Jeg synes, familien på egen krop skulle have lov at opleve, hvor dejligt det sikre og solrige Syrien er.

Venlig hilsen”

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i , , /af , ,

Store dele af forvaltningen sejler

Store dele af forvaltningen sejler

I strid med god forvaltningsskik!

Store dele af forvaltningen sejler

Jeg har lige set TV Avisen kl. 7:00. Den havde adskillige indslag om områder, hvor den offentlige forvaltning sejler. Det er meget bekymrende, og man kan spørge sig selv, hvorfor det er sådan.

Artiklen er fyldt med måske’er og afspejler, at jeg kloger mig på ting, jeg ikke ved noget om. Jeg gætter bare!

Konkrete eksempler på sejladsen

1) Familieretshuset: Mennesker venter mere end gennemsnitligt 2½ år på at få deres sag behandlet. TV Avisen havde en fortælling om en døv dreng på otte år, der har fået tilkendt en erstatning på 1,2 millioner kr. efter en fejlslagen operation. Men det er muligt, han dør, inden sagen er afgjort.

Sten Bønsing, der er professor ved Juridisk Institut ved Aalborg Universitet, udtaler, at det er i strid med god forvaltningsskik. Han bakkes op af Birgitte Arent Eiriksson, der er direktør for Tænketanken Justitia.

Årsagen er måske, at tilgangen af sager er vokset med mere end 52 pct. på et år, uden at antallet af medarbejdere er fulgt med. Og så skal sagsbehandlingstiden selvfølgelig stige.

2) Vurderingsstyrelsen og de offentlige ejendomsvurderinger: Hver gang der er et indslag om de nye ejendomsvurderinger, sidder jeg både og griner og glæder mig over, at jeg ikke ejer en ejendom, for ejendomsvurderingerne sejler i allerhøjeste grad.

Ministeren er stærkt utilfreds med de mange fejl, der selvfølgelig ikke uden videre kan rettes. De betyder fx, at folk kan få tilsendt en regning på ejendomsskat for deres naboers grunde, som de aldrig har ejet. Vurderingsstyrelsens svar til de mennesker er, at så må de selv gå rundt kræve op hos naboerne.

Årsagen er måske, at politikerne for en del år siden (vist 2013) rundbarberede SKAT? Et nyt ejendomsvurderingssystem udvikler og tester jo ikke sig selv.

3) alles Lægehus: TV Avisen havde to eksempler på læger, tilknyttet alles Lægehus, hvor firmaet havde indsendt regninger til regionen på ydelser, lægerne aldrig havde ydet.

  1. Den ene læge havde tilset en patient med ondt i ryggen, så derfor havde hun selvfølgelig ikke udført tillægsydelsen “psykometrisk test”, der hjælper med at måle tilstedeværelsen og/eller graden af en depression.
  2. Den anden læge havde med sikkerhed ikke taget blodprøver på en plejehjemsbeboer under et hjemmebesøg.

alles Lægehus sender regningerne til regionerne, der ikke har en kinamands chance for at vide, hvilke ydelser, der faktisk er ydet. De må bare betale ved kasse 1. alles Lægehus siger, som da der senest var fokus på dem, at de arbejder på at rette op på fejlene. Men hvordan skulle de kunne gøre det?

Måske kunne man lave et udtræk fra systemet, lægerne skriver i, hvor de vel skriver en kode for ydelsen, og et andet udtræk med de koder, der står i fakturaerne, som sendes til regionerne. Stemmer de ikke overens, er der noget, der må ses efter i sømmene. Excel vil sikkert være et godt redskab til opgaven.

Det er sikkert svært, indviklet, kompliceret, tids- og ressourcekrævende og meget andet, men når Danmarks Radio gang på gang kan finde eksempler på uoverensstemmelser, er det altså ikke helt umuligt.

Årsagen til de forkerte afregninger er måske, at alles Lægehus er en privat virksomhed, der drives med formålet at tjene penge ikke at udøve lægegerning. Virksomheden har helt sikkert ikke afgivet et lægeløfte.

Hvorfor er vi endt med – og i – den rodebutik?

Der er selvfølgelig ikke en entydig forklaring på roderiet, men det entydige svar er, at nogen må rydde op.

Måske har vi i vores iver efter at automatisere og effektivisere (og begge dele er ædle formål) tænkt det “for stort”? Det er blevet så komplekst, at ingen reelt kan gennemskue det, og det er da menneskeligt.

Store dele af forvaltningen sejler

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Demokrati er både rettigheder og pligter

Demokrati er både rettigheder og pligter

Valget til Europa-parlamentet på søndag

Demokrati er både rettigheder og pligter

Rettigheder og pligter følges som hovedregel ad. Det gør de i hvert fald i et demokrati som vores, hvor vi netop har fejret grundlovens 175-års fødselsdag. Jeg har ret til at stemme, og jeg synes derfor også, jeg har en pligt til at stemme. Jeg har aldrig undladt at stemme hverken til valg til Folketinget eller til valg til Europa-parlamentet.

Forud for valget på søndag har jeg haft svært ved at beslutte mig for, hvor krydset skal sættes. Jeg har prøvet kandidattesten på dr.dk, og jeg har forsøgt at se de to partilederdebatter, men har opgivet dem begge efter 20 minutter. Jeg kan ikke holde ud at høre partilederne stå at råbe og skrige hurtigst muligt ad hinanden. Det bliver ganske enkelt for usagligt.

De temaer, der tages op er for letkøbte og for langt fra den politiske virkelighed. Det bliver noget, “vælgerne forstår”: Hvor mange minutter må børn dagligt være på sociale medier? Mener Socialdemokraterne egentlig, at 400.000 enfamiliehuse skal energirenoveres eller ej? Hvad kommer først: fred og sikkerhed eller fiskedøden? Skal Danmark i det hele taget være medlem af EU? osv.

Jeg har lidt svært ved at gennemskue valgforbundene, måske bare fordi jeg ikke har sat mig godt nok ind i principperne! Et parti, jeg er positivt stemt overfor grundet deres holdning til spørgsmålet om kvoteflygtninge, er imidlertid i valgforbund med Socialdemokratiet. Så det kan de godt glemme, hvis det er sandt at valgforbundene er sådan en form for “teorien om de forbundne kar”.

Jeg er pro-europæer

Jeg har altid været fortaler for dansk EU-medlemskab, og det vedbliver jeg at være. Et par (letkøbte) eksempler er:

  1. Når mænd ikke selv kan finde ud af, at de altså også har pligt til til at passe deres egne børn, er det fint, at der lovgives på EU-plan.
  2. GDPR er en positiv beskyttelse af vores data. Stille og roligt påvirker GDPR flere og flere områder. Vi er siden maj 2018 i stigende grad blevet opmærksomme på, at det er vores data, nogle får lov at bruge, så længe vi samtykker. Og når vi trækker samtykket tilbage, har vi “retten til at blive glemt”.
    • Uden GDPR ville vi aldrig nogensinde have overvejet, om det er i orden, at de 140.000 “hælprøver” fra nyfødte bruges til forskning, uden at nogen har givet samtykke til det. Jeg er selv alt for gammel til at have fået taget en hælprøve. Havde jeg fået taget en prøve, ville jeg være tindrende ligeglad, hvad den blev brugt til – men det er fint at tage debatten.
    • GDPR har den dybt åndssvage afledte effekt, vi alle sammen skal trykke på en knap, hver gang, vi besøger en hjemmeside. Men det kan åbenbart ikke laves anderledes. Og har man sagt A, må man også sige B.

De højrenationale partier, der siger “danskerne” i hver anden sætning, tror, det vil gå danskerne meget bedre udenfor EU. Hertil er kun at sige “Kig til Storbritannien og se, hvor godt det er gået efter Brexit”. Landet er i dyb krise. Økonomien sejler og arbejdsløsheden er rekordhøj. Flere og flere mennesker er fattigere, end de nogensinde har været.

De blanke stemmer og ikke-stemmerne

Adskillige debattører skriver, at de ikke stemmer eller stemmer blankt, fordi de er utilfredse med alting og ikke kan finde den mindst ringe kandidat. De mener, at de hermed har udtrykt deres utilfredshed. Og det har de da også på en måde.

Realiteten er bare, at at der ikke i hverken Folketinget eller EU-parlamentet er afsat et antal pladser, hvor nogle repræsenterer denne gruppe. Når man ikke bruger sin stemme eller stemmer blankt, har man sat sig selv uden for indflydelse. Det er såre simpelt.

God valgdag!

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Affaldssortering contra drop i havet

Affaldssortering contra drop i havet

Miljøministeriet blåstempler Cheminovas svineri

Affaldssortering contra drop i havet

I DR Lyd er der mange fine ting. Jeg fandt eksempelvis “Et giftigt hensyn” hvor den dygtige, undersøgende journalist Jesper Tynell i tre udsendelser afdækker, at Miljøministeriet skriver reglerne i “vejledninger” og ikke i selve lovgivningen, for så har EU smart nok ikke kompetence til holde dem i ørerne.

Både professor Frederik Waage og professor emerita Ellen Margrethe Basse har bistået Jesper Tynell med gennemgangen af tusindvis af sider – og de giver ham ret!

DR skriver om udsendelserne:

Under vandet på Danmarks vestkyst lurer fortidens gifte fra kemifabrikken Cheminova. Den er én blandt flere store danske virksomheder, der står over for at få fornyet deres miljøgodkendelser til at udlede spildevand i havet. Men den tilladelse skal vise sig ikke at være helt nem at give, hvis Miljøministeriet ønsker at overholde miljølovgivningen.

I denne Genstart Dox kan vi afsløre, at Miljøministeriet – ifølge flere eksperter – med åbne øjne har blåstemplet ulovlig udledning af miljøfarlige stoffer. Og tilmed forsøgt at skjule det. Alt sammen i et forsøg på at sikre, at virksomheder som Cheminova, kan fortsætte som hidtil. Genstart besøger Cheminovas hjemegn sammen med forfatter Kim Blæsbjerg og udlægger historien med undersøgende journalist Jesper Tynell.

Cheminova må gerne svine, men jeg må ikke

Jeg hørte udsendelserne på en af mine gåture. Da jeg kom hjem, så jeg på mine hjemlige affaldsdeponier og undrede mig over, at jeg skal sortere mit husholdningsaffald, mens Cheminova – med Miljøministeriets velsignelse – kan smide alt deres lort i Vesterhavet, for nu at sige det lige ud. Det er da mærkeligt.

Det er til gengæld ikke så mærkeligt, at der efterhånden ikke er flere fisk i havet eller i fjordene. Eksempelvis har fiskeriforeningen på Bornholm nedlagt sig selv.

Jeg må vist have fat i Miljøministeriet og få skrevet en vejledning, hvoraf det fremgår, at jeg ikke behøver at sortere mit affald.

Da jeg for mange år siden læste, hed forfølgelse af ulovlige formål “magtfordrejning”. Jeg vil også kalde Miljøministeriets håndtering af denne sag for magtfordrejning.

Minister Magnus Heunicke var i TV Avisen en aften om netop disse problemer, og han blev vel spiddet af journalisten, der for en gangs skyld ikke var den rene mikrofonholder.

  • Ministeren har ret, når han siger, at fiskedøden ikke er ny, men har eksisteret også før han blev minister. Det kan han selvfølgelig ikke holdes ansvarlig for.
  • Men den magtfordrejning, Jesper Tynell har gravet frem, har fundet sted i Magnus Heunickes ministertid. Så her er han pinedød ansvarlig. Der er ikke noget at sige til, at ministeren stammede noget i det.

Erindringer

Affaldssortering contra drop i havet

Affaldssortering contra drop i havet

Jeg er så gammel, at jeg husker både Høfde 42 og Grindstedværket og alle de mennesker, der måske var blevet syge af at arbejde de to steder. At rydde op tog årevis. Og Høfde 42 er man åbenbart ikke færdig med og er også ligeglad med. Det er det, Kim Blæsbjergs bog “De bedste familier” handler om.

Min far var direktør på en tekstilvirksomhed i Brande, der befinder sig i Vestjylland. Der blev ikke sparet på appreturen. Han døde i 1972, og det var ikke kemikalierne, der kostede ham livet men dels en nyresygdom, dels en sprængt aorta.

Jeg er kommet til at tænke på, at tønderne med appretur mv. var blå med sorte låg. Vi legede med og i dem nede på fabrikken, og jeg fik dem hjem i haven for at fortsætte legen. Nu til dags er blå tønder med sorte låg en indikator for, at her opbevares farligt gods, såsom diverse syrer, baser og kemikalier. Var det ligesådan dengang?

Det er mærkeligt at tænke tilbage på, og jeg føler mig som en fortidslevning.

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.

Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:
[yop_poll id=”3″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.