Store dele af forvaltningen sejler
I strid med god forvaltningsskik!
Indholdsfortegnelse
Store dele af forvaltningen sejler
Jeg har lige set TV Avisen kl. 7:00. Den havde adskillige indslag om områder, hvor den offentlige forvaltning sejler. Det er meget bekymrende, og man kan spørge sig selv, hvorfor det er sådan.
Artiklen er fyldt med måske’er og afspejler, at jeg kloger mig på ting, jeg ikke ved noget om. Jeg gætter bare!
Konkrete eksempler på sejladsen
1) Familieretshuset: Mennesker venter mere end gennemsnitligt 2½ år på at få deres sag behandlet. TV Avisen havde en fortælling om en døv dreng på otte år, der har fået tilkendt en erstatning på 1,2 millioner kr. efter en fejlslagen operation. Men det er muligt, han dør, inden sagen er afgjort.
Sten Bønsing, der er professor ved Juridisk Institut ved Aalborg Universitet, udtaler, at det er i strid med god forvaltningsskik. Han bakkes op af Birgitte Arent Eiriksson, der er direktør for Tænketanken Justitia.
Årsagen er måske, at tilgangen af sager er vokset med mere end 52 pct. på et år, uden at antallet af medarbejdere er fulgt med. Og så skal sagsbehandlingstiden selvfølgelig stige.
2) Vurderingsstyrelsen og de offentlige ejendomsvurderinger: Hver gang der er et indslag om de nye ejendomsvurderinger, sidder jeg både og griner og glæder mig over, at jeg ikke ejer en ejendom, for ejendomsvurderingerne sejler i allerhøjeste grad.
Ministeren er stærkt utilfreds med de mange fejl, der selvfølgelig ikke uden videre kan rettes. De betyder fx, at folk kan få tilsendt en regning på ejendomsskat for deres naboers grunde, som de aldrig har ejet. Vurderingsstyrelsens svar til de mennesker er, at så må de selv gå rundt kræve op hos naboerne.
Årsagen er måske, at politikerne for en del år siden (vist 2013) rundbarberede SKAT? Et nyt ejendomsvurderingssystem udvikler og tester jo ikke sig selv.
3) alles Lægehus: TV Avisen havde to eksempler på læger, tilknyttet alles Lægehus, hvor firmaet havde indsendt regninger til regionen på ydelser, lægerne aldrig havde ydet.
- Den ene læge havde tilset en patient med ondt i ryggen, så derfor havde hun selvfølgelig ikke udført tillægsydelsen “psykometrisk test”, der hjælper med at måle tilstedeværelsen og/eller graden af en depression.
- Den anden læge havde med sikkerhed ikke taget blodprøver på en plejehjemsbeboer under et hjemmebesøg.
alles Lægehus sender regningerne til regionerne, der ikke har en kinamands chance for at vide, hvilke ydelser, der faktisk er ydet. De må bare betale ved kasse 1. alles Lægehus siger, som da der senest var fokus på dem, at de arbejder på at rette op på fejlene. Men hvordan skulle de kunne gøre det?
Måske kunne man lave et udtræk fra systemet, lægerne skriver i, hvor de vel skriver en kode for ydelsen, og et andet udtræk med de koder, der står i fakturaerne, som sendes til regionerne. Stemmer de ikke overens, er der noget, der må ses efter i sømmene. Excel vil sikkert være et godt redskab til opgaven.
Det er sikkert svært, indviklet, kompliceret, tids- og ressourcekrævende og meget andet, men når Danmarks Radio gang på gang kan finde eksempler på uoverensstemmelser, er det altså ikke helt umuligt.
Årsagen til de forkerte afregninger er måske, at alles Lægehus er en privat virksomhed, der drives med formålet at tjene penge ikke at udøve lægegerning. Virksomheden har helt sikkert ikke afgivet et lægeløfte.
Hvorfor er vi endt med – og i – den rodebutik?
Der er selvfølgelig ikke en entydig forklaring på roderiet, men det entydige svar er, at nogen må rydde op.
Måske har vi i vores iver efter at automatisere og effektivisere (og begge dele er ædle formål) tænkt det “for stort”? Det er blevet så komplekst, at ingen reelt kan gennemskue det, og det er da menneskeligt.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Det er ikke muntert at se og høre nyheder.
Her til eftermiddag er det kommet frem, at Hvidovre Kommune har politianmeldt et bosted for et alvorligt omsorgssvigt.
For så vidt angår ejendomsvurderingerne forekommer det indlysende mærkværdigt, at det ikke lader sig gøre at løse visse problemer manuelt, fx. dem hvor en grundejer skal opkræve skat for andre grundejere. Man kunne jo se om papir og blyant kunne virke.
Et banalt eksempel på tidens mærkværdighed har jeg oplevet i dag. Et supermarked har et tilbud i kataloget. I supermarkedet fremgår det, at tilbuddet først er tilgængeligt senere, fordi man er ved at gøre status. Også her kunne det sikkert klares med notater, men det er åbenbart ikke en mulighed at opfylde kundernes ønsker om at købe annoncerede produkter, når man laver status, der prioriteres højre end kunderne.
Sådan er der lidt rigeligt meget her og der og alle steder.
@ Jørgen
Nja det vil jo nok være lidt problematisk at klare det med, at en grundejer ikke skal betale naboernes grundskat. Men jeg altså ikke selv bedre forslag.
Du må finde et andet supermarked. Det lyder da helt Anders And. For søren da …
Ja, der er mange sære ting. Fsva. de tre eksempler, jeg har fremdraget, så tror jeg virkelig, at vi – i effektiviseringens og automatiseringens hellige navn (igen: ædle formål) – har slået større brød op, end vi kunne bage. Og bag det ligger jo i realiteten befolkningens pres på politikerne, så man kan jo sige, at vi ligger, som vi har redt.
Jeg føler, at store dele af alting sejler. Ingen tager ansvar for, føler stolthed over eller noget som helst i forbindelse med deres arbejde. Og samtidig har alle så forbandet travlt med “cover your ass” tiltag, at de virkelige ydelser halter bagefter. Det er et underligt, menneskefjendsk og ugennemskueligt system, vi efterhånden har fået skruet sammen.
Måske skyldes det de stigende arbejdsmængder … men hvad skyldes de? Hvorfor har Familieretshuset fået 52 % flere sager på et år? Hvorfor henvender folk sig til dem, ringer folk til politiet – eller skriver et aggressivt opslag på FB i stedet for at gå over og tale med nogen om sagen, inden den voksede dem over hovedet? Jeg har ingen svar, kun spørgsmål og undren.
@ Charlotte
Tjah, det er gode spørgsmål, det ikke er nemt at svare på.
Som tidligere ansat i centraladministrationen kan jeg kun sige, at min erfaring er, at vi var nødt til at dokumentere alt, for borgerens næste skridt kunne være formiddagsbladene, og så skulle vi naturligvis være klædt på til at kunne fortælle hvordan/hvornår/hvorfor osv. Det er ikke pænt at kalde det “cover your ass” (synes jeg), for der kunne i sidste ende ryge en minister på det, og det må ikke ske.
Jeg kan nu ikke forestille mig, at medarbejderne i Familieretshuset og Vurderingsstyrelsen ikke skulle føle stolthed over deres arbejde – men deres virkelighed er formentlig, at de ikke har en chance for at løse opgaverne. Jeg føler virkelig med de stakkels medarbejdere i Vurderingsstyrelsen.
Men du har da helt ret i, at vi har fået lavet et eller andet, der ikke rigtig virker efter hensigten.
Nu var det, jeg sagde om arbejdstolthed osv. ikke specielt møntet på Familieretshuset – nok mere på dem, man som bruger af systemet møder alle andre steder, De er så overbebyrdede ikke mindst pga det store dokumentationsbehov, og kravet om endelig ikke at bruge for mange penge, at de på ingen måde er parate til at vise konduite eller tage personlige hensyn.
Der er som sagt noget galt et eller andet sted, og de vanvittigt mange flere henvendelser er nok et god sted at starete en eventuel søgen efter noget af forklaringen.
@ Charlotte
Det har du måske nok ret i. De har ikke mulighed for at udvise konduite eller tage personlige hensyn.
Ja enig, men som jeg også svarede Jørgen, ligger vi måske i virkeligheden, som vi selv har redt?