,

De nye rationeringsmærker: personlige CO2-kvoter er fremtiden

De nye rationeringsmærker: personlige CO2-kvoter er fremtiden

Den grønne omstilling går alt for langsomt

De nye rationeringsmærker: personlige CO2-kvoter er fremtiden

Jeg kender en forsker på RUC, som underviser masser af unge mennesker hver eneste dag. De fortæller hende, at de formentlig ikke tør få børn på grund af klimakrisen. Det er helt forfærdeligt, at de unge er så bange, men de har ret i deres frygt: den grønne omstilling går alt, alt for langsomt. Det er i orden at vælge ikke at få børn – men man må ikke lade være af frygt for klimaet.

Hvis der laves personlige CO2kvoter, selvom det sikkert er enormt besværligt at få det implementeret, så vil hver enkelt af os få et personligt ansvar, og det er det, der mangler for at nå målene i de politiske skåltaler på de bonede gulve fx “Den grønne trepart”. Avisen Danmark fortæller her om to professorers (klimaforskeres) forslag om personlige CO2-kvoter. Det er vigtig læsning.

Under krigen blev der indført rationeringsmærker på de fleste dagligvarer, og mærkerne blev først endeligt afskaffet engang i 50’erne. Det var vist smør og kaffe, der var det sidste. Idéen var vel, at de knappe ressourcer skulle fordeles (nogenlunde) ligeligt, så der var nok til alle. Krigsbørnene er stadig gode til at spare på lyset og bruge plastikposerne til affaldsposer som det sidste i en poses liv. Jeg er jo “boomer”, og vi generelt ikke så gode til det.

Men jeg er ret “hellig”:

  • da jeg i sommer tog toget til Berlin og Frankfurt (Oder), havde jeg god klimasamvittighed, da jeg stod af nattoget. Jeg havde brugt 4 gange så lang tid og 3 gange så mange penge …
  • mine grøntsager og kolonialvarer fra Aarstiderne kommer i en trækasse, der kan bruges 4 gange. Varerne ligger i kassen en kæmpestor pose, som jeg putter i køleskabet med det meste indhold, og når den er tom, bruger jeg den som skraldepose.
  • kølevarerne kommer i en flamingokasse fyldt med flageis, og den kan også bruges 4 gange.
  • ingen af mine varer fra Aarstiderne flyves ind.
  • jeg køber varer med lang holdbarhed og som om nødvendigt kan repareres på en repair-café.
  • jeg har også kun lys i det rum, hvor jeg er, og alle pærer er nu LED.

Men sådanne løsninger rammer socialt skævt. Hvis man er på kontanthjælp, kan man ikke handle hos Aarstiderne, og det bliver den billigste opvaskebørste med plastikskaft, fordi den med træskaft koster tre gange så meget. Men det kunne man jo lave om på helt på samme måde, som man kunne fjerne momsen på grøntsager, men hæve momsen på røde bøffer med 200 pct. Det drejer sig bare om politisk vilje.

Det personlige ansvar er tydeliggjort

Nu må vi erkende, at vi har knaphed på en anden ressource, og det handler om iltsvindet, og at vi er nødt til at gøre noget – Nu!

En gennemsnitsdansker udleder p.t. ifølge Tænketanken Conchito årligt cirka 13 tons CO2. Miljøstyrelsen får det dog kun til cirka 11 tons CO2. Men any way uden at vi skal fortabe os i ligegyldige detaljer: det tal skal halveres, så de to markante professorer foreslår, at der indføres personlige CO2-kvoter. Vi skal hver have en kvote på 6 tons CO2 årligt. Så kan vi vælge, om vi vil flyve på efterårsferie til Thailand eller spise 100 hakkebøffer. Denne artikel handler om vores eget CO2-forbrug. Jeg synes, den er ret god.

CO2-udledningen fra flytrafikken har længe været udskældt, men det har ikke påvirket antallet af flyvninger. Ved dette års efterårsferie berettede flere rejseselskaber om, at de havde solgt markant flere rejser til danskerne, og Københavns Lufthavn forventede forud for uge 42, at der ville være 100.000 flere passagerer sammenlignet med året før. De fleste tænker vel: “Hvilken betydning har det, at lille mig lader være at flyve? – i det store regnskab er det sikkert ligegyldigt”. Men det har en betydning, og vi må alle sammen tage et medansvar.

Hvis temperaturstigningen skal holdes på højest 1,5 grader, skal hver enkel verdensborger ifølge FN’s klimapanel IPCC i 2030 i gennemsnit udlede mindre end 3 tons CO2 per år. Sæt i gang, det kan kun gå for langsomt. Hvis vi ikke kommer i mål med at holde temperaturstigningen på højest 1,5 grader, har det uoverskuelige konsekvenser – det rammer først de fattigste lande. De rige lande kan indledningsvist købe sig til løsninger, men sydsudaneserne, der allerede står i vand til knæene som følge af oversvømmelserne, har ikke en chance og i hvert fald har isbjørnene ikke et sted at være. (Isbjørnene har altid stået mit hjerte nær).

Der er lavet en beregner, hvor man kan beregne sit eget CO2-aftryk, fordi det er svært at vide, hvor meget man egentlig udleder, bortset fra at man skal have levet under en sten de seneste år, hvis man ikke er klar over, at klimabelastningen på røde bøffer er højere end på kylling.

Herunder har du et helt igennem fjollet eksempel fra min dag i dag:

De nye rationeringsmærker: personlige CO2-kvoter er fremtiden

“Den grønne trepart” kan blive en prut i en vante, men den handler om CO2-aftrykket

Selvom jeg forstår mere af krigen i Mellemøsten end af “Den grønne trepart”, så har jeg alligevel forstået følgende: Javist har vi fået en minister, Jeppe Bruus, for grøn omstilling, men når regeringen hælder mod Svarrer-udvalgets model 3, som bygger på tal, der er 16 år gamle, så sker der ikke en skid.

Du kan høre en fremragende “Genstart” i DR Lyd fra den 12. november 2024 om det. Udsendelsen hedder “Dødvande” og er en fortælling om, at “Den grønne trepart”, der blev udråbt til at være den vigtigste politiske aftale i vor tid, kan blive en prut i en vante. Vi får ikke mere ålegræs i Vejle Fjord af den grund. Fiskene vil stadig ligge med bugen opad, fordi de er døde, mens vi vader i fedtemøget. Det var meningen, at vi om 20 år skulle kunne gå en dejlig tur i en skov uden at støde ind i en kornmark, men sådan bliver det nok ikke.

I juni så det ud som om, den grønne trepart var helt fantastisk og vil løse alle problemerne. Realiteten er, at regeringen vil gennemføre model 3 fra Svarrer-udvalgets rapport, men model 3 slækker på kravene til landbruget, dvs. de må udlede mere CO2. Landbrug & Fødevarer har fået deres vilje. Jamen det var jo ikke det, der var idéen.

Der er i september udkommet en rapport, der fortæller, at det aktuelle iltsvind er en økologisk katastrofe og at tilstandene i de indre danske farvande aldrig har været værre. Nu er der iltsvind svarende til et areal på Lolland og Fyn til sammen. Danmarks Naturfredningsforening undskylder sig i “Deadline” med, at den grønne trepart “ikke er en vaccination mod dårlige politiske aftaler”.

Finansministeriet siger, at alle tre modeller fra Svarrer-udvalget er valide. Den grønne trepart er nærmest en hensigtserklæring, så nu skal politikerne fylde indhold i aftalen ved at vælge mellem de tre modeller, og alt peger på, at man vil vælge model 3, som er et tilbageskridt for klimaet. Fire fynske borgmestre har råbt op, mens statsministeren gider ikke høre på dem – og de er endda socialdemokrater. Pia Olsen Dyhr (SF) og Martin Lidegaard (R) vil gerne lytte endda i Folketingssalen. Mette Frederiksen sagde i Folketinget, at hvis den grønne trepart falder, er det i hvert fald ikke regeringens skyld (underforstået så er det oppositionens …).

Nå – det blev lidt langt, men tingene hænger jo sammen. Hvad hjælper det, at jeg må på rationeringsmærker, hvis landbruget sviner videre, fordi model 3 bygger på 16 år gamle tal? Jeg er rasende.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Den frygtelige krig i Mellemøsten

Den frygtelige krig i Mellemøsten

Humanitær krise i Libanon

Den frygtelige krig i Mellemøsten

Topbilledet stammer fra en særudgave af »Krigens døgn: Israel sender tropper i krig« den 2. oktober kl. 18:00. Det er godt TV, hvis man vil forstå, hvad der foregår.

Jeg forstår mere af krigen i Mellemøsten end af »den grønne trepart«, der behøver en hel minister. Måske skulle vi udvide med en »Mellemøstminister«? Jeg melder mig straks.

Den frygtelige krig i MellemøstenHvad får man overhovedet ud af at føre krig? Er det andet end små magtliderlige mænd, der gerne vise hvor meget magt, de har? I 90’erne troede vi, at nu var vi færdige med at slå hinanden ihjel, fordi muren mellem Øst- og Vesttyskland faldt i 1989, og fordi USSR faldt i 1990. Husk »Next Stop Sovjet«, der holdt sin 34 års fødselsdag i går. Fredsbevægelserne i 80’erne. Fredsduerne. Jeg var medlem alle steder. Libanon bliver et nyt Gaza. 

I nat sov jeg dårligt pga. mit »Restles Legs Syndrome«, som er neuropatiske smerter, der gør vildt ondt. Det er værre end kramper. Jeg var udgået for den utrolig effektive medicin mod smerterne (»Pregabalin«), som verdens dygtigste farmaceut på psyk. i Glostrup fandt til mig for snart mange år siden.

Fakta om Hizbollah i denne artikel stammer fra »Krigens døgn: Israel sender tropper i krig«.

Iran har rettet et stort missilangreb mod Israel. Og samtidig har israelerne udført en række angreb mod Hizbollah-bevægelsen i Libanon. Det har nu resulteret i en egentlig landinvasion. Og en egentlig storkrig i Mellemøsten er unægteligt rykket tættere på. Vært: Kim Bildsøe Lassen.

Herunder ser du det samme, som jeg så i nat: (Det er tænkeligt, at du skal klikke på teksten under den sorte ramme, som hedder »1. Videoindtryk fra min nye TV-stue uden TV.«)

Jeg gik rundt i mit pæne nye hjem og lærte om Hizbollah, der er en særdeles veluddannet libanesisk hær og ikke kun en fritids-terrorbevægelse. I 2006 lærte israelerne, at det libanesiske infanteri er veluddannet og råder over ca. 160.000 raketter! Hizbollah råder ikke over kampvogne og droner – og på den måde kan de ikke måle sig med Israel, men de har effektivt gravet og gravet tunneller på de 18 år, der er forløbet siden 2006.

Beirut ligger langt oppe i Libanon, men israelerne kan alligevel nemt præcisionsbombe mål i Beirut.

Jeg havde mit atlas fremme for at se, hvor Iran egl. ligger i forhold til både Libanon og Israel. Jeg synes, der er langt, men iranerne kan alligevel præcisionsbombe målene i Jerusalem og i Tel Aviv. Kim Bildsøe fortalte, at der er ca. 1.600 km. fra Teheran til Tel Aviv.

Jeg har rejst i Israel ca. 1995 og oplevet det krigsliderlige folk

Meget, meget søde og venlige mennesker – alle mændene med kippa (den jødiske kalot). Dejlig mad, fantastisk at gå rundt på de toppede brosten i den gamle bydel i Jerusalem. Det er noget særligt at stå ved Al-Aqsa-moskeen.

Men det er også et krigsliderligt folk. Det kan de ikke skjule. Når man sidder på en fortovscafé og taler med en ung kvinde, er det svært at få øjnene fra det maskingevær, der ligger på den tredje stol. Når man står ved at lyskryds og venter på grønt, bærer alle – unge som gamle, kvinder som mænd – et maskingevær. Det er virkelig mærkeligt.

Jeg er nok bare (for) fredselskende, for jeg går ind for en to-stats-løsning. Og når nu Libanon er involveret i konflikten, bør man måske tænke på en tre-stats-løsning.

Han mistede begge ben til en vejsidebombe …

Jeg ser udsendelserne med titlen »Velkommen til frontlinjen«, som er fremragende fjernsyn. De seks afsnit beskrives sådan: »Danmark har sendt over 30.000 soldater i krig gennem de sidste 30 år. I denne serie fortæller de om tabet af uskyld, om modet og om de konsekvenser, det har haft for os og for dem, vi bekæmpede.«

I »Velkommen til frontlinjen: Jorden er giftig.« (Sæson 1, episode 6) »Det næste skridt kan blive mit sidste,« tænker soldaten Jesper Aagaard, mens han er udsendt til Afghanistan i 2010. Vejsidebombe står som den hyppigste dødsårsag for de danske soldater. Taliban rykker frem, og kampene tager til. Det bliver besluttet at lukke Armadillobasen. Krigstrætheden melder sig i Danmark, og Taliban står klar til det sidste væbnede fremstød, der sender hundrede tusinder af afghanere på flugt.« 

Hans opgave i Afghanistan er at gå ude i grøften og sikre den, så hans kammerater i den pansrede mandskabsvogn ikke kører på vejsidebomberne. Man kan sige, at han er det levende skjold. Gad vide hvordan det er at vågne op og kigge ned ad sig og konstatere, at man mangler begge ben?

Den frygtelige krig i Mellemøsten

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Kender du nogen, der »prepper«? Jeg gør ikke

Kender du nogen, der »prepper«? Jeg gør ikke

Forberedt på kriser

Kender du nogen, der »prepper«? Jeg gør ikke

Jeg hverken kender nogen eller forbereder mig selv på kriser. Måske er det forkert af mig?

Bortset fra at »at preppe« er et lidt fjollet udtryk, der nemt kunne erstattes af »at forberede« eller lignende, så kender jeg virkelig ingen, der tager myndighedernes anvisninger alvorligt. Og jeg gør det heller ikke selv.

Mine egne begrundelser for ikke at gøre det er:

  • Den næste krig, vi kommer til at opleve i Danmark, bliver en krig med kernevåben, og den er ikke overstået på tre dage. Vi kan ikke gå på gaden efter tre dage
  • Hvis Putin (også) kommer her, bliver hans tropper mere end tre dage. Nu har de snart været i Ukraine i tre år
  • Jeg tror simpelthen ikke på, det bliver nødvendigt
  • Jeg har svært ved at tage det alvorligt

Når man læser Beredskabsstyrelsen pjece fremgår det, at det også er vores hjælp til myndighederne, så de bedre kan hjælpe andre borgere, der har et større hjælpbehov. Det vil jeg på den anden side set naturligvis gerne bidrage til.

Barndommens beskyttelsesrum

Kender du nogen, der »prepper«? Jeg gør ikke

Indtil jeg var ca. otte og et halvt år, boede jeg i Vestjylland. Og jeg husker tydeligt folderen »Hvis krigen kommer«, der var udgivet af Statsministeriet i 1962, og at min far viste mig det stedlige beskyttelsesrum og sagde: »Det er her, vi skal sidde, hvis der bliver krig igen«. Det har været i ca. 1969-70, og der var anden verdenskrig ikke så langt væk. Faktisk var det kun 25 år siden, han havde lagt sit frihedskæmperarmbind på hylden.

Beskyttelsesrummet havde form som en kælder med en lille betonsilo, der stak op over jorden. Jeg havde på ingen måde lyst at være i det beskyttelsesrum, for der lugtede af mug, der var mug på væggene, og bænkene langs væggene var smalle og hårde. Jeg kunne slet ikke forestille mig, at vi evt. skulle sidde der i længere tid. Det kan jeg stadig ikke.

Det er ikke længe siden, jeg så et indslag i TV Avisen om, at man ikke har styr på antallet af beskyttelsesrum/sikringsrum. Man ved ikke, hvor de ligger, og man ved ikke, om de er fyldt med regnskaber eller andet. Billedet herunder stammer fra borger.dk, og der fremgår det tydeligt, at rummene helt legalt kan bruges til andre formål, når de ikke skal anvendes som beskyttelsesrum.

Hvis de pludselig skal bruges som beskyttelsesrum/sikringsrum, må man håbe, at regnskaberne hurtigt får ben at gå på. Man er muligvis blevet klogere efter det omhandlede indslag, for af linket fremgår:

Beredskabsstyrelsen har i samarbejde med kommunerne og Vurderingsstyrelsen udarbejdet en opgørelse pr. 19. juni 2024 over pladser i beskyttelsesrum. Af opgørelsen fremgår bl.a. at der er ca. 3,4 mio. pladser i sikringsrum, som kan klargøres, hvis behovet opstår. Dertil kommer et antal pladser i offentlige beskyttelsesrum samt supplerende rum til beskyttelse, herunder underjordiske garageanlæg med videre.

Kender du nogen, der »prepper«? Jeg gør ikke

Læser man lidt mere på Beredskabsstyrelsens hjemmeside, finder man ud af, at det er rum, der skal beskytte os mod luftangreb men hvad med de øvrige farer?

Beskyttelsesrum og sikringsrum er en betegnelse, der dækker alle typer af forstærkede rum, hvis formål er at beskytte befolkningen mod luftangreb.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Joe Bidens kone må træde i karakter

Joe Bidens kone må træde i karakter

Joe Biden må trække sig

Joe Bidens kone må træde i karakter

Jeg synes vældig godt om præsident Joe Biden. Han har ledet verdens mest magtfulde nation sikkert gennem de seneste fire år, og jeg har været tryg ved ham og Natos generalsekretær Jens Stoltenberg sammen i spidsen for forsvarsalliancen.

Nu går det bare ikke længere, og hvem kan få Joe Biden til at trække sig? Det må være hans kone, førstedame Jill Biden, for der er tilsyneladende ingen andre, der kan. Hun må træde i karakter, og det kan kun gå for langsomt.

Vi kan jo ikke have en mand i spidsen for verdens mægtigste nation, der ikke kan kende forskel på Vladimir Putin og Volodymyr Zelenskyj, og som roder rundt i Trump og sin egen vicepræsident Kamala Harris.

Jeg ville ikke have valgt vicepræsident Trump som vicepræsident, hvis ikke hun var kvalificeret til at være præsident

Jeg er meget bekymret. Mægtige pengemænd har trukket deres støtte til hans præsidentvalgkampagne, og det er fuldt forståeligt. Fremtrædende senatorer vender tommelfingeren nedad, og det gør de ret i. Det gør jeg også.

Joe Biden kan måske vinde præsidentvalget over Donald Trump (det håber jeg da), men jeg tør ikke tænke fire år frem. Jeg bryder mig ikke om aldersfascisme, og min bedste ven er snart 80 år gammel, men hun leder altså heller ikke verdens mægtigste land. Om fire år er Joe Biden 85 år, og når han allerede fumler så meget nu, hvordan ser det så ikke ud om fire år?

  • Selvfølgelig kan man være præsident, selvom man er dårligt gående, men han tripper om bord på Airforce One som en lille pige, der lige har lært at gå.
  • Han hoster sig gennem pressemøderne og mister til tider helt stemmen. Som præsident må man have talegaverne i orden.
  • Han er helt sikkert klogere end Donald Trump (der skal vist heller ikke så meget til), men tror den menige amerikanske vælger på en sejr til ham?
  • Det kan godt være, han har gennemgået flere neurologiske undersøgelser, og at de har frikendt ham, men det er ikke noget, der viser sig på pressemøderne.

Hvis Joe Biden trækker sig nu

Hvis Joe Biden trækker sig nu, kan en anden måske nå at køre sig selv i stilling til præsidentvalget den 5. november. Det må dog anses for usikkert, så næsten uanset hvad vinder Donald Trump. Fire år med den galning er næsten ikke til at holde ud at tænke på.

Donald Trump er for gode venner med Vladimir Putin, Kinas Xi Jinping og senest også den ungarske premierminister Victor Orbán. Orbán kalder selv rejsen til Kreml, Florida og Kyiv for en “fredsmission”. Sikke et trekløver. Vanvittige gamle mænd ser ud til at skulle regere den vestlige verden. Det går simpelthen ikke. Nogen må snart vågne op.

Revideret 13. juli kl 11:00: Jeg hørte podcasten “Stjerner og striber”, episoden fra den 12. juli “USA: Presset stiger på Biden”, der faktisk giver mig ret i, at det kun er Bidens kone, der kan tale ham til fornuft.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.