/3 Kommentarer/i , /af ,

Venter en ny kold krig, når statsministeren gør det, hun skal?

Venter en ny kold krig, når statsministeren gør det, hun skal?

Trump, Grønland og Mette Frederiksen

Venter en ny kold krig, når statsministeren gør det, hun skal?

Jeg er ikke socialdemokrat, og det bliver jeg aldrig. Jeg har vist nok engang stemt socialdemokratisk, men det er længe siden. Jeg har været (passivt) medlem af flere partier, både af de Radikale og Enhedslisten, men jo ældre jeg bliver, jo mere partiløs bliver jeg.

Jeg synes på en eller anden måde, at partipolitik bliver for firkantet. Jeg går mere op i værdier og i, at vi behandler hinanden ordentligt og respektfuldt i en foranderlig verden. At vi er fælles om at passe på klimaet, og at vi alle tager ansvar fx i form af personlige CO2-kvoter. Vi kan ikke bare sidde og vente på, at regeringen “finder på noget”. Det betyder faktisk noget, om lille jeg sorterer mit affald mv.

Jeg var ung under den kolde krig. Jeg har stået på Rådhuspladsen i København og demonstreret mod Natos 572 atomraketter i den europæiske baghave. Jeg husker min frygt for krig. Og den er vendt retur. Jeg er meget bekymret for den aktuelle krise!

Og selvom jeg ikke er socialdemokrat, så synes jeg, statsminister Mette Frederiksen gør det, hun skal. Hun løser sin opgave godt. Jeg synes, det er rigtigt at tage på rundtur i Europa og sikre sig strategiske alliancer med Tyskland, Frankrig og Nato. Hvad skulle hun ellers gøre? Vente på at helvede bryder løs? Sporene fra Ukraine er da skræmmende.

Men når Mette Frederiksen gør det, hun er sat til, så er regeringen jo med til at optrappe konflikten. Jeg befinder mig i et klassisk dilemma.

Dagens vanvid

Jeg er trofast seer af TV Avisen kl. 7:00 (streames måske lidt senere). Lige nu tænder jeg og forventer at se de seneste vanvittige udtalelser i form af magtdemonstrationer fra den sindssyge mand, amerikanerne har besluttet skal være deres præsident de næste fire år. I dag var der dog ikke noget/nogen. Det var en nærmest en lettelse. Men der kommer nok nogen inden den næste TV Avis kl. 18:30

Derimod var der udtalelser fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen om de nye skibe til Arktis og det seneste forsvarsforlig til en værdi af 15 mia. kr. Der var dog nogle, blandt andet forsvarskorrespondent – eller krigskorrespondent – Mads Korsager, der fortalte, at de skibe, man taler om at købe/lade bygge, slet ikke kan bruges i Arktis om vinteren, for de er ikke bygget til kuldegraderne – fx har de ikke en opvarmet landingsplads til helikopterne – eller til at sejle i isen. De kan heller ikke finde frem til fjendtlige ubåde.

  • Hvad foregår her?
  • Er der nogle, der lyver, eller er der nogen, der er komplet imbecile?
  • Er vi på vej til en sag, der ligner den om våbenindkøbet fra den israelske våbenproducent Elbit? Det var den, hvor man bildte forsvarsforligskredsen ind, at de skulle skynde sig at afgive ordren, for ellers ville tilbuddet løbe ud. Det var løgn og latin

Trump vil have Grønland og kontrollen med Arktis. Han vil ikke afvise at bruge militær magt for at få sin vilje. Han prøver at bilde os ind, at grønlænderne elsker Amerika og føler sig undertrykte i rigsfællesskabet, for danskerne har ikke altid behandlet grønlænderne med respekt. Og sidstnævnte er jo altså sandt! Vi skylder en del undskyldninger.

Men hvilke indikationer er der på, at amerikanerne vil gøre det bedre. Det synes jeg ikke, vi har hørt noget om. Se bare på hvordan de har behandlet USAs egne oprindelige folk. De spor skræmmer også.

Venter en ny kold krig, når statsministeren gør det, hun skal?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Indsættelsen af Trump. Tør jeg tænde for TV kl. 16:00?

Indsættelsen af Trump. Tør jeg tænde for TV kl. 16:00?

Omgørelse af alle Joe Bidens tåbelige beslutninger

Indsættelsen af Trump. Tør jeg tænde for TV kl. 16:00?

Nej, jeg tør vist ikke efter at have set bare en smule fra gårsdagens “rally” og i POV at have læst Annegrethe Rasmussens gennemgribende analyse af Trumps 1. dag som 47. præsident. Det er alt sammen gruopvækkende, og jeg tør ikke tænke på, hvilken retning USA vil bevæge sig i de kommende fire år med denne vanvittige mand i spidsen. Der er noget malignt over ham, og han er behandlingskrævende; det undrer mig, at ingen endnu har gennemskuet det. Jeg er jo ikke en gang læge.

Hvad der undrer mig endnu mere er, at et flertal af de amerikanske vælgere stemte på ham i november 2024. Han ikke bare vandt en kneben sejr – han vandt en kolossal sejr. Man må uden tvivl bøje sig for vælgernes dom, sådan er et demokrati naturligvis, men jeg forstår simpelthen ikke de amerikanske vælgere, der står der med deres tåbelige røde MAGA-kasketter og glæder sig til at sende 11 millioner immigranter tilbage til primært Mexico. Hvordan forestiller de sig, at de dårligst betalte jobs vil blive varetaget i fremtiden, hvis det sker? Vil de selv gribe skovlene og tømme møgspandene? Det tror jeg ikke.

Det er de fattigste og de marginaliserede, der vil komme til at lide under en omgørelse af Biden-administrationens beslutninger. Det gælder eksempelvis hele reguleringen af sundhedsområdet, hvor han ikke alene vil omgøre Bidens beslutninger; det ventes også, at han vil gå helt tilbage til Obamacare, indstiftet af Barack Obama, der var præsident fra 2009 til 2017, som sørgede for, at både de fattigste og den nedre middelklasse kunne omfattes af sundhedssystemet.

Vi lytter efter ordet “Grønland”

I Danmark er vi primært bange for at høre ordet “Grønland” i indsættelsestalen, der transmitteres ca. 17:45. Jeg er utrolig glad for ikke længere at være ansat i Udenrigsministeriet. De stakler må have ligget vandret de seneste ca. 14 dage, for gu fanden er der da tale om en krise.

Jeg synes faktisk, Mette Frederiksen balancerer rigtig, rigtig flot på en tynd (arktisk) is. Efter hun havde talt 45 minutter med den syge mand i telefonen, sagde hun til TV Avisen:

Donald Trump er jo kendt for at være meget direkte. Det kan jeg altså også godt være.

Det er jeg ikke i tvivl om.

Han har sagt, at han ikke vil vige tilbage for at bruge militære midler i forholdet til Grønland. Endnu har jeg ikke fundet noget sted, der forklarer mig, hvad der menes med det. Betyder det, at han har tænkt sig at landsætte tropper på verdens største ø? Betyder det etableringen af militærbaser eller hvad? The answer is blowing in the wind.

Vi lytter også efter ordet “toldsatser”

Manden holder meget af “tariffer”, men det gør vi ikke! Hvis danske varer pålægges en straftold, kan det i værste fald betyde, at en lang række små og mellemstore virksomheder må dreje nøglen om, idet de vil skulle konkurrere på det amerikanske marked på ulige vilkår. De danske varer vil på grund af en evt. straftold blive dyrere end de tilsvarende amerikanske, og så er det good bye med os.

Skal man overhovedet tage ham alvorligt?

Ja, det skal man uden tvivl. Han er en farlig mand for verden. Han siger mærkværdige, vanvittige ting, og indledningsvist tænkte jeg bare, at det vel nok gik over; nu tænker jeg, at det går over stregen.

Alle holder vejret og tænker, om det virkelig kan have sin rigtighed, men jo tættere vi er kommet på i dag den 20. januar 2025, jo mere overbevist er jeg om, at han mener alle de sære udtalelser, han kommer med. Og dem med kasketterne elsker ham for det – forstå det hvem der kan.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i /af

Handel med børn men jeg var gratis

Handel med børn men jeg var gratis

Adoption og børnelogik

Handel med børn men jeg var gratis

Det er naturligvis forkasteligt, at den danske ambassade i Libanon var involveret i handel med børn i 80’erne. Selvfølgelig er al handel med børn afskyvækkende. Danmarks Radios “graverjournalist” Line Søgaard og tre eksperter kalder det uden videre for korruption.

Tænk at en dansk ambassade har været involveret i den slags “i vor tid”; det er ikke til at forstå. Børnene er blandet andet blevet betalt med en palle tørmælk og en børnerespirator.

På DR Lyd kan man nu finde en podcastserie ved navn “Falske minder”. Den kaster lys over hidtil hemmeligholdte oplysninger om den danske stats involvering i børnehandlen. I redaktionen er blandt andet Puk Damsgård, som jeg vældig godt kan lide.

DR har blandt andet også afsløret, hvordan adopterede fra Sydkorea og Indien er kommet til Danmark med falske papirer og falske historier – i nogle tilfælde med de danske adoptionsbureauers vidende.

Kilde: dr.dk > Nyheder > Indland, den 20/12 2024.

Handel med børn men jeg var gratis

Hvad kostede jeg?

Jeg var ikke ret gammel men alligevel gammel nok til at vide, at jeg var adopteret, hvilket jeg altid har vidst. Jeg spurgte min far “Hvad kostede jeg? Han svarede selvfølgelig, at de ikke havde betalt for mig, men at de havde fået mig fra et børnehjem.

Jeg husker tydeligt, at jeg blev skuffet. Min tanke var nemlig, at havde de skullet betale en stor sum for mig, ville de selvfølgelig også være gladere for mig. Det er da barnelogik. Hændelsen står skarpt i min erindring, og jeg husker fx også, hvor vi befandt os i stuen, hvor vi var placerede overfor hinanden osv.

Retten til at kende sin historie

Hvor er det godt, at Danmarks Radio har taget en masse sager frem i lyset. En kvinde sad med sin adoptionssag, hvor hun kunne se, at hun var kommet hertil med falske papirer og en falsk historie. Hun fortalte, hvorfor det var vigtigt for hende at kende sin sande historie. Jeg følte med hende, for det er virkelig en underlig fornemmelse ikke at kende sit sande ophav.

Som nævnt kan jeg ikke huske, at jeg ikke har vidst, at jeg var adopteret. Mens min far levede, holdt de eksempelvis altid to fødselsdage for mig: en den dag jeg faktisk er født, og en den dag, de syntes, de selv havde noget at fejre, nemlig den dag de hentede mig på “Dear Home”. Som billedet viser var det den 25. november 1964. Jeg vidste bare ikke, at jeg var gratis.

Handel med børn men jeg var gratis

Selvom jeg kendte til forholdene, kan jeg huske, at jeg flere gange sagde til min “mor”, at: “når jeg bliver stor, vil jeg finde min rigtige mor”.

Jeg tror, det ligger i alle adopterede, at vi har brug for at kende vores virkelige historie, hvor barsk eller rosenrød, den end måtte være. Det lykkedes mig at finde min biologiske mor, umiddelbart efter jeg var blevet 18 år. Jeg er meget glad for at have truffet både hende og og min biologiske far. Det gav en ro, der ikke kan beskrives.

Eksempelvis ved jeg, at min mor aldrig så mig, fordi hun “fødte bag et blåt klæde”, som hun sagde. Der fornemmer man, at 1963 er forhistorisk tid, for sådan ville man aldrig gøre i dag. Nu får moderen barnet op til sig i et par timer, også selvom det skal udleveres til adoption, fordi man ved, hvor vigtige de to timer er for barnets fremtidige liv.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i /af

En billig flæskesteg og det metanreducerende tilsætningsstof Bovaer

En billig flæskesteg og det metanreducerende tilsætningsstof Bovaer

Kortsigtede tåbelige “løsninger”

En billig flæskesteg og det metanreducerende tilsætningsstof Bovaer

Først den billige flæskesteg

Hos Coop kan man købe flæskestegen billigere end parkeringsafgiften for at komme ind i butikken og hente den. Det passer fint med den gamle danske julesang “Sikken voldsom trængsel og alarm”

Varer kan man få i tusindvis, tænk Dem bare: under indkøbspris. Pris, pris, pris, pris, pris, pris

Er der virkelig nogen, der tror på, at man kan producere en flæskesteg til under en tier pr. halvkilo? Hvis svaret er “ja”, er de dummere end politiet tillader, og de formår ikke at tænke lidt frem. Det er trist.

Jeg forestiller mig følgende led i produktionskæden, inden man havner med en billig flæskesteg:

  • Grisen skal fodres.
  • Bonden skal stuve dyrene sammen inden transporten.
  • Den skal slagtes, hvilket sikkert foregår på et billigt slagteri i Polen, eftersom Danish Crown har fyret flertallet af medarbejdere.
    • Altså er der omkostninger til chauffører, diesel (de kører nok ikke på el) og de polske medarbejdere, der trods alt skal have en form for løn.
  • Det døde dyr skal køres tilbage til Danmark
  • Et eller andet sted skal flæskestegene pakkes og prismærkes.
  • De skal køres ud til den enkelte butik.
  • En medarbejder skal lægge pakkerne i køledisken.
  • Og måske er der flere led i kæden?

Det kan man ikke få til under en tier pr. halvkilo, heller ikke selvom der er tale om stordrift! Det er netop under indkøbspris, som man synger det.

En billig flæskesteg og det metanreducerende tilsætningsstof BovaerSå hvorfor holder Coop “Magisk jul”? Tjah, de vil nok gerne have flere kunder i butikken. Deres lønlige håb er sikkert, at der ryger mere end flæskestegen i kurven, og at kunderne vender tilbage som stamkunder både mellem jul og nytår og i det nye år.

En ting er sikkert: det er ikke mig, de fanger. Jeg kommer der udelukkende for at købe min Blå Irma-kaffe og genbrugstoiletpapir, som føtex af en eller anden årsag ikke fører.

Kilden til begge billeder er SuperBrugsens tilbudsavis uge 50.

Herefter det metanreducerende tilsætningsstof Bovaer: Tænk eller bøvs! 

Det er et led i “den lysegrønne træpart”, at landbruget kan blive kompenseret for udgiften til Bovaer, som er ret dyrt. Dansk Industri citerer den 13. december i år en pressemeddelelse

Ministeriet for Grøn Trepart oplyser i en pressemeddelelse, at der er søgt kompensation for udgiften til Bovaer til 92 procent af de støtteberettigede malkekøer – kun til cirka tre procent af malkekøerne er der søgt om tilskudsordning.

Selvom jeg har læst pressemeddelelsen og Dansk Industris artikel flere gange, forstår jeg den ikke helt.

  • Skal det forstås sådan, at ud af alle malkekøer, som der jo er temmelig mange af, er der søgt om kompensation til mere end hver niende (92 pct.)? Kemikaliet kan reducere metanudslippet med 27 pct.
  • Til cirka tre procent af malkekøerne er der søgt om en tilskudsordning. Det skyldes, at dyrene ikke skal spise et kemikalium for at bøvse mindre. De skal i stedet have mere fedt i foderet?

Når køerne spiser Bovaer, bøvser de mindre. Det er selvfølgelig dejligt – men: er det virkelig sådan, vi forestiller os, at vi skal nå klimamålene i 2025?

På lidt længere sigt er målet, at temperaturen ikke stiger mere end 1½ grad, så isbjørnene vedbliver at have et sted at være. De unge skal vel turde sætte børn i verden, og vi kunne nok også tænke os at genoprette fiskebestanden i de indre farvande – eller er vi bare ligeglade?

Bovaer er enormt dyrt – det er derfor, man kan få kompensation. Dyrevelfærdsorganisationer som fx Dyrenes Beskyttelse pegede allerede for et år siden på risikoen for, at kvæget holdes inde for at sikre den optimale udnyttelse. Går dyrene ude på marken, hvor de jo egl. hører til, kan de ikke spise den kunstige mad, og så spilder staten pengene. Der er ind til videre afsat 700 millioner kr. til forsøgsordningen.

Det er det rene vanvid, at man vil tilpasse dyrene til forbruget, i stedet for at tilpasse forbruget til dyrene.

Jeg mærker mig, at Bovaer ikke er godkendt til økologiske køer.

Uendeligt kortsigtet

Der er behov for helt andre løsninger, hvis man mener noget med den grønne omstilling. Det dur ikke at æde en flæskesteg til mindre end en tier. Det dur heller ikke at ændre på køernes indre organer vha. kunstige tilsætningsstoffer til deres mad. Synes du selv, det lyder lækkert at spise lidt Metan-molekyler, der består af et atom kulstof (C) og fire atomer brint (H)? Hvis svaret er “ja”, så velbekomme dig.

Vi må alle tænke anderledes, og vi har alle et ansvar. Fokuserer man entydigt på det reducerede metanudslip, overser man alle de øvrige indsatser, der skal sættes i værk for at nå klimamålene.

En effektiv måde at sætte fart på den grønne omstilling er at indføre personlige CO2-kvoter. Det bevirker, at vi alle bliver opmærksomme på vores individuelle klimaaftryk. Dine og mine individuelle handlinger betyder faktisk noget.

En billig flæskesteg og det metanreducerende tilsætningsstof Bovaer

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.