Politik

Jeg vil også være med

Både Henny og Fruen i Midten har allerede skrevet refleksioner over den nye politiske situation, men jeg vil også være med:

I mange år har jeg syntes, at demokrati kan anses som flertallets diktatur over mindretallet, og det føler jeg mig nu bekræftet i. De næste fire år skal et kolossalt mindretal på 49 komma et eller andet pct. leve med, hvad flertallet nu finder på. Det drejer sig om ét fem sølle mandat mandater.

Socialdemokraterne havde det bedste valg siden 1998 og gik flere mandater frem, men da andre (SF og Radikale) gik mere tilbage end sosserne gik frem, kunne rød blok ikke tælle til 90.

En der godt kunne tælle til 90 var Lars Løkke fra Venstre. Han var også nødt til at fokusere på hele blokken, for hans eget parti gik temmelig meget tilbage. Dem, han tæller med, er i særlig grad DF, der nu er Danmarks næststørste parti, og som kom ind med 37 mandater. Hver femte dansker har stemt på dem… Hvad sker der dog? Jo der sker det, at det er nemt at forstå, hvad de siger med deres simple budskaber, og det er der åbenbart mange, der falder for.

Men sådan gik det til, at vinderen nu trækker sig og heller ikke vil være partiformand længere, mens taberen har fået til opgave af Hendes Majestæt at undersøge mulighederne for at danne en flertalsregering. Det med flertallet kan nok komme til at knibe gevaldigt, for DF har fire punkter, hvor de ikke vil rykke sig en tøddel:

  • Strammere udlændingepolitik
  • Op med grænsebommene
  • Strammere kurs overfor Den Europæiske Union
  • En vækst i den offentlige sektor på 0,8 pct. årligt.

Man må sige, at de indtil videre holder sig til deres valgløfter. I sær det sidste punkt bliver det svært at få den kongelige undersøger med på, da en af hans mærkesager netop er 0-vækst i den offentlige sektor.

Man kan spørge, om vi egl. kan tillade os at sætte bommene op igen? Er det ikke et Den Europæiske Union-anliggende? Men Danmark har selvfølgelig retsforbeholdet, så måske.

Jeg satser på en mindretalsregering, der kan køres i sænk i løbet af ingen tid og derefter så et hurtigt valg med et systemskifte, for jeg tør næsten ikke tænke tanken om det andet – og da slet ikke, hvis det skal vare i fire lange år.

 

,

Valg og guide til JRT

Jeg holder det næsten ikke ud

Jeg kan næsten ikke udholde politik i Danmark mere. Jeg har selvfølgelig benyttet mig af min ret og pligt til at stemme, og det skal ikke være en hemmelighed, at jeg håber på en rød regering – gerne med Johanne Schmidt-Nielsen som statsminister 🙂  Jeg synes, Enhedslisten er det eneste troværdige parti, vi har p.t. I mange år stemte jeg på Socialdemokratiet, men de er blevet for reaktionære til mig.

Mens jeg skriver dette indlæg, kører DRs valgudsendelse i baggrunden, men det virker som om, de bare skal fylde tiden ud til den første exit poll kl. 20:00. Masser af tomgangssnak for at få tiden til at gå.

Der var dog et interessant interview med Johanne om hendes brug af Facebook: 104 statusopdateringer i løbet af valgkampen og næsten en ½ million likes, delinger og debatter. Det er da ret imponerende. Hun blev spurgt, hvad hun havde gjort for at nå denne førsteplads. Hun svarede, at hun troede, at succesen skyldtes, at hun skrev alle opdateringerne selv og selv svarede på indlæggene. Både Helle Thorning og Lars Løkke bruger kommunikationsmedarbejdere til den slags. Johanne Schmidt-Nielsen betonede endvidere, at det der er vigtigt ved at bruge de sociale medier er, at man får en direkte dialog med vælgerne. Det tror jeg, hun har ret i; fx har jeg selv haft flere små “debatter” med SFs Özlem Cekic, der jo interesserer sig for psykiatrien. Jeg håber, hun bliver stemt ind igen.

Usikkerheden om hvem der bliver statsminister er stor, og det har i meningsmålingerne hele tiden set ud til, at det bliver et dødt løb, og at Færøerne evt. kan komme til at gøre udfaldet. Et er nok sikkert, og det er, at DF vil opleve en fremgang på ca. 50 pct. Alternativet passerer fint spærregrænsen, hvad ingen havde troet.

Jeg frygter som sygemeldt og besvær med arbejdsmarkedet, at Lars Løkke bliver statsminister. Jeg synes, der er mange trusler fra ham – man kan selvfølgelig håbe, at truslerne er tomme.

Til slut skal det dog nævnes, at jeg er helt enig i udsagnet om, at en valgdag er en fest for demokratiet. Det er ikke en selvfølge at kunne stemme på lige det parti, man er mest enig med. Masser af steder i verden er der ikke frie og demokratiske valg, og mange steder er der kun et parti at stemme på.

Junkware Removal Tool (JRT)

Det er nemmere at skrive en guide til JRT end at forholde sig til dansk politik 🙂

JRT skanner og sletter filer og mapper, der er kendt for at være junkware, det være sig virus, værktøjslinjer, reklameskrammel, noget der har været bundled ind i gratis software mv. Er der filer, der kan repareres, klarer JRT også dette.

JRT kan blandt andet fjerne disse:

  • ASK
  • My Websearch
  • Web Assistant
  • Browser Manager
  • og en del flere

JRT vil slette alle spor efter programmerne; det vil sige både i registreringsdatabasen og i tilhørende filer og mapper.

Her er guiden: Junkware Removal Tool (JRT) – en guide

 

Folketingsvalg den 18. juni

Så kom det

Radio, TV, aviser og internettet har svirret med valgrygter i dagevis, altså den slags om, at nu er det lige op over. I dag kom det så, og jeg sad og så dette pressemøde med en veloplagt og glad statsminister. Gad vide hvor længe hun er det?

Nu har vi så 23 dage til at høre på alskens løfter, hvor alle partierne taler til noget i mig. Jeg synes da, de alle sammen siger noget (meget eller lidt), der lyder godt – selv DF. Som tidligere socialdemokrat fra dengang Anker var ved roret og parolen lød “De bredeste skuldre skal bære det tungeste læs” kan jeg såmænd også synes, der er noget fornuftigt ved det parti. De har bare fjernet sig for langt fra den gamle parole.

Men det drejer sig om at kunne skelne skidt fra kanel, for der er så meget, der bare er sød fremtidsmusik og løgn for at få en masse stemmer. Næh kig på hvad de har gjort, ikke hvad de siger, de vil gøre (Citat Eric Bentzen). I min optik mangler de næsten alle en hel del på troværdighedsbarometeret. De går til valg på et men handler derefter stik modsat.

Jeg synes ikke, jeg lider af politikerlede, men jeg er på forhånd træt af de 23 dage, hvor fronterne vil blive trukket skarpt op, og hvor det vil blive valget mellem pest eller kolera, eller valget mellem velfærd og skattelettelser. Så vil jeg også gerne spå, at indvandrerdebatten vil blusse op igen, og at DF vil få et fantastisk valg; er der ikke noget med, at de spås til at blive det tredjestørste parti – jeg synes, det er uhyggeligt.

Personligt synes jeg, at dagpengespørgsmålet skal løses, og så skal der afsættes ekstra midler til sygehussektoren, hvor de alle sammen løber stærkt – jeg har lige selv set det. Og jeg ved, at “min Gitte” i Distriktspsykiatrien (DPC) har intet mindre end 53 patienter, som hun skal holde rede i og huske historien om. Det er ikke rimelige vilkår. På afdelingerne lover de guld og grønne skove om, hvad DPC formår og kan tilbyde, men når man så tager det op i DPC, siger de, at det har de ikke ressourcer til. Det er ikke tilfredsstillende.

God valgkamp!