/6 Kommentarer/i /af

Klimaplan: Klimaet kalder

Klimaplan

Radikale Venstres klimaplan

Jeg har netop tygget mig gennem de meste af Radikale Venstres (RV) klimaplan “Klimaet kalder”. Hold da op hvor er det spændende læsning, også selvom noget af det er temmelig svært at forstå, når man hverken er forsker, ingeniør eller landmand. Klima er ikke enkelt. Det er enorme økosystemer, vi griber ind i, hvis vi ikke gør noget nu!

Skovene

Jeg hæfter mig først og fremmest ved bierne og skovene. Bierne er ved at dø ud, og det er et enormt problem, da de så at sige bærer bi(o)diversiteten. Uden bierne ingen bestøvning. RV vil udtage en tredjedel af  landbrugsarealet inden 2050 til fordel for enge og skove.

Inititiativ 1 under Landbrug:

“Danmark er et af de mest opdyrkede lande i verden Vi vil udtage en tredjedel af det nuværende landbrugsareal inden 2050 Denne tredjedel skal overgå til nye former, fx skov, natur og græsenge, hvor køer og heste kan græsse Udtagningen er nødvendig for, at landbruget bidrager til at løse klimaudfordringerne Når man pløjer en mark, frigiver man CO2 Ved at omlægge intensiv drift til ekstensiv drift – og stoppe dyrkning, som man typisk kender det – udledes mindre CO2 Planter man i stedet skov, så optager dén CO2.

Vi vil udtage 230.000 hektar landbrugsjord i det næste årti Det svarer til fire gange Bornholms størrelse (ca 59.000 hektar) indtil 2030 og over dobbelt så meget som Fyn indtil 2050”

Bierne vil kunne leve i denne natur og på disse græsenge. Tingene hænger jo sammen. Hvad jeg så ikke helt forstår er, hvordan man finde de arealer, der skal være dobbelt så store som Fyn – heller ikke selvom man skærer Fyn i småstykker.

Initiativ 4: Vilde naturreservater

De nuværende nationalparker indeholder i dag både marker og tankstationer. Noget, de færreste forbinder med natur, og i den grad noget, som ikke bidrager positivt til biodiversiteten.

Derfor vil RV oprette ti nye vilde naturreservater, som virkelig skal være vilde og fx ikke må rumme landbrugsjorder. Arealet skal være ca 120 km² i alt. Naturen skal have førsteret og der må ikke gås på kompromis. Mennesker må færdes i reservaterne men kun, hvis det er foreneligt med naturen.

Herudover skal (set i forhold til i dag) 2/3 af landbrugsarealet være giftfrit og så altså en tredjedel overgå til enge mv.

Det er en ambitiøs plan, men det er nødt til at kunne lade sig gøre, for jeg kan ikke forestille mig, hvad der sker, hvis bierne dør.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Rodbehandling # 1

Rodbehandlingen er påbegyndt

Dette er det 19. (!) indlæg om tænder…

Jeg var hos tandlæge i morges, og hun påbegyndte rodbehandlingen, som vist drillede hende en hel del. Hun kunne nemlig ikke få fat i rodkanalerne, så hun kunne komme til at file dem indvendigt med en særlig lille fil… lyder det ikke bare gruopvækkende? Det gjorde det heller ikke lettere, at hun skulle starte med at bore ned gennem kronen, som jo er vældig hård.

Da hun fik hul, kom der en rigtig grim lugt svarende til, at jeg har gået rundt med en indkapslet betændelse i måske to år. Hun sagde, at det lugtede lidt af lig. Nerven var/er død for længst. Hun bekræftede mig i, at alle mine symptomer passede og at dette er den rette behandling. Den positive del er, at min krop er enormt god til selv at bekæmpe betændelsestilstande. Jeg fik vist ikke spurgt, hvad alternativet havde været. Den anden positive ting er, at det kun gjorde jævla ondt to gange, hvor hun ramte ved siden af eller sådan et eller andet. Der er heller ingen smerter nu, hvor bedøvelsen er helt væk. Det eneste, der er, er smagen af kamfer, men det skal vel være sådan?, når der er renset og gjort rent med alskens midler herunder klor 1 pct., som fik hele lokalet til at lugte af svømmehal.

Når smilet forsvinder

Ikke til tandlæge i 25 år

Jeg fandt en udgave af Sundhedsmagasinet på DR1, der netop hedder ‘Når smilet forsvinder’. Man ser blandt andet en mand, der ikke har været til tandlæge i 25 år, fordi han lider af tandlægeskræk. Hans kone får ham sendt afsted, da hun ikke kan holde ud at se på ham længere. Han mangler alle kindtænderne, så det er mig en gåde, hvordan han har kunnet tygge maden. Men der er vist noget med, at gummerne så hærdes, så man i stedet kan tygge med dem. Stakkels mand.

Udsendelsen slutter med, at han skal se sig sig selv i spejlet med de nye tænder efter et enormt omfattende stykke tandlægearbejde. Han fælder en tåre sammen med Peter Qvortrup Geisling, da han ser det færdige og flotte resultat.

Det med at komme til at græde husker jeg fra mig selv. Amar (klinikejeren) rakte mig spejlet. Jeg smilede til det og begyndte at tude af glæde over det flotte resultat og af lettelse over, at det hele nu var overstået. Nu kunne jeg smile igen. Jeg møder stadig mennesker, der siger til mig ‘Hvor er det blevet pænt’.

De unge

Fra min generation (jeg er fra 1963) og frem tages den regelmæssige og gratis skoletandpleje som en selvfølge, og sådan skal det selvfølgelig også være. Om man har bevaret fluorskylningerne ved jeg ikke. Så de unge, der kommer ud af skolen, har fine og velholdte tænder, der er blevet passet og plejet siden Karius og Baktus var de rene årsunger. Men derefter…

Sundhedsmagasinet tester fem unge fra en kokkeskole og fire af dem bør komme til tandlæge. Flere af dem har ikke været der i årevis, og flere af dem angiver økonomi som argument – at det så for en af dem formentlig kun vil koste det halve af, hvad han forestillede sig er jo kun positivt.

Jeg har også på et tidspunkt læst en anden undersøgelse om unge og deres tænder. Her var der fokus på unge på SU, og de havde simpelthen ikke råd til at gå til tandlægen. De, der kom afsted, fik forældrene til at betale.

Social ulighed

Vi har diskuteret det her på bloggen før, så der er ikke noget nyt i det, men idéen i, at det er gratis at gå til læge men dyrt at gå til tandlæge er helt skæv og rammer i hvert fald socialt skævt. I denne lille video fra Youtube ‘Den her video får dig til at børste tænder’ forklarer Palle Holmstrup, professor, dr. odont. hvor stor en rolle tandsundheden spiller for resten af kroppen fx udviklingen af hjerte- karsygdomme, diabetes og leddegigt.

Jeg siger ikke, at fattigdom nødvendigvis hænger sammen med dårlig mundhygiejne og dermed dårlige tænder, men jeg siger, at der vil være mange af de 65.000 børn, der vokser op i fattigdom, der ikke vil have råd til at gå til tandlæge som unge og voksne. Fattigdommen er et åg, man bærer med sig.

Hvor mange af dem vil udvikle fx hjerte- karsygdomme, diabetes og leddegigt?

/6 Kommentarer/i /af

Kontanthjælpsloftet virker…

Kontanthjælpsloft

Kontanthjælpsloft der virker…

Kontanthjælpsloftet bevirker (sammen med den lave integrationsydelse) fx at der nu er 64.500 fattige børn i Danmark. BUPL oplyste på et tidspunkt, at der i meget høj grad kan sættes lighedstegn mellem fattige børn og indvandrerbørn. Det bevirker fx, at folk, der pga. sygdom stort set ingenting kan, alligevel jagtes rundt i manegen i fx nyttejobs eller jobs, de må “tage” som følge af 225-timers reglen. Det bevirker fx, at mange ikke har råd til tøj, mad og medicin.

På Christiansborg ser verden dog anderledes ud:

Dagens pressemeddelelse

Jeg abonnerer på Beskæftigelsesministeriets pressemeddelelser, så jeg kan følge med i, hvor godt det gå med beskæftigelsen i Danmark, og hvor stor effekten af kontanthjælpsloftet er. Det er altid rart at være opdateret. I dag oplyser ministeren, at det går rigtig godt med at få flyttet folk fra kontanthjælp og ud på arbejdsmarkedet. De tager faktisk et job, og de flytter altså ikke bare over på en anden offentlig ydelse.

I oktober 2018 var der 800 fuldtidspersoner færre på kontanthjælp end måneden forinden, og i alt er der sket et fald i kontanthjælpssystemet på 31.900 fuldtidspersoner fra april 2016 til oktober 2018, når man tager højde for sæsonudsving. Faldet udgør over 20 pct.

Faldet på 31.900 fuldtidspersoner kommer samtidig med, at regeringen indførte kontanthjælpsloftet og 225 timersreglen i april 2016. Kontanthjælpsloftet betyder, at man får større gevinst af at tage et arbejde, og med 225-timersreglen stilles der krav om, at man står til rådighed, hvis man kan arbejde.

Man skal altid læse hele teksten

Næstsidste sætning i pressemeddelelsen lyder: “De gode konjunkturer spiller selvfølgelig en væsentlig årsag til faldet, men jeg er også overbevist op, at regeringens politik har en betydning”, siger Troels Lund Poulsen.”

Det er dog pudsige formuleringer:

  • “Spille en årsag” – men de gode konjunkturer er dog nævnt.
  • “Jeg er overbevist…” som om om han slet ikke er overbevist.
  • “…har en betydning”” som om, at hvis den har en betydning, er den i hvert fald ikke ret stor.

 

/2 Kommentarer/i /af

Klimalov

Klimalov

Skriv under

Lige nu kan man skrive under på et såkaldt borgerforslag om, at vi skal have en klimalov, og det jo før jo bedre. Et borgerforslag kræver minimum 50.000 underskrifter for at komme i folketingssalen. I aftes var der indsamlet ca. 35.000 underskrifter, så det skal let nok lykkes, da der er seks måneder til at nå det i. Bag forslaget står 11 organisationer herunder Folkekirkens Nødhjælp, som bl.a. skriver:

Klimaforandringer er ikke længere noget, vi tror, vil ramme os en dag. De har ramt os. Nu handler det om at begrænse temperaturstigningerne så meget som muligt – og det kræver en langt mere ambitiøs indsats.

Hvorfor en lov?

Man kan spørge sig selv, hvad vi skal med en lov, når det drejer sig om, at vi alle hver og en ‘bare’ skal ‘svine’ mindre. Vi udleder ca. ti tons CO² pr. år pr. dansker. I de fattigste lande udledes ca. et ton CO² pr. indbygger pr. år.

Lovgivning prioriterer, sætter retning og fokus. Lovgivning fortæller, hvad vi synes er vigtigt. Regeringen vil med 50.000 underskrifter – og gerne mange flere – blive tvunget til at fremrykke mange af klimamålene eller at gøre dem meget mere realistiske. Hvor mange elbiler var det nu der skulle være i 2025? Jeg kan ikke huske det, men tallet faldt i hvert fald drastisk i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, fordi den slags ikke interesserer Dansk Folkeparti.

Med lovgivning kan man forhåbentlig inddrage områder, der i dag unddrager sig fokus pga. dygtige lobbyvirksomheder. Jeg tænker selvfølgelig på landbruget, som har fået lov at svine. Det er næppe en rettighed, de har tiltaget sig selv. Senest var det fremme, hvor tæt på vandboringer, der må sprøjtes. Det er der vist ikke noget nyt i, men det nye er trods alt, at zonen er blevet større – men de har to år til at undlade det, og ellers kan de betale sig fra det efter aftale med kommunen. Det er ikke videre ambitiøst.

Flere partier formulerer, at vi er den første generation, der oplever klimaforandringerne, og vi er den sidste, der kan gøre noget ved dem.

Hvad med mig?

Jeg bor til leje i en dejlig ejendom, der er ejet af min pensionskasse, så der burde være styr på tingene. Nede på parkeringspladsen er de grønne affaldscontainere da også linet op, så man kan sortere alt det, der ikke må komme i skakten: glas, pap, papir, jern, metal osv. Problemet er, at kapaciteten er alt for lille, så det flyder med fx flasker og pap. Beboerne vil altså gerne sortere affaldet og gør det også, men de ‘stationer’, der skal modtage det, har slet ikke den rette dimensionering. Når skraldemændene kommer en gang om ugen, tømmer de containerne og lader resten ligge, og det kan man ikke fortænke dem i! De skal jo holde, til de er 74 🙂

Jeg har taget fat i viceværten, fortalt om problemet og spurgt om vi kunne få flere containere? Svaret var, at det var for dyrt. Så er det svært at være klimabevidst forbruger. Men jeg har alligevel skrevet under på borgerforslaget!