Kontanthjælpsloftet

Kontanthjælpsloft

Fup eller fakta?

Det kan være svært at forholde sig til de mange tal fra Beskæftigelsesministeriet, når de, regeringen og Dansk Folkeparti siger, at det stadig kan lade sig gøre at opretholde et helt fint liv på kontanthjælp, selv med kontanthjælpsloftet.

Kontanthjælpsloftet i tal

Slår man op på Beskæftigelsesministeriets side om kontanthjælpsloftet for 2019 her, ser man fx, at en enlig forsørger over 30 år med to børn har et bruttobeløb på 16.201 kr. pr. md. Jeg slår ned på denne gruppe, da det var den, man særligt ville ramme, fordi de tjente mere ved at gå derhjemme end ved at sidde ved kassen i Irma.

En anden grund er, at TV-serien “Barndom på bistand” viste et ufatteligt godt portræt af to drenge, der var alt for involverede i familiens økonomi. Der var ikke altid var mad nok til, at alle tillod sig at spise sig mætte. Her så man kontanthjælpsloftet i praksis.

Flere tal

De 16.201 kr. pr. md. brutto kan omregnes til ca. 9.900 kr. pr. md netto ved en trækprocent på 39. Her ser jeg bort fra fradrag, da det antageligt er et ret ligegyldigt beløb. Jeg kan selvfølgelig ikke vide det. Point taken – 500 kr. kan betyde meget!

Der skal også penge til husleje. I følge landsbyggefondens “Huslejestatistik 2017” er den gennemsnitlige størrelse på en almen bolig 79 m². Den gennemsnitlige pris for en sådan bolig er 5.200 kr. pr. md.

Til rest til resten er således 4.700 kr. Det er ikke meget. Jeg vil faktisk sige, det er under eksistensminimum, især hvis der også er medicinudgifter. Det understøtter de to drenges udsagn om, at der ikke altid er mad nok til alle. Det kan vi som samfund ikke byde dem. 64.500 børn skal ikke vokse op i fattigdom!

Tillæg?

Der findes muligvis (men jeg tror det ikke, loftet er netop et loft) nogle forskellige tillæg, måske tillæg til fritidsaktiviteter eller lignende, men de er jo netop kendetegnet ved, at de skal gå til specifikt disse formål. De øger ikke beløbet på 4.700 kr. til forbrug.

Børneydelsen herunder er jo netop til børnene. Beløbene er skattefrie og pr. barn.

0-2 år – 4.506 kroner pr. kvartal
3-6 år – 3.567 kroner pr. kvartal
7-14 år – 2.808 kroner pr. kvartal

Talmagi?

Alt dette kan siges at være talmagi og gennemsnit af gennemsnit, der er usikkerheder mv., men bedre haves ikke, og alt er baseret på officielle kilder. Nogle huslejer er måske lidt lavere, men de fleste vil være noget højere, da der skal flere m² end 79 til både en forælder og to drenge, der snart nærmer sig teenageårene.

Den værste talmagi komme dog fra regeringen og Dansk Folkeparti, der altid står og præsenterer nogle tal, jeg slet ikke kan genkende, når jeg dykker ned i dem fx i kontanthjælpsloftet.

OBS: Tilføjelse/rettelse

Min ven har studeret bestemmelserne nærmere og er kommet frem til disse tal:

Kontanthjælp til moder…………………….. 16.201 kr.
2 * normalbørnebidrag ……………………    2.456 kr.
1 ekstra børnetilskud ……………………….      480 kr.
Børne- og ungeydelse 2 børn 7-14 år…..   1.824 kr.
………………………………………………………………………………..
I alt pr. måned brutto                               20.961 kr.
Hun har utvivlsomt ret: jeg har overset både børnebidrag og børnetilskud, men så forstår jeg bare ikke, hvordan så mange mennesker har så svært ved at få den daglige økonomi til at hænge sammen? Er det huslejen og smøgerne, der tynger? (Jeg er selv ryger.)
,

Det vælter ud af Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministeriet

Jeg abonnerer på nyhederne

Beskæftigelsesministeriet sender i øjeblikket læssevis af pressemeddelelser ud om, hvor godt det går for ministeren, hans departement og de to styrelser.

Dem det går bedst for er dog kontanthjælpsmodtagerne, og det gælder især dem, der har været længe i systemet, og så seniorerne, der pludselig har fået lyst til at afholde sig fra pensionisttilværelsen. Valgkampen er godt i gang.

Markant flere på kontanthjælp arbejder i småjobs

Overskriften er dagens glade nyhed fra Beskæftigelsesministeriet. Jeg synes ikke, det er nogen stor overraskelse, når man tænker på 225-timersreglen. Det, der kan komme som en overraskelse, er følgende formulering:

Udviklingen kommer samtidig med, at regeringen indførte kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen for at skabe et yderligere incitament til at tage et job og sikre, at ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Her skulle jo ikke have stået “…kommer samtidig med…”, men “…kommer fordi…”

225-timersreglen er forhadt og det med god grund, for det er jo stort set umuligt at finde en arbejdsgiver, der vil beskæftige en medarbejder i 6,08 fuldtidsuger. Det er virkelig svært at finde en sådan stilling. Finder man den ikke, bliver der skåret ca. 1.000 kr. brutto af kontanthjælpen.

Evne og vilje

Jeg er sådan indrettet, at jeg tror på, at de mennesker, der kan arbejde også vil arbejde. Regeringen og dermed Beskæftigelsesministeriet har det modsatte udgangspunkt. De tror, alle vil snyde og bedrage, ligge hjemme på sofaen og se TV. Men hov det giver jo status at arbejde. Man er en del af samfundet, man bidrager, det månedlige udkomme er større. Hvorfor skulle alle, der kan, ikke være interesserede i det? Og erhvervslivet siges jo at skrige efter ledige hænder. Og manglen på arbejdskraft vil stige markant de kommende år.

Kontanthjælpen som en midlertidig ydelse

Det har aldrig nogensinde været tiltænkt at man skulle kunne være på kontanthjælp i årevis. Kontanthjælpsmodtagerne skal på arbejdsmarkedet, hvis de kan, og kan de ikke på grund af sygdom, skal de have en førtidspension eller et fleksjob, så snart det er afklaret, at de aldrig kommer i ordinær beskæftigelse igen.

Der er absolut ingen mening i de endeløse jobprøvninger, ulønnede virksomhedspraktikker og hvad det eller hedder alt sammen. Hvis dygtige læger og andre specialister er enige om, at fru Hansen aldrig kommer på arbejdsmarkedet igen, så lad hende dog være i fred.

Der er heller ingen mening i ressourceforløbene. Lidt ondt sagt kan man sige, at formålet med ressourceforløbene er at holde borgerne væk fra førtidspensionen og spare på kommunens penge, og af og til medfører det absurde situationer, som følgende lille historie viser:

På psykiatrisk afdeling traf jeg frk. x på 32 år. Hun var i et 5-årigt ressourceforløb. Jeg spurgte, hvad der foregik i et sådant forløb. Svaret kom prompte: “Ingenting”. Herefter spurgte jeg, hvad der så ville ske, når de fem år var gået? Jo så ville hun få et nyt 5-årigt ressourceforløb, og derefter var hun over 40 år, og så kunne hun søge førtidspension.

Evne og vilje gælder alle

De Radikales leder Morten Østergaard stiller tingene noget skarpt op i Berlingske den 2. april 2019, hvor han skitserer kravene for at støtte en S-ledet regering:

Jeg vil kræve, at vi tilrettelægger en integrationspolitik, der går ud på, at imødekomme folk, der hurtigst muligt kan forsørge sig selv, men også naturligt belønner dem, der bidrager til vores samfund, når vi skal vurdere, om de kan få lov til at blive.

Ikke desto mindre er jeg enig. Selvfølgelig skal vi belønne dem, der viser, at de gerne vil være i Danmark og bidrage til det danske samfund. Det virker jo altid som om, RV er klar til at åbne en ladeport, men det synes jeg ikke, de er, men de har i modsætning til de fleste andre en anstændig og human flygtningepolitik, som de så kobler sammen med manglen på arbejdskraft.

,

På arbejde igen

Arbejde

En stor dag for mig

Jeg havde glædet mig og jeg var spændt – cfr. nervøs – for at komme på arbejde igen. Hvordan ville det være? Ville chefen/kollegaen/direktøren, som er en og samme person, forvente en hel masse? Og ville jeg i givet fald kunne leve op til det? Ville mit hoved falde af? Ville hænderne ryste som før mv.?

Nej sådan var det slet ikke at komme på arbejde igen efter tre fire ugers fravær. Vi tog det stille og roligt med lidt snak, og så lidt snak foran skærmen for sådan snakker man godt, bevægede os ind på et område, hvor jeg faktisk kunne bidrage med noget, som han ikke havde kendskab til, men som på sigt kan være vigtigt for kunderne. Det føltes rigtig godt.

Jeg skal virkelig vænne mig til at se kollegaen som kollegaen cfr. direktøren eller chefen. Det bliver en stor udfordring, når man kommer fra ekstremt topstyrede organisationer med en departementschef i spidsen efterfulgt af en stribe kontorchefer i departementet og en række direktører i styrelserne. Alle retter ind efter departementet, og sådan er det selvfølgelig nødt til at være.

Men nu skal jeg altså til at tænke, at direktøren er min kollega, og at jeg har andre at spørge end Google. Det kræver nok lige lidt tilvænning. Det er svært at spørge til råds, hvis man føler sig dum.

Resten af ugen

Vi tager det stille og roligt. Vores foreløbige mål er at nå op på de 15 timer pr. uge i løbet af den kommende måned. Når vi ikke målet, laver vi da bare et nyt. Han er enormt fleksibel og imødekommende, så det er jeg også. Jeg fik allernådigst lov at arbejde på onsdag. Jeg vil jo gerne i gang. Bidrage aktivt til samfundet. Være noget. Gøre noget osv. Og nu har jeg vist så fået en chef, der kan og vil hjælpe mig til at gøre det under kontrollerede former. Jeg har højt og helligt lovet kun at arbejde i tre timer på onsdag 🙂 Vi ses på Midtsjælland på fredag.

Politik: Befordringsfradrag

Virksomheden ligger på Midtsjælland udenfor Roskilde, så det koster 44 kr. hver vej. I starten er min timeløn ikke så høj, så transportudgifterne spiser næsten timelønnen op, hvis vi skal mødes tre gange om ugen, hvad jeg jo på den anden side meget gerne vil. Jeg bliver nu engang klogere af at sidde sammen med kollegaen end alene med Google.

Jeg gav mig derfor til at regne lidt på det: Jeg bruger Rejsekortet, så om morgenen koster det 44 kr., og om eftermiddagen koster det 35 kr. I alt pr. dag: 79 kr. Der er 70 km. frem og tilbage, og for de første 24 km. er der intet kørselsfradrag, men derefter er der 1,98 kr. i fradrag svarende til 70-24 * 1,98 = 91,08. Summa summarum: statskassen er så venlig at betale for mine rejser til Midtsjælland til arbejde. Det er da super udregnet fra politisk hold, at man kan tage kollektive transportmidler gratis til arbejde. Det er måden at lokke flere over i den kollektive transport på.

Klimaplan: Klimaet kalder

Klimaplan

Radikale Venstres klimaplan

Jeg har netop tygget mig gennem de meste af Radikale Venstres (RV) klimaplan “Klimaet kalder”. Hold da op hvor er det spændende læsning, også selvom noget af det er temmelig svært at forstå, når man hverken er forsker, ingeniør eller landmand. Klima er ikke enkelt. Det er enorme økosystemer, vi griber ind i, hvis vi ikke gør noget nu!

Skovene

Jeg hæfter mig først og fremmest ved bierne og skovene. Bierne er ved at dø ud, og det er et enormt problem, da de så at sige bærer bi(o)diversiteten. Uden bierne ingen bestøvning. RV vil udtage en tredjedel af  landbrugsarealet inden 2050 til fordel for enge og skove.

Inititiativ 1 under Landbrug:

“Danmark er et af de mest opdyrkede lande i verden Vi vil udtage en tredjedel af det nuværende landbrugsareal inden 2050 Denne tredjedel skal overgå til nye former, fx skov, natur og græsenge, hvor køer og heste kan græsse Udtagningen er nødvendig for, at landbruget bidrager til at løse klimaudfordringerne Når man pløjer en mark, frigiver man CO2 Ved at omlægge intensiv drift til ekstensiv drift – og stoppe dyrkning, som man typisk kender det – udledes mindre CO2 Planter man i stedet skov, så optager dén CO2.

Vi vil udtage 230.000 hektar landbrugsjord i det næste årti Det svarer til fire gange Bornholms størrelse (ca 59.000 hektar) indtil 2030 og over dobbelt så meget som Fyn indtil 2050”

Bierne vil kunne leve i denne natur og på disse græsenge. Tingene hænger jo sammen. Hvad jeg så ikke helt forstår er, hvordan man finde de arealer, der skal være dobbelt så store som Fyn – heller ikke selvom man skærer Fyn i småstykker.

Initiativ 4: Vilde naturreservater

De nuværende nationalparker indeholder i dag både marker og tankstationer. Noget, de færreste forbinder med natur, og i den grad noget, som ikke bidrager positivt til biodiversiteten.

Derfor vil RV oprette ti nye vilde naturreservater, som virkelig skal være vilde og fx ikke må rumme landbrugsjorder. Arealet skal være ca 120 km² i alt. Naturen skal have førsteret og der må ikke gås på kompromis. Mennesker må færdes i reservaterne men kun, hvis det er foreneligt med naturen.

Herudover skal (set i forhold til i dag) 2/3 af landbrugsarealet være giftfrit og så altså en tredjedel overgå til enge mv.

Det er en ambitiøs plan, men det er nødt til at kunne lade sig gøre, for jeg kan ikke forestille mig, hvad der sker, hvis bierne dør.