Valget
Sikke et valg
Rød blok er ved valget på alle måder styrket og har alene de 90 mandater. Hvis man nu forestillede sig, at de kunne samarbejde om alting ville det gå let at danne en regering, men det kan de ikke. Hvis de kunne, var der jo ingen grund til, at de var i forskellige partier.
Jeg synes, valget er fantastisk:
- Fordobling af SF
- Fordobling af Radikale
- En ordentlig lussing til Dansk Folkeparti
- Liberal Alliance også decimeret
- Stram Kurs kom ikke ind.
Nogen der skal lære det
Da det var næsten sikkert, at Nye Borgerlige ville komme ind, blev Pernille Vermund interviewet, og sagde bl.a. om Morten Østergaaard at “ham skulle man bure inde i et (koste-)skab i fire år og smide nøglen væk”. Det siger man simpelthen ikke om en mulig kommende kollega, uanset hvor uenig man er. Intervieweren stoppede hende heldigvis.
Pernille Mundsvejr må hellere lære, hvordan man taler i Folketinget – og egentlig også alle andre steder.
Imponerende TV-dækning
Valget blev dækket af Danmarks Radio allerede fra kl. 15:00 (eller var det 12:00?), og jeg er imponeret af Kim Bildsøe Lassen og Ask Rostrup, der hele tiden kan holde dampen oppe, forstået som at de hele tiden ved, hvad de skal sige fra kl. 15:00 til kl. 01:00. De har jo ikke noget manuskript eller en teleprompter. De må være selvkørende også i de lange perioder, hvor der i realiteten intet foregår. Så snart exit poll og prognoser foreligger bliver det hele selvfølgelig mere virkeligt og dermed lettere.
Og hvad så nu efter valget?
Efter valget kører statsministeren til dronningen og begærer sin afsked, og senere på dagen (vist nok) starter den såkaldte dronningerunde, der er en politisk praksis, dvs. den er ikke lovfæstet. Dronningen udpeger en forhandlingsleder, der skal prøve at få enderne til at mødes.
Det kan blive meget spændende, når der er mandater nok i rød blok alene, mens Morten Østergaard samtidig har stillet ultimative krav om fx flygtninge og uddannelse. SF har også en række områder, hvor de ikke vil give sig, fx afskaffelsen af kontanthjælpsloftet; men de siger, at det kan udskydes til finanslovsforhandlingerne, som jo i realiteten går i gang straks efter Folketingets sommerferie.
Uanset hvad så bliver det spændende, når Mette Frederiksens største ønske er at regere alene og krydse sig igennem, som var hun en sejler – skal man kalde det en dødssejler?

