/2 Kommentarer/i /af

Efterlønnen

Arbejde

En cirkel er rund

Gårsdagens pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet beskæftigede sig med efterløn og retten til tidlig pension, idet det nu kun er 16,3 pct. af dem, der er medlem af en A-kasse, der betaler til efterlønnen. I 2006 var tallet 62,7 pct. Tilslutningen til efterlønnen er således faldet drastisk. Man fristes til at sige ‘naturligvis’.

Det burde ikke overraske ministeriet og da slet ikke berettige til en pressemeddelelse. Men det er nu heller ikke efterlønnen, der udløser pressemeddelelsen. Det er følgende:

“Antallet af efterlønsbetalere er de seneste ti år styrtdykket og vidner om, at det er blevet gjort mindre attraktivt at være medlem af efterlønsordningen. Derfor er der behov for at lave en ret til tidlig pension så dem, der har haft lange arbejdsliv og knoklet i mange år, kan trække sig tilbage inden de er nedbrudt. Det er et behov, der vokser i takt med, at pensionsalderen øges i de kommende år.”

Jamen kunne man så ikke bare have ladet være med de facto at afskaffe efterlønnen, når man nu bare vil sætte noget andet i stedet? Argumentationen forekommer mig at være cirkulær. Men det kan selvfølgelig være, at det, man sætter i stedet, er stærk forringet set i forhold til efterlønnen. Det er det nok!

Valgløfter

Før valget lovede Socialdemokratiet at komme med en konkret model for retten til tidlig pension. Den arbejder man nu på, men gør først arbejdet færdigt, når overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked er færdige. Herefter venter forhandlingsbordet. Regeringen vil arbejde for at retten til tidlig pension kan træde i kraft i indeværende valgperiode.

Socialdemokratiet er blevet meget udskældt for ikke at være tilstrækkeligt konkrete om retten til tidlig pension, så det skal blive spændende at se udspillet.

Billedet

Det er med vilje, jeg har valgt et billede af en kontorarbejdsplads. Der kan man nemlig også blive nedslidt. Jeg kan frygte, at man i forbindelse med retten til tidlig pension har fokus på håndværkere med udendørs arbejde året rundt og andre med fysisk hårdt arbejde. Vi andre kan også blive nedslidte.

/i , /af ,

Debat på Facebook

Debat på Facebook

Hvis man nu keder sig

Facebook kan meget. Der er også meget, det ikke kan.

Jeg synes, styrkerne er:

  • bringe mennesker sammen igen, fx for længst glemte skolekammerater og tidligere kolleger,
  • muligheden for debat,
  • muligheden for at være ajour ved overfladen af nyhederne, fx linkes der ofte til Ritzaus telegrammer. Bevares det er ikke dybdeborende journalistisk, men det kan give et fingerpeg i retning af, hvad der kommer i TV-Avisen i aften, eller hvad avisen skriver i morgen,
  • underholde.

Hvis jeg keder mig lidt, går der let et par timer ved Facebook. Det er en fredelig hobby, som ikke generer nogen. Bortset fra debatørerne.

I kølvandet på statsministerens nytårstale

POV.International bragte artiklen “Statsministeren skal passe på, hun ikke baner vejen for en fremtidig undskyldning” af Steffen Groth selvfølgelig med henvisning til statens undskyldning til Godhavnsdrengene og statsministerens nytårstale, hvor hun gør sig til fortaler for flere tvangsanbringelser og tvangsbortadoptioner. POV lagde linket på deres Facebookside som vanligt.

Min kommentar var nr. fem, og jeg skrev for to dage siden følgende: “Jeg bakker statsministeren op i hendes tanker om flere tvangsfjernelser. Jeg er selv fra et hjem, hvor det offentlige burde have grebet ind dengang i 70’erne, og det bedste for mig havde helt sikkert været at komme hjemmefra og væk fra daglige seksuelle overgreb, fra jeg var 10, til jeg var 16.”

Og så var fanden løs i Laksegade

Mange kommentatorer

  • forsvarer forældrene/familierne,
  • finder fejl i  kommunernes sagsbehandling, og bruger det som argument for, at der ikke skal ske fjernelse
  • mener at den kommunale sagsbehandling ikke er veldokumenteret
  • henviser til at problemet er autisme…

Jeg har argumenteret med arme og ben, men er ingen vegne kommet. Jeg begriber ganske enkelt ikke, at folk ikke kan indse, at det konstant er barnet, der er taberen, når man vil være åh så hjælpsom overfor forældrene. Nu har man villet hjælpe familierne de seneste 40-50 år, men hvad har man fået ud af det? Intet. Der vil ikke ske noget på området, før man begynder at give begrebet ‘barnets tarv’ et reelt indhold, også selvom det koster i familien. Hidtil er barnet ikke blevet prioriteret. Det vil statsministeren ændre på.

Jeg tror simpelthen ikke på, at den kommunale sagsbehandling skulle være så dårlig. Forvaltningen må forventes at være befolket med medarbejdere, der, ligesom alle andre, ønsker at gøre deres job godt. Det er højst tænkeligt, at børne- og ungeområdet mangler ressourcer, men de må så tilføres. Det er her, man kan sige, at statsministerens nytårstale manglede indhold. Hun beskrev ikke, hvordan målene skulle blive til virkelighed og dermed skulle finansieres.

Det er uklart for mig, hvordan flere får problemet drejet over på autisme. Skulle det at et barn lider omsorgssvigt være et udslag af autisme? Det giver ganske enkelt ikke mening, ligesom det omvendte heller ikke giver mening. Man bliver ikke autist af at have været udsat for omsorgssvigt.

Spilder jeg bare tiden?

Nogle vil mene, at jeg bare spilder min tid på sådanne debatter. Det synes jeg selvfølgelig ikke, så længe de giver bare en anelse mening. Jeg svarer ikke på hvad som helst, og begynder debatten at blive for irriterende, stiger jeg bare af.

Så længe debatten er sober og nogenlunde forstandig, er det sjovt at være med, også selvom jeg undrer mig over folks argumentationer.

 

/2 Kommentarer/i /af

Fossile brændstoffer

Fossile brændstoffer

Dagbladet Information

Jeg faldt over en artikel i Dagbladet Information, hvor de økonomiske vismænd ikke mener, at øget olieproduktion er vejen frem. Nye olieboringer vil derimod stride mod forskerbudskabet om, at 80 pct. af de fossile energireserver bør forblive i undergrunden af hensyn til klimaet.

Der arbejdes – må man forstå hårdt – på en klimaplan i regeringen og dens tre støttepartier, og der bør ikke gives tilladelser til nye olieboringer, før klimaplanen er færdig.

Hvad betyder det?

Hvis man som os “klimatosser” virkelig mener noget med en klimagennemslagskraft er den reducerede olieudvinding en vinder. Det vil simpelthen batte så meget i de mål, vi skal nå i henholdsvis 2030 og 2050. Vismændene anbefaler derfor at vente med udbud i Nordsøen, indtil regeringen har en gennemarbejdet klimaplan. Danmark skal ifølge regeringen og de tre støttepartier være klimaneutral i 2050.

Jeg er spændt på, hvordan Danmark ser ud både i 2030 og 2050. Det må være helt anderledes. Nogle siger, at det kræver investeringer  i milliardklassen, men de samme glemmer at se, hvordan udlandet vil kigge på os og betale os for know how. Man vil ganske enkelt betale Danmark for at “kigge over skulderen” og se, hvordan vi har gjort, for at komme i mål.

I 2050

Der er ikke længe til 2050. Kun 30 år.  Til den tid er jeg en gammel dame på 85 år, men jeg regner med at kunne opleve forandringerne. Og jeg håber at kunne opleve, hvad andre lande har gjort for at bidrage til en mere bæredygtig klode.

Indtil videre er det hele ord på papir, men i hvert fald vil De radikale venstre presse regeringen til at skrive en ambitiøs klimaplan. Det er der, vi  skal starte.

/i , /af ,

Barndom på bistand

Barndom på bistand

Sidste afsnit

DR har i fire sæsoner vist “Barndom på bistand”, der handlede om, hvordan det var at være barn af en enlig kontanthjælpsmodtager (i alle tilfælde moderen). Udsendelserne, der kan streames på DR, har i alle tilfælde givet et godt billede af børnenes involvering i familiens privatøkonomi og det faktum, at der var mange aktiviteter, de ikke kunne deltage i, fordi der ganske enkelt ikke var plads i økonomien. Men der var også andre ting, der ikke var på plads:

I går sås blandt andet

  • Josephine var kommet i plejefamilie, hvilket i sig selv var utrolig positivt, for det var en familie med kærlighed og overskud til den opgave, de havde påtaget sig. Det negative var en slående bemærkning fra pigen selv: “noget af det bedste er, at jeg får børstet tænder både morgen og aften”. Hvad er det dog for et sted hun kommer fra?
  • En ung kvinde fødte den lille Malia, men måtte have massiv kommunal støtte for at klare opgaven at være mor. Det er der ikke noget galt i, og der var ingen tvivl om, at hun ville gøre alt for at være en god og ansvarlig mor på kontanthjælp. Hun havde drømme på sit barns vegne. Drømmene rakte ikke ind i himlen, men var fx blot at hun kunne gå til sport eller en tur i byen med veninderne, når hun nåede skelsår og alder.
  • Min favorit, Nicklas, kom på efterskole – i 14 dage, så var det farvel til ham. Det gik ikke op for mig hvorfor han blev sendt hjem. Jeg gætter på, at han var for utilpasset. Den negative sociale arv måske, men han havde da klaret et ophold på et julemærkehjem.

Ovenstående er blot eksempler på, hvad der kan hænde, når man er et af de 64.500 fattige børn i Danmark. Tallet er opgjort af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i december 2018.

Som fod i hose

Dårligt havde jeg slukket for fjernsynet, stået op igen og tændt for e-mailen, før Beskæftigelsesministeriets pressemeddelelse landede her i huset. Regeringen, RV, EL og SF har indgået aftale om et midlertidigt løft til de fattigste børnefamilier. 250 skattefrie millioner kr. til 27.900 børn.

Social -og Indenrigsministeriet meddeler: Regeringen har i dag indgået aftale om et midlertidigt børnetilskud til dem, der har mindst. En enlig mor på kontanthjælp med to børn får et mærkbart løft på op til 1.850 kroner ekstra skattefrit om måneden. Kilde Kirkens Korshær

Aftalen er midlertidig, idet en ydelseskommission skal se på det samlede område, der er omfattet af fattigdomsydelserne og de retningslinjer, der ligger til grund for dem: kontanthjælpsloftet, 225 timers-reglen og integrationsydelsen.

Der er behov for eftersyn af mange regler og satser på Social- og Indenrigsministeriets område men også på Beskæftigelsesministeriets område er der behov for, at der bliver taget fat. Målgrupperne for de to ministeriers lovgivning er i et vist omfang de samme, så det er sådan set bare at gå i gang.