Ret og pligt

Om Den Europæiske Union-palamentsvalget

I Danmark tager vi det som en selvfølge, at vi har frie og demokratiske valg, og at vi kan stemme, når vi bliver spurgt om, hvad vi mener. Denne gang kunne vi så også stemme ja eller nej til patentdomstolen, som der skulle stemmes om, da der var tale om suverænitetsafgivelse.

Jeg har stemt, og jeg har stemt nej til patentdomstolen, da jeg ikke bryder mig om et supranationalt organ uden appelmuligheder. Når vi har retten til at stemme, synes jeg næsten også, vi har pligten til det. Mange steder i verden kæmper mennesker med livet som indsats for at få ret til at stemme, og dem medtænker jeg en lille smule, når jeg går ned og stemmer. Jeg har altid stemt, og jeg vil også altid gøre det i fremtiden. Engang havde jeg et brækket ben på valgdagen, så jeg tog en taxa til afstemningsstedet. Min stemme skulle ikke gå til spilde.

I aften skal jeg se valgaften på TV, og jeg frygter, at det bliver triumf på triumf for Dansk Folkeparti (DF). De har dygtige politikere og simple budskaber, og det er der mange, der falder for. Jeg kunne aldrig finde på at stemme DF, men jeg kan godt hæve mig op og se, at de evner politisk dygtighed. Morten Messerschmidt og hans valgtaler om at lukke grænserne går jo sikkert rent ind hos mange, for det er en Den Europæiske Union-mærkesag, der er let at forstå.

Jeg kan håbe på, at Margrethe Auken fra SF får et godt valg, for hun er også en dygtig politiker, og jeg synes, hun er redelig. Hendes slags er der brug for i parlamentet.

God valgaften til dig og dine.

 

,

Afkortning af dagpengeperioden

En del af regeringens økonomiske genopretningsplan

Når man regulerer et eller andet ved lov er det typisk fordi man vil have befolkningen til at gøre et eller andet eller at undlade at gøre noget.

Nu er det så en del af regeringens genopretningsplan at halvere dagpengeperioden fra fire til to år. Det må være fordi man vil spare udgifterne til dagpenge og sørge for at folk tager et arbejde.

Måske har jeg sovet i timen, men faktisk har vi p.t. en stigende ledighed, det vil sige, at der ikke er jobs til de ledige; der findes altså ikke jobs, disse mennesker kan gå ud og tage. Efter to år på dagpenge overgår de så til kontanthjælp.

Hvordan i alverden kan man lovgive på den måde? Er forudsætningen, at alle de ledige bare er nogle dovne hunde og at der bare skal tilstrækkeligt med incitamenter til, så kan de få et job? Jeg begriber det ikke – i givet fald ville vi jo have en situation med fuld beskæftigelse?

,

Afbalanceret Kulturminister

Igen i går kunne man se Michael Rasmussen iklæde sig først den gule trøje, så den prikkede. Fantastiske præstationer han leverer – men pga. den mistanke om doping, der nu er rejst, sidder man uvægerligt og tænker “Hvorfor er han pludselig suveræn?”. Det er synd og uretfærdigt, hvis manden virkelig ikke har gjort noget forkert.

Brian Mikkelsen gjorde det utrolig godt i studiet efter etapen. Han har forstået, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, og indtil da, mener han, at Michael Rasmussen er en dygtig idrætsmand. Jeg synes, ministeren formåede at udtrykke sin foragt for doping og samtidig hylde rytteren og de fundamentale retsprincipper, der også gælder for idrætsfolk!