,

Trist søndag

Hvad sker der dog?

I går kl. ca. 16:30 blev en 55-årig mand udsat for et dødeligt skudangreb på Østerbro i København. Samtidig blev tre betjente såret. Deres brøde var, at de var i nærheden ef et debatmøde om blandt andet ytringsfrihed. Politiet var herefter talstærkt til stede på Østerbro.

Ved midnat blev en ung jødisk vagtmand skudt ved synagogen i Krystalgade i indre by. To betjente kom til skade. Politiet var herefter talstærkt til stede i området omkring synagogen..

Ved 05-tiden i morges skød politiet den formodede gerningsmand. De har min fulde opbakning, også selvom vi så aldrig får at vide, om det faktisk var ham.

Det er så ubegribeligt og så urimeligt, og det kommer så tæt på myrderierne i Paris, Charlie Hebdo, at det er svært ikke at tænke, at der er tale om terror, der har samme mål, nemlig at knægte ytringsfriheden, som i Danmark – og sikkert også andre lande – er en grundlovssikret frihedsrettighed. Hvorfor skulle de eller rette angrebet mod et sted, hvor Lars Wils var tilstede?

Choktilstand er vel nærmest det rette ord til at beskrive, hvordan mange danskere har det i dag. Selv Hendes Majestæt Dronning Margrethe er kommet med en udtalelse, det er vist noget, der meget sjældent sker.  Hun sagde blandt andet: “Det er vigtigt, at vi i en så alvorlig situation står sammen og værner om de værdier som Danmark bygger på.”

Statsministeren har kl. 10:30 holdt pressemøde, og samme har lagt blomster ved synagogen.

Jeg talte lige med en veninde, der var totalt kold et vist sted og bare tænkte, at hun var langt fra København. Jeg forstår slet ikke den holdning. Så apolitisk og verdensfjern kan man da ikke blive bare.

Efter massakren i Paris drøftede jeg hændelsen med et udvalg i kirken. Jeg sagde, at jeg syntes, at medierne skruede det lidt vel meget op, og at jeg ikke troede, det også kunne ramme Danmark. De andre mente, at det var en reel trussel. Jeg er så sandelig blevet klogere!

Politiet får masser af ros på de sociale medier, og det fortjener de. De løser ind i mellem en dødsens farlig opgave. På Twitter skrev Københavns Politi fx “Der er et større opbud af politifolk i det indre København – følg deres anvisninger og pas på Jer selv”. De må have fået ansat nogle dygtige “markedsføringseksperter”, for det er en kommunikation direkte til borgerne, som vi ikke har set før. De få lige et par point hos mig.

Du må herefter have en fredelig søndag.

,

Danskernes Parti

Uhyggeligt

Jeg faldt over dette, og da jeg synes, det er rystende, vil jeg gerne dele det med jer, også selv om det er politik. Danskernes Parti er kommet frem i lyset i forbindelse med en meningsmåling, der viser, at 10 13 pct. af befolkningen ønsker sig et parti, der ligger til højre for Dansk Folkeparti. Er danskerne da blevet fuldstændig vanvittige?

Det jeg især faldt over er, at formanden Daniel Carlsen (tidl. medlem af DNSB = Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse, altså et nazistisk parti)  godt nok ikke benægter Holocaust, men har den opfattelse, at når det er 70 år siden, skal vi ikke beskæftige os med det, nu vi står med så store problemer selv. Og disse store problemer er i følge ham en “befolkningsudskiftning”, hvor flygtninge og indvandrere kommer til at overtage Danmark.

I sig selv er han ikke farlig, nærmest bare en uvorn “knejt”. Det, der er farligt, er de 10 13 pct. der ønsker sig noget til højre for DF. Hvad sker der dog i Danmark?

Sig endelig frem i kommentarfeltet

,

Syrienkrigere

Politik

Egentlig skal denne blog slet ikke handle om politik, for det skiller mere ad end det samler, og jeg har jo kun fredelige hensigter 🙂

Jeg sad lige og så TVA, der havde et indslag om, at Venstre nu foreslår, at man skal forhindre folk i at rejse til Syrien ved at inddrage deres pas, med mindre de rejser som nødhjælpsarbejdere eller journalister. Man vil undgå, at flere bliver Syrienkrigere.

Tænk jeg synes da, man skulle vende det hele på hovedet: Forbyd dem at komme tilbage til Danmark, hvis de har været Syrienkrigere.

Hvis du undrer dig over alle de gamle billeder, der slet ikke hænger sammen med teksten, så er det fordi jeg gerne vil glæde Eric og fordi jeg synes de er så skønne, at de fortjener at blive vist frem. Jeg har over 1.500 gamle billeder samlet sammen siden 2003, så der er nok at tage af.