,

Debat på Facebook

Debat på Facebook

Hvis man nu keder sig

Facebook kan meget. Der er også meget, det ikke kan.

Jeg synes, styrkerne er:

  • bringe mennesker sammen igen, fx for længst glemte skolekammerater og tidligere kolleger,
  • muligheden for debat,
  • muligheden for at være ajour ved overfladen af nyhederne, fx linkes der ofte til Ritzaus telegrammer. Bevares det er ikke dybdeborende journalistisk, men det kan give et fingerpeg i retning af, hvad der kommer i TV-Avisen i aften, eller hvad avisen skriver i morgen,
  • underholde.

Hvis jeg keder mig lidt, går der let et par timer ved Facebook. Det er en fredelig hobby, som ikke generer nogen. Bortset fra debatørerne.

I kølvandet på statsministerens nytårstale

POV.International bragte artiklen “Statsministeren skal passe på, hun ikke baner vejen for en fremtidig undskyldning” af Steffen Groth selvfølgelig med henvisning til statens undskyldning til Godhavnsdrengene og statsministerens nytårstale, hvor hun gør sig til fortaler for flere tvangsanbringelser og tvangsbortadoptioner. POV lagde linket på deres Facebookside som vanligt.

Min kommentar var nr. fem, og jeg skrev for to dage siden følgende: “Jeg bakker statsministeren op i hendes tanker om flere tvangsfjernelser. Jeg er selv fra et hjem, hvor det offentlige burde have grebet ind dengang i 70’erne, og det bedste for mig havde helt sikkert været at komme hjemmefra og væk fra daglige seksuelle overgreb, fra jeg var 10, til jeg var 16.”

Og så var fanden løs i Laksegade

Mange kommentatorer

  • forsvarer forældrene/familierne,
  • finder fejl i  kommunernes sagsbehandling, og bruger det som argument for, at der ikke skal ske fjernelse
  • mener at den kommunale sagsbehandling ikke er veldokumenteret
  • henviser til at problemet er autisme…

Jeg har argumenteret med arme og ben, men er ingen vegne kommet. Jeg begriber ganske enkelt ikke, at folk ikke kan indse, at det konstant er barnet, der er taberen, når man vil være åh så hjælpsom overfor forældrene. Nu har man villet hjælpe familierne de seneste 40-50 år, men hvad har man fået ud af det? Intet. Der vil ikke ske noget på området, før man begynder at give begrebet ‘barnets tarv’ et reelt indhold, også selvom det koster i familien. Hidtil er barnet ikke blevet prioriteret. Det vil statsministeren ændre på.

Jeg tror simpelthen ikke på, at den kommunale sagsbehandling skulle være så dårlig. Forvaltningen må forventes at være befolket med medarbejdere, der, ligesom alle andre, ønsker at gøre deres job godt. Det er højst tænkeligt, at børne- og ungeområdet mangler ressourcer, men de må så tilføres. Det er her, man kan sige, at statsministerens nytårstale manglede indhold. Hun beskrev ikke, hvordan målene skulle blive til virkelighed og dermed skulle finansieres.

Det er uklart for mig, hvordan flere får problemet drejet over på autisme. Skulle det at et barn lider omsorgssvigt være et udslag af autisme? Det giver ganske enkelt ikke mening, ligesom det omvendte heller ikke giver mening. Man bliver ikke autist af at have været udsat for omsorgssvigt.

Spilder jeg bare tiden?

Nogle vil mene, at jeg bare spilder min tid på sådanne debatter. Det synes jeg selvfølgelig ikke, så længe de giver bare en anelse mening. Jeg svarer ikke på hvad som helst, og begynder debatten at blive for irriterende, stiger jeg bare af.

Så længe debatten er sober og nogenlunde forstandig, er det sjovt at være med, også selvom jeg undrer mig over folks argumentationer.

 

Fossile brændstoffer

Fossile brændstoffer

Dagbladet Information

Jeg faldt over en artikel i Dagbladet Information, hvor de økonomiske vismænd ikke mener, at øget olieproduktion er vejen frem. Nye olieboringer vil derimod stride mod forskerbudskabet om, at 80 pct. af de fossile energireserver bør forblive i undergrunden af hensyn til klimaet.

Der arbejdes – må man forstå hårdt – på en klimaplan i regeringen og dens tre støttepartier, og der bør ikke gives tilladelser til nye olieboringer, før klimaplanen er færdig.

Hvad betyder det?

Hvis man som os “klimatosser” virkelig mener noget med en klimagennemslagskraft er den reducerede olieudvinding en vinder. Det vil simpelthen batte så meget i de mål, vi skal nå i henholdsvis 2030 og 2050. Vismændene anbefaler derfor at vente med udbud i Nordsøen, indtil regeringen har en gennemarbejdet klimaplan. Danmark skal ifølge regeringen og de tre støttepartier være klimaneutral i 2050.

Jeg er spændt på, hvordan Danmark ser ud både i 2030 og 2050. Det må være helt anderledes. Nogle siger, at det kræver investeringer  i milliardklassen, men de samme glemmer at se, hvordan udlandet vil kigge på os og betale os for know how. Man vil ganske enkelt betale Danmark for at “kigge over skulderen” og se, hvordan vi har gjort, for at komme i mål.

I 2050

Der er ikke længe til 2050. Kun 30 år.  Til den tid er jeg en gammel dame på 85 år, men jeg regner med at kunne opleve forandringerne. Og jeg håber at kunne opleve, hvad andre lande har gjort for at bidrage til en mere bæredygtig klode.

Indtil videre er det hele ord på papir, men i hvert fald vil De radikale venstre presse regeringen til at skrive en ambitiøs klimaplan. Det er der, vi  skal starte.

,

Barndom på bistand

Barndom på bistand

Sidste afsnit

DR har i fire sæsoner vist “Barndom på bistand”, der handlede om, hvordan det var at være barn af en enlig kontanthjælpsmodtager (i alle tilfælde moderen). Udsendelserne, der kan streames på DR, har i alle tilfælde givet et godt billede af børnenes involvering i familiens privatøkonomi og det faktum, at der var mange aktiviteter, de ikke kunne deltage i, fordi der ganske enkelt ikke var plads i økonomien. Men der var også andre ting, der ikke var på plads:

I går sås blandt andet

  • Josephine var kommet i plejefamilie, hvilket i sig selv var utrolig positivt, for det var en familie med kærlighed og overskud til den opgave, de havde påtaget sig. Det negative var en slående bemærkning fra pigen selv: “noget af det bedste er, at jeg får børstet tænder både morgen og aften”. Hvad er det dog for et sted hun kommer fra?
  • En ung kvinde fødte den lille Malia, men måtte have massiv kommunal støtte for at klare opgaven at være mor. Det er der ikke noget galt i, og der var ingen tvivl om, at hun ville gøre alt for at være en god og ansvarlig mor på kontanthjælp. Hun havde drømme på sit barns vegne. Drømmene rakte ikke ind i himlen, men var fx blot at hun kunne gå til sport eller en tur i byen med veninderne, når hun nåede skelsår og alder.
  • Min favorit, Nicklas, kom på efterskole – i 14 dage, så var det farvel til ham. Det gik ikke op for mig hvorfor han blev sendt hjem. Jeg gætter på, at han var for utilpasset. Den negative sociale arv måske, men han havde da klaret et ophold på et julemærkehjem.

Ovenstående er blot eksempler på, hvad der kan hænde, når man er et af de 64.500 fattige børn i Danmark. Tallet er opgjort af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i december 2018.

Som fod i hose

Dårligt havde jeg slukket for fjernsynet, stået op igen og tændt for e-mailen, før Beskæftigelsesministeriets pressemeddelelse landede her i huset. Regeringen, RV, EL og SF har indgået aftale om et midlertidigt løft til de fattigste børnefamilier. 250 skattefrie millioner kr. til 27.900 børn.

Social -og Indenrigsministeriet meddeler: Regeringen har i dag indgået aftale om et midlertidigt børnetilskud til dem, der har mindst. En enlig mor på kontanthjælp med to børn får et mærkbart løft på op til 1.850 kroner ekstra skattefrit om måneden. Kilde Kirkens Korshær

Aftalen er midlertidig, idet en ydelseskommission skal se på det samlede område, der er omfattet af fattigdomsydelserne og de retningslinjer, der ligger til grund for dem: kontanthjælpsloftet, 225 timers-reglen og integrationsydelsen.

Der er behov for eftersyn af mange regler og satser på Social- og Indenrigsministeriets område men også på Beskæftigelsesministeriets område er der behov for, at der bliver taget fat. Målgrupperne for de to ministeriers lovgivning er i et vist omfang de samme, så det er sådan set bare at gå i gang.

,

Den lille racisme

Man ser den overalt

Man ser den lille racisme overalt. Den er ikke til at komme udenom, men jeg bliver en lille smule trist hver gang, jeg bemærker den. I dag så jeg den i en Facebookgruppe og forleden hørte jeg den endnu engang fra en i ejendommen.

I Facebookgruppen

I en Facebookgruppe, der handler om kontanthjælpsmodtagere, blev det diskuteret om en konkret person mon ville kunne søge og opnå kontanthjælp. En person skrev, at det ikke var alle, der kunne få (10.000 kr. grænsen, ægtefællens indtægt osv.). En anden person svarede “Jo du skal bare tage tørklæde på, så kan du”.

Den slags bemærkninger er altså en torn i øjet på mig. Jeg kan slet ikke have det, og jeg sendte en sur smiley 🙁 men nogle havde sendt et hjerte, der betyder “elsker” på smileysprog.

En i ejendommen

En i min ejendom har tidligere boet i Korsør, hvor der var et “ghettoområde” og derfor var hun “nødt til” at melde sig ind i Dansk Folkeparti, fortalte hun mig den dag, jeg havde inviteret hende ind til den første og sidste kop kaffe. Jeg havde tænkt, jeg gerne ville byde hende velkommen i ejendommen.

Nu har hun så lige haft brækket hoften, så selvfølgelig har jeg handlet lidt for hende, hvis jeg alligevel skulle i Kvickly. Hun brokkede sig vældigt over rengøringen på hospitalet og kædede den manglende hygiejne sammen med personalets etnicitet… Chaufførerne hos Flextrafik taler heller ikke dansk, og der er så meget i vejen. Men de kan godt få lov at køre hende frem og tilbage til de behandlinger, hun får gratis i sundhedsvæsenet.

Den kurdiske grillrestaurant

Jeg var lige nede at spise på ‘min’ kurdiske grillrestaurant, hvor man kan få en cheeseburger med fine kartoffelbåde og en Pepsi for 90,00 kr. Ejeren kom ud og satte sig sammen med mig. Jeg nævnte de to eksempler for ham og spurgte, om de nogensinde var udsat for racisme. Det var de heldigvis ikke, men da de boede i Tyrkiet var de, fordi de er kurdere.

Han nævnte, at racismen sikkert findes i hele verden. Jeg synes bare ikke, det gør det meget bedre. Den lille racisme vil altid gøre mig lidt trist. Den store vil gøre mig rasende.