/i /af

Jeg elsker Danmark, men der er noget galt

Jeg elsker Danmark, men der er noget galt

Der er altså noget galt i Danmark

Jeg kan ikke lade være at tænke på den (meget) gamle sang fra John Mogensen fra 1971 “Der er noget galt i Danmark…”. For 50 år siden, i 1971, sang han blandt andet: “…Bare tegnedrengen er i orden, kan man få det, som man vil…” Jamen han havde jo inderligen ret! Har man midlerne, og fx uddannelsen, kommer man lettere til torvs. Det er ikke i orden!

Enig med regeringen

På nogle få områder er jeg enig med regeringen. Jeg synes fx., de har håndteret Coronakrisen utrolig godt: der er ikke ret mange døde i Danmark, og en fjerdedel af befolkningen er snart færdigvaccineret.De har gjort det bedre end Israel og knapt så godt som USA.

Jeg bakker op om alle restriktionerne, der er etablerede ud fra et “forsigtighedsprincip”. Det kunne ikke have været gjort bedre, og regeringen har stået flot imod Venstre, der har haft travlt med at få “genåbnet” hvadsomhelst hvornårsomhelst. Der er vel kommunalvalg inden så længe?

Regeringen har været dygtigere til at lytte til fx “Epidemiologi og evidens” end Venstre og Konservative har.

Uenig med regeringen

Imidlertid fejler regeringen fuldstændig på udlændingeområdet, og jeg ved ikke, hvad der skal til, for at de retter ind. Der skal helt åbenbart mere til end titusinder af mennesker, der demonstrerer over det ganske land, til. De demonstrerer mod “hjemsendelserne” af mennesker til Syrien af mennesker, der flygtede ikke fra bomberegn, men fra Assads fængsler, der var malet røde med blodet fra de torturerede fanger. Men Assad sidder der jo stadig, og han fik 99 pct. af stemmerne ved det nyligt afholdte valg. Ethvert førskole-barn ved, at opnår en hersker 99 pct. af stemmerne, er det ikke et demokratisk afholdt valg, og at man kan ikke stole på resultaterne.

Det er vanvittigt. Mennesker fra Syrien, der muligvis er vandret hertil i 2015, får nu en ringere status end kriminelle, vi har her på “tålt ophold”, fordi vi bare ikke kan sende dem ud. Syrerne fra 2015 har gjort alt for assimilation, og dem afhører vi nu i ni timer pr. stk. i Udlændingestyrelsen, til de dejser om af udmattelse.

De kan anke til Flygtningenævnet, men det får de næppe meget ud af, da der er tale om et politisk sammensatte organ. Vi taler om ca. 500 mennesker. Hvis der nu skulle være tale om et “kommune-problem”, så lad os fordele disse mennesker (for det er mennesker – ikke halve grise) ud fra et forholdstal: der skal ikke meget hovedregning til at finde ud af at finde ud af, at vi så taler om lidt under fem syriske flygtninge pr. kommune.

Adskillelsen af familierne

Jeg har utrolig svært ved at fatte, at den danske regering (og centraladministrationen handler jo bare på baggrund af regeringen, sådan er det), skiller familier ad. Man sender små børn afsted til Syrien, mens forældrene bliver her, man sender mødre på min alder afsted (og jeg er en gammel dame), mens deres sønner kan få beskyttelsesstatus her, fordi de risikerer indlemmelse i Assads hær osv.

Menneskerettighedskonventionen må indeholde regler/artikler om det at adskille familier. Jeg kan desværre ikke finde dem.

/4 Kommentarer/i , /af ,

En mere human og solidarisk flygtningepolitik

En mere human og solidarisk flygtningepolitik

Et solidt og velbegrundet borgerforslag

Forslag til en mere human og solidarisk flygtningepolitik i Danmark

Der findes adskillige fjollede borgerforslag, som aldrig opnår over 500 støtter, som er én sølle pct. af de 50.000, der er nødvendige for at forslaget skal tages op i Folketinget. Men: det er fint, ordningen findes, den er lige til at gå til for alle – selv hvis man er “ikkedigital”, som de kalder det på Folketingets hjemmeside. Ordningen er et sundt led i et sundt demokrati, der gør, at alle kan komme frem med meninger og holdninger og prøve at bringe dem til torvs. Det kan være, de aldrig når ret langt, men de har haft chancen og skulle have gjort hjemmearbejdet bedre.

Mange af disse “små forslag” er dårligt begrundede og ditto forklarede, og det er derfor, de aldrig opnår ret mange støtter. Jeg læser dem alligevel af og til, fordi det også er en måde at holde sig orienteret om, hvad der foregår her i landet.

Engang imellem dukker der et forslag op, som er solidt og velbegrundet. Det er tilfældet med dette: Forslag til en mere human og solidarisk flygtningepolitik i Danmark. Lige nu, grundlovsdag kl. 17:01, har 39.320 personer støttet forslaget, der har slutdato den 28. august i år. Det skal altså nok nå de 50.000 støtter.

Hvis du ikke allerede har støttet, skal du i hvert fald læse forslaget, der er fremsat af:

Rajesh Jesper Lillebæk Holmen

Medstillere er:

  • Michala Clante Bendixen
  • Mozhdeh Ghasemiyani
  • Michael Graversen
  • Anne Lise Marstrand-Jørgensen og
  • Jørgen Carsten Jensen

At næsten 40.000 mennesker har støttet siger noget om den folkelige opstand, der findes mod regeringens aktuelle flygtningepolitik. DR’s TV Aviser kommer på forunderlig vis udenom at omtale fx de store demonstrationer, der har været afholdt i adskillige byer med fremmøde af titusindvis af mennesker, og syrernes protest foran Christiansborg, der nu har varet mange, mange dage, vist 15, og som supporteres af adskillige fra befolkningen, der møder frem med fornødenheder og moralsk støtte og opbakning. Vi er nødt til at vise de udvisningstruede, at de ikke er alene.

Det siger noget om, at planerne om at tage den midlertidige opholdstilladelse fra de syriske flygtninge er helt forkerte. Det siger også noget om, at planerne om at henlægge asylsagsbehandlingen til et perifert afrikansk land fx 6.300 km. herfra er helt vanvittige. Her tænker jeg på Rwanda, der et bekvemt såkaldt “nærområde” – altså ikke nært på os selv forstås.

“Udfordringerne” ved Rwanda-modellen – jeg kalder det nu “problemer”

Selv Berlingeren skrev i tirsdags den 1. juni (bag betalingsmur, Red.):

Men i et notat med en juridisk analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet oplistes udfordringerne ved at føre de planer ud i livet. En af dem er garantien for, at menneskerettighederne bliver overholdt i det tredjeland, som Danmark indgår en aftale med.

Regeringen lægger i sit lovforslag op til, at tredjelandets myndigheder skal varetage alle opgaver i et eventuelt modtagecenter. Det indebærer blandt andet behandlingen af asylansøgninger, indkvarteringen og beskyttelsen af de personer, der får asyl, og udsendelse til hjemlandet af dem, der får afslag. Dertil kommer retten til uddannelse og arbejde.

Selvom det er regeringens plan, at disse opgaver skal varetages af et andet land, vil Danmark stadig være ansvarlig for, at det sker inden for Danmarks internationale forpligtelser over for blandt andet Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, fastslås det i notatet fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

På den baggrund kan overførslen af asylansøgere til et tredjeland være i strid med menneskerettighedskonventionen, påpeger ministeriets jurister, og peger på forbuddet mod »tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling.

Enhver førskole-elev ved, der ikke er styr på selv basale menneskerettigheder i Rwanda, hvor mennesker blandt andet forsvinder i regimets fængsler.

Regeringen, og selvfølgelig især Tesfaye, forhandler med “en håndfuld” ukendte afrikanske lande, som vi kan eksportere problemerne til. Folketinget vedtog i torsdags med stort flertal et lovforslag, der gør, at der kan indgås sådanne eksportaftaler, som talte vi halve grise.

Men videre fremgår det af Berlingeren den 1. juni:

Louise Holck og Nikolas Feith Tan, der er henholdsvis direktør og seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, har i et fælles debatindlæg i Politiken (bag betalingsmur, Red.) slået fast, at Danmark ikke kan »eksportere sit menneskeretlige ansvar for mennesker på flugt, som har søgt om beskyttelse«:

»Så snart et menneske kommer til Danmark og beder om asyl, er det Danmarks ansvar at sikre, at personen får en retfærdig og effektiv asylbehandling og efterfølgende beskyttelse, hvis det viser sig, at der er tale om en flygtning«.

Skriv under på forslaget fra de nævnte personer. Gør bare lidt. Vis du er utilfreds. Tving politikerne til at lytte til almindelige mennesker og tænke sig om en ekstra gang.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Ydelseskommissionens anbefalinger

Så kom endelig ydelseskommissionens anbefalinger

(Personen på billedet er Torben Tranæs, der er/var formand for ydelseskommissionen.)

Jeg læste et sted, at hvis regeringen, med velvillig opbakning fra støttepartierne, gennemfører ydelseskommissionens anbefalinger, opnår man sådan set bare en omfordeling af fattigdommen. Det er sikkert korrekt, for da beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard i december 2019 nedsatte kommissionen, lå det i kortene, at et nyt kontanthjælpssystem ikke måtte øge de samlede udgifter.

Der er lagt op til at afskaffe kontanthjælpsloftet og 225 timers-reglen. Man vil rydde op i 29 forskellige regelsæt. Det er i sig selv positivt, men man skal ikke lade sig forblænde.

Når man nu blandt andet vil give 450 kr. som skattefrit fritidstillæg, så fattige børn kan deltage i fritidsaktiviteter på linje med velstillede børn, så skal der jo være nogen til at betale. Og det må de andre fattige så gøre! Der er den interessant detalje fsva. fritidstillægget, at 75 pct. skal fradrages i enlige forsørgeres ordinære børnetilskud svarende til 337,50 kr. Altså er nettoforøgelsen til de enlige forsørgeres børn 112,50 kr. Hrm… Er det ikke ligegyldigt, om man kalder pengene det ene eller det andet? Og nu er 112,50 vel ikke noget at skrive hjem om?

Der vil blive opereret med to satser: En grundsats på 6.600 kr. pr. måned før skat og en forhøjet sats på 10.500 kr. pr. måned før skat, det skal nemlig fortsat kunne betale sig at “tage et arbejde”. Det kan det så sandelig også. Jeg ville på ingen måde kunne eksistere for grundsatsen og det ville være uhyre vanskeligt at få det til at løbe rundt selv på den “høje” sats, når huslejen er 6.600 kr.

Hvordan gør man sig fortjent til den “høje” sats?

Man kan opnå den “høje” sats via arbejde eller uddannelse. Kilde: Ydelseskommissionen

Man kan blive berettiget til den forhøjede sats ved enten at have gennemført en uddannelse, der giver erhvervskompetencer, eller ved at have haft to et halvt års ordinær beskæftigelse inden for de seneste ti år.

Man skal dog også have haft lovligt ophold i Danmark i syv af de seneste otte år, efter at man er fyldt 18 år. Man kan dermed først få adgang til den forhøjede sats, når man er fyldt 25 år.

Grundskolen: Man kan også få den forhøjede sats, hvis man har bestået afgangseksamen på grundskoleniveau.

Man skal dog også have haft lovligt ophold i Danmark i 12 af de seneste 13 år, efter at man er fyldt 18 år. Hvis man følger denne model, kan man tidligst få adgang til den forhøjede sats, når man er fyldt 30 år.

Hjælper det på børnefattigdommen?

Statsministeren tror ikke på, at der er ca. 60.000 fattige børn her i landet. Det er der ellers mange sagkyndige, der har regnet sig frem til og er enige om. Arbejderbevægelses Erhvervsråd skrev i 2019, at der var 64.500 fattige børn her i landet. De havde deres tal fra Jyllands Posten. Artiklen er her. Af det tal var de 20.000 fattige børn under fem år. Definitionerne tager udgangspunkt i FN’s definitioner på fattigdom og tallene er beregnet af Danmarks Statistik.

Det fremgår af et interessant notat fra Økonomi- og Indenrigsministeriet fra den 3. januar 2019, at der i familier på integrationsydelse på det tidspunkt var 18.400 børn under fattigdomsgrænsen. Da Arbejderbevægelses Erhvervsråd brugte samme regnestok på kontanthjælpsfamilierne, nåede de til, at der blandt disse var 21.300 fattige børn. Jeg tror, statsministeren må læse lidt på lektien.

Ydelseskommissionen vurderer selv, at ændringerne i kontanthjælpssystemet vil flytte 4.000 – 6.000 danske børn ud af reel fattigdom og løfte endnu flere tættere på grænsen. Det er et beskedent succeskriterium. 10 pct… hvad så med de 90 pct.?

Yderligere læsning

Det er vanskeligt at få overblik over kommissions anbefalinger, men jeg har fundet to overskuelige artikler til den interesserede læser:

  • Fagbladet 3F De skriver primært om at løfte børnene ud af fattigdommen.
  • Sjællandske Nyheder giver et fint overblik over satserne.
/i , , , /af , , ,

Socialdemokratisme

Ritt Bjerregaard 80 år

Ritt fyldte 80 år i onsdags den 19. maj. Det fik landets statsminister eller måske nærmere hendes “særlige rådgivere” op af lænestolen dagen efter(!), hvor en af dem blandt andet skrev følgende på Facebook:

Din tanke og værdi har altid været, at den stærke skal hjælpe den svage. Og du er om nogen stærk.

Og du er lykkedes. Betydningen af dit arbejde er enorm. For Socialdemokratiet. For københavnerne. Og for ligestillingen. Du har været et forbillede for mange unge kvinder. Det ved jeg. Og jeg ved, at du stadig i dag inspirerer unge kvinder til at stå op for dem selv og kæmpe for det, de tror på.

I dag er vi mange, der står på skuldrene af det arbejde og de kampe, som du og din generation har taget.

Har Google translated det?

På dansk kan man vist ikke sige “stå op for dem selv”. “Forsvare eller kæmpe for en person eller en sag” er bedre, jf. Den Danske Ordbog. Man kunne også vælge “gå i brechen for…” men det er selvfølgelig heller ikke ordentligt dansk.

Statsministeren – eller hendes to særlige rådgivere – har det med på irriterende vis at tale og skrive engelsk på dansk på en måde, så man skulle tro, det var Google, der havde translated det. Hun/de har således ved flere lejligheder brugt en formulering, andre officielle talere også har taget til sig om pandemien: “Vi ser ind i en krise, der vil medføre (…)”. I min verden (nej ikke “i min optik”) kunne de nøjes med “Vi ser en krise…”. Det andet er Google translated pseudoengelsk.

Om eller omkring

Herudover holder statsministeren og rådgiverne meget af ordet “omkring”. De – og mange andre – bruger “omkring”, hvor “om” havde været tilstrækkeligt, og de overser, at “omkring” skal forstås sådan, jf. igen Den Danske Ordbog: “således at noget omgiver eller indeslutter noget andet”.

Jeg var lige på Psykiatrifondens nye hjemmeside og fandt dette skønne eksempel på vrøvle-brug af “omkring”:

Vi lægger vægt på åbenhed omkring vores hånd­te­ring og be­skyt­tel­se af per­so­nop­lys­nin­ger.

Socialdemokratismen

Socialdemokratisme

Demonstration, Rådhuspladsen, den 19. maj 2021

“Din tanke og værdi har altid været, at den stærke skal hjælpe den svage…” skriver de til Ritt Bjerregaard; det er smukt, og svarer til det gamle socialdemokrati, der også sagde “De bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder.” Tankegangen ligger blandt andet bag vores progressive skattesystem: de, der tjener mest, må også betale mest til den fælles kasse, hvilket forekommer mig at være absolut rimeligt og rigtigt.

Det er bare udtryk for et socialdemokrati, der er lagt i graven og erstattet af et andet parti, der er vældig bange for at miste terræn i forhold til det næststørste arbejderparti med Pernille Vermund i spidsen og Dansk Folkeparti med den folkekære Kristian Thulesen Dahl. At de to sidstnævnte så kæmper med hinanden er en anden historie.

Hvis vi stadig havde det gamle socialdemokrati, hvor den stærke skal hjælpe den svage, var der heller ikke ekstraordinær travlhed i regeringskontorerne med at få omskrevet Udlændingeloven, så syrerne kan sendes hjem til Assads terrorregime evt. med livsvarig repatrieringsydelse tildelt af Hjemrejsestyrelsen – og hvis de nægter, og det gør de, så til et udrejsecenter, der nok alligevel ikke skal ligge på Langelands sydspids. Det har SF sørget for, så nu kan deres eneste borgmester – nemlig ham på Langeland – være sikker på genvalg ved efterårets kommunalvalg.

Vi er de stærke, de er de svage, så vi burde hjælpe. Mange mener, vi allerede har hjulpet rigeligt, at Syrien er et sikkert sted og at det derfor er på tide at minde syrerne om, at en opholdstilladelse efter Udlændingelovens § 7, stk. 3 er midlertidig og at det har de hele tiden været klar over.

Mette Frederiksen, Mattias Tesfaye og Rasmus Stoklund minder på deres side om, at de for knapt to år siden gik til valg med løfter om en strammere kurs overfor udlændinge. Det fik de en masse stemmer på og nu er de i færd med at indfri løfterne, og da vi gudskelov lever i et demokrati, er det selvfølgelig det rigtige at gøre. Det er bare ikke mig, der har stemt dem ind; derfor vil jeg have lov at mene, der nu om dage er noget galt med Socialdemokratiet eller måske rettere de 914.882 vælgere (25,9 pct. af samtlige afgivne stemmer) der den 5. juni 2019 satte deres kryds ved liste A.