Archive for category: Politik

Læs dette – også selv om det er langt

Dette link – også selv om det er langt – fortjener at blive læst: her er det: det kommer fra https://syacd.org/danmarks-beslutning-om-syriske-flygtninge-i-strid-med-echr-european-convention-of-human-rights-eus-vurdering-og-unhcrs-minimumskrav/?unapproved=497&moderation-hash=cdd7d9fe3af85d8de87808ddfdf28730&fbclid=IwAR0v74RvoA-67uPlf0z6O_A_FOZfaTS9A70b9uov3yfIb8cKW_2O3S1oMrg#comment-497

Jeg håber, jeg linker korrekt til siden, der kommer fra Syrian Association for Citizens Diginity. Og det er vigtigt! I skrivelsen redegør organisationen overfor minister Tesfaye og den samlede regering for, hvorfor der ikke er sikkert i Syrien, nærmere betegnet Damaskus og tilgrænsende områder. De stiller den danske regering til måls med de midler, den selv har stillet til rådighed. De gør regeringen til skydeskive for dens egne midler. De fortæller om, hvilke konsekvenser det har, at man som nation har tilsluttet sig Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Og det er (sgu) ikke gratis.

Det er f”’king godt gået. Jeg ville nødig være i ministerens sko efter en sådan skrivelse. For hvad pokker skal embedsmændene svare? De er sat skak mat efter tre til fire A4-sider. Og husk: det er ikke ministeren selv, der sidder med fyldepennen i blækhuset! Det har han folk til, og de folk er ansat til at skrive om og skrive om igen, lige til han er tilfreds. Jeg har selv deltaget i et lignende game i 23 år. Jeg ved ganske udmærket, hvad jeg taler om. Området var et andet, men gamet var det samme. Det handler alt sammen om at gøre ministeren glad. Kan man det, er man en god embedsmand/-kvinde.

Danmarks beslutning om syriske flygtninge i strid med ECHR (European Convention of Human Rights), EU’s vurdering og UNHCRs minimumskrav

Det er overskriften. Scenen er sat. Herefter lyder det – kopi fra deres hjemmeside med deres konklusioner:

Danmarks beslutning om at trække sin støtte til syriske flygtninge fra Damaskus og Damaskus-regionen er i direkte konflikt med EU-Kommissionens officielle position og strider imod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, såvel som UNHCR’s minimumskrav for beskyttelse af flygtninge. I en direkte udveksling med SACD (Syrian Association for Citizen’s Dignity) har den danske udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye, ikke været i stand til på tilstrækkeligt grundlag at retfærdiggøre denne beslutning eller besvare nogle af de nøglespørgsmål som har placeret Danmark blandt de lande der udøver pres på syriske flygtninge for at vende tilbage til en usikker, og potentielt livsfarlig situation i Assad-dominerede områder af Syrien. I stedet overvejer de danske myndigheder, ifølge vores informationer, at udvide sin vurdering af at ”sikkerhedssituationen er betragteligt forbedret og muliggør tilbagevenden,” som blev anvendt til at nægte beskyttelse til syriske flygtninge fra Damaskus og Damaskus-regionen, til også at omfatte områder i Hasakeh og Aleppo.

Der er ikke sikkert i Syrien. Det er hovedkonklusionen fra SACD. Her i landet er det kun regeringen og nogle få tidehvervske støtter fra Krarup-fløjen, der kan få den (absurde) idé, at der er sikkert i Syrien. At sende veluddannede mennesker, velintegrerede, ja nærmest assimilerede, folk, tilbage til Assad-regimet er at sende mennesker tilbage til tortur, ødelæggelse og usikre tilværelser. Hvordan kan Stoklund, Tesfaye og Frederiksen få den idé? Jeg begriber det ikke. Vi sender dem i “udrejsecenter”, og dem, der følger efter, opbevarer vi gerne i Rwanda eller lignende, så vi er helt sikre på ikke at møde dem i Brugsen eller Føtex. Fy for pokker! Hvad er det, der sker her i landet? Hvordan kan en regering og folk udpeget af Mette Frederiksen, som jeg engang havde noget tilovers for, få de absurde idéer alene af angst for at miste stemmer til Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige? Jeg forstår det ikke. Eller måske rettere: Jeg forstår ikke dem, der stemmer på S og lignende partier. Mette F. er klar nok. Hun vil jo bare have magt, og så er den ikke længere. Magt er en vældig faktor, når vi taler politik og mange andre ting.

Der er noget galt

Jeg er så gammel, at jeg siger “Tillykke student” når jeg møder en student i toget. Har de en anden nationalitet end dansk, har jeg lyst at sige det to gange. De har kæmpet dobbelt så hårdt! Først har de gået herop ad landevejen efter at være sejlet/roet over Middelhavet i 2015/16, og så har de taget måske en 10 klasse, sammen med et danskkursus eller to, og herefter en studentereksamen. En del af sidstnævnte er foregået i Coronatiden! Det er 38 år… siden, jeg blev student fra kursus, for jeg havde ikke tid at bruge tre år, så jeg tog den på to år, men jeg husker udmærket glæden over, at det var lykkedes og beruselsen over, at jeg nu rent faktisk var student, den første i familien – men også usikkerheden over “hvad så?” Jeg kunne alt med mit snit. Skulle det være jura, medicin eller noget helt tredje? Jeg vidste det virkelig ikke, så jeg stablede kartofler i Irma på Søborg Hovedgade et år og/eller tastede girogkuponer på Postgirokontoret om natten, mens jeg tænkte mig om. De unge, jeg læser om nu, ved hvad de vil, de er parate til at søge ind på medicin, for det er det, de vil. Det er flot og Danmark har brug for dem! Vi mangler læger, jordemødre og sygeplejersker. Og sikkert også mange andre. Pudsigt nok viser bl.a. Kraka undersøgelse, at de unge med anden etnisk oprindelse ikke bruger tid på sabbatår (vi kunne også kalde det fjumreår). De går i gang med det “rigtige” studie med det samme.

Hvorfor skal de sidde og rådne op i et udrejsecenter? Hvornår lærer politikerne at forstå, at vi har brug for dygtige, ambitiøse unge mennesker som dem fra Syrien? Hvor svært kan det være? Jeg forstår ikke, hvad der sker her i landet. Jeg har ikke mulighed for at gå til de store demonstrationer mv. Men jeg har mine ord. Og dem har jeg tænkt at forvalte efter bedste evne!