Henrik Dahl taler til den indre svinehund

Skal et folketingsflertal blande sig i forskningen?

Tusind tak til Lotte for flere af argumenterne i indeværende indlæg.

Følgende citat kommer fra Politiken den 8. juni 2021:

1. juni vedtog Folketinget et forslag om »Overdreven aktivisme i visse forskningsmiljøer«. Forslaget blev vedtaget med et flertal af 72 mod 24 stemmer, og alle større partier stemte for, Socialdemokratiet side om side med Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Kristeligt Folkeparti og Nye Borgerlige.

I vedtagelsesteksten står der: »Folketinget har den forventning, at universiteternes ledelser løbende sikrer, at selvreguleringen af den videnskabelige praksis fungerer. Det vil sige, at der ikke forekommer ensretning, at politik ikke forklædes som videnskab, og at det ikke er muligt systematisk at unddrage sig berettiget faglig kritik«. Videre angiver den vedtagne tekst, at disse interventioner er nødvendige for at sikre diversitet på danske universiteter. Men vedtagelsen er motiveret af, og risikerer at resultere i, det stik modsatte.

Jeg har for længst blokeret Henrik Dahl (Liberal Alliance)

Jeg kan nemlig ikke holde ham og de andre fra Liberal Alliance ud. Alligevel har jeg – helt ulogisk – genåbnet min Twitterkonto for at følge med i den aktuelle debat om “overdreven aktivisme i visse forskningsmiljøer”, der er anført af Marianne Stidsen og Henrik Dahl og foregår i Politiken bag betalingsmur, hvorfor jeg kun kan se overskrifterne.

Til formiddag var der et sted vist et billede fra hans Twitterprofil. Han oplistede tre persongrupper, man ikke behøver at tage alvorligt – se opslaget her til højre.

Det er specielt, at et medlem af Folketinget ønsker at udelukke langt størstedelen af befolkningen fra at blive hørt og at deltage i de aktuelle debatter. Kigger man på de, der i 2020 er mellem 25 og 45 år, har 55,7 pct. af befolkningen ikke en videregående uddannelse. Kilde: Danmarks Statistik.

Det må vel betyde, at ser man på hele befolkningen, er andelen uden en videregående uddannelse langt større, idet de ældre årgange havde meget ringere mulighed for at tage en universitetsuddannelse. Danmarks Statistik har desværre ikke disse tal lige ved hånden.

Og så skal man vel at mærke have udelukket alle dem med en ikke-samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse. Der kan ikke være ret mange tilbage, LA skal tage alvorligt.

Sådan taler man til den indre svinehund og vækker janteloven til live. Føj.

Jeg kan oplyse Henrik Dahl om, at mennesker med andre uddannelser end netop samfundsvidenskabelige kandidatgrader, også er velfunderede og velargumenterede. Jeg kender fx adskillige teologer, læger, ingeniører og journalister, som det er skønt at tale politik med.

Armslængdeprincippet

Billedet stammer fra Politiken, men det er alligevel rigtigt!

Der er den forskel på politikerne og forskerne, at forskerne ved, hvad de taler om, de har nemlig undersøgt tingene, inden de bralrer op. Det gælder også de 3.241 forskere, der har skrevet under på et opråb til regeringen: “Tag klart afstand fra angrebet på forskningsfriheden. Det kan føre til selvcensur”.

Forskerne har behov for armslængdeprincippet, hvis de skal have mulighed for at publicere de resultater, de kommer frem til. Det kan ikke være sandt, at de kun må publicere resultater, der passer Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.

Forskerne må ikke blande sig i politik, men politikerne må åbenbart gerne blande sig i forskning. Det kan heller ikke være sandt.

En af mine helte fra psykiatriens verden, professor Poul Videbech, Psykiatrisk Center Glostrup, skrev 3. juni på Facebook om selvjustitsen i forskningsmiljøerne:

Folketinget kritiserer universiteternes forskningsfrihed. En stor samling politikere demonstrerer at de ikke kan skelne mellem videnskabelige fakta og holdninger og at de ikke forstår den kvalitetsvurdering, der finder sted i den videnskabelige verden. Vel er der skæverter ind i mellem, men systemet er selvregulerende og der skal være armslængde til politikerne. Ellers er vejen banet for klimafornægtelse, coronafornægtelse osv. fordi det i en given sag er opportunt (tænk bare på denne Trump). En professor i retorik klæder dem af…

I dag er det sådan, at universiteternes bevillinger er skåret ind til benet eller ind i benet. Niels Bohr Instituttet har som eksempel en halv milliard i forskningsbevillinger, men kan næsten ikke få driften til at løbe rundt. Tallene har jeg fra en af mine tidligere medarbejdere, der i mange år styrede instituttets økonomi.

Forskerne lever i høj grad af særbevillinger og fondsmidler. Er deres forskning vederhæftig og ubekræftet, får de ikke en krone, og så kan de lukke butikken.

Hvis man fører tanken ud i det ekstreme – og det må man af og til gøre for at forstå

I lande, vi ikke kan lide at sammenligne os med, fx Myanmar, eller steder i Sydamerika, med idelige militærkup, starter et kup altid og uden undtagelse med, at man fængsler de intellektuelle. Så er der nemlig ikke nogen til at kritisere regimet.

Der er selvfølgelig langt fra LA og DF til et militærkup (gudskelov), men grundidéen er den samme: Regimet bestemmer, hvem der kommer til orde. Er det mon den vej, vi skal?