Sikke vi kan sammen

Sikke vi kan sammen

En glædelig morgen

Sikke vi kan sammen.

Det var en glædelig morgen at vågne op til, da jeg vågnede kl. 06. Jeg er så glad, og der atter et håb over Danmark. Måske er det fortsat sådan, at vi er en nation, der vil vores medmennesker det bedste?

55.037 mennesker har lige nu tilsluttet sig borgerforslaget “Stop tilbagesendelsen af syriske flygtninge til farlige og usikre forhold”. Da jeg gik i seng, troede jeg ikke et sekund på, at det kunne lykkes. Der manglede ganske enkelt for mange støtter: over 12.000. Jeg delte selv et par gange offentligt, alligevel troede jeg ikke på det. Herregud, hvem kan ikke dele offentligt? Men måske har mine små dumme tryk på et par taster været medvirkende? Bare en lille bitte smule?

I de sidste par timer aftenen igennem indløb en støtteerklæring hvert et sekund. Det er helt fantastisk. Bag succesen står ildsjæle som fx Carsten Jensen, men han kunne ikke gøre det alene! Mange stod bag ham. Det er meget sjældent, enkeltpersoner bør hædres alene.

Der indløber fortsat støtteeklæringer, og din erklæring er også både vigtig og velkommen. Jo flere vi er jo bedre. Har du endnu ikke støttet, er det på tide.

Dette borgerforslag har opnået 50.000 støttere inden for fristen på 180 dage.

Partierne i Folketinget skal nu tage stilling til, hvem der vil fremsætte forslaget som et beslutningsforslag i Folketinget. Forslaget bliver ikke automatisk fremsat i Folketinget, fordi det har opnået 50.000 støttere. Det skyldes, at grundloven siger, at det kun er medlemmer af Folketinget og ministre, der kan fremsætte forslag i Folketinget. Forventningen er, at forslagene bliver fremsat af de partier i fællesskab, som støtter ordningen om borgerforslag.

Når forslaget er fremsat, bliver det behandlet stort set på samme måde som andre beslutningsforslag i Folketinget. Det vil sige, at det først kommer til 1. behandling i Folketingssalen, og bagefter bliver det henvist til et af Folketingets udvalg. I løbet af udvalgsbehandlingen kan udvalget f.eks. stille spørgsmål til en minister og holde samråd med en minister om forslagets indhold. Udvalget kan også beslutte at invitere hovedstilleren og medstillerne til et møde om forslaget. Udvalget kan også ændre forslaget ved at stille ændringsforslag.

Efter udvalgsbehandlingen kommer forslaget til en 2. og sidste behandling i Folketingssalen. Her bliver der først stemt om eventuelle ændringsforslag og bagefter, om forslaget skal vedtages eller forkastes.

Det er fortsat muligt at støtte forslaget. Forslaget lukkes først for nye støttere, når Folketingets behandling af forslaget som beslutningsforslag er afsluttet.

Syrien er ikke sikkert

Det hele handler om, at Syrien ikke er sikkert. Det er ikke et sted, vi kan sende mennesker (retur) til. Vi kender til Assads fængsler og torturkamre. Det kan ikke være sandt, at en freds- og frihedselskende nation som Danmark skal sende mennesker dertil.

Da Danmark som bekendt ikke har en udleveringsaftale med Syrien, dømmes syrerne blot til ophold i såkaldte udrejsecentre, hvor de kan se ind i væggen i årevis. Det kan vi ikke være bekendt, når det er kendt, at de syriske flygtninge er både velintegrerede og arbejdsomme her i landet.

Der mangler fokus på de 97 pct. af migranterne/flygtningene, der støtter Danmark og begår sig godt her og som er i arbejde eller uddannelse til netop de fag, hvor Danmark mangler arbejdskraft, nemlig de “varme hænder”. Fokus er desværre altid på de tre pct., der begår kriminalitet eller på anden vis har adfærd, der selvfølgelig ikke er ønsket. Det er bare ikke syrerne, der begår kriminalitet. Al statistik viser, at syrerne har gjort alt, der er menneskeligt muligt for at blive en del af Danmark. Bør vi ikke på en eller anden måde “belønne” mennesker, der har gjort alt, der er menneskeligt muligt for at blive her? Kan vi sende dem tilbage til torturkamrene?

Flygtningekonventionen

Det fremgår af Flygtningekonventionen , at man kun må sende folk tilbage til hele lande, altså når det er trygt at vende tilbage. Man må ikke udtage dele af landet og påstå at det er sikkert. Men det er jo netop det, Danmark gør p.t. Vi påstår, at Damaskus er sikkert – men hvad med resten af Syrien?

Jeg begriber ikke, at vi ikke kan huse de ca. 500 flygtninge fra Syrien. Det er ca. fem pr. kommune i gennemsnit, idet vi har 98 kommuner. Det kan vi da. Hvem har ikke lige set Ærøs fortryllende indsats? Den kan streames her, hvis du fortsat skulle være i tvivl: De fremmede i Karl Oves Paradis. Vi kan, hvis vil vil! Og det vil vi vel?

Carsten Jensen og tallenes magi

Carsten Jensen skriver flere steder i dag på Facebook, at vi nu er mere end 100.000 “Sammen med det andet borgerforslag om en ny mere human flygtningelov, der fik 50.000 underskrifter i august, er vi nu 100.000, der har udtrykt vores utilfredshed med regeringens flygtningepolitik.” Det er jeg nu ikke enig i, for der er helt sikkert mange, der har skrevet under begge steder. Det har jeg fx selv, så Carsten vrøvler lidt.

 

Mink og Coronavirus

Mink og Coronavirus

Man skulle have været minkavler

Dette indlæg er inspireret af Mads Bech Madsens Facebookopslag tidligere på dagen samt TV Avisen 18:30 både i går og i dag om mink og Coronavirus.

Når forstadsfruerne skal være velklædte, må dyrene lide

Minkavlerne er meget skuffede over, at de ikke kan “dyrke” dyrene igen fra den 1. januar 2022, men må vente et år, fordi Statens SerumInstitut (SSI) ikke har udarbejdet en ny risikovurdering. Det er avlernes opfattelse, at der ikke længere er en risko for mennesker. Det bygger de blandt andet på, at andre lande har genoptaget “dyrkningen” af dyrene, og at man i Guds eget land vaccinerer dyrene.

Statens SerumInstitut (SSI) vurderer stadig, at det at have mink i Danmark er forbundet med risiko for mennesker af ukendt størrelse. Og set i det lys mener regeringen, at det eneste rigtige er at forlænge det forbud, som der har været i år, med et år ekstra, siger ministeren.

Venstre og Konservative er som altid meget utilfredse, men de har jo også minkavlerne som stemmekvæg, mens regeringen har flertal sammen med støttepartierne for at forlænge forbuddet, fordi der i følge SSI er en risiko, herunder en risiko for nye mutationer, der muligvis kan smitte mennesker. Jeg spørger mig selv, hvem der mon har mest forstand på Coronavirus og mutationer: SSI eller en tilfældig minkavler i gummistøvler?

Tænk om forstadsfruerne skulle gå over til uldfrakker eller dynejakker? Det ville ikke klæde dem. Derfor må vi acceptere et dyrehold/erhverv, der tillader, at nogle dyr lever deres korte liv i bure så små, at de ikke engang kan vende sig om. Jeg mener, det er dyreplageri og burde forbydes uden videre. Det er ganske enkelt noget svineri!

Minkavlerne føler sig konstant forsmåede

I gårsdagens TV Avis 18:30 var der et interview med en minkavler, der udtalte, at de “var blevet så utrolig dårligt behandlede”. Jeg kom på en eller anden måde til at tænke på, at de fik 18 milliarder kr. i erstatning! Det er vel ikke ligefrem den ringste behandling, man kan forestille sig? Dyrene bliver dårligere behandlede. Det var såmænd dem, der skulle have en erstatning i den størrelsesorden.

Det ville være fuldstændig absurd at begynde på at vaccinere minkene! Går avlen i gang igen, vil der lynhurtigt være tale om millioner af dyr.

Regeringen har håndteret pandemien på fornemste vis, den ros skal de have, og det ville være fuldkommen sygt at åbne for initiativer, der evt. kunne risikere at medføre en stigning i smitten og nye mutationer, som vi herefter skal kæmpe med. Folk er jo så glade for at kunne droppe mundbindene og atter komme til fitness eller på busrejse. Vil de mon gerne have restriktionerne tilbage af hensyn til de velklædte fruer?

 

Mink og Coronavirus

De nyuddannede skal betale

De nyuddannede skal betale

Der skal altid hvile en straf?

Det er virkelig underligt, at der, i Grundvigs og Kolds eget land (grundlæggerne af højskolerne og måden vi tænker uddannelse på her i landet), skal hvile en straf på mennesker, der vælger at “tage” en langvarig – evt. akademisk – uddannelse. “Tage” fordi det ikke er noget, man plukker som en vare i Brugsen/Føtex eller et andet supermarked, som var det en hyldevare. Det kræver faktisk mange års ret hårdt arbejde hjemme bag skrivebordet at opnå en kandidatgrad.

Rigtig mange af os fik det ikke ind med modermælken men måtte kæmpe fra (måske under) nul-punktet for at opnå en akademisk grad. Man “tager” ikke bare en akademisk uddannelse, selvom det danske samfund er så venligt at stille selve muligheden til rådighed. Det er kamp fra a til å.

Jeg er utrolig taknemmelig for, at samfundet har stillet muligheden til rådighed. Jeg sad selv tilbage med en statsgaranteret studiegæld på mere end 325.000 kr. (1990-PL-niveau), som jeg havde 13 år til at betale tilbage, og som (det privatkapitalistiske) Nordea scorede fedt på, mens jeg læste, og mens jeg betalte tilbage. Og det gjaldt, selvom jeg havde deltidsjob i Irma ved siden af studierne. Det var som at komme i himmerige, rent økonomisk, da tilbagebetalingen var ovre.

Nu vil man så straffe dimittenderne

Regeringen vil nu fjerne ca. 4.000 kr. brutto fra dimittenderne, for det skal jo kunne betale sig “at tage et arbejde” og dimittenderne er nærmere til at betale den grønne omstilling end de rigeste, der skal have en lettelse af topskatten.Hvad tænker de på?

Regeringen får det til at lyde som om, dimittenderne er helt som alle de andre, der ikke “gider” tage et job. “Det skal kunne betale sig at arbejde”.

Hvordan kan den ene højtuddannede gruppe tro, at en anden højtuddannet gruppe bare ikke gider arbejde? Hvordan kan de tro, at vi efter seks år hjemme bag skrivebordet, efter kassedame-jobbet i Irma, ikke gerne vil arbejde med vores uddannelse? Jeg kender simpelthen ikke nogen der med en langvarig (eller for den sags skyld kortvarig) uddannelse ikke brænder for at komme ud for at bruge de ny-erhvervede kompetencer. Den eneste grund, til de måske ikke gør det, er, at arbejdsgiverne ikke levner rum til dem.

Og så er der boligproblemet

Mens man studerer, har man muligvis mulighed for at bo på kollegium til en fornuftig pris. Når man dimitterer er det – naturligvis – ud ad vagten fra kollegiet. Jeg glemmer aldrig syv måneders angst i 1990, hvor jeg hverken havde job som nyuddannet eller udsigter til en bolig.

Så til jer der tror, det er lutter lagkage at “få” en akademisk uddannelse, tænk jer lige en gang om.

 

, ,

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) tog fejl

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) tog fejl

FE troede ikke, Kabul ville falde i år

Klokken er ikke bare fem minutter i 12. Den er et kvarter over 12. Der vil ikke blive evakueret flere mennesker ud af Kabul af danske fly. Forsvarsministeriet skriver 18:45 i en pressemeddelelse:

Forsvarsminister Trine Bramsen udtaler:

Jeg kan bekræfte, at Forsvarets Hercules-fly har gennemført sin sidste flyvning med evakuerede fra Afghanistan. Denne gang med cirka 90 personer fra de danske lister samt danske soldater og diplomater. Dermed er over 1.000 personer blevet evakueret fra Kabul af danske fly. Det er en imponerende faglig og menneskelig indsats som vores soldater og øvrige udsendte har ydet. Danmark var hurtigt på jorden i Kabul – og det har gjort, at vi både har kunnet hjælpe dem fra de danske lister – og har hjulpet allierede. Tak til alle der har medvirket.

Vi nærmer os den 31. august, hvorefter nødstedte mennesker og militært isenkram ikke længere kan slippe ud af landet. På det tidspunkt tager Taliban endeligt og fuldstændigt magten. Hvis fx amerikanerne skal have en rimelig chance for at få fløjet deres 6.000 mand ud, må de logisk nok begynde nogle dage før. Allerede i dag har de fløjet nogle ud. Både Polen og Danmark har gennemført sine sidste flyvninger i dag.

Allerede nu har Taliban gjort det så godt som umuligt at slippe ind på lufthavnsområdet i Kabul. Deres talsmand udtaler supplerende til Aljazeera, at de ikke vil tillade afghanere at rejse. Den udtalelse har været gengivet i TV Avisen 18:30 flere gange.

Ministeren skriver: “Danmark var hurtigt på jorden i Kabul”. Det stemmer umådelig dårligt med følgende pressemeddelelse på FEs hjemmeside fra kl. 11:52 (altså før ministerens udtalelse).

FE vurderede, at Kabul næppe ville falde i 2021

…Det var ikke en overraskelse, at Kabul faldt, men hastigheden, som det skete med, havde vi ikke anset som sandsynlig. Vi baserede vores vurderinger på det efterretningsgrundlag, vi havde til rådighed fra blandt andet egen indhentning, Forsvaret og internationale partnere, men det har vist sig, at vores vurdering simpelthen var for optimistisk.

FE vil inddrage erfaringerne i det interne kvalitetsarbejde…

Regeringens beslutningsgrundlag

Regeringen baserer naturligt nok sine beslutninger på informationer fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Danmark kom for sent i gang med evakueringerne, fordi FE tog alvorligt fejl og ikke troede, Kabul ville falde i år. Og udenrigsministeren havde også ferie. Jeg er ikke klar over, om forsvarsministeren også nød livet som landligger. Udenrigsministeren må dog have afbrudt sin ferie den 29. juli for at sige den snart berømte sætning “Vi lader ingen i stikken”. Jo, vi lader som minimum dem i stikken, vi kunne have nået at evakuere, hvis FE ikke havde taget fejl og vi derfor var kommet i gang noget tidligere. Det er sørme godt, FE vil inddrage erfaringerne i det interne kvalitetsarbejde, så det ikke går ud over flere…

Kan det koste to ministerposter?

Både støttepartierne og oppositionen er meget kritiske og forlanger, at der hurtigt “sker noget”. Nu, hvor der ikke evakueres flere, er det i orden at begynde at snakke og placere et eller flere ansvar. Når både oppositionen og støttepartierne er måske næsten rasende, er det ikke svært at forestille sig en udskiftning af de to ministre.