/i /af

Min far havde taget 11 ugers barselsorlov

Min far havde taget 11 ugers barselsorlov

Jeg er slet ikke i tvivl

Min far havde taget 11 ugers barselsorlov

Jeg er tilhænger af EU, har altid været det og vil vedblive at være det. Jeg tror på, at landene kan mere sammen end hver for sig. Selvfølgelig kommer der af og til nogle regelsæt, hvor vi Danmark må tage os til hovedet, men som giver god mening i andre medlemslande. Sådan er det at forpligte sig i fællesskab. Et eksempel er kravene til ganske almindelige ejere af hjemmesider i form af Cookiedirektiv og GDPR. På den anden side er der sat fokus på, at det er brugernes data, og vi har forpligtelser overfor brugerne.

Lige i øjeblikket er der to emner, hvor fællesskabets regler er umådeligt positive:

  1. Kvoter for hvor mange torsk der må fanges, også selv det var noget fisker Jensen “kom til” i form af bifangst. Der er tale om voldsomme beskæringer. De sikrer imidlertid, at der om bare 10 år stadig er en eneste torsk i Østersøen. Mener man noget med biodiversitet, er man nødt til at være positiv overfor direktivet.
  2. Orlovsdirektivet, der sikrer fædrenes ret (og pligt) til 11 ugers orlov. Danmark har valgt at implementere mindst muligt af direktivet ved fx at undtage selvstændige fra det man også kunne kalde “pligten til barsel”. Det var Venstres krav for at stemme for det danske lovforslag. De henter jo i vidt omfang deres stemmer fra selvstændige lønmodtagere.

Nogle radikale politikere, fx Julie Herdahl Molbech, er fortørnede og mener ikke, fædrene har fået ret og pligt til mere orlov, men at mødrene har fået stjålet 11 uger af deres orlov. Sikke noget vrøvl. Det er begge forældres barn, så selvfølgelig skal de begge deltage i pasningen, og barnet skal nok få noget at spise, selvom mælken ikke render ud af en brystvorte. Sutteflasken har været opfundet i mange år.

I forhistorisk tid havde fædre ingen rettigheder

Stegemüller, Jørgen og Stegemüller Hanne B. ca. 1966

Stegemüller, Jørgen og Stegemüller Hanne B. ca. 1966

Jeg er adopteret, og det var min far, der ville adoptere og pressede på for at få adoptionssagen kørt igennem, inden han blev 40 år, som på det tidspunkt var aldersgrænsen for adoption. Nu om dage må der ikke være mere end 42 år mellem forældre og barn, hvis der er tale om danske børn.

Da de havde hentet mig fra børnehjemmet, var hans rettigheder i og for sig udspillede.

Han var direktør for en tekstilfabrik og havde nok at se til i dagtimerne og vist også ofte i aftentimerne, men der var jeg med, når han skulle “en smut ned på fabrikken og se til arbejderne”. Jeg blev tidligt opdraget til at være arbejdsnarkoman.

Jeg er fuldstændig overbevist om, at havde der dengang (1966) fandtes et EU-direktiv, der havde sikret hans grundliggende rettigheder og muligheder for at være en nærværende far i flere uger, havde han benyttet sig af muligheden. Jeg tror ikke, han havde set det som en forpligtelse men som en rettighed.

Dengang havde mænd ingen rettigheder over deres børn. Det har de endelig fået; der er gået et halvt århundrede siden dengang, men bedre sent end aldrig. Kvinderne “ejer” trods alt ikke børnene.

Det er fint, det bliver en forpligtelse

Det er kun godt, at fællesskabet i form af EU griber ind, når landene og folkene i landene åbenbart ikke selv kan finde ud af, at børn har behov for både en far og en mor, og når der sikkert er masser af arbejdsgivere, der har rynket på næsen, når hr. Hansen er kommet og sagt, at nu ville han gerne på (mere) barsel, end de to uger, han allerede havde ret til. Nu er der bare ikke noget at gøre og arbejdsgiver må finde en løsning på den manglende ressource i de uger.

Mon ikke også det kan gå? Kvindernes arbejdsgivere har jo da i årevis løst problemet med, at de var væk ca. et år.

Hvad nu med det barn, nogle mener skal ammes op til to år?

Det er for det første forrykt og unødvendigt at amme sit barn i op til to år. Muligheden for amning forkortes ganske rigtigt, men overgangen fra brystvorte til sutteflaske må familien kunne finde ud af at planlægge, når den mener sig i stand til at tage vare på den endnu større opgave at forvalte et helt nyt menneskeliv.

 

 

/2 Kommentarer/i , /af ,

Forskning siger valgplakater flytter stemmer

Forskning siger valgplakater flytter stemmer

Åh hvor er de grimme

Forskning siger valgplakater flytter stemmer

Så er byen atter forurenet af valgplakater. Jeg kan ikke lide dem og på min vej ned til Kvickly, fandt jeg ikke en eneste, der talte for mit parti. Hvad der derimod var tydeligt, var konkurrencen om, hvem der turde kravle højst op i lygtepælene.

Udenfor min dør hænger adskillige plakater fra “Nye borgerlige” og “Dansk Folkeparti”. Selvom en eller anden forskning, som jeg ikke kan finde, har dokumenteret, at valgplakater virker, virker de altså ikke på mig. Jeg skulle udsættes for tortur for at stemme på et af de to partier.

Der er ganske vist omtale af valgforsker Kasper Møller Hansen ved Københavns Universitet her på en side fra TV2, som jeg ikke bruger – men siden fortæller ikke rigtig andet end forskningsresultaternes absolutte hovedkonklusioner, så der er ingen grund til at klikke på linket.

Jeg forstår ikke, hvordan mere eller mindre storsmilende ansigter kan flytte stemmer, for de siger jo ikke noget om, hvad vedkommende står for og vil arbejde for i vores kommune, som er en god kommune. Vi har Helle Adelborg (A) som borgmester, og det har vi haft i 100 år. På hjemmesiden citerer hun Olof Palmes ord ‘Politik er at ville og kunne skabe forandring.’ Jeg har oplevet, at man kan skrive til hende og faktisk få et svar og have en dialog. Det kan man vist ikke med mange borgmestre. Det er mit indtryk, at hun selv har fingrene i suppen mht. den kommunale administration i Hvidovre Kommune og faktisk er klar over, hvad der foregår. Det er meget positivt.

Afskaf valgplakaterne

Flere politikere i Københavns Kommune, fx Troels Christian Jakobsen fra Alternativet, har foreslået at afskaffe dem, men var alligevel selv ude at hænge op, fordi de andre partier hængte op. Det er jo det rene vanvid, og vi kommer aldrig videre på den måde.

Valgplakaterne burde afskaffes, blandt andet fordi de er en enorm miljøbelastning og det er et enormt ressourcespild. Godt nok siger flere plakatophængere, at når de om tre uger piller plakaterne ned igen, gemmer de plakaterne til næste gang, der er kommunalvalg. Konklusionen må være, at vi på et eller andet tidspunkt ud i fremtiden, måske allerede om fire år, skal se på unge, der er blevet ældre.

Valgkampen føres bedre online

Det er langt mere fornuftigt at føre valgkampen online, for der er mulighed for dialog. Man kan stille politikerne spørgsmål og hvis de ellers har tid, kan man også få et svar. Har de en hjemmeside, kan de let oprette et forum, hvor de kan have dialog med potentielle vælgere. Spørgsmål og svar kan ses af alle, der besøger forummet. Budskaberne kan så at sige “genbruges” og vedkommende kan komme langt bredere ud uden at belaste miljøet eller påtage sig risikoen for at falde ned af en lygtepæl.

Det, der kan tale imod, er selvfølgelig, at kandidaterne bliver forpligtede af svarene og bliver nødt til at arbejde for det, de nu engang har skrevet, de vil arbejde for. Det bliver slut med at ændre holdning og fokus fra dag til anden. Men det er da kun godt for demokratiet?

Forskellige segmenter

Valgforskeren omtalt ovenfor anfører ganske vist, at man ved online-valgkamp rammer et andet segment. Det kan der selvfølgelig være noget om, men hvem er ikke online nutildags? Det må vitterligt være et fåtal. Kandidaterne må alt andet lige få et større publikum ved at gå online.

Valgforskeren siger også, at vi ved plakaternes hjælp bliver mindet om, at vi snart skal til stemmeurnerne. Hvis det er gået nogens næse forbi, at der er kommunal- og regionsrådsvalg den 16. november 2021, må de bo på en meget lille ø, idet datoen har været omtalt mindst de seneste ni måneder.

God søndag.

/2 Kommentarer/i /af

Sikke vi kan sammen

Sikke vi kan sammen

En glædelig morgen

Sikke vi kan sammen.

Det var en glædelig morgen at vågne op til, da jeg vågnede kl. 06. Jeg er så glad, og der atter et håb over Danmark. Måske er det fortsat sådan, at vi er en nation, der vil vores medmennesker det bedste?

55.037 mennesker har lige nu tilsluttet sig borgerforslaget “Stop tilbagesendelsen af syriske flygtninge til farlige og usikre forhold”. Da jeg gik i seng, troede jeg ikke et sekund på, at det kunne lykkes. Der manglede ganske enkelt for mange støtter: over 12.000. Jeg delte selv et par gange offentligt, alligevel troede jeg ikke på det. Herregud, hvem kan ikke dele offentligt? Men måske har mine små dumme tryk på et par taster været medvirkende? Bare en lille bitte smule?

I de sidste par timer aftenen igennem indløb en støtteerklæring hvert et sekund. Det er helt fantastisk. Bag succesen står ildsjæle som fx Carsten Jensen, men han kunne ikke gøre det alene! Mange stod bag ham. Det er meget sjældent, enkeltpersoner bør hædres alene.

Der indløber fortsat støtteeklæringer, og din erklæring er også både vigtig og velkommen. Jo flere vi er jo bedre. Har du endnu ikke støttet, er det på tide.

Dette borgerforslag har opnået 50.000 støttere inden for fristen på 180 dage.

Partierne i Folketinget skal nu tage stilling til, hvem der vil fremsætte forslaget som et beslutningsforslag i Folketinget. Forslaget bliver ikke automatisk fremsat i Folketinget, fordi det har opnået 50.000 støttere. Det skyldes, at grundloven siger, at det kun er medlemmer af Folketinget og ministre, der kan fremsætte forslag i Folketinget. Forventningen er, at forslagene bliver fremsat af de partier i fællesskab, som støtter ordningen om borgerforslag.

Når forslaget er fremsat, bliver det behandlet stort set på samme måde som andre beslutningsforslag i Folketinget. Det vil sige, at det først kommer til 1. behandling i Folketingssalen, og bagefter bliver det henvist til et af Folketingets udvalg. I løbet af udvalgsbehandlingen kan udvalget f.eks. stille spørgsmål til en minister og holde samråd med en minister om forslagets indhold. Udvalget kan også beslutte at invitere hovedstilleren og medstillerne til et møde om forslaget. Udvalget kan også ændre forslaget ved at stille ændringsforslag.

Efter udvalgsbehandlingen kommer forslaget til en 2. og sidste behandling i Folketingssalen. Her bliver der først stemt om eventuelle ændringsforslag og bagefter, om forslaget skal vedtages eller forkastes.

Det er fortsat muligt at støtte forslaget. Forslaget lukkes først for nye støttere, når Folketingets behandling af forslaget som beslutningsforslag er afsluttet.

Syrien er ikke sikkert

Det hele handler om, at Syrien ikke er sikkert. Det er ikke et sted, vi kan sende mennesker (retur) til. Vi kender til Assads fængsler og torturkamre. Det kan ikke være sandt, at en freds- og frihedselskende nation som Danmark skal sende mennesker dertil.

Da Danmark som bekendt ikke har en udleveringsaftale med Syrien, dømmes syrerne blot til ophold i såkaldte udrejsecentre, hvor de kan se ind i væggen i årevis. Det kan vi ikke være bekendt, når det er kendt, at de syriske flygtninge er både velintegrerede og arbejdsomme her i landet.

Der mangler fokus på de 97 pct. af migranterne/flygtningene, der støtter Danmark og begår sig godt her og som er i arbejde eller uddannelse til netop de fag, hvor Danmark mangler arbejdskraft, nemlig de “varme hænder”. Fokus er desværre altid på de tre pct., der begår kriminalitet eller på anden vis har adfærd, der selvfølgelig ikke er ønsket. Det er bare ikke syrerne, der begår kriminalitet. Al statistik viser, at syrerne har gjort alt, der er menneskeligt muligt for at blive en del af Danmark. Bør vi ikke på en eller anden måde “belønne” mennesker, der har gjort alt, der er menneskeligt muligt for at blive her? Kan vi sende dem tilbage til torturkamrene?

Flygtningekonventionen

Det fremgår af Flygtningekonventionen , at man kun må sende folk tilbage til hele lande, altså når det er trygt at vende tilbage. Man må ikke udtage dele af landet og påstå at det er sikkert. Men det er jo netop det, Danmark gør p.t. Vi påstår, at Damaskus er sikkert – men hvad med resten af Syrien?

Jeg begriber ikke, at vi ikke kan huse de ca. 500 flygtninge fra Syrien. Det er ca. fem pr. kommune i gennemsnit, idet vi har 98 kommuner. Det kan vi da. Hvem har ikke lige set Ærøs fortryllende indsats? Den kan streames her, hvis du fortsat skulle være i tvivl: De fremmede i Karl Oves Paradis. Vi kan, hvis vil vil! Og det vil vi vel?

Carsten Jensen og tallenes magi

Carsten Jensen skriver flere steder i dag på Facebook, at vi nu er mere end 100.000 “Sammen med det andet borgerforslag om en ny mere human flygtningelov, der fik 50.000 underskrifter i august, er vi nu 100.000, der har udtrykt vores utilfredshed med regeringens flygtningepolitik.” Det er jeg nu ikke enig i, for der er helt sikkert mange, der har skrevet under begge steder. Det har jeg fx selv, så Carsten vrøvler lidt.

 

/6 Kommentarer/i /af

Mink og Coronavirus

Mink og Coronavirus

Man skulle have været minkavler

Dette indlæg er inspireret af Mads Bech Madsens Facebookopslag tidligere på dagen samt TV Avisen 18:30 både i går og i dag om mink og Coronavirus.

Når forstadsfruerne skal være velklædte, må dyrene lide

Minkavlerne er meget skuffede over, at de ikke kan “dyrke” dyrene igen fra den 1. januar 2022, men må vente et år, fordi Statens SerumInstitut (SSI) ikke har udarbejdet en ny risikovurdering. Det er avlernes opfattelse, at der ikke længere er en risko for mennesker. Det bygger de blandt andet på, at andre lande har genoptaget “dyrkningen” af dyrene, og at man i Guds eget land vaccinerer dyrene.

Statens SerumInstitut (SSI) vurderer stadig, at det at have mink i Danmark er forbundet med risiko for mennesker af ukendt størrelse. Og set i det lys mener regeringen, at det eneste rigtige er at forlænge det forbud, som der har været i år, med et år ekstra, siger ministeren.

Venstre og Konservative er som altid meget utilfredse, men de har jo også minkavlerne som stemmekvæg, mens regeringen har flertal sammen med støttepartierne for at forlænge forbuddet, fordi der i følge SSI er en risiko, herunder en risiko for nye mutationer, der muligvis kan smitte mennesker. Jeg spørger mig selv, hvem der mon har mest forstand på Coronavirus og mutationer: SSI eller en tilfældig minkavler i gummistøvler?

Tænk om forstadsfruerne skulle gå over til uldfrakker eller dynejakker? Det ville ikke klæde dem. Derfor må vi acceptere et dyrehold/erhverv, der tillader, at nogle dyr lever deres korte liv i bure så små, at de ikke engang kan vende sig om. Jeg mener, det er dyreplageri og burde forbydes uden videre. Det er ganske enkelt noget svineri!

Minkavlerne føler sig konstant forsmåede

I gårsdagens TV Avis 18:30 var der et interview med en minkavler, der udtalte, at de “var blevet så utrolig dårligt behandlede”. Jeg kom på en eller anden måde til at tænke på, at de fik 18 milliarder kr. i erstatning! Det er vel ikke ligefrem den ringste behandling, man kan forestille sig? Dyrene bliver dårligere behandlede. Det var såmænd dem, der skulle have en erstatning i den størrelsesorden.

Det ville være fuldstændig absurd at begynde på at vaccinere minkene! Går avlen i gang igen, vil der lynhurtigt være tale om millioner af dyr.

Regeringen har håndteret pandemien på fornemste vis, den ros skal de have, og det ville være fuldkommen sygt at åbne for initiativer, der evt. kunne risikere at medføre en stigning i smitten og nye mutationer, som vi herefter skal kæmpe med. Folk er jo så glade for at kunne droppe mundbindene og atter komme til fitness eller på busrejse. Vil de mon gerne have restriktionerne tilbage af hensyn til de velklædte fruer?

 

Mink og Coronavirus