Min far havde taget 11 ugers barselsorlov

Min far havde taget 11 ugers barselsorlov

Jeg er slet ikke i tvivl

Min far havde taget 11 ugers barselsorlov

Jeg er tilhænger af EU, har altid været det og vil vedblive at være det. Jeg tror på, at landene kan mere sammen end hver for sig. Selvfølgelig kommer der af og til nogle regelsæt, hvor vi Danmark må tage os til hovedet, men som giver god mening i andre medlemslande. Sådan er det at forpligte sig i fællesskab. Et eksempel er kravene til ganske almindelige ejere af hjemmesider i form af Cookiedirektiv og GDPR. På den anden side er der sat fokus på, at det er brugernes data, og vi har forpligtelser overfor brugerne.

Lige i øjeblikket er der to emner, hvor fællesskabets regler er umådeligt positive:

  1. Kvoter for hvor mange torsk der må fanges, også selv det var noget fisker Jensen “kom til” i form af bifangst. Der er tale om voldsomme beskæringer. De sikrer imidlertid, at der om bare 10 år stadig er en eneste torsk i Østersøen. Mener man noget med biodiversitet, er man nødt til at være positiv overfor direktivet.
  2. Orlovsdirektivet, der sikrer fædrenes ret (og pligt) til 11 ugers orlov. Danmark har valgt at implementere mindst muligt af direktivet ved fx at undtage selvstændige fra det man også kunne kalde “pligten til barsel”. Det var Venstres krav for at stemme for det danske lovforslag. De henter jo i vidt omfang deres stemmer fra selvstændige lønmodtagere.

Nogle radikale politikere, fx Julie Herdahl Molbech, er fortørnede og mener ikke, fædrene har fået ret og pligt til mere orlov, men at mødrene har fået stjålet 11 uger af deres orlov. Sikke noget vrøvl. Det er begge forældres barn, så selvfølgelig skal de begge deltage i pasningen, og barnet skal nok få noget at spise, selvom mælken ikke render ud af en brystvorte. Sutteflasken har været opfundet i mange år.

I forhistorisk tid havde fædre ingen rettigheder

Stegemüller, Jørgen og Stegemüller Hanne B. ca. 1966

Stegemüller, Jørgen og Stegemüller Hanne B. ca. 1966

Jeg er adopteret, og det var min far, der ville adoptere og pressede på for at få adoptionssagen kørt igennem, inden han blev 40 år, som på det tidspunkt var aldersgrænsen for adoption. Nu om dage må der ikke være mere end 42 år mellem forældre og barn, hvis der er tale om danske børn.

Da de havde hentet mig fra børnehjemmet, var hans rettigheder i og for sig udspillede.

Han var direktør for en tekstilfabrik og havde nok at se til i dagtimerne og vist også ofte i aftentimerne, men der var jeg med, når han skulle “en smut ned på fabrikken og se til arbejderne”. Jeg blev tidligt opdraget til at være arbejdsnarkoman.

Jeg er fuldstændig overbevist om, at havde der dengang (1966) fandtes et EU-direktiv, der havde sikret hans grundliggende rettigheder og muligheder for at være en nærværende far i flere uger, havde han benyttet sig af muligheden. Jeg tror ikke, han havde set det som en forpligtelse men som en rettighed.

Dengang havde mænd ingen rettigheder over deres børn. Det har de endelig fået; der er gået et halvt århundrede siden dengang, men bedre sent end aldrig. Kvinderne “ejer” trods alt ikke børnene.

Det er fint, det bliver en forpligtelse

Det er kun godt, at fællesskabet i form af EU griber ind, når landene og folkene i landene åbenbart ikke selv kan finde ud af, at børn har behov for både en far og en mor, og når der sikkert er masser af arbejdsgivere, der har rynket på næsen, når hr. Hansen er kommet og sagt, at nu ville han gerne på (mere) barsel, end de to uger, han allerede havde ret til. Nu er der bare ikke noget at gøre og arbejdsgiver må finde en løsning på den manglende ressource i de uger.

Mon ikke også det kan gå? Kvindernes arbejdsgivere har jo da i årevis løst problemet med, at de var væk ca. et år.

Hvad nu med det barn, nogle mener skal ammes op til to år?

Det er for det første forrykt og unødvendigt at amme sit barn i op til to år. Muligheden for amning forkortes ganske rigtigt, men overgangen fra brystvorte til sutteflaske må familien kunne finde ud af at planlægge, når den mener sig i stand til at tage vare på den endnu større opgave at forvalte et helt nyt menneskeliv.