B for blog
“B”: et bogstav med mange muligheder
Jeg har alskens kvaler med at vælge tema for bogstav B i bogstavlegen. B inspirerer til “billeder”, “børn”, “backup” og “blog”; sidstnævnte løber med sejren. I skal dog lige have et eksempel på billeder af børn fra Tanzania, hvor jeg netop har været. Mark er i gang med at hjælpe mig med mit galleri, så jeg kan få vist alle billederne, og jeg kan næsten ikke vente – måske barnligt?
B for Blog: Jeg startede min første blog i maj måned 2005 og den handlede – også – om alt mellem himmel og jord. Desværre er der ikke bevaret ret mange af de første poster, for det lykkedes mig at mistet det overordnede password til mine egne poster! Først fra december 2005 er der kontinuitet i de bevarede poster. Så fulgte en række år med to forskellige blogs, fordi jeg ville holde min almindelige blog fri for slægtsforskning, og senest har jeg så i foråret 2010 fået det hele lagt sammen igen.
Jeg prøver at holde kontinuitet i posterne, og jeg prøver at få skrevet minimum et par poster pr. uge, men det er ikke altid det lykkes. Til tider spørger jeg mig selv, hvorfor jeg blogger og bruger så meget tid på det, og svaret er vist egentlig bare, at det er det almindelige kvindelige “meddelelsesbehov”.
Bloggen er en genial måde at formidle på, og jeg har haft meget glæde af at bruge bloggen som et ugentligt nyhedsbrev i min slægtsforskning. Før internettet var det ikke forundt hvem som helst at udtrykke sig over for en bredere skare om stort og småt, der optager en. Stort set dagligt læser jeg andres blogs og kommenterer poster hos dem, og jeg synes, det bringer mig i kontakt med mennesker på en skøn måde. Det er mennesker, jeg formentlig aldrig ellers ville have mødt, men cyberspace bringer mennesker sammen i nye konstellationer og har fx bragt mig til en lille græsk ø, som jeg aldrig ville have fundet uden Eric. Det er en myte, at internettet fjerne mennesker fra hinanden!
Mine poster er for tiden ca. 300 ord lange (dette indlæg er en undtagelse), for det er min fornemmelse, at de godt 300 ord er det mine læsere trives med, og jeg vil gøre rigtig meget for at holde på mine trofaste læsere. Man skriver jo trods alt ikke bare “ud i luften”, men til dem man ved kommer igen og igen – og for disse skal der gøres noget særligt.
Lige nu har jeg i alt 1.700 kommentarer; heraf er halvdelen mine egne svar på andres kommentarer. Det vil sige, at lidt over 800 gange er der mennesker, der har orket at sætte sig til tastaturet og at forholde sig til det skrevne ord. Det er jeg rigtig glad for. Kommentarer betyder alt for en blogger – så ved man, at der er nogle i den anden ende.