/2 Kommentarer/i , /af ,

Mit 20 års jubilæum som slægtsforsker

Mit 20 års jubilæum som slægtsforsker

Et jubilæum

Mit 20 års jubilæum som slægtsforsker

Jeg er ganske sikker på, at det i dag er 20 år siden, jeg første gang var på arkiv. Det er således 20 år siden, jeg betrådte arkivaliernes fantastiske sti for første gang. Det er der grund til at fejre, for det har betydet uendeligt meget for mig. Desværre måtte jeg grundet sygdom holde nogle års pause, så man kan ikke sige, at jeg har slægtsforsket i 20 år. Pausen varede nogle år, men jeg er ikke klar over hvor mange.

Der er sket meget på de 20 år. Det vigtigste er naturligvis fremkomsten af arkivalier online (AO), der er Rigsarkivets største læsesal. Før AO havde jeg kun adgang til originale kilder lørdage, ferier og afspadseringsdage og mine fund fra dengang bærer præg af, at der måtte prioriteres. Det betyder fx, at jeg ikke noterede faddere, for det tog for lang tid. Jeg noterede, hvad der var nødvendigt for personidentifikationen men heller ikke mere. Nu kan vi sidde hjemme og blive kloge på stamdata og så gå på arkivet efter noget mere “intelligent”. Det er fantastisk.

Bortset fra det savner jeg de fællesskaber, der opstod, når vi stod på trappen i Viborg eller foran døren på Jagtvej og ventede på at blive lukket ind lørdag morgen. Der lærte jeg mange dedikerede genealoger at kende. Venskaber og fællesskaber opstod der. Dem savner jeg! Jeg lærte meget foran de to døre. Snakken gik: “har du prøvet at …?”, tips og idéer gik fra de erfarne til os uerfarne. Nu sker det selvfølgelig meget hurtigere på nettet og det er skønt, men det interpersonelle aspekt mangler.

Uenighederne med Hans H. Worsøe

Den første bog om slægtsforskning, jeg købte, var “Politikens håndbog i slægtshistorie” af Hans H. Worsøe (4. udgave, 1. oplag 2001). I min står “12/2002”. Jeg var – og er – uenig med ham på to punkter:

  1. Side 97: “Man bør være kommet så langt med at læse gotisk håndskrift at man uden besvær kan læse det meste af en almindelig skriftside, inden man første gang aflægger besøg på et arkiv”. Jeg tænker, at så var man jo aldrig kommet hen på arkivet. Han har selvfølgelig ret i, at medarbejderne på arkiverne ikke kan bistå med at læse banaliteterne, men man kunne jo ikke sidde hjemme og øve sig på ingenting. Øvelsen kom (og kommer stadig) fordi man sidder med en kilde, man ikke kan tyde. Nu til dags kan man spørge i forskellige genealogiske fora og på den måde kan man blive bedre til at læse, hvad der blev skrevet før 1875.
  2. Side ? Jeg kan simpelthen ikke finde det igen trods flere gennembladringer, men jeg ved 100 pct. sikkert, at han skriver, at fx en adoptivfamilie ikke hører hjemme på anetavlen. Det er jeg lodret uenig med ham i og det har altid provokeret mig. En anetavle er ikke kun dem, man er blodsbeslægtet med. Det er også der, hvor man føler, man hører til og kender historierne, skrønerne og detaljerne, fordi man er vokset op der. Jeg føler mig 100 pct., som en Stegemüller, hvilket jeg er enormt stolt af, men blodets bånd vil gøre, at jeg er halvt Jørgensen og halvt Nielsen. De mennesker har jeg bare ikke ret mange følelser for og deler kun en ganske lille smule historie med. I nutidens slægtsprogrammer håndteres det let!

Bortset fra det er “Politikens håndbog i slægtshistorie” en fantastisk bog og Worsøe skriver jo i vidt omfang om forhold, der ligger 100 år eller mere tilbage, og de ændrer sig jo ikke. Derfor bliver bogen ved at have gyldighed. Hvad han skriver om internet osv. er selvfølgelig forældet, men det kan man så bare springe over.

Nygaards sedler

Sammen med Merete Nielsen og 35-40 andre indtastere stod jeg for digitaliseringen af Nygaards 425.000 sedler. Det var et hamrende godt projekt. Vi private og Statens Arkiver stod sammen om at digitalisere Nygaards livsværk. Ordet “Crowdsourcing” var ikke opfundet dengang, men sådan ville vi kalde det i dag. Har man slægt i det jyske med et lidt specielt efternavn er Nygaards sedler et godt sted at starte.

Dansk KirkegårdsIndex (DKI)

Sammen med min ven Leif Sepstrup fra Herning startede jeg Dansk KirkegårdsIndex (DKI). Projektet blev aldrig den succes, vi havde forestillet os. Jeg er ikke helt klar over hvorfor, men jeg vil tro, det skyldtes for store krav til bidragyderne. Det var muligvis for svært at forstå, hvordan man selv skulle oprette en hjemmeside, hvor gravsten og data blev vist, selvom jeg/vi leverede tydelige brugsanvisninger. Når jeg ser tilbage på det, tænker jeg også, at der er noget mere eller mindre manisk over at ville forestå digitaliseringen af samtlige danske gravsten … Nåh, men det var det.

Og hvad så nu? Hvad er fremtiden?

Man spørger vel altid sig selv om, hvad der så skal komme? Hvad næste skridt er? Jeg ved ikke, hvad de andre laver, men for mit eget vedkommende perfektionerer jeg mine egne data og hjælper gratis folk i gang med TNG.

Angående egne data skal ringen sluttes her: Jeg har besluttet at gennemgå min slægtsfil fra ende til anden for at supplere med alle de data, der nu er tilgængelige på nettet. Indtil videre har jeg gennemgået 307 personer (ud af 4.801) og fundet virkelig mange supplerende data og rettet et ukendt antal Gårdmænd til Husmænd. Opgaven er enorm, men jeg kan godt lide den. Mange elsker en enorm database. Jeg elsker en database baseret på kilder, logiske overvejelser og ikke-fund.

Ikke-fund er også et fund, og jeg savner utrolig meget, at slægtsforskere angiver deres overvejelser (han burde være død her, fordi …) og ikke-fund (ikke død i x-, y-, z-sogn). Det ville helt sikkert bringe slægtsforskningen et par skridt nærmere Nirvana. Og jeg kan slet ikke se nogen grund til ikke at angive disse overvejelser og fund. Det ville være en sund måde at samarbejde på.

Jeg savner, at slægtsforskere angiver deres kilder. På MyHeritage findes mange data og nogle af dem er måske valide, men hvorfor findes der ingen kilder?

DNA i slægtsforskningen …

Det næste, vi skal forholde os til, er DNA i slægtsforskningen. Selv har jeg det sådan, at det er noget mystisk noget, som jeg har svært at have med at gøre og samtidig lytter jeg til de med erfaring, som siger “DNA lyver ikke”.

Jeg er tryggere ved de skrevne kilder, som jeg har studeret i ca. 20 år. Men for pokker hvis det er nu sandt at “DNA lyver ikke”? Jeg har tænkt mig at undersøge, hvad det har med mig at gøre. Er svaret: “ingenting” er det også fint, men det skal tjekkes og det er spændende. Om 20 år vil DNA være noget, vi tror på og det er måske der, slægtsforskningen er op vej hen? Uha – der er langt tilbage til lørdagen på trappen i Viborg og foran døren på Jagtvej.

Slægtsforskning er imidlertid kommet for at blive i mit liv.

Slægtsforskning er ikke en hobby – det er en lidelse

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Måske har jeg alligevel ikke spildt livet?

Måske har jeg alligevel ikke spildt livet?

Måske har jeg alligevel ikke spildt livet?

Tirsdag den 17. august 2021: Jeg har ikke haft internetforbindelse siden kl. ca. 15:03, hvor den sidste mail tikkede ind. Jeg har været helt elendig og næsten afskåret fra omverden. Elendig service fra YouSee., som jeg prøvede at ringe til. Fem gange fortalte de mig, at jeg skulle vælge et andet netværk på PCen, men jeg har ikke andre netværk end det kablede – og havde jeg haft det, havde jeg nok selv fundet ud af at trykke på ikonet.

Kort efter samtalen kom der besked om, at der var tale om en generel fejl. At de først rykker ud for at fejlsøge og reparere dagen efter er ganske enkelt ikke godt nok.

Retfærdigvis skal det dog siges, at jeg aldrig har oplevet det før i de snart 14 år, jeg har boet her. Et kabel kan vel knække for selv den bedste?

Og så til sagen

Uanset det næsten er en heldagsudflugt at komme til Holbæk og retur, når man skal med bus i begge ender, var det fantastisk at se psykologen igen. Hun kan altså noget, og hun har en fremragende hukommelse.

Årsagen til rejsen til Holbæk var angsten for at dø, der stadig rumsterer og især gør væsen af sig hver tredje mandag til ECT, skønt jeg jo må tro på, at der aldrig er nogen, der ikke er vågnet op igen. Sidst var det så galt, de var på grænsen til ikke at ville bedøve mig, fordi blodtrykket var alt for højt.

Når man er så bange for døden, kan det være fordi, man er bange for, man fik for lidt ud af livet (”Om lidt blir her stille. Om lidt er det forbi. Fik du set det, du ville, fik du hørt din melodi?”). Er jeg klar, eller er jeg ikke klar? Jeg er bange for at ligge et eller andet sted, (de fleste ligger vel ned?) og vide, at der en halv til en hel time tilbage, og tænke, at jeg forvaltede mine år forkert, at jeg så at sige ikke satte noget aftryk og fx ikke havde haft betydning for nogen. Man har kun én chance.

Letkøbt kan man sige, at det så kunne handle om mangel på relationer – jeg hopper bare ikke på det. Jeg har ikke noget imod andre mennesker, jeg har bare ikke så stort et behov for dem.

Det bliver en proces

Psykologen kan, selvom hun er dygtig, ikke servere løsningen for mig, hvilket jeg heller ikke forventer. Hun kan derimod vende op og ned på mine tanker. Hun kender indgående til min tænkning og er ikke bange for at udfordre mig. Det er umådelig godt, og jeg profiterer af at have kendt hende i årevis.

Hvis det bare drejede sig om, at jeg skulle tænke mig om, kunne jeg spare både rejsen og gebyret, for jeg har vendt og drejet dødsangsten inde i hovedet i mange uger, og så havde jeg nok selv fundet et svar.

Hun tegnede en grovskitse over mit hidtidige liv. Den var faktisk god med de vigtigste milepæle.

Opgaven, jeg glæder mig til at gå i gang med, er at lave en mere detaljeret tidslinje, hvor jeg på en eller anden måde får skabt et meget mere nuanceret billede af hele mit liv med de op- og nedture, der hører til alle menneskers liv.

Eksempler: Jeg plejer at sige, at fra 1990, til jeg i 2013 blev fyret fra Moderniseringsstyrelsen pga. sygdom, mærkede jeg ikke mig selv og plejede udelukkende karrieren. Det er bare ikke hele sandheden. Her er nogle håndgribelige eksempler:

  1. Jeg var en endog meget aktiv roer fra sommeren 1990 til hen på foråret 1992, hvor et bedre job trak i mig. Roningen medførte mange relationer, men det blev for klemt at sidde i en toer eller firer med styrmand. Retrospektivt er det forståeligt.
  2. I februar 2003 (helt præcist den 3.) begyndte jeg at slægtsforske og investerede mange nætter og alle fridage i det vist nok indtil 2013. Det medførte et stort netværk med andre engagerede mennesker og store projekter (fx digitalisering af samtlige gravsten i Danmark og digitalisering af 325.000 håndskrevne sedler i et samarbejde mellem 35 frivillige og Rigsarkivet), mange nyder godt af den dag i dag.
  3. I 2009 havde jeg en tæt relation.

Jeg havde taget fat på opgaven allerede tirsdag aften, hvis jeg ellers havde kunnet komme på nettet og hente en skabelon til at lave tidslinjer i PowerPoint. Jeg vil begynde i god tid for at få flest mulige facetter med. Når jeg arbejder på ting, jeg synes er spændende og vigtige og gerne vil detaljere, er det godt at starte i god tid, fordi underbevidstheden arbejder og løbende justerer hukommelsen.

En kuvert med påskriften ”Vedr. job”

Der er ryddet op i skuffer og skabe, så der bliver mindre for viceværten at gøre. Der er vel ikke andre til at rydde op efter mig? I den forbindelse fandt jeg i en arkivkasse en kuvert med påskriften ”Vedr. job”. Den rummede blandt andet en bunke anbefalinger, som ikke var ringe. Jeg har været en okay kollega og medarbejder; det er også at sætte et aftryk, og det er også at have en form for relationer. Det har så været den form for relationer, jeg havde behov for, og en måde at løse det problem, en psykiater på skrift i 2019 har kaldt ”relationelle udfordringer”.

Bagsiden af medaljen var, at der, på vanlig statslig vis, var alt for mange ”interessetimer” knyttet til det.

Efterskrift

Forhåbentlig kan jeg offentliggøre dette på hjemmesiden i morgen onsdag efter min samtale med præsten, når YouSee en gang er kommet i arbejdstøjet.

Efterskrift 2

13:30 har jeg atter forbindelse til verden omkring mig. Så dejligt! Nu kan jeg komme i gang med tidslinjen.

 

/6 Kommentarer/i , /af ,

Godt nytår!

Godt nytår

Jeg ved ikke, om man kan tillade sig først at ønske “Godt nytår” den 2. januar, men jeg gør det alligevel. Godt nytår til alle mine læsere og kommentatorer! Jeg håber, I alle sammen er kommet godt ind i 2011. Jeg håber, Eric tilgiver mig for at have lånt den lille animerede gif hos ham.

Jeg har haft en fin og fredelig jul og et ditto nytår. Jeg har ingen nytårsforsætter, men der er et par ting, jeg vil prøve på 🙂

For det første vil jeg prøve på at være mere trofast overfor min blog. På den anden side ved jeg godt, at der er lange perioder, hvor jeg egentlig ikke synes, jeg har så meget at berige verden med på skrift. Noget i mig bryder sig ikke om at offentliggøre uinspirerede poster.

For det andet skal jeg have gang i min slægtsforskning igen. Efter vi gjorde det store projekt med Nygårds sedler færdigt har jeg ikke rigtigt kunnet komme i gang med min egen slægtsforskning igen. Jeg har 4.346 personer i min database, og jeg har simpelthen ikke kunnet finde en indgangsvinkel til at se på nogen af dem igen. Hvor skulle jeg ende og begynde, hvem skulle jeg gribe fat i?

Nu har jeg fundet vinklen: Jeg gennemgår dem alle sammen fra nummer 1! Jeg er nået til nummer 79… Indtil videre er det meget tilfredsstillende at se på det hele igen, for blandt andet kan jeg jo konstatere, at der er nogle af de gamle gåder, der pludselig lader sig løse, fordi jeg nu kan læse, hvad der står. Min database er sat op således at den fylder ledigblevne numre ud, og på en eller anden måde, er alle mysterierne tilsyneladende kommet til at ligge forrest. Nogle af gåderne kan jeg stadig ikke løse, men jeg har syv års erfaring og der er kommet meget mere slægt på nettet siden jeg begyndte at slægtsforske – bare det at alle kirkebøgerne nu er tilgængelige online er en kæmpe hjælp.

I morgen venter et nyt arbejdsår, som jeg imødeser med nogen spænding, da jeg skal have tre nye databaser i gang, fordi vi har omstruktureret og fusioneret vores to største styrelser til en stor og samlet Naturstyrelse. Det skal nok give en del turbulens, men jeg håber, jeg har styr på min del af butikken.

Således forsinket ønsker jeg endnu engang Godt nytår og velkommen i 2011!

/5 Kommentarer/i , /af ,

vendelboarkivet.dk

Nygårds sedlers lillebror er nu på nettet på adressen www.vendelboarkivet.dk

For snart meget lang tid siden skrev jeg om et projekt, som jeg for sjov kaldte “Nygårds sedlers lillebror”. Projektet er nu en realitet, og jeg er blevet bedt om at bringe nedenstående og det vil jeg selvfølgelig meget gerne gøre, for det betyder jo, at de gode vendelboere regner med, at min side bliver set og læst af mange med interesse for historie og seddelarkiver. Tak for tilliden.

Den 4. Juni 2010 blev www.vendelboarkivet.dk officielt indviet ved en festlig reception på Historisk Arkiv i Hjørring.

Omkring 80 personer var mødt op, og museumsdirektør Mogens Thøgersen fortalte om selve Postmester T. M. Sørensens arkiv, og Oldermand fra Arkivlauget Asger  Bruun orienterede om projektet med digitaliseringen af kartotekskortene, samt om de fremtidige planer.

Internetportalen er blevet godt modtaget. Der er modtaget adskillige e-mails med supplerende oplysninger samt forslag til forbedringer af forskellige funktioner.  Som en sidegevinst har flere brugere tilbudt kopier af arkivalier og fotos, som efterfølgende vil blive arkiveret på Historisk Arkiv i Hjørring, som derved får udvidet deres samling.

Projektgruppen arbejder fortsat på, at få færdigscannet og indtastet de sidste vendsysselske sogne – der mangler stadig ca. 15000 kort – men når sommeren går på hæld, skulle vi gerne være færdige, og klar til at tage fat på de navnebaserede kartotekskort.

Et stort tillykke med det flotte resultat og tak til “lillebrors forældre” skal der lyde herfra. Det er så herligt, når nogle beslutter sig for at gøre noget ved sagen og tager skeen i egen hånd (eller hvad det nu hedder).