, ,

En dag i supporten

Computeren og dens betjening er stadig ukendt land for nogle. Læs hvad helpdesken kan blive udsat for.

Jeg fik følgende tilsendt på en e-mail i dag, og jeg må sige at jeg lo højt – så højt at afsenderen kunne sidde på sit eget kontor og høre det. I skal nu også have fornøjelsen:

Supporten: Hvad kan jeg hjælpe dig med?
Kunden: Jeg er i gang med at skrive min første mail og jeg har skrevet bogstavet a – hvordan får jeg den lille cirkel rundt om den?
Supporten: Er cursoren der stadig?
Kunden: Nej, jeg er alene her.
————————————————
Kunden: kan ikke koble mig på netværket…
Supporten: Er du sikker på du har skrevet det rigtige password?
Kunden: Ja, jeg kiggede på da min kollega loggede sig på.
Supporten: Kan du fortælle mig hvad passwordet var?
Kunden: Det var fem små stjerner.
————————————————
Supporten: Nu skal vi se hvordan dit system ser ud. Klik på “Min computer”
Kunden: Men hvordan skulle jeg kunne gøre det herfra??
————————————————
Kunden til HP supporteren: Min laserprinter fungerer ikke!
Supporten: Hvilken model har du?
Kunden: Det er en HP
Supporten: Ja, det kan jeg forstå, men er det en sort/hvid printer?
Kunden: Nej, den er beige.
————————————————
Kunden til TDC supporten: Jeg har købt Internet og vil have hjælp!
Supporten: OK, hvor langt er du kommet i installationen?
Kunden: Jeg har pakket Internettet ud af æsken.
Supporten: OK, har du koblet alle kabler til og tændt din computer?
Kunden: Tændt computeren? Jeg har ikke nogen computer, jeg har købt Internet!!
————————————————
Kunden: Min computer hænger.
Supporten: Har du mange åbne vinduer?
Kunden: Nej, men døren står lidt på klem….
————————————————
Kunden: Min skærm flimrer.
Support: Hvilken model er det?
Kunden: Hvordan kan jeg se det?
Support: Det står sikkert på et mærke bag på skærmen?
Kunden: Jeg fandt det…. Det er en Danger 220V.

6 Svar
  1. Ellen
    Ellen siger:

    Hahaha – jeg elsker simpelthen den slags historier 🙂 Har lidt på fornemmelsen, at nogle af dem er konstruerede, men de er lige gode af den grund, og som du skriver, er det det utroligste, folk kan finde på og/eller forestille sig om computere.
    Jeg støver ofte rundt på nettet for at finde nye forsyninger – har du hørt denne?
    Supp.: “Hello. What can I do for you?”
    Woman: “Yes… you see, I’ve got this new software, an’ I’ve got a little problem with it…”
    Supp.: “What kind of problem?”
    Woman: “Eh, you see… when I put the disk in the slot, it says ‘Install and run’ – and I’m too old to run!”

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Ellen – jeg er også vild med support-historier, formentlig fordi jeg genkender min egen hverdag i dem. Jeg kendte ikke den, du sendte; den er også skøn. Jeg ser den gamle dame for mig som ikke aner, hvordan hun nu skal få installeret sin software 🙂

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      Ja jeg kender den godt, men mange tak for linket, for det har jeg netop haft ledt efter!

  2. Eric
    Eric siger:

    En af mine venner arbejdede for ca. 20 år siden som IT supporter hos kommunen og bedyrede, at det ind imellem skete, at nogen ringede med:

    Der står: “Press any key”, men hvor sidder den henne?

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Eric – ja det skal nok passe. Folk spørger om det mest utrolige! Der er også den med damen, der ringer til supporten, fordi hun skal holde CTRL, ALT og DEL nede. Hun siger, “nu ligger jeg ind over tastaturet og holder alt nede, men hvordan skal jeg så samtidig kunne trykke ctrl og del?”

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.