Indlæg

, ,

Regler om katte – både eksisterende og ønskelige

Katte-jura

Regler om katte – både eksisterende og ønskelige

Der findes overraskende få regler om, hvordan vi skal holde katte i Danmark. Nogle af de bedste bestemmelser om kattens trivsel gælder endda kun erhvervsmæssigt kattehold. Her ser jeg nærmere på reglerne, på dem der efter min mening burde gælde alle katteejere – og til sidst får Jason og Josephine selv ordet. De har naturligvis også et par krav til lovgiver.

Eksisterende regler – flere af dem burde bestemt også gælde private hjem

Der findes kun ganske få regler om katte, hvilket kan undre. Når man tænker på, hvor mange katte der findes her i landet, burde deres forhold være langt bedre reguleret. Hundes forhold er lang bedre regulerede.

Mange af reglerne herunder gælder kun for erhvervsvirksomhed, men da de er helt basale for kattens trivsel, burde de også gælde private hjem.

1) Tidligere fandtes en “killingebekendtgørelse”, men reglerne findes nu i Bekendtgørelse nr. 647 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af katte af 31. maj 2023. Heraf fremgår det af § 6, stk. 1, at en killing skal være mindst 12 uger, før den tages fra moderen. Det er altså en nedre grænse.

I ugerne sammen med moderen og kuldsøskende foregår en meget vigtig social og adfærdsmæssig udvikling. Killingen lærer blandt andet at omgås andre katte, aflæse deres signaler, regulere leg og aggression og håndtere frustration. Legen med søskende er altså ikke bare nuttet tidsfordriv. Når en killing bider for hårdt eller bliver for voldsom, får den omgående et svar fra den anden killing. På den måde lærer den grænser.

Overholdes reglen ikke, risikerer man en kat, der slet ikke kan begå sig, hverken sammen med andre katte eller mennesker.

Jason og Josephine var 12 uger og 4 dage gamle, da de kom kørende fra Fyn i egen bil med transportkasse 🙂

Jason ser ovenikøbet ud til at mene, at han har haft kørekort i årevis, mens Josephine holder øje med, om han overholder færdselsloven. 🚗🐈🐈‍⬛⚖️

Jason og Josephine ved Storebælt den 30. juli 2026

2) Katte må som hovedregel ikke holdes i bur, jfr. § 3. Undtaget er dog, hvis der er tale om transport fx til dyrlæge, udstilling el.lign. Hvis den skal transporteres, skal transportkassen have fast bund, jfr. § 3, stk. 2.

Jeg undrer mig over, at der sælges massevis af transporttasker, hvor bunden ikke kan være særlig fast. Mine katte har en ret god transportkasse med fast bund, hvor de sagtens kan ligge, sidde, rejse sig og vende sig rundt. Jeg håber, den er stor nok, også når de bliver voksne.

3) Hele kapitel 7 drejer sig om erhvervsmæssig virksomhed. Kapitlet burde også gælde private, da bestemmelserne er helt basale for kattens velbefindende. Kan man ikke tilbyde katten disse forhold, må man undlade at holde kat.

Der må højst avles 3 kuld killinger pr. 24 måneder pr. hunkat, jfr. § 21, stk. 2.

§ 22. Foder skal opbevares hygiejnisk og utilgængeligt for dyr.

Stk. 2. Mad- og drikkeskåle samt kattebakker skal holdes rene, og afvaskning af skålene og kattebakkerne skal ske uden for kattenes opholdsrum.

Stk. 3. Mad- og drikkeskåle må ikke placeres umiddelbart op ad kattebakker.

4) Bestemmelserne i §§ 27 og 28 finder også anvendelse på private boliger, men findes i kapitel 7, dvs. at der stadig er tale om erhvervsmæssig virksomhed. Reglerne burde gælde alle private hjem.

§ 27. Kattenes opholdsrum skal være indrettet sådan, at hver kat har mulighed for en uforstyrret og naturlig indtagelse af foder og frisk vand.

Det er vigtigt, at man ikke forstyrrer katten, når den spiser. Katte er evolutionært indrettet til at spise forholdsvis små byttedyr og dermed mange mindre måltider. Under selve måltidet er katten samtidig i en situation, hvor dens opmærksomhed er rettet mod maden. Den har derfor behov for at kunne spise uden at skulle holde øje med, om en anden kat, et menneske eller noget andet nærmer sig og udgør en trussel.

Stk. 2. Kattene skal til enhver tid have adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde.

§ 28. Kattenes opholdsrum skal i størrelse og indretning tilgodese dyrenes behov for bevægelse og naturlig udfoldelse. Kattenes opholdsrum skal indeholde et beriget miljø, der som minimum består af legeredskaber, mulighed for at søge skjul og hvæsse kløer. Kattene skal have mulighed for at udnytte opholdsrummets højde i flere niveauer.

Stk. 2. Kattene skal have adgang til passende hvilesteder i flere niveauer. Hvilestederne må ikke være udsat for træk, kulde eller varme, der medfører ubehag for kattene.

Jason oppe under loftet

§ 30 stk. 2 befinder sig også i kapitel 7 men burde gælde for alle katte. “Katte skal, fra de er 14 dage gamle, dagligt have menneskelig kontakt i mindst 15 minutter udover kontakten i forbindelse med fodring, pleje eller lignende af killingerne.”

5) Nogle mennesker har den sære opfattelse, at de må skyde eller på anden vis aflive en kat, der kommer ind på deres grund. Det er noget eklatant vrøvl! Bekendtgørelse nr. 812 af lov om mark- og vejfred fra 13. juni 2023 regulerer forholdet.

§ 14, stk. 3 lyder “Nedskydning eller anden direkte på drab af katte og tamkaniner sigtende fremgangsmåde må ikke foretages, medmindre dyret angriber andre husdyr eller frembyder nærliggende fare for person eller ejendom.”

Det er nok meget vanskeligt at leve op til undtagelsesbestemmelsen om “nærliggende fare for person eller ejendom”.

Ønskelige regler

Udover de ovenfor nævnte regler, der også burde gælde private ejere/hjem, burde nedenstående også være gældende:

1) Krav om neutralisering af katte: Der findes alt for mange herreløse og uønskede katte. Katte formerer sig hurtigt: En hunkat kan få flere kuld om året, og hendes killinger kan selv blive kønsmodne allerede få måneder senere. Derfor burde udgangspunktet være, at katte neutraliseres, medmindre de anvendes til ansvarlig og registreret avl.

2) Krav om 14 dages “barselsorlov”, når katten kommer til et nyt hjem: En kat, der flytter til et nyt hjem, får ændret hele sin kendte verden på én gang. Den skal lære nye mennesker, lyde, lugte, rum og rutiner at kende og finde ud af, hvor den kan spise, drikke, sove, gemme sig og gå på bakken.

Især for en killing, der samtidig har forladt sin mor og typisk også sine kuldsøskende, er det en stor omvæltning. De første uger bør derfor foregå med ro, tryghed og mulighed for gradvis tilvænning. Samtidig kan den nye ejer holde øje med, om katten spiser, drikker, tisser og i øvrigt trives.

Derfor bør man efter min mening tage 14 dages “barselsorlov”, når en kat flytter ind.

3) Krav om årlige kontroller hos dyrlægen, så sygdomme kan opdages og behandles i tide.

4) Jasons og Josephines egne ønsker til et kommende regelsæt 🙂 :

a) Vi har ikke pligt til at løbe efter enhver henkastet mus, bold eller andet legetøj.

b) Vi har krav på min. 65 pct. af sengen. Mennesket har højst krav på 35 pct.

c) Vi har krav på papkasser og håndvaske af passende størrelse, hvor vi kan tage 1-5 lure pr. dag. Med “passende” menes, at vi lige kan presse os derned og således være omsluttede om hele kroppen.

d) Vi har krav på punktlig servering af alle måltider, da vi ellers befinder os på sultegrænsen.

e) Vi har krav på daglige godbidder, snackbites m.v. Vi har krav på, at de ikke alle kræver hjernevirksomhed.

f) Vi har krav på mave-nus, når vi vågner af en lur og har strakt alle muskler. Nogle mener, vi ikke bryder os om det. Det skal vi nu nok selv bestemme.

g) Vi har krav på at hjælpe med husholdning, udpakning af varer m.v. efter eget ønske.

h) Vi har ikke pligt til at svare på alle mulige dumme spørgsmål som fx “Har du sovet godt?”, “Hvad laver du nu?”, “Kan I nu ikke lege med hinanden?”, “Nårh, skulle du have lidt vand, var du så tørstig?”, “Nårh, er du sulten?” el.lign.

i) Vi har krav på at sove uforstyrret, så længe vi vil.

j) Vi har krav på alle relevante udsendelser på YouTube. Vi accepterer gerne genudsendelser.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

Vennerne hjælper, når reglerne mangler

Vennerne hjælper, når reglerne mangler

Aspergers syndrom og regler

Vennerne hjælper, når reglerne mangler

Jeg svømmer ikke i venner, men de få, jeg har, er fantastiske! De er så søde til at hjælpe, når jeg er i tvivl om de uskrevne sociale regler.

Jeg så på et tidspunkt et indslag med Christina Sommer, som blandt andet sagde “Aspergere trives utrolig godt med “Det er sådan man …” ” Jeg ville gerne i et forløb hos hende, men hun er så populær og dygtig, at hun har opgivet at have en venteliste. I denne artikel har jeg noteret, alt hvad hun sagde om mennesker med Aspergers syndrom i udsendelsesrækken “De skjulte talenter” på DR1. Du ser hende i sæson 1, episode 1, 13 minutter og 15 sekunder inde i udsendelsen.

Tre eksempler hvor mine venner hjælper, fordi reglerne mangler:
  1. Jeg er i tvivl om “Hvor tit må man ringe?” Mit telefonbehov nok lidt større end deres, fordi jeg bor alene og kun ses med få (helt selvvalgt!). Jeg er bange for at ringe for ofte. Med en veninde har jeg derfor aftalt, at vi lige sender en e-mail først og spørger, om det kan passe ind i kalenderen og med energien at føre en telefonsamtale. Det fungerer utrolig godt.
  2. Hvis jeg er ude til fx frokost er jeg bagefter i tvivl om “Blev jeg for længe?” Med en anden veninde har jeg derfor aftalt, at skulle det ske, at hun synes, det er på tide, jeg skrider, så siger hun det tydeligt. Det er jeg tryg ved, og så behøver jeg ikke længere bekymre mig om det.
  3. “Dette var humoristisk eller underforstået“. Når jeg ser vittigheder eller billeder, andre finder morsomme, på fx Facebook, sidder jeg og tænker “Hvorfor er det sjovt?” og jeg prøver virkelig, men jeg kan ikke tolke det på samme måde, som andre kan. Så mine venner er nu begyndt at klippe det ud i pap for mig. Til tider føler jeg mig temmelig dum.

Jeg elsker regler

Det er så skønt, når der er regler – bare ikke de uskrevne. Når der er regler, ved jeg, hvordan jeg skal begå mig, og så behøver jeg ikke gå og bekymre mig om, hvorvidt jeg overtræder en uskreven regel. Og jeg vil gerne gøre “det rigtige”. Christina Sommer fremhæver sjovt nok, at mennesker med Aspergers syndrom er optagede af at gøre “det rigtige”.

En Asperger-hjerne arbejder altid, og det har jeg selvfølgelig vænnet mig til livet igennem. Jeg troede, alle menneskers hjerner altid var på arbejde, men jeg skulle blive klogere.  Når der kun er uskrevne regler, kommer hjernen på over-arbejde, og det kan være anstrengende.

På et tidspunkt købte jeg bogen “Aspiens hemmelige bog om uskrevne sociale regler” af Jennifer Cook O’Toole fra forlaget “Frydenlund”. Jeg fik desværre aldrig læst den færdig, men jeg har lagt den frem på natbordet igen.

Skrevne regler for det uskrevne: Emma Gads “Takt og tone”

  1. Vennerne hjælper, når reglerne manglerMan ringer og siger tak for sidst dagen efter. Da jeg samtidig er bange for at ringe for ofte, sender jeg i stedet en takkemail, hvilket jeg også synes er almindelig høflighed og et udtryk for, at man værdsætter, at værten har gjort sig umage for, at man kan få en hyggelig eftermiddag eller aften sammen.
  2. Det er ikke længere så almindeligt at medbringe bare en lille ting til værtinden; det er mest de ældre, der gør det, og da jeg nu også er “ældre”, gør jeg det af og til også selv. Emma Gad mente, at det var god tone og atter en anerkendelse af, at værtinden har brugt tid (og penge) på en middag eller en frokost. Jeg kan godt lide at finde bare en lille ting, som jeg tror, min værtinde vil blive glad for. Det kan være blomster, men de har jo en kort holdbarhed, så jeg gør mig umage for at finde på noget, der holder lidt længere.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Jeg bryder mig ikke om 1. april

Jeg bryder mig ikke om 1. april

Alt kan være en aprilsnar

Jeg bryder mig ikke om 1. april

Første april har jeg mest lyst til ikke at se TV Avisen, ikke at læse opslag på Facebook og ikke at kommunikere med omverdenen på nogen måde.

Det skyldes, at jeg simpelthen ikke kan sondre mellem morsomhed, vittighed og virkelighed.

  • Når jeg minder mig selv om, at det er første april, ligner alt en aprilsnar. Samtlige politikeres udtalelser ligner pludselig en aprilsnar, for det kan da ikke være sandt, at de nu vil indføre x, y, z …, nedsætte diverse kommissioner, når vi allerede kender svaret osv.
  • Det må da være en aprilsnar, at Rusland nu skal være formand for FN’s sikkerhedsråd.
  • Når jeg beslutter at glemme den tåbelige dato, bliver jeg rystet over, hvad der dog sker omkring mig.

Eksempelvis læste jeg, at en chef et sted i Københavns Kommune ville lave om på bydelsgrænserne (den var dog så tyk, at selv jeg forstod det, men sjovt var det ikke) og en anden havde af Salling Group fået til opgave at oprette et Netto-museum, da discount er befolkningens anden religion. Jeg hoppede i med begge ben, for det med den anden religion er jo sandt. Så kunne museet vel også være sandt?

Jeg bryder mig ikke om 1. april

Manglende humoristisk sans = “Du er sgu også så kedelig!”

Måske skal man have humoristisk sans for at more sig den 1. april? Jeg ejer ikke humor.

Når folk slår vittigheder op på fx Facebook, tænker jeg: “Okay, jeg kan se, at de vil være morsomme, men jeg forstår ikke, hvad det sjove er”. Og jeg gør mig umage for at forstå, hvorfor det skulle være sjovt, da det også hører til at tage del i samfundet. Og det vil jeg gerne i begrænset omfang.

Jeg har et par veninder, der er søde at sige, at jeg da har humor. Psykologen mente det samme og sagde, at det bare var en underfundig en af slagsen, og at det ikke var noget i nærheden af “falde på halen”-vittigheder, Victor Borge eller Gøg og Gokke.

Der, hvor jeg boede nogle år af min barndom (fra 1974 til 1980), havde de en helt anden humor. De kunne både lide Victor Borge, Gøg og Gokke, Fleksnes, W. C. Fields m.fl. Jeg så nogle gange pligtskyldigt med, men sad og tænkte: “Det er åndssvagt”. Når jeg kunne slippe afsted med det, smuttede jeg ind/op til fysikbøgerne. Det gik en del bedre, men blandt andet det fik “min mor” til at sige “Du er sgu også så kedelig!”.

Ergo levede jeg mange år med fortællingen/narrativen “Jeg er kedelig!”. Det lavede psykologen heldigvis også om på ved at omfortolke fra “kedelig” til “alvorlig”. Det går også bedre.

Hænger humor og forestillingsevne sammen?

Dette spørgsmål er (selvfølgelig) ingen aprilsnar. Jeg tænker bare over, om humor og forestillingsevne hænger sammen? Når man skal forstå det, folk synes er sjovt, drejer det sig vel om, at man skal sætte sig ud over det rationelle og lineære og i stedet forestille sig, at man er i den sjove verden?

Jeg har aldrig haft en god forestillingsevne. Det første, jeg husker om dette, er, at de andre piger var meget bedre til at lege med dukker, end jeg var. Jeg kunne finde ud af at klæde dem af og på; ikke mere. De andre forestillede sig, at det var levende børn. Det vil sige, at de madede og skiftede dem, kørte dem tur i dukkevogne osv.

Jeg havde skam en fin dukkevogn, men dens fornemste opgave var at agere seng for en kat.

“Vi” kom lidt langt omkring her, men det er sundt at lade tankerne udfolde sig. Det gør ikke noget.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

#MeToo? Ikke mig

#MeToo? Ikke mig

Svær diskussion

Dette indlæg har jeg længe haft lyst til at skrive, men har ikke vidst om jeg turde, for mine holdninger i #MeToo-diskussionen er afvigende, og det burde de muligvis ikke være med den bagage, jeg selv har: et seks år langt, dagligt seksuelt misbrug i barndommen. De, der har afvigende holdninger, plejer at få på puklen i debatten, men nu er det jo min hjemmeside, så jeg vover øjet.

Det kan siges kort

Jeg er mest af alle enig med juraprofessor Eva Smith, der præsenteredes sådan i januar 2018 i forbindelse med en udgave af “Stille før optagelse”, der var en udsendelsesrække på Radio24syv:

“Eva Smith er bekymret for retssikkerheden, fordi kvinder i #metoo-bevægelsen kan få mænd fjernet fra deres post alene ved at anklage dem udenom den normale retsprocedure. Hun frygter, at #metoo vil skabe en parallellovgivning, ved hjælp af en anarkistisk folkedomstol, og at lovgivningen, i øjeblikket, på mange måder står magtesløs over for den kulturelle udvikling. Efter Eva Smiths opfattelse er det mere personlig moral, der skal til, og ikke mere lovgivning.” Udsendelsen kan muligvis stadig høres her.

I det mere hurtigtkørende og populistiske “Aftenshowet” på DR1 den 11. januar i år blev udsendelsen forberedt således:

“Er konsekvenserne for MeToo-sager blevet for voldsomme?

Debatten om MeToo er for alvor blusset op igen, og det har haft vidtrækkende konsekvenser for flere involverede. Det gælder eksempelvis Jes Dorph-Petersen, som efter anklager om sager, der er henholdsvis 18 og 20 år gamle, er blevet fjernet fra skærmen af TV 2. Eva Smith, der er jurist og professor emerita ved Københavns Universitet, mener, at sanktionerne over for de anklagede i krænkelsessagerne er kommet ud af proportioner – blandt andet fordi det er svært at forsvare sig mod anklager, som ligger flere år tilbage.”

Lidt mere uddybende

Det handler om retssikkerhed, og den har både mænd og kvinder krav på, uanset hvad pokker, de foretager sig. Det er absurd at anklage mænd (for det er jo det køn, der ikke kan holde poterne for sig selv) for handlinger, der ligger 10, 15, 20 år tilbage, som de måske ikke engang kan huske, og hvor de derfor ikke har en chance for at forsvare sig. Vi skal ikke have folkedomstole, der styres af et pøbelvælde.

I nogle sager har det været fremme, at de var berusede, og derfor ikke kan huske noget. Det argument køber jeg til gengæld ikke. Beruselse diskulperer ikke. Hvis det gjorde, kunne man jo bare drikke sig stangstiv, opføre sig som en idiot og så bagefter sige, man ikke kunne huske noget pga. beruselsen, hvorefter man ville blive frikendt for alle anklager. Nixen bixen.

POV International, har taget emnet op

Det er godt, vi har POV International, for de forstår at tage emner op, der trænger til uddybende forklaring og en “venden og drejen” i flere omgange. Lige nu lader de Karen Bro, der er journalist og tidligere chefredaktør, komme til orde og præsentere dybdegående interviews med en bred vifte af ledere fra medieverdenen. Alle interviews er foretaget i foråret 2021 og er forberedt i et samarbejde med forskningsafdelingen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Højskolens elever er fremtidens praktikanter, og alle undersøgelser viser, at praktikanterne er den gruppe, der er mest udsat for de krænkelser, der aldrig burde finde sted. Er man nederst i hierarkiet, men vil gerne fremad og opad, er man mere udsat, hvilket selvfølgelig er helt uacceptabelt.

Skulle det virkelig være sjovt?

Senest læste jeg Karen Bros interview fra 15. januar 2021 med Mette Østergaard, der er chefredaktør på Berlingske. Blandt andet kan man læse:

“– Har du et helt konkret eksempel?

“Ja, når hæve-sænke-bordet skal rejses, bliver der sagt: ‘så er der fællesrejsning’.”

“Det opfatter jeg som ret plat morfar-humor, men nogen vil simpelthen opleve det som krænkende og ubehageligt og ikke passende for at være på en arbejdsplads.”

– Hvad gør man så? Går du så ud og siger: ‘Så er det slut med ‘fællesrejsning’?

“Så siger jeg:’ okay, nu bliver det vist lidt for plat’.””

Tænk jeg synes overhovedet ikke, det er sjovt. Jeg opfatter det som både krænkende, upassende for en arbejdsplads og som indeholdende sexistiske overtoner. Nuvel jeg har heller ikke ret meget humor og må springe de fleste morsomheder over på Facebook, for jeg forstår ikke, hvorfor det er skulle være sjovt, men det hører til at have Asperger. Vi er imidlertid tilbage ved Eva Smiths udtalelse om personlig moral. Det er umoralsk at føre sig frem med den slags tåbelige bemærkninger, og man bør afholde sig fra det på en arbejdsplads. Kan man lide at fyre sådanne af, må det henlægges til privaten. Ligefrem strafbart er det nu næppe. Det er bare idiotisk ud over alle grænser, og jeg gad ikke arbejde et sted, hvor det var niveauet.