/9 Kommentarer/i , , /af , ,

Dictus

Dictus er et dansk talegenkendelsesprogram, der gør, at man kan diktere sine tekster frem for at skrive dem med tastaturet, og det er intet mindre end genialt: Man siger det, der skal stå, og så skriver computeren det selv på skærmen.

Jeg havde Dictus i en af de allerførste versioner og var meget begejstret for det. Så kom Windows 7, som programmet ikke kunne køre under, og så glemte jeg det ærlig talt. Kirsten B. R. genopfriskede for nyligt min erindring i en kommentar. Nu har jeg købt det igen i den nyeste version, og selv om jeg synes, det er dyrt (1.600 kr. inkl. headset), har jeg alligevel prioriteret det, fordi:

  • jeg kan skåne min skulder, så den ikke hele tiden skal hænge ude i yderstillinger for at nå musen (for det gør stadig ondt),
  • vi kan bedre “skrive” vores historier om de kriminelle i 1800-tallet i et mundret sprog, hvis vi dikterer i stedet for at sidde og rode med hver enkelt sætning,
  • jeg skriver rigtig mange mails, som det ville være rart at få lidt hjælp til, og selvfølgelig
  • blogskrivning.

Inden man rigtig kan gå i gang med Dictus, skal man træne programmet, så det lærer ens måde at tale på. I programmet er inkluderet seks træningstekster, som man kan gå igennem. Det siges at være tilstrækkeligt at træne i fem minutter. Jeg har nu valgt at gennemgå alle seks tekster for at få bedst mulig genkendelse fra starten, og jeg har trænet programmet i næsten 50 minutter.

Jeg har fået sorte ører, for jeg har – indtil videre – kun det gamle headset, hvor “puderne” er helt frønnede og falder fra hinanden i store stykker. Jeg har nu hevet dem af, men det er ikke en videre behagelig oplevelse at sidde med den hårde plastik direkte på ørerne. Jeg glæder mig til det nye headset kommer med posten.

En anden måde at træne programmet på er, at indlæse tekster, man selv har skrevet, således at Dictus lærer ens vokabularium at kende. Man kan indlæse DOC-filer fra Word (men af en eller anden grund ikke DOCX – og det er irriterende) og så txt-filer fra Notepad. Dictus løber så teksten igennem, og markerer de ord, det ikke kender. Herefter kan man tilføje ordene og træne dem med stemmen. Jeg har prøvet at tage nogle mails om slægtsforskning, omdanne dem til txt, og så indlæse dem. Programmet genkendte overraskende mange af min specielle ord.

Nu ville det jo være dejligt, hvis jeg kunne sige, at denne blogpost var dikteret med Dictus. Det er den desværre ikke, for af en eller anden grund virker min værktøjslinje DA ikke som den skal. Jeg burde få en række Dictus-specifikke punkter i værktøjslinjen, men det gør jeg ikke. Øv. Jeg har skrevet til supporten, om hvordan fejlen rettes, for jeg er meget ivrig efter at komme i gang med at bruge programmet.

/15 Kommentarer/i /af

Musik

Nu har jeg simpelthen gjort det: Jeg har bestilt nogle ordentlige højtalere til computeren i erkendelse af, at det er her, jeg lytter til musik.

Som udgangspunkt har jeg ikke en krone og alt over 25 øre er for dyrt, men nu vil jeg have noget ordentligt at lytte med. De højtalere til PCen, jeg har nu, kostede vist ca. 128 kroner og de mangler ‘bund’. Jeg elsker musik, men jeg har ikke noget ordentligt at lytte med, der hvor jeg lytter.

Jeg har tilbragt en stor del af aftenen på Pricerunner og med samtale med min gode ven Gert, og jeg er kommet frem til, at disse højtalere dækker mit behov. Jeg glæder mig allerede til de kommer med posten.

Gert vil så prøve at hjælpe mig med at finde ud af, hvordan jeg kan koble mine skønne B&W højtalere i stuen op på fjernsynet. Jeg har set en enkelt (krigs-)film, hvor der var gjort et eller andet ved lyden, som gjorde, at det lød som om, flyene kom forbi udenfor vinduet; det var ret fascinerende, og sådan vil jeg gerne have alle mine TV-programmer til at lyde.

/14 Kommentarer/i /af

Min musik

Jeg er kommet i tanker om min musik. For snart mange år siden købte jeg Media Monkey i en Gold udgave, der er det samme som en livsvarig licens, og indspillede alle mine CDer, så jeg kan høre den på computeren. Herefter glemte jeg det mere eller mindre.

Min oprydning på computeren har imidlertid bragt musikken frem igen. Min musiksmag gik vist i stå i midten af 80’erne, men der har jeg til gengæld også mange gode numre fra. Bjørn Afzelius, Dire Straits, Anne Dorthe Michelsen, Bruce Springsteen, Andrea Berg osv. Lige nu sidder jeg og hører alle de stjernemarkerede numre – altså alt det bedste, og det er skønt at lytte til for længst glemte numre.

Jeg har kun et par meget billige højtalere til computeren. Jeg overvejer at købe nogle bedre, hvis interessen for musikken holder sig. I min stue har jeg et par pragtfulde B&W-højtalere, der sidder jeg imidlertid ikke og lytter. Jeg er jo, hvor computeren er.

Jeg er fascineret af alle de muligheder, den digitale tidsalder giver. Tænk hvis man havde fortalt mine bedsteforældre, at der en dag ville komme noget, der hed CDer og at det var muligt at spille dem over på noget, der hed en computer, og at det ville blive muligt kun at høre de allerbedste numre – de ville næppe have troet det.

Det er vist et alderstegn at være fascineret af de teknologiske muligheder. Den unge generation tager det som en selvfølge, for de er vokset op med disse muligheder. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på det, da jeg var ovre i kirken i weekenden med de unge mennesker. De tager sætter som det mest naturlige i verden deres iPhone til at spille deres yndlingsnumre. I kirken skal vi klart have købt et eller andet som de kan sætte deres iPhone i. Unge mennesker hører musik til arbejdet og sådan er det bare, og der må vi andre følge med, hvis vi vil gøre os håb om at nå dem.

/8 Kommentarer/i /af

E-bogslæser 3

Erfaringer med E-bogslæser

Nu har jeg haft min e-bogslæser, en Bebook Pure, i lidt over en uge og det er tid at gøre status. Jeg har læst “Marco Effekten” af Jussi Adler-Olsen på 451 sider i e-bogslæserens format. Lad det være sagt straks: Jeg er meget begejstret!

Det er nemt at lægge e-bogslæseren i rygsækken og transportere den hvorhen man end går. Den vejer 188 gram inkl. batteri plus selve coveret, som man er nødt til at have, da skærmen er meget følsom.

I den aktuelle kulde tager jeg bussen til arbejde, og jeg har e-bogslæseren med mig og når snildt at læse et par kapitler undervejs fra Hvidovre til Kongens Nytorv. Jeg ville ikke have medbragt en almindelig bog på ca. 400 sider. I brugsanvisningen står, at den virker ved 0 – 50 grader, så jeg var spændt på, om spadsereturen ned til bussen ville have afkølet den så meget, at den ikke ville virke. Men det har ikke været tilfældet; den starter fint op og loader den aktuelle læsning uden problemer.

Batterierne holder til ca. 8.000 bladringer eller 21 dage på standby. 8.000 sider er en enorm mængde af bøger. Det vil sige, at der hvor der er brug for batterier er primært, når man bladrer. I modsætning til iPad er der ikke tale om, at der hele tiden skal hentes sider med baggrundsbelysning; der bruges batteri, når der bladres ellers ikke. Jeg ser ingen problemer i at oplade batteriet hver 21. dag; og det er endda en periode, jeg kan udvide ved at at slukke for e-bogslæseren, hver gang jeg forlader den. Indtil videre har jeg opladet batterierne en gang og ikke længere. Displayet viser, at der er fuld strøm og jeg kan læse adskillige bøger uden at tænke på strømforbruget. Jeg tænker, at jeg vil kunne læse e-bøger i hele min sommerferie på en fuld opladning. Det er rart ikke at skulle tænke på strøm.

Jeg har fundet ud af navigationsknapperne og det hele er uhyre simpelt. Hver knap sin funktion, men det var ikke let at følge brugsanvisningen, fordi den var trykt med urimeligt små typer. Det er en anke, som jeg har skrevet til leverandøren om.

Samlet set: Jeg synes konceptet med e-bogslæsere er genialt. Det er let at anskaffe sig nye bøger; der er mange gratis bøger at hente eller at låne på eReolen. Vil man købe er Saxo.com et rigtig god sted at besøge. Man behøver nærmest ikke at bekymre sig om batterilevetid det er bare at læse derud ad. Hvis du er i tvivl om e-bogslæser er noget for dig, så tøv ikke, for det er det garanteret. Jeg besvarer gerne eventuelle spørgsmål fra tvivlere.