/i , , , , , , , /af , , , , , , ,

Skals Pc Service

Dette er en reklame.

Hvis du en dag vil oprette en WordPress-blog eller flytte din WordPress-blog til din egen host og behøver hjælp til at få det hele til at køre hos dig selv, incl. importen af alle dine gamle poster, og incl. at tage hånd om sikkerhedsaspekterne evt. fra et helt andet blogging-system, vil jeg gerne varmt anbefale Skals Pc Service ved Michael Grove.

Det skyldes ham, at jeg har nu fået min to blogs samlet i een – han har arbejdet mere tålmodigt med mine gamle blogposter på Nucleus-bloggen, end jeg nogensinde selv villle have gjort. Jeg tror ganske vist ikke, at han vil tilbyde at flytte 300 poster fra en Nucleus-blog en gang mere, for det endte med at bllive en manuel proces med kopier og sæt ind…

Vi har kommunikeret rigtig godt lige fra den første kontakt via mail. Jeg har hele tiden været godt orienteret om, hvad problemerne var og hvor langt han var nået. En blog lægger man ikke i hånden på hvem som helst; der er behov for, at man føler sig tryg ved, hvad der sker med den del af ens hjerteblod, der ligger i fem års blogging. Jeg har været yderst tilfreds med Michaels arbejde og løbende statusmeldinger. Super service Michael – du er helt fantastisk (jeg gætter på at du læser lidt med her)!

Til december har den nu samlede blog sin 5-års fødselsdag – og det vil blive fejret på en eller anden vis. Jeg havde helt glemt, at det var så længe siden, jeg startede den 1. blog – og nu er det sjovt at se tilbage på de første poster. Der er et langt “dødvande fra 10. maj 2005 til december 2005 og ved nærmere eftertanke stammer det vist fra engang jeg mistede et af de der R/()”rewoåYd9023-kodeord, som det var mig fuldstændig umuligt at genskabe, så der røg posterne fra fem måneder. Jeg havde simpelthen låst mig selv ude. Nuvel jeg var heller ikke så flittig dengang – alligevel var det ærgerligt. I mellemtiden har jeg lært en hel masse om backup og sikkerhed 🙂

/10 Kommentarer/i , /af ,

Jeg en ‘Kirkefremmed’

Jeg har læst mig til – på Internettet naturligvis, at vi undrende hedninge med et meget bedre ordvalg kaldes ‘Kirkefremmede’ – og det er rigtigt; vi er fremmede overfor kirken og dens traditioner, ritualer, metoder og fremgangsmåder.

Med et kik på Langfredag aftens TV-program kan jeg ikke lade være med at tænke, at der måske en grund til, at vi er så mange, der er kirkefremmede. Hvad viser dumme-kanalerne langfredag? Måske en af kirkeårets væsentligste dage? Der er (ved Gud) X-faktor og Anders And, og sikkert lignende ‘stupiditeter’ ovre på den kanal, som jeg er alt for snobbet til så meget som at kaste et blik på programmet for.

Hvor får det moderne menneske sine umiddelbare indtryk, af hvad der er vigtigt, fra?

Rigtigt gættet min ven – fra TV! Vil man markedsføre kirken for alvor, må man afsted til det æterbårne (og i 2009 digitaliserede) medie og husalter. Men men… Kristeligt Dagblad (jeg har en 30 dages prøvetur!) havde forleden en række refleksioner over den lidet kristne TV-påske. Et interview med programchefen afslører det hele: Der skal sendes for de brede segmenter, vist nok de rød-blå-grøn-lilla-hvide, for det er jo public service, seertallene afgør det hele, og så kan vi da ikke sende TV om alt det, der er baggrunden for vores kultur! Forstå det hvem der kan, for det giver ikke mening. Skal public service være fordummende? Må public service ikke værne om det, der danner baggrunden for de flestes livsanskuelse?

Selv om jeg ikke ved ret meget om kirken, har jeg dog allerede fattet (men jeg er også ‘på den rigtige side af kvik’), at vores samfund bygger på den kristne tro og kirke! De fleste deltager i dette samfund – hvorfor er det så ikke public service, at bringe udsendelser herom?

Er det bare fordi ‘public service’ slet ikke betyder ‘public’ service? Er vi semantisk gået helt galt i byen? Betyder public service attter og atter og altid en evig leflen for den laveste fællesnævner? I det lys forstår jeg det store antal af ‘kirkefremmede’!

I onsdags sad jeg med kolleger i kantinen til frokost; vi talte om, hvad vi hver især skulle de kommende dage. En vis herre fór i mig, og jeg spurgte dem “Skal I i kirke?”. De så på mig, som om jeg var lidt skør, og det er jeg måske også, og medierne bærer ved til dette bål.

/i , /af ,

Når tiden får lov at stå stille

Jeg er i gang med at læse en fantastisk bog: “Fordelen ved at være indadvendt” og den er fantastisk, for den handler om mig 8) Der er en lille test i bogen, hvor man kan vurdere sig selv på en skala fra 1-30. Jeg fik 29 sande udsagn af 30 mulige, og altså er jeg 96 2/3% introvert/indadvendt og 3 1/3% ekstrovert/udadvendt.

Set i det lys er der ikke noget af sige til, at (endnu) en dag med dårligt sommervejr foran pc’en er en lise for sjælen. Jeg arbejder meget med slægtsforskning og er medejer og -stifter af initiativet Dansk KirkegårdsIndex, som er en portal for danske kirkegårde med gravstenene på internettet. Så jeg sidder og taster gravsten fra Sønder Omme kirkegård, og de kommer om kort tid på nettet. Opdatering: Så er Sønder Omme Kirkegård klar.

Danmarks Radios P1 kører tit i baggrunden. I formiddags sendte de en dejlig udsendelse med med Bente Klarlund: “Som barn var hun frelserpige i Frelsens Hær. I dag er det danskernes sundhedstilstand, der står øverst på dagsordenen, når hun stiller sig frem i den offentlige debat.” Det er en af den type udsendelser, hvor der er tid til at fortælle historien, tid til at lære mennesket at kende. Du kan høre den her – afsæt 1½ time… Hør hende bla. fortælle om, hvordan det var at gå stuegang til tonerne af Freddy Mercury i 80’erne, mens bøsserne døde af AIDS. Stærke sager formidlet af et spændende menneske.

Jeg savner tit, at medierne giver sig tid, jeg savner fraværet af fancy klipninger og fraværet at staccato stemmeføring, og jeg får et hjerteanfald ved at komme forbi P3. Jeg elsker, når tiden får lov at stå stille, når jeg træffer et interessant menneske – om det så bare er i radioen.

/i , , , /af , , ,

P4 Købehavn

Lidt guf fra morgenradioen på P4 København i går morges:

“Det vil jeg gerne stille spørgsmålstegn ved”. Det hedder “Det vil jeg gerne stille spørgsmål ved”. Ellers skulle jeg også sige til andre “Må jeg stille dig et spørgsmålstegn”, og det kan vi alle se og høre er noget sludder. Et spørgsmåsltegn er altså sådan et: ?

“Der er mange forsinkede toge på Linie H og H+ på grund af den voldsomme regn”. Det hedder “Der er mange forsinkede tog på Linie H og H+ på grund af den voldsomme regn”. Et tog, to tog, flere tog, mange tog. Der er ved dette ord ikke forskel på singularis og pluralis – og det er børnelærdom.

“Det var da en dyr pris at betale” Det hedder enten “Det var da dyrt” eller “Det var da en høj pris at betale”. En pris er høj eller lav, den kan simpelthen ikke være dyr eller billig. Det refererer nærmest til, at man betaler for selve prismærket (som jo er blevet til en stregkode).