/i /af

Så meget usikkerhed

Fast arbejde

Tænk at man kan være så bange og usikker

Jeg havde tre timers møde med min chef i dag, jeg var så usikker, og de ting, jeg havde lavet blev jordet – på en sød måde. Det er sådan set forståeligt nok, for jeg kunne også godt selv se, at det ikke så særlig “lækkert” ud, men jeg anede ikke, hvordan jeg skulle få det til at se “lækkert” ud. Når det skal sælges til rigtige kunder, skal det selvfølgelig se “lækkert” ud, men jeg synes, det er svært, og jeg har jo kun erfaring med noget, jeg selv synes er pænt.

Tekniker ctr. designer

Jeg er tekniker ikke designer, men pludselig skal jeg være designer. Pyh ha jeg synes, det er svært, også selvom jeg får al mulig god hjælp fx hvad chefen kan lide ved en side, sider jeg kan finde inspiration i osv.

Jeg troede, jeg kendte Enfold… Det gør jeg så ikke. Jeg har fundet en fire timers YouTube, hvor alle elementer gennemgås, og jeg vil gerne investere tiden, problemet er, at jeg ikke kan huske det.

Jeg gik hjem og følte mig som en idiot, der ikke engang kunne følge de udstukne retningslinjer. Angsten for at det ikke kommer til at gå, men at det ender som i Farum, overvældede mig. Jeg kravlede under kugledynen, men det hjalp ikke. Angsten var for stor. Det SKAL lykkes denne gang, ellers ved jeg ikke, hvad jeg gør. Jeg har haft nederlag nok.

Anden aktør

Når jeg har det sådan, må jeg på en eller anden måde handle, så jeg ringede til kontaktpersonen hos den anden aktør, der har formidlet jobbet og berettede åbenhjertigt om mine trængsler. Jeg ville ikke spørge chefen direkte, for jeg har ikke behov for at tabe (mere) ansigt. Tanken om at sige åbent og ærligt, at jeg er bange for, at han føler, han har købt katten i sækken huede mig ikke. Jeg har heller ikke lyst til at stå der og græde. Det kan enhver idiot stille op med. Han skal ikke se min usikkerhed.

Endelig, endelig kan jeg se idéen i en anden aktør. Kontaktpersonen agerede med det samme, da jeg sagde til ham, hvordan jeg havde det, og at hvis dette ikke lykkes, hænger jeg mig i et træ ude i Vestskoven. Der er ikke så langt på cykel. Jeg kan ikke klare en fyring mere. Jeg kan heller ikke klare at skulle starte forfra igen. Kontaktpersonen kontaktede chefen “bare for at høre, hvordan det gik? Altså uden at det fremgik, at jeg havde kontaktet ham.” Og det går fint! Der er meget at lære, men vi bliver et godt team, jeg er ivrig og gør det så godt, som jeg kan. Han vil gerne sende mig på et designkursus, næste gang der er et tilbud, når jeg lige har fået lidt ro på. De drøftede kontraktens ordlyd.

Angst essen Seele auf

Jeg har været her før – mange gange. Jeg ved, at angsten og usikkerheden æder mig op, og at jeg er et afskum af bekræftelsessyndrom, men jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre ved det. Jeg ved bare, at nu har jeg behov for ro og stabilitet efter den rutschetur, der tog sin begyndelse i sommeren 2013 med fyringen fra Moderniseringsstyrelsen pga. sygdom.

Jeg vil elske at falde til i et job 15 timer om ugen, levere alt det jeg kan inden for den ramme og vide, at der skal jeg være 5-8 år endnu eller måske, til jeg skal pensioneres. Hos min nuværende chef er der i hvert fald opgaver nok p.t., og det er fedt.

Jeg døjer lidt med at være for ansvarlig, og at blive stresset på virksomhedens vegne, og jeg fortæller mig selv, at det jo ikke er mig, der har lovet noget til en bestemt dato. Men vi er bagud, og der ligger “loads” af opgaver, hvilket jo er super godt for mig, for så er der brug for mig, og jeg tror på, at jeg kan lære at lave noget “lækkert”.

Så fik I mine tanker… I morgen skal jeg til speciallægen, og det er jeg spændt på.

/10 Kommentarer/i , , /af , ,

Fast arbejde

Fast arbejde

Jeg kniber mig selv i armen

I morgen starter jeg i et fast job 15 timer pr. uge, hvor de første to uger er en praktik, hvor vi ser hinanden an, og det har jeg det fint med. Opgaverne består af sprog og web for et mindre webbureau i Lejre. Jeg arbejder primært hjemme, da det er bøvlet og dyrt at komme til Lejre fra Hvidovre.

Jeg har taget alle forbeholdene:

  • Jeg er tekniker ikke designer
  • Det gik ikke så godt i Farum, idet jeg ikke kunne gætte, hvordan siden skulle se ud men alligevel fik en pæn anbefaling
  • Jeg kan ikke afmaske billeder
  • Jeg har aldrig prøvet at sætte en webshop op
  • Jeg ved intet om SEO (en klar fejl).
  • Jeg ved intet om CSS (ditto)
  • Jeg har haft en sparsom tilknytning til arbejdsmarkedet siden 2013 – men dog min form for fuldtid i både 2016 og 2017 i FKN.
  • Min hukommelse er elendig

Men jeg har også sagt til ham, at jeg er god til at bruge Google og da gud og hver mand sætter en webshop op, kan jeg vel også samt at jeg elsker læreprocesser.

Angsten

Alt dette er selvfølgelig angsten for at falde igennem, når nu endelig mit store, store ønske ser ud til at gå i opfyldelse. Derfor bliver jeg så pokkers ydmyg – også mere end godt er.

Vi har talt i telefon fire eller fem gange i dagens løb, sådan er det at forhandle kontrakt og tale opgaver pr. telefon, og det har været så behageligt. Han har lige SMS’et, at han er glad for vores aftale. Jeg kunne kun skrive ‘Lige over’.

Den angst kommer, når man har prøvet at hænge med det yderste af neglene i det ikke særligt rummelige arbejdsmarked. Når man først er kommet udenfor – og det sikkert uanset årsag – er det uhyre vanskeligt at komme ind igen.

I sommeren (vist nok) 2013 blev jeg fyret fra Moderniseringsstyrelsen på grund af sygdom, hvilket set i bakspejlet ikke er så overraskende, for jeg var syg. Indtil sommeren 2014 søgte jeg helt almindelige jobs en masse, men jeg kom ikke engang til samtale. Jeg konkluderede, at jeg var for gammel (50/51), men fyresedlen løftede jo ikke ligefrem situationen.

Diagnosen kom i 2014. Jeg var indlagt eller kom mig efter en indlæggelse hele 2014 og 2015. Jeg startede i FKN den 1. januar 2016 og var der i to år. Og herefter har jeg igen haft svært ved at holde fast i arbejdsmarkedet – eller arbejdsmarkedet ville ikke have mig trods det, at jeg fik en pæn anbefaling også fra Securitas, der blot skulle omstrukturere, udnytte de eksisterende ressourcer bedre mv.

Efter sådan en rutschetur kommer også angsten for ikke at være god nok.

Nu skal det lykkes

Nu skal det lykkes, men det tror jeg også på, det vil. Min nye arbejdsgiver lyder uhyre fremkommelig, og kan lide de sider jeg har vist ham, jeg har lavet. Jeg har lavet nogle skitser til sider, som bare aldrig er kommet videre end til mit webhotel; forleden dag sad jeg og tænkte på at slette dem, men det var så godt nok, jeg ikke gjorde det.

Nåh men første arbejdsdag er i morgen… Der er travlt i firmaet. De har brug for mig 🙂

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

I Hvidovre Kommune er der god service

I Hvidovre Kommune er der god service

Sikke en dag

I Hvidovre Kommune er der god service

Normalt er service noget borgerne i følge serviceloven skal give kommunerne – det mener kommunerne i hvert fald. Men min fleksjobkonsulent vil det anderledes. (Og jeg må indrømme, at min kommune faktisk sponserede min højt elskede kugledyne! Jeg sover så godt nu.)

Ad job

Jeg kom med konkrete forslag til på stiftsplan at lave hjemmesider for de omfattede kirker. Jeg kunne lave to skitser/skabeloner baseret på kirkernes egne materialer, og så kunne Morten Endahl fra Jobøst præsentere det for diverse beslutningstagere. Min erfaring er, at man skal gå til til toppen, hvis man vil noget. Hvis vi skal helt til biskoppen over Helsingør stift – Lisel-Lotte Rebel – er det fint med mig.

Morten er dygtig til at sparke døre ind. Det er jeg ikke. Men jeg kan lave benarbejdet. Fleksjobkonsulenten var helt med på den plan. Faktisk tror jeg, han var lidt imponeret.

2) Søger man på Excel på Jobnet kommer der af og til opslag frem, hvor man skal kunne VBA. I løbet af samtalen med fleksjobkonsulenten viste han mig et opslag med Excel, men man skulle kunne VBA, og det kan jeg ikke. Jeg har sådan set tegnet mig for et VBA-kursus hos Proximo her i efteråret, men finanserne siger nej. Men det fik mig til at spørge ham, om de evt. ville betale det. Det var han slet ikke afvisende overfor. 5.000 kr. er meget for mig men ikke for Hvidovre Kommune. Vi aftalte, at jeg skulle forhøre mig hos Proximo,  om kommunerne får en anden pris end private, og sådan skal man selvfølgelig spørge, når man er en offentlig instans.

Synoptik

Hvis du af og til synes, jeg skriver sjusket og usammenhængende, og at kommaerne ikke er rigtigt sat, skyldes det, at jeg er kommet til at se meget dårligt fx i form af  dobbeltsyn og sløret syn. Det er fem år, siden jeg senest var til synsprøve, så den markante forværring af bygningsfejlen er selvfølgelig aldersbetinget. Jeg har smidt alle deres breve ud, da jeg jo alligevel ikke havde råd til nye briller. Men nu måtte det være, da jeg har et markant dobbeltsyn, ikke kan se, hvor cursoren står mv. Jeg bruger mere tid på at rette end på at skrive, jeg skal have luppen frem, når der kommer en SMS, jeg kan ikke se NemID osv.

Jeg har været 1½ time hos Synoptik, de er sørme grundige. I denne uge har de halv pris på både stel og glas. De var ærlige og sagde, at hvis jeg blev ved med Lyrica, kunne de ikke garantere, at jeg fik mit gamle syn igen. Lyrica er et præparat mod “neuropatiske smerter” altså mine “restless legs”, som jeg er så lykkelig over at være sluppet af med. Kigger man på pro.medicin.dk, fremgår det, at det er almindelige bivirkninger (10 ud af 100) at få dobbeltsyn og sløret syn. Pest eller kolera. Jeg vil dog spørge Kasper og Christina på fredag, om der er noget andet mod “neuropatiske smerter”.

Kop & kande

I løbet af sommeren fik jeg slet alle mine knive. De er faktisk ret fine: Sabatier. De bør holde min tid ud. Trods slibningen kan de ikke engang skære en tomat. Det kan ikke være sandt.

Jeg gik ned med de værst ramte. Ekspedienten tog uden bøvl og uden krav på kvitteringer imod dem og skrev U/B på følgesedlen. Jeg spurgte, hvad U/B betød. Svaret kom prompte “Uden beregning”. Se det er service.

Ikke-service

I min lokale Kvickly, har de selvfølgelig hele to flaskeautomater. Af og til krediteres man ikke for alle flaskerne. Det har jeg faktisk aldrig været opmærksom på tidligere. Det blev jeg forleden dag. Jeg spurgte den medarbejder, der tilsyneladende har den lidet attraktive post at stå for flaskehelvedet, om det var fejlmeldt, og hvornår jeg kunne forvente, at det var ordnet.

Nej det ville ikke blive fejlmeldt, for for det meste fungerede det jo. Se det er ikke-service.

Jeg har valgt nedenstående seje stel og de bedste PC-glas. Det er jo her, jeg er mest.

I Hvidovre Kommune er der god service

/6 Kommentarer/i , /af ,

Securitas

Securitas

Dagevis

Indlægget her er skrevet over nogle dage, da jeg var klar over, hvilken vej pilen pegede, men naturligvis ikke kunne offentliggøre noget. På onsdag skal jeg sikkert pakke min kuglepen hos Securitas, for motivationen er ikke længere tilstede. Og det må selv de kunne forstå.

Søndag

Jeg er utrolig skuffet og ked af det. Jeg ved ikke, hvorfra jeg skal finde kræfterne til den femte ansættelse siden 2016:

  1. Folkekirkens Nødhjælp, 1-årig kontrakt, HR, opgaven var løst
  2. Folkekirkens Nødhjælp, 1-årig kontrakt, Genbrug, der var ikke flere opgaver
  3. Nordsjællands Portcenter, jeg var ikke tilstrækkeligt clairvoyant, men hjemmesiden var professionel og flot. Jeg var ansat, så jeg kunne blive fyret, og det blev jeg.
  4. Securitas,virksomheden skal omstrukturere, flytte, udnytte de eksisterende ressourcer bedre, og der er ikke tilstrækkeligt med opgaver.  Jeg har foreslået opgaver i deres økonomiafdeling og forsøgt mig med markedsføring udi Excel. Det synes heller ikke at være en mulighed.
  5. ?

Jeg orker det bare ikke.

Hvem ansætter en “rigtig” medarbejder uden at sikre sig, at der er et skrivebord og en computer til vedkommende? Hvem sikrer sig ikke på forhånd, at der er opgaver til en “rigtig” medarbejder, at der er en tilstrækkelig opgaveportefølje? Som jeg ser det, er det kun fordi, de forventer ingenting, når det er en ansættelse i et fleksjob. Når man så viser sig stadig at kunne noget, er det som om, de får kolde fødder.

De skriver alle så pænt, at jeg er utrolig kompetent, at jeg løser opgaverne godt/fint – men hvad kan jeg bruge det til? Det er alt sammen  svulstige ord, der ikke udmønter sig i en varig kontrakt.

Advarselslamper

Mine advarselslamper har være tændt ca. en måned,  to uger før ferien og to uger efter, hvor der sent om aftenen indløb SMS’er om, at jeg ikke skulle komme dagen efter: enten på grunds af arbejdsmangel eller på grund af, at en direktør skulle bruge sit skrivebord, og så var der ikke plads til mig.

Jeg synes ikke, det var værdigt. Og jeg træt af at blive betragtet som en, der nok ikke kan noget.

Hvordan jeg skal blive istand til at komme “op på hesten igen”, som mange sikkert vil skrive, ved jeg ikke. Jeg sad også ude tudede ude hos Kasper og Christina i fredags. De tror da på, at jeg stadig kan noget. Måske kan jeg få dem til at ansætte mig 🙂

Mandag

Kasper rådede mig til at lave noget, som jeg synes er sjovt, og som giver mig positivt input. Det har indtil videre udmøntet sig i tre ting:

  1. To videoguides til Letsupport om MailChimp, som er et fuldstændig uoverskueligt, men kraftfuldt, program, der kan bruges til at sende nyhedsbreve ud.
    • Det tager virkelig lang tid at lave den slags, for man må ikke sidde og fumle og lede efter funktionerne, og da det er temmelig uoverskueligt, måtte jeg gennem mange forsøg. Herudover skulle der mere styr på skærmopløsning og lyd, end jeg har været opmærksom på ved alle de øvrige videoguides. Jeg syns selv, resultatet blev godt. 1: Opret et nyhedsbrev. 2: Lister og formularer.
  2. Jeg har fået strammet et slideshow op, som skal bruges til nogle videooptagelser på psyk, og det skal så bruges i undervisning af medarbejderne. Det skulle strammes op rent sprogligt og noterne skulle på plads. Jeg nemlig ikke en oplægsholder, der står med ryggen til tilhørerne og læser op af det, de allerede har læst.
  3. Jeg er kommet i gang med mit Excelkursus igen. Jeg var gået i stå ved Arrays. Nu skal det være, men jeg synes, det er en ordentlig mundfuld.

Så jeg prøver at lave noget sjovt, der afleder tankerne om på onsdag. Fyret bliver jeg ikke, da jeg ikke er ansat. Men resultatet ligner.

Tirsdag

Jeg har haft et telefonmøde med  Morten fra Jobøst, og han er vældig positiv, og synes jeg skal gå på ned til seks timer eller måske to timer. Jeg kan ikke lade være med at komme i tanke om, at han er på en kontrakt af typen “No cure no pay”. Spiller det også ind? Jeg er klar over, at jeg måske er helt urimelig her.

For mig er det også et spørgsmål om værdighed. Jeg synes, det er uværdigt at komme to eller seks timer om ugen.Med min hukommelse får jeg det aldrig ind under huden, for jeg glemmer det jo fra uge til uge.

Men selvfølgelig slipper jeg for Jobcenteret, og det er da et plus, selvom min sagsbehandler er blev engleblid, efter jeg klagede til borgmesteren. Det er rart nok at kunne noget med ord. Er jeg i panik, er jeg så billigt til salg? Eller er Morten? Jeg ved ikke med ham, men jeg er ikke.

Vi aftalte, at han fører forhandlingerne, og at jeg tier stille, mm. jeg bliver direkte adspurgt. Det er nu lidt underligt. Jeg kan da sædvanligvis godt forhandle.

Selv er jeg nu ret sikker på, at der ikke er så meget at forhandle om. De mails, jeg har modtaget, taler deres eget tydelige sprog, hvis man kan læse lidt mellem linjerne og tænke bare lidt politisk. Der har stået:

“Du kan tro jeg har bemærket at du er god til excell – og vildt mange andre ting.

Det har intet med dine kompetencer at gøre. Du er, som jeg hele tiden har sagt, mere end kvalificeret til enhver administrativ funktion, og har været en kæmpe hjælp, ift. de besværlige opgaver, som vi har rodet med sammen.

Det håber jeg du er helt med på. Det handler vel i bund og grund om den timing hvormed du er i kontakt med Securitas – vi er i proces med – dels at flytte fysisk (vi har pladsmangel´) – og at få en anden struktur. Generelt arbejder vi med at udnytte de ressourcer vi har bedre, fremfor at tilføre flere/nye. Det er som sådan også en helt fin forretningstanke, men harmonerer jo ikke vildt godt med dit personlige ønske om fast ca.15 timer om ugen.”

Jeg replicerede, at 12 eller 15 timer ikke kulle skille os ad.

Nu skal det bare blive i morgen 9:30!

Onsdag

I dag er det nu – før mødet

og hvis Morten får sin vilje, vil jeg synes, jeg mister mit sidste strejf af værdig. Så bliver jeg solgt billigst mulig. Jeg har svært ved at se, hvad hverken seks eller to timer kan føre til. Så bliver jeg bare parkeret. Det kan så ikke engang betale sig at tage jakken af, tænde PCen eller hente en kop kaffe. Og hvordan skal der kunne findes et skrivebord til mig, hvis jeg er der så lidt, når det ikke kan lade gør nu?

Fair leder/mentor – efter mødet

Min leder/mentor, eller hvad hun nu var, har spillet med åbne kort og når hun har vidst noget, har hun videreformidlet det til mig. Jeg synes, hun har været fair! Vi havde en god snak, inden Morten kom, hvor hun igen lagde kortene på bordet, og vi blev enige om, at hun skulle føre ordet. I løbet af de 30 minutter tøede jeg da også mere op og fik sagt noget selv.

Da vi gik ud, sagde Morten “Du fik ret”.

Jeg har pakket min kuglepen og afleveret adgangskortet.