,

Når vi nu er ved børnedødelighed

Oldefars døde spædbørn

Når vi nu er ved børnedødelighed

Jeg har så ofte tænkt på, at datidens mennesker, vel må have elsket deres børn lige så højt, som nutidens mennesker. Hvor skulle de ikke det? Det må have været frygteligt at bære så mange børn til graven.

I min database har jeg adskillige mænd, der bærer fx både kone, der døde i barselsseng, og et barn (enten dødfødt eller levende født) til graven den samme dag.

Selv i min tyske familie, før oldefar kommer til Danmark i 1890, begraves to af hans søstre samme dag den 25. juni 1866 på Allgemeiner Kirchhof i Frankfurt an der Oder. Den ene er seks år, den anden er ni år. Dødsårsagen er ved dem begge angivet til “Brechruhr”, som jeg har oversat til kolera. Kolera fik/får man typisk af snavset vand.

Oldefars tiende barn, Alf Stegemüller, døde, kun 10 eller 11 uger gammel, den 25. Sep. 1914 i Skodsborg, Søllerød Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Hvorfor nu det?

Kilde: Københavns Amt, Sokkelund, Søllerød, 1911-1923, KM, Døde – opslag: 30 af 252 opslag.

Jeg læste en utrolig spændende artikel i Ugeskrift for læger fra september 2024 af Signild Vallgårda, Professor emerita i folkesundhedsvidenskab, om børnedødelighed.

Titlen på artiklen er: “Da børnedødeligheden blev sjælden“. Hvis man kan lide tal i tabeller, er den ikke til at komme udenom. Artiklen kan være med til at fortælle om, hvorfor to af oldefars børn døde som ganske små.

Dødsattest for Alf Stegemüller

Artiklen inspirerede mig til at finde dødsattesten for efternøleren Alf, der først bliver født, efter familien er flyttet med hattefabrikken til Skodsborg. Alle de andre børn er født på Brede. Hvad kunne sådan en lille dreng dø af, når det nu ellers gik rigtig godt for familien? Oldefar var blandt de tyske mestre på Brede Klædefabrik. Familien var vist “pretty well of”.

Alf (1914 – 1914) var det andet døde barn. Det første var lille Rigmor Margrethe (1900 – 1900), der døde på Brede. De boede fx ikke i en bolig, hvor mange børn nemt smittede hinanden med luftvejssygdomme, fordi de delte seng. Eller egentlig ved jeg jo ikke, hvordan de boede … Det må jeg undersøge i al den litteratur, jeg har samlet om Brede Klædefabrik.

Efter at have fundet dødsattesten viste det sig, at Alf døde af “mavetarmkatarr” – Gastroenteritis. Dødstegnene er “Rigor og Hypostase”. Han dør altså ikke af en luftvejssygdom.

Kilde: ao.salldata. Dødsattester: Fredb.-Holb.-Kbh.-Rosk., Københavns Amts Nordre lægedistrikt, Dødsattester for samtlige landsogne-1914-1915 – opslag: 693 af 1277.

Kilden er her.

Dødsattest for Rigmor Margrethe Stegemüller

Egentlig synes jeg, det er temmelig svært at finde rundt i dødsattesterne for Københavns Amt, idet de til tider synes smidt ind med en skovl. Og fordi det halve Sjælland er placeret i samme pakker.

Alfs dødsattest gav mig alligevel blod på tanden. Og ved et tilfælde dumpede jeg lige ned på Brede i Kgs. Lyngby, så jeg fandt faktisk også lille Rigmor Margrethe Stegemüller (1900 – 1900), der døde seks uger gammel den 7. september 1900, jfr. Københavns Amt, Sokkelund, Kongens Lyngby, 1898-1902, KM, Døde – opslag: 95 af 118 opslag.

Hun var oldefars 5. barn. Og også hun døde af mavekatar, og altså ingen luftvejssygdom. Gad vide om “mavekatar” var sådan en fællesbetegnelse, når lægen ikke gad skrive andet?

Kilde: ao.sallldata: Dødsattester: Fredb.-Holb.-Kbh.-Rosk., Københavns Amts Nordre lægedistrikt, Dødsattester-1897-1900 – opslag: 1216 af 1253 opslag.

Kilden er her.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Gårdmænd og landstingsmand Peder Pedersen (1822 – 1911)

Den sociale arv i slægterne

Gårdmænd og landstingsmand Peder Pedersen (1822 – 1911)

Når jeg bladrer i kirkebøger, er jeg vant til at skulle springe over gårdmændene. Jeg har nemlig primært husmænd og indsiddere i databasen, og det gælder både adoptivslægten og den biologiske fars slægt på Lolland.

Pludselig er jeg – som led i oprydningen – stødt ind i generationer af gårdmænd i Oppe Sundby Sogn, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt.

Gårdmandssønner gifter sig med gårdmandsdøtre i generationer. Og ikke alene det så gifter en af sønnerne sig med datteren af landstingsmand Peder Pedersen (1822 – 1911):

“1879 nr. 1. Ungkarl Hans Christensen, Søn af Gaardejer Christen Mogensen og Hustru Ane Margrethe Olsdatter, født i Oppesundby 22 Febr. 1850, døbt 2 April s.A., vaksineret 25 August ligl. s.A. og konfirmeret første Søndag efter Paaske 1864. Pige Karen Kristine Pedersen, Datter af Gaardejer, Landsthingsmand Peder Pedersen og Hustru Birthe Jensdatter, er født i Sigerslevvester 14 Maj 1856, døbt 20 Juni s.A., vaksineret 1 August 1857 af Bunde og konfirmeret i Græse Kirke 1870. Forlovere: Gaardejer Christen Mogensen af Oppesundby og Gaardejer, Landsthingsmand Peder Pedersen af Sigerslevvester. 6te Jan. 1879. Indskreven den 7de December.”

Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Sigerslevvester, 1865-1891, KM, Viede – opslag: 8 af 15 opslag.

Så fine folk er jeg ikke vant til. Ungkarlen Hans Christensen (1850 – 1931) er mine 5 * tipoldeforældres tipoldebarn. Når jeg går baglæns, støder jeg ind i mennesker fra Sperrestrup, og Legacy viser et plustegn efter slægtsbetegnelsen. Jeg ved faktisk ikke, hvad det betyder, og kan ikke finde svaret i manualen. Men det må vel være noget med flere slægtskaber? Ved du det?

Er det fordomme, eller er der noget om snakken?

Det er data om mennesker, jeg ikke har set på siden 2007, hvor jeg samlede revl og krat, fordi det alt sammen var så nyt og spændende. I dag ville jeg – muligvis – ikke samle så meget efterslægt. Men når de nu er her, og der er en relation til mig, sletter jeg dem selvfølgelig ikke. Men der er mange detaljer, jeg sletter, fordi fjolset her ikke har tilføjet kilder. Hvor oplysninger om navne på gårdene, sognerådsformænd osv. stammer fra, ved jeg ikke. Tænk om jeg for 18 år siden havde lyttet til de erfarne og noteret kilder på alt.

Om det er sandt ved jeg ikke, måske er det bare fordomme, men det er som om, de får færre børn. Her til formiddag har jeg siddet med Niels OLSEN (1810 – 1896) og Ane MOGENSDATTER (1813 – 1890), hvor jeg har tjekket samtlige folketællinger fra 1840 til 1880: de får kun ét barn. Jeg skal selvfølgelig kontrollere, om der er “mellemdøde” børn eller dødfødte børn, for det virker mærkeligt.

De børn, gårdmændene får, dør ikke som små. Der er heller ikke så mange unge kvinder, der føder børn udenfor ægteskab. Der er heller ingen selvmord. Det ville være spændende at lave et datastudie og sammenligne de sociale klasser i min slægtsfil, men jeg er ikke klar over, om Legacy kan levere de nødvendige data. Måske ved ChatGPT, hvordan det kan gøres?

Der er mange (mænd selvfølgelig), der på deres gamle dage benævnes “Partikulier”, som er en person, der lever af sin formue. Og de lever længere.

Status for oprydningen

Det går egl. ganske godt med mit vilde projekt “Oprydning”. Jeg har en tro på, at jeg en dag bliver færdig. Og data bliver i hvert fald bedre, end de var.

Legacy hjælper med at holde styr på, hvem jeg mangler at se på.

  1. Jeg bruger “tags” til det. Helt banalt har jeg oprettet et tag kaldet “Oprydning”, og når jeg vil have en ny liste over, hvem jeg endnu ikke har haft fat i, eller måske har glemt at tagge, søger jeg de personer, der ikke har dette tag.
  2. Næste trin er “Udskriv” til en kommasepareret fil.
  3. Og så snyder jeg Legacy lidt og gemmer filen som txt, der bare er en simpel tekstfil.
  4. Denne simple fil åbner jeg med Notepad++ og for at få lidt overblik, markerer jeg alle rækkerne og sorterer dem efter ID’et (RIN) vha. Rediger > Linjehandlinger > Sorter linjer som heltal stigende.
  5. Så har jeg den nydeligste liste, hvor dem med det laveste ID, måske er de nemmeste at gå til, fordi de er fra mine tidligste år som slægtsforsker.
    • Når det kun er “måske”, skyldes det, at jeg engang var så dum at vælge “Omnumerer RIN”. Det skal man holde sig fra, og der er virkelig ingen grund til at gøre det. Hvad skulle formålet være?

I år har jeg indtil videre haft fat i 1.037 personer. Tallet inkluderer både de personer, jeg havde i forvejen og de nye personer, jeg har tilføjet.

Jeg kan ikke helt få de forskellige tal til at passe sammen men pyt med det. Det er jo – trods alt – ingen videnskab.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

En meget meddelsom præst i Sakskøbing

En interessant kirkebog

En meget meddelsom præst i Sakskøbing

For tiden roder jeg nede på Lolland efter mine biologiske rødder, og jeg støder ind i den ene blindgyde efter den anden. I går ledte jeg således uden held efter en 3 * tipoldefar ved navn Rasmus Rasmussen i Sakskøbing. Mennesker, der burde være nemme at finde, er simpelthen gået under jorden. Jeg forstår det ikke.

Men af og til, når man ikke finder noget, så finder man noget andet.

Præsten i Sakskøbing er meget meddelsom og kirkebogen er uhyre let at læse.

En alt for tidlig fødsel i 1809

Indførslen herunder fortæller om et barn, der kun levede i seks timer. Den er interessant, fordi den er så lang og så beskrivende. Men den er også interessant, fordi en fødsel 14 dage for tidligt i 1809 beskrives som “alt for tidlig”. Det ville vi vist ikke gøre i dag, så den fortæller om en helt anden tid for 200 år siden.

Jeg er godt klar over, at der vist mentes “hjemmedøbt” ved det første spørgsmålstegn og vist “Bækkenet” ved det andet spørgsmålstegn, men alligevel undrer jeg mig over det skrevne. Kilden har I her.

Søndagen d fjerde Advent blev Indsidderens Peder Nielsens
i Reersöe og Kones Barbara Hansd. hiemm Deth.(?) Dorthe Marie
begraven, som blev födt og döde d 17de Dec. og
lagt paa den söndre Side af Kirkegaarden. Dette
Barn, hvis alt for tidlige Födsel var Aarsag
til dets Död, blev födt i Midten af Svangerska-
bets ottende Maaned, og Moderen angav som
Aarsag for hendes for tidlige Nedkomst, at have
fölt stærk Kulde i Begenet(?) faa Dage förend
Födselen, som ellers var let og naturlig. Der
var Liv i Fosteret, men Giordemoderen, Kirstine
Heide paa Reersöe Mark, brugte intet Middel
for at holde Liv i det, da Barnet var meget svagt,
formedelst dets alt for tidlige Födsel. Moderen
har ellers ei födt noget dödfödt Barn. Peder Kyl-
lings Kone, Marie Hansd., og Hans Kyllings Kone, Dorte,
vare overværende ved Barnets Födsel, som levede i 6 Timer.

Kilde: Maribo Amt, Musse, Sakskøbing, 1793-1815, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 237 af 262 opslag.

Selvmorder begravet om natten

Når man begik selvmord, fik man ikke en gang et nummer i kirkebogen. Det er jo faktisk dybt tragisk. Kilden er her.

Døde og Begravede 1812

Löverdagen den 8 Aug.
Jacob Rasmussen, uden No. da han var Selvmorder.
Hængte sig i Saxkiöbings Arrest og blev i al
Stilhed om Natten begravet i det sydøstlige Hiørne af den
nye Kirkegaard. Han var 32 Aar gammel
og opholdt sig paa Nielstrup da han blev arresteret
for Tyverie.

Kilde: Maribo Amt, Musse, Sakskøbing, 1793-1815, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 250 af 262 opslag.

De deltes om graven

Jeg tror ikke, jeg er stødt på det før: nemlig at to mennesker begraves i den samme grav.

Peder Ruberg og Peder Nagelstie må både dele graven og nummeret. Det er som om, at det, der optælles, ikke er mennesker men grave.

Samme kilde som ovenfor: Maribo Amt, Musse, Sakskøbing, 1793-1815, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 250 af 262 opslag.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Første tur på Rigsarkivet i 10 år

Succes og udfordringer på Rigsarkivet

Første tur på Rigsarkivet i 10 år

I går var jeg på Rigsarkivet for første gang, siden de er flyttet til Den Sorte Diamant på Søren Kierkegaards Plads 1. I Daisy kan jeg se, at det er ti år siden, jeg har bestilt arkivalier. Det er alt for lang tid.

Læsesalen er blevet utrolig lækker, og man har meget bedre plads til sine ting, end man havde både på LAK og i Rigsdagsgården. Bare en detalje som at der er to stikkontakter på hver plads på læsesalen viser, at der er tænkt over alting.

Jeg havde ramt rigtigt med mine bestillinger, så jeg fandt det, jeg ledte efter, nemlig det store hattetyveri fra Dansk Hattefabrik i Skodsborg. I det materiale var der oplysninger, som jeg kan bruge til at forberede det næste besøg, som ikke ligger ti år ude i fremtiden!

På den måde var det en succes.

Udfordringer

Jeg havde svært ved at finde det, for ved indgangen til Den Sorte Diamant står der ingen steder, at det også er indgangen til Rigsarkivet. Det kunne de nu godt have skrevet. Hvis det står der, har de gemt det godt. Jeg fandt det i hvert fald ikke.

Indenfor og nede i gulvhøjde står der heller ingen steder “Rigsarkivet”. Der står “Læsesale”, men når der udenfor kun står “Det Kongelige Bibliotek”, troede jeg, det kun var bibliotekets læsesale. Når man er kommet op via det rullende fortov, er det heller ikke særlig nemt at finde et sted, hvor der står “Rigsarkivet”.

Når man endelig har fundet indgangen, står der “Ingen tasker og overtøj” (eller lign.). Jow, men hvor gør man af det? Heldigvis mødte jeg en af deres søde medarbejdere, og da jeg sagde, det var mit første besøg efter flytningen, sagde han såmænd “Velkommen”. Det havde han jo ikke behøvet.

Han viste vej ned til de aflåselige skabe. Det havde været smart med noget skiltning. Hvis det står der, har de gemt det godt. Skabene er store og rummelige, og man låser med en kode, man selv vælger. Super velfungerende.

Når det er første gang, man er der, skal man selvfølgelig oprettes som bruger. Det kræver forståeligt nok billedlegitimation, så jeg havde medbragt mit pas. Herudover skal de se sygesikringsbeviset (som nu hedder sundhedskort).

Har man cover på sin tablet, skal det – forståeligt nok – tages af både ved indgang og udgang. Jeg kunne ikke huske, hvordan man gjorde, altså stod jeg længe og fumlede med det, og jeg var ved at gå i panik.

Når alt det er overstået, får man udleveret et lamineret plastikskilt med nummeret på ens plads på læsesalen. Det var uproblematisk.

Næste udfordring: Hvordan får jeg mine bestilte arkivalier? Jo de skal bruge bestillingsnummeret, som står ved hvert arkivalie i Daisy. Nummeret står i mailen fra dem. Jeg har bare det “lille” problem, at jeg ikke får deres mails.

450 gange har jeg kontrolleret, at den indtastede e-mailadresse er korrekt, og i øvrigt har jeg kun en. Og jeg har styr på mit spamfilter. Medarbejderen kunne heller ikke forstå, hvorfor jeg ikke får deres mails og rådede mig til at kontakte IT-afdelingen, når jeg kom hjem.

Indtil videre kunne jeg nøjes med at logge ind på “Mine bestillinger”. Hrm … men hvem medbringer adgangskoden til Daisy? Heldigvis bruger jeg en online-tjeneste med ansigtsgenkendelse til at gemme koder, så det lykkedes til sidst. Og jeg fik mine arkivalier.

Da jeg kom hjem, prøvede jeg telefonisk at få fat i IT-afdelingen, men jeg fik en telefonsvarer. Jeg talte tre gange med en vældig flink medarbejder i omstillingen, og til sidst lo vi af det. Det endte med, at han sendte en mail til IT-chefen, selvom jeg kunne have nøjedes med mindre. Denne Torben har rent faktisk ringet mig op her til formiddag. Han vil bede en medarbejder dykke ned i problemet. Det er da imponerende!

Ud igen: Af med coveret til tabletten, så de ved selvsyn kunne konstatere, om jeg havde stjålet noget af straffesagen fra Nordre Birk i 1934. Det havde jeg ikke, for det ligger ikke rigtig til mig.

Som at være begynder igen

Jeg følte mig som komplet idiot og syntes ikke, jeg kunne finde ud af noget som helst. Det var som at være begynder igen. Næste gang bliver det selvfølgelig nemmere. For 20 år siden var følelsen sikkert den samme. I givet fald er det bare glemt.

Medarbejderne skal have stor ros for deres imødekommenhed og hjælpsomhed. Det er jo ikke deres skyld, at skiltningen er sparsom, og at jeg ikke modtager deres mails.

Sikkerheden er selvfølgelig i top, og det skal den også være, for hvem husker ikke de store tyverier, der blev opdaget i 2012, og hvor der forsvandt tusindvis af dokumenter fra besættelsestiden om danske nazister. Sagen blev mere omfattende end først antaget, og det konkluderedes i en rapport fra 2019, at mange dokumenter stadig mangler.

Det var dele af vores fælles historie, der forsvandt for altid. Det må aldrig ske igen. Men når man første gang står midt i det, kan det føles noget uoverskueligt.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.