/10 Kommentarer/i , , /af , ,

Slægtsforskere foren eder

Nedskæringer på Rigsarkivet

Slægtsforskere foren eder

Det er nu, vi – som Rigsarkivets største brugergruppe – må gøre os gældende.

Jeg er meget trist over de udmeldte besparelser, men det hjælper næppe, og det hjælper ikke at sende mails til diverse politikere. 7.000 ukoordinerede enkelthenvendelser gavner ingen steder. Løbet er kørt for finansloven for 2026, da aftalen er indgået.

Af faktaarket “Udmøntning af administrationsbesparelser i 2026”, dateret den 23. oktober i år, fremgår, at man forventer at spare 1,5 mio. kr., svarende til 1,0 årsværk (et årsværk er en fuldtidsstilling = 1.924 timer = 37 timer * 52 uger), på følgende opgaver under Rigsarkivet

Opgavebortfald i Rigsarkivet, bl.a. opsigelse af kontraktstyringssoftware, optimering og lukning af hjemmesider og nedskalering af frivilligopgave

Det er ikke let at blive klar over, hvad det konkret betyder:

  • Hvad er “kontraktstyringssoftware”?
  • Hvilke hjemmesider “optimeres og lukkes”?
  • Hvor meget bidrager “nedskalering af frivilligopgave” til besparelsen?

Besparelsen, der fylder uendeligt lidt målt i kroner og øre, betyder uendeligt meget for os i vores daglige arbejde. Og ja, det er arbejde.

De mest brugte arkivalier scannes af frivillige og indtastes herefter af andre frivillige. Det er godt for arkivalierne, der herefter ikke udsættes for slid, og det er godt for os. Utrolig mange slægtsforskere og andre kyndige på tilgrænsende områder har brugt tusindvis af timer i lige så mange år på – i samarbejde med Rigsarkivet – at gøre arkivalier tilgængelige online. Er det arbejde, der pludselig er spildt, når de uspecificerede hjemmesider “optimeres og lukkes”?

Som eksempel på “andre kyndige på tilgrænsende områder” kan jeg nævne, at jeg kender en læge, der hjælper med tydning af dødsattester. Han bruger en dag om ugen på Rigsarkivet i Viborg på opgaven.

Jeg kender ikke andre persongrupper end slægtsforskere, der lægger så mange gratis arbejdstimer. Vi gør det, fordi vi gerne vil formidle glæden ved vores hobby og opsamlede erfaringer/viden, og fordi vi gerne vil “betale tilbage” af det, der engang for mange år siden var nogle, der lærte os. Vi har alle nogle, der hjalp os i gang.

Rigsarkivets formål

Slå man op i bekendtgørelse af arkivloven, kan man læse om Rigsarkivets formål:

§ 4. Rigsarkivet har til formål:

1) at sikre bevaringen af arkivalier, der har historisk værdi eller tjener til dokumentation af forhold af væsentlig administrativ eller retlig betydning for borgere og myndigheder,

2) at sikre muligheden for kassation af ikkebevaringsværdige offentlige arkivalier i samarbejde med de myndigheder, der er omfattet af denne lov,

3) at stille arkivalier til rådighed for borgere og myndigheder, herunder til forskningsformål,

4) at vejlede borgere og myndigheder i benyttelse af arkivalier,

5) at udøve forskning og udbrede kendskabet til forskningens resultater.

Som slægtsforskere hører vi under flere af punkterne.

Når frivillige scanner arkivalier, hører det under pkt. 1. Når vi sidder på læsesalen eller hjemme ved skrivebordet, hører vi under pkt. 3, og har vi spørgsmål, hører vi under punkt 4.

Hvad er en “rigtig” forsker?

En anden slægtsforsker sagde en dag til mig “nu er vi jo ikke “rigtige” forskere”.

Næh, vi er selvfølgelig ikke aflønnede for vores indsats, men når jeg finder nye resultater, eller formidler tidligere resultater, føler jeg mig ret “rigtig”. Og dermed kunne jeg måske snige mig ind under pkt. 5? Selve formidlingen af både de små og de store historier optager mig meget, for det er her, data bliver til de mennesker, de var engang.

Når jeg hjælper folk i gang med The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG), hjælper jeg dem med at formidle deres resultater.

Hvor mange er vi, og hvad kan vi gøre?

Jeg er ikke klar over, hvor mange slægtsforskere, der er i Danmark. Og jeg er ikke selv kreativ nok til at komme med konkrete forslag til initiativer; men jeg nægter at kaste håndklædet i ringen.

Foreningen Danske Slægtsforskere (DS), som jeg betragter som en “fagforening for slægtsforskere”, fordi det er her vores interesser bedst varetages under en og samme hat, har vist ca. 7.000 medlemmer, men mørketallet – de uorganiserede – må være enormt vurderet på baggrund af diverse Facebookgrupper, brugere af foreningens Forum m.v.

Alene Facebookgruppen “Slægtsforskning” har 33.200 medlemmer (kilde: “Med Adam i arkivet” side 44). Af de 33.200 er der sikkert en del gengangere fra DS. Trækker man alle 7.000 fra de 33.200, får man 26.200, der også kunne gavne DS og gøre os stærkere som gruppe betragtet.

Jeg tvivler på, at der kan rokkes ved besparelsen for 2026, netop fordi det er en del af en allerede indgået politisk aftale, men det må være muligt at ændre på 2027 ff. Ministerierne skal indsende deres bidrag til forslag til finanslov (FFL) 2027 – 2030 medio april 2027. Ergo har vi ca. seks måneder til at få gode idéer og i fællesskab at tømre noget sammen.

Hvis jeg kan hjælpe nogen med noget, melder jeg mig under fanerne.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , /af ,

Heksejagt. Tortur, angiveri og mennesker, der bliver brændt på bålet

Christian den 4’s heksejagt

Heksejagt. Tortur, angiveri og mennesker, der bliver brændt på bålet

På DR2 kan man p.t. se den uhyggelige serie “Heksejagt”, der er i fire episoder af hver ca. 30 minutter. Det er fremragende fjernsyn for historieinteresserede om Christian den 4’s Danmark.

Han lavede andet end at bygge Børsen (han havde dog aldrig selv fingrene i mørtlen). Han udstedte også trolddomsforordningen, der gjorde, at folk angav hinanden, for havde man set trolddom i sit sogn og ikke anmeldt det til øvrigheden, var man nok selv en heks. Det gjorde, at antallet af hekseprocesser voksede til uanede højder.

Forud for Christian den 4’s forordning fra 1617, søgte man hjemlen til retsforfølgelsen i jyske lov. Selve straffen var ikke beskrevet i nogen lovgivning, men i følge retspraksis havde man Bibelen at læne sig opad: “En troldkvinde må du ikke lade blive i live.”, jfr. 2. Mosebog 22:17.

Følgende citat stammer fra DR’s omtale af serien:

Næsten tusind af Christian d. 4.’s egne undersåtter ender i 1600-tallet på bålet – dømt for hekseri. Mange pines og tortureres i hans fangekælder. Han underskriver en lov, der får hekseforfølgelserne til at eksplodere i antal, og jo ældre han bliver, jo mere blander han sig personligt i heksesagerne. Historiker Emma Paaske undersøger, hvad kongen udsatte heksene for – og hvorfor.

Jeg kendte engang en præst, der forsøgte at overbevise mig om, at vi slet ikke havde gennemført de mange hekseprocesser, og at det slet ikke var sandt, at så mange kvinder var døde på bålet. Men det er altså sandt. Bare tænd for DR2.

Det er ikke til at forestille sig den rædselsfulde død, kvinderne led. Prøv selv at stikke pegefingeren ind i et brændende stearinlys …

Forskellen på hvid og sort magi

Hvor gik grænsen mellem den kloge kone og heksen?

Den kloge kone kunne mange ting, man havde brug for i en tid stort set uden hverken dyr- eller menneskelæger. Hun kunne kurere koen, der ikke ville give mælk og kvinder, der vedblev at føde døde børn. Det var den hvide magi, der var stort behov for.

Den sorte magi var den, hvor man havde hidkaldt djævlen eller bare var hans udsending. Man handlede på vegne af ham.

Wikipedia skriver: “Hvad trolddom egentlig var, defineredes først i Christian 4.s forordning af 12. oktober 1617 og gentoges i samme konges store reces af 27. februar 1643 i 2. bog, 28. kapitel. Heri defineres “rette troldfolk” som dem, “som med djævlen sig bebundet har eller med ham omgås”, og som brugte hemmelige kunster til “trolddoms onde og ulykkelig idræt”. Som hemmelige kunster henregnedes signen, manen, osv., noget man i dag vil betegne som overtro. Rette udøvere af troldfolks kunster skulle “straffes på deres halse uden al nåde”.”

Den korrekte titel på forordningen fra 1617 var “Forordning om troldfolk og deres medvidere”. Netop af “… og deres medvidere” kan man læse, at det var nødvendigt at angive troldkvinderne, hvis man ikke selv ville ende som en levende fakkel.

Lex.dk skriver blandt andet om trolddomsforordningen:

“Endelig var det ikke kun de kloge mænd og koner, som skulle straffes, men også de, der benyttede sig af deres råd og dåd, skulle ifølge forordningen straffes. Som noget helt nyt blev det desuden pålagt alle statens embedsmænd at rejse tiltale mod alle troldfolk og klienter, de måtte få kendskab til.”

Kan man finde heksene i kirkebøgerne?

Den anden dag blev jeg spurgt, om man kan finde heksenes død i kirkebøgerne? Nu er jeg jo ikke retshistoriker, så følgende hviler på et temmelig løst grundlag:

Bortset fra mennesker, der begik selvmord, skulle enhver begraves på sognets kirkegård (Danske Lov (DL) 6-6-21*). Mit bud er derfor, at kvinder dømt for trolddom findes i kirkebøgerne, men for at vi kan finde dem, kræver det, at præsten har noteret, at dette var en troldkvinde. Mørketallet er sikkert stort. Jeg er (vist) aldrig selv faldet over en troldkvinde. Det kan fx skyldes:

  1. Der var ingen troldkvinder
  2. Præsten skrev ikke, at der var tale om en troldkvinde og en hekseproces
  3. Kirkebøgerne påbegyndes i 1645, men det har taget mange år at implementere dem i hele landet, så man nåede det ikke, førend Christian den 4. døde og hekseprocesserne derfor aftog i antal
  4. Jeg er ikke god nok til at læse 1600-tallets gotisk

* DL 6-6-21: “Den, som sig selv ombringer, have sin Hovedlov forbrut til sit Herskab, og maa ej begravis enten i Kirken eller på Kirkegaard, med mindre hand giør det i Sygdom og Raseri.” Danske Lov var fra 1683.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Kirkebogen fortæller om livet, som det var

Dystre historier fra kirkebøgerne

Kirkebogen fortæller om livet, som det var

Jeg gennemgår p.t. Jørlunde og Slangerups kirkebøger nogenlunde systematisk, for jeg leder efter noget. Jeg finder ikke kun det, jeg leder efter men også følgende små historier fra meddelsomme præster om livet, som det levedes – eller hvad man skal kalde det, for det handler om død og begravelse.

Mennesker, der falder døde om i kulden og først bliver fundet måneder senere, en far, der dræber sit barn, to betlere, man ikke kender, falder om og dør. En af dem begraver man først på sognets kirkegård, efter overøvrigheden har befalet det. Nogen skulle jo betale ligkisten, og det var ikke sikkert, man var til sinds at gøre det, med mindre man fik det pålagt.

Det har været forfærdeligt at gå med betlestaven. Udstødt af alt og alle.

Jeg læser p.t. Anna Rasmussens utroligt velskrevne “Forsørget og forfulgt – Om offentlig forsorg på landet i første halvdel af 1800-tallet”, den findes i øvrigt her på Danskernes Historie Online, der primært drejer sig om fattigforordningen af 1803. Hun fortæller blandt andet om, hvordan det enkelte sogn gør alt for at smyge sig udenom forordningens bestemmelser. De fattige bliver drevet rundt fra sogn til sogn, for ingen vil have dem; meget ofte fordi man tvivler på, om man så vil have råd til “sine egne fattige”.

Bønderne var ikke meget for at skæppe i fattigkassen, og det var såmænd ikke altid manglende vilje, det kunne også være manglende evne, for som hun skriver side 16, så var fattigbidragene “det strå, der kunne risikere at knække kamelens ryg”. Det er et herligt idiom.

En nyskabelse i forordningen var, at en fattig skulle forsørges i sit fødesogn. På den måde risikerede et sogn pludselig at stå med vildtfremmede mennesker, man overhovedet ikke kendte, men de kom og søgte almisse der, netop fordi det var jo der, de var født.

Den luftige skrædder (side 78 – 79)

Først efter 1844 blev bestemmelserne ændret, således at stedforældre efter ægtefællens død skulle tage sig af de nu helt forældreløse børn! Før 1844 kunne børn kunne blive sendt ud med betlestaven eller evt. indtinges/gå på omgang, bare fordi den biologiske far eller mor også var afgået ved døden.

Pligten til at tage vare på børn omfattede forældre og plejeforældre; men indtil 1844 havde stedfædre og -mødre intet ansvar for en afdød ægtefælles børn af et tidligere ægteskab. Her måtte fattigvæsenet træde til.

De dystre eksempler

Eksempel 1: 1754.
Onsdagen d. 20 Martij blev Anders Oles. begraven
her paa Kirkegaarden i de Fattiges Jord, ßom for 7
Uger siden navnl. Kyndelmisße Aften blev borte, og ei
funden igjen førend d. 12 Martij, da han laae død i Aa-
en ved bleg Dammen, ßom gaar til Hauge Mølle.

Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Slangerup, 1725-1798, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 280 af 378 opslag

Eksempel 2: 1756.

d. 26. Oct. blev Barnet Christopher, af sin egen Fader
Hans Christophersen ubarmhierteligen myrdet, i
de Fattiges Jord begraven da det hafde levet 9 Uger og
nogle Dage.

Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Slangerup, 1725-1798, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 283 af 378 opslag

Eksempel 3: 1726

Fest. Visit. Mariæ d 2 Julii blev en gammel Betler
begraven, hvilken der(?) hand ville gaa af denne(?) Bye for
at tigge andre Steder, blef saa af Svaghed paa Ga
den betagen oc omvunden(?), at hand maatte lægge sig
ved Smedens Huus, oc døde saa strax der efter paa
Gaden, dog var et par Mænd tilstede da hand døde,
men ingen veed hans Navn eller hvorfra hand var kommen.

Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Jørlunde, 1645-1799, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 135 af 142 opslag

Eksempel 4: 1736

(Her er jeg lidt usikker på transskriptionen. Kirkebogen er her).

Omtrent 60 aar gl.

Dom. inter Fest. Nat. et circumus d 30 Decemb. blev
en fattig Betler mand begraven som blev funden død
på Skenkelse Mark, hvor hand efter at hand vare
spurt og ei andet kunde sluttes ved hand af Syg-
dom og Kuld var omkommen paa Skienkelse Mark
ved Dals Lod, og derfor efter Øvrighedens Befaling
optagen og ført til Hiørlunde Kirkegaard og der
kastet jord p ham, blev dog siden spurdt at hand skulle
være fra Uggeløse Sogn.

Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Jørlunde, 1729-1799, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 88 af 194 opslag

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/17 Kommentarer/i , /af ,

Jørlunde 1789: Dræbte konen og hængte sig (selv)

En historie fra Jørlunde

Jørlunde 1789: Dræbte konen og hængte sig (selv)

Jeg faldt endnu en gang over en historie i en kirkebog. Jo flere kirkebøger man bladrer side op og side ned i, jo flere historier falder man over. Dem vil man aldrig finde, hvis man primært søger med Google. Og jeg synes, der er noget afstressende og afslappende over “at bladre”. Jeg elsker det.

Her kommer historien:

Lørdagen den 13 Dec blev Huusm And Olsen af Hiørlund → næste side
Som havde dræbt sin Kone og hængt sig selv, …..?
udført, Effter Amtmandens Ordre, af Natman-
den til Raagaard v. B..kke, gl. 48 Aar.
Mand.

Kone. Dom 3 Adv. den 14 Dec jordet Anders Olsens
ihielslagne Kone >Maren Pedersd< i Kirkegaarden efter Amt-
mandens Kiendelse, gl. 49 Aar.

Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Jørlunde, 1729-1799, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 110 og 111 af 194 opslag.

Kirkebogen har I her. Indførslen begynder i den allernederste linje i højre side på opslag 110 og fortsætter øverst opslag 111.

Jeg fik hjælp i Forum til at bringe detaljer (og lidt ekstra) på plads. Der mangler lidt, men når Ole W. først har været der, er der næppe mere at komme efter.

Vielsen

De blev gift i september 1785, så deres eventuelle lykke har været kort:

“Anno 1785. Dom. 11 p. Trinit. d. 7de Augusti bleve tro-
lovede Enke Mand Anders Olsen og Enken
Maren Peders Datter begge af Hiørlund
og at intet vides, som dette Deres Ægte-
skab udi nogen Maade kand være til Hinder
bevidner vi undertegnede som Forløftnings
Mænd.

Niels Hansen fra Ølstykke (og) Peder Peders. i Hiørlunde.

Copul. Dom 17 p. Trinit”.

Kilde: Frederiksborg amt, Lynge-Frederiksborg, Jørlunde, 1729-1799, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 169 af 194 opslag

Er der mere at finde?

Når nu amtmanden har været inde over, burde der vel findes noget i amtmandens arkiv om sagen? Det ville være utrolig spændende at vide, hvad der gik forud for de to “ulykkelige hændelser”, som de plejer at blive kaldt, også selv om det – så vidt vides – ikke angår min(e) familie(r).

Hvad får mon en mand til først at dræbe konen og dernæst hænge sig? Havde de dårlig økonomi? Var de uvenner, skilt eller på vej til at blive det? Man kan forestille sig mange scenarier.

Måske har det været en desperationens handling – i en tid, hvor ægteskab og økonomi var tæt forbundet, og hvor fattigdom kunne presse mennesker ud i de mest tragiske beslutninger.

Eller måske var der sygdom, druk eller jalousi inde i billedet? Sådanne skæbner gemmer sig bag mange af kirkebøgernes korte, nøgterne linjer. De få ord fortæller alt og ingenting på én gang, og man bliver nysgerrig efter at kende menneskene bag.

Jeg har kigget lidt i Daisy, men jeg er ingen haj til Daisy, så det fik jeg ikke meget ud af. De 27 hits angik primært kirkebøger, der hører til under Frederiksborg Amt, da jeg søgte, som billedet viser.

Det hjalp ikke at fjerne ordet “amt” fra “Beskrivelse af arkivmaterialer”, og som jeg har forstået på Adams bog “Med Adam i arkivet“, skal man også bare skynde sig væk fra det felt, da det kun sjældent vil bringe en noget, man ikke kunne have fundet via de øvrige felter.

Måske skulle jeg i stedet prøve mig frem med sognenavne eller bare efternavnet Olsen – for det kunne jo tænkes, at amtmandens arkiv eller et tingbogsuddrag gemmer på en lille rest af historien.

Det er netop sådan noget, der gør slægtsforskning spændende: man aner et spor, og man kan blive ved med at lede, fordi man hele tiden håber på, at der et eller andet sted findes et dokument, et vidneudsagn eller et brev, som kan kaste lys over, hvad der egentlig skete.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.