Jeg er glad

Jeg er glad

Jeg er bare så glad af flere årsager

Opringning fra kommunen

I går ringede min fleksjobkonsulent for at høre, hvordan det gik med arbejdet, og det var umådelig rart at kunne sige til ham, at det går rigtig godt. Jeg har jo gjort min hobby til mit arbejde. Jeg er glad for min chef/kollega, vi har det utrolig hyggeligt, og jeg står glad op 05:45 tre morgener om ugen – når der eller ikke er alle de pokkers helligdage. Jeg vil nemlig hellere på arbejde!

Hvordan har du det

I dag spurgte chefen så, hvordan jeg havde det, og jeg kunne kun sige, at jeg har det rigtig, rigtig godt. Jeg ville gerne arbejde mere og yde mere, men han bremser lidt, fordi han er bange for, at jeg ikke kan holde til det. Det synes jeg nu ikke, han behøver, men det er utrolig omsorgsfuldt. Jeg har mest interne opgaver indtil videre, men de har også værdi, for ellers skulle han jo løse dem selv. Jeg fortalte ham, at jeg måler på det med at være glad, når vækkeuret ringer. Flere ord synes jeg ikke, vi behøver bruge på dette emne. Jeg er glad, og jeg tror også, han er glad.

Videreudvikling på hjemmesiden

Det er nu en uge siden kurset sluttede, og jeg sidder herhjemme og øver mig på det lærte på min egen hjemmeside, for det er der ikke helt tid til på arbejdet, når jeg indimellem bruger vildt lang tid på at eksperimentere for at få det til at fungere. Nedennævnte er kodet i hånden med CSS, der er helt nyt land for mig. Der er rigtig meget, der er lykkedes, og jeg er pavestolt af mig selv:

  1. På forsiden har titel og uddrag fra hver post nu en lysegrå baggrund ligesom de to elementer har ‘luft’ i siderne, men billedet står uden ‘luft’ omkring sig, for sådan skal det være for at så helt skarpt.
  2. Der er ikke længere så meget ‘luft’ mellem bogstaverne i titlen, for jeg har haft problemer med at få overskrifterne til at være på en enkelt linje.
  3. Der er kommet styr på billedernes størrelse (16:9), så forsiden ikke længere hopper og danser. På slægtssiden er der også kommet styr på det lille galleri, som tidligere var helt håbløst.
  4. Der er indsat nye headerbilleder på de fleste sider, hvor farveskemaet passer bedre til logoet. Dette er dog ikke konsekvent. Det er svært at finde billeder, der passer i farverne. Selvfølgelig kan man gå i gang med fx GIMP, men jeg er ikke ret god til det.
  5. Teksten på headerbilledet har fået tilføjet en ganske lille hvid skygge, så den er lettere at se, hvis den af og til står på en mørk baggrund.

Jeg har fået ros af min guru Michael! Det er også med til at gør mig glad. Det er ham, der har ‘stillet opgaverne’ og åbnet mine øjne for de små detaljer, jeg kunne arbejde videre med. Han er også kommet med hints, når jeg er gået i stå. Jeg har brugt virkelig meget tid, men for søren hvor har jeg lært meget. For mig er det bedste altså selv at sidde med tastaturet fremfor at sidde ved siden af.

Musearmen blev ikke en musearm

Jeg var så bange for, at jeg havde reddet mig en museskade, og to eller tre uger havde jeg virkelig ondt og levede stort set af cocktails med Ipren og Paracetamol. Jeg gik til lægen, som ikke fandt noget usædvanligt, men henviste mig til en fysioterapeut, hvor jeg ikke har været endnu. I søndags opdagede jeg så, at jeg ikke havde ondt længere, og det har jeg ikke haft siden. Nu snurrer det kun. Det kan man også blive glad af. Jeg går trods alt til fysioterapeuten for lige at få et tjek og så for at få nogle råd om gode arbejdsstillinger både her og på arbejdet. Jeg har købt nyt bord – med 20 cm. større dybde så armen kan hviles – som arbejdsbord og på torsdag kommer en ven og hjælper med at sætte det op. Jeg glæder mig meget.

Hvad man ikke bliver så glad af

Min chef har behov for daglig tidsregistrering fra min side, og jeg har ikke kunnet finde på andet end et simpelt regneark, som jeg herefter mailer til ham. Helt håbløst… især når man har levet mange år af at implementere effektive løsninger til tidsregistrering.

Jeg indgik derfor den 29. marts en aftale med en fyr fra Amino (en platform hvor freelancere tilbyder deres bistand). I hele forløbet har han holdt mig hen, ikke orienteret om status/næste skridt mv. Nu er jeg træt af hans syge undskyldninger og har opsagt aftalen pr. omgående. Og krævet at få mine penge tilbage omgående – ja jeg har været så idiotisk at betale forud, og jeg kan ikke huske hvorfor det forekom rimeligt på det tidspunkt. Jeg har sendt en mail, der ikke kan misforstås, men jeg hører sikkert ikke en lyd. Pokkers også!

, , ,

Jeg bidrager

Arbejde

Fedt at være på arbejde og bidrage igen

Jeg bidrager til virksomheden, til samfundet, til mig selv. Jeg bidrager med noget, også selv om noget af det bare er copy paste, da jeg ikke er god nok til selvstændigt professionelt design endnu. Jeg kan gå hjem og sige “Jeg har været på arbejde”. Jeg har noget at stå op til. Jeg har nogen at sige “god morgen” til tre dage om ugen. Jeg glæder mig til at stå op næste morgen. Jeg bliver glad, når kollegaen siger, der er kommet en stor ny opgave i hus med masser af opgaver til mig.

Oprindeligt var det aftalt, at jeg skulle arbejde hjemme, men efter mit eget ønske er jeg nu tre dage om ugen på virksomhedens adresse. Her i starten er der en vældig god effekt af at sidde sammen, og at kunne kaste spørgsmål over bordet. Jeg kan ikke blive webdesigner pr. telefon! Og indimellem kan jeg heldigvis også lige besvare nogle af kollegaens spørgsmål. Så er det en rigtig god dag.

Til Aarhus til undervisning

I dag er finansieringen af min undervisning hos vores eksterne konsulent faldet på plads. Jeg glæder mig helt vildt til de to dage i Aarhus. Det bliver to lange dage men det skal jeg nok klare, for motivationen er i top. Jeg har selv været med til at fastlægge programmet. Vi starter med at surfe rundt på nettet og finde “lækre” og “mindre lækre” sider. Hvad gør, at en side henregnes til den ene eller den anden kategori? Det vil jeg så sandelig gerne have et svar på, for jeg kan ikke regne det ud selv, og i øvrigt afhænger det jo af betragteren.

Jeg er vant til at lave sider, som jeg selv synes er pæne, og kan andre ikke lide dem, gør det ikke så meget. Nu ser jeg frem til på egen hånd at kunne lave en side bare til mig selv, der kan anses for lækker.

Damhussøen rundt

Damhussøen rundt

Forårsdag omkring Damhussøen

Under de tre ugers indlæggelse gik jeg maksimalt to kilometer dagligt; nemlig turen på brandvejen rundt om hospitalet to gange, hvilket man opfordres til at gøre, hvis man overhovedet kan. Jeg savnede på en måde mine ture om Damhussøen.

Ugen, hvor jeg kom hjem, blev det heller ikke til så meget med at motionere. Jeg havde mere behov for at restituere mig og at finde mig til rette i mit eget hjem igen. Sådan er det hver gang.

Men i dag hvor den vidunderlige forårssol skinner, blev det for anden gang til den lange tur på 6,5 km. Damhussøen rundt. Turen giver næsten de magiske 10.000 skridt.

Parken og søen

Jeg er så heldig, at jeg kan gå først ad villaveje, så gennem Vigerslevparken op til søen, søen rundt og tilbage igen gennem parken. 6,5 km. uden trafik er den rene luksus, når man bor i Hvidovre.

Omkring søen var der ingen afskærmning og lidt småkoldt fra de rullende bølger, men flot så det ud, og adskillige mennesker var ude at gå eller løbe. Det er positivt.

Jeg gør det for motionens skyld og har fundet vandreskoene frem. Hvis man bare motionerer en halv time pr. dag, er man godt med, og det at gå er godt.

Min tur om gennem parken og rundt om søen er: 9.900 skridt, 300 kcal., 6½ km. og tager 1½ time.

Nu må jeg gerne nørde resten af dagen.

,

Arbejde

Arbejde

Den første uge på arbejde igen

Jeg har været på arbejde den første uge efter udskrivelsen, og det er bare skønt at være kommet i gang igen. Der har været et par succesoplevelser, hvilket ikke forringer det skønne. Jeg er så mega-glad for at være der, og jeg håber på, at det vil være det sted, jeg skal være, til chefen går på pension. Han er nemlig ældre end mig. Jeg orker ikke flere omskiftninger nu. Jeg har startet forfra i alt fem gange siden 1. januar 2016. Nu vil jeg falde til og levere varen mandag, onsdag og fredag gerne 15 timer pr. uge, hvis der er opgaver nok til det, og hvis jeg kan holde til det.

Fra nu af kalder jeg chefen for kollegaen her på bloggen, med mindre han optræder i rollen som chef. Det er lige med at holde styr på kasketterne, når det er et enkeltmandsfirma.

Kontrakten er ikke helt på plads, da der er et par ting, vi i fællesskab er i tvivl om. Chefen opfordrede mig selv til at kontakte Djøf for at få den valideret. Der er ingen overenskomst, så det er det grå marked, jeg bevæger mig på, og der er det godt at have en god fagforening i ryggen, og det er Djøf.

Når man entrerer med et fleksjob, er der altid risiko for, at man skriver under på vilkår, der er for ringe, fordi det er så sindssyg svært at finde en arbejdsgiver, der vil “forbarme sig”. Kommunens fleksjobkonsulenter ligger på knæ for sådanne arbejdsgivere med formuleringer som “Bare der var flere som dig”.

Mandag

Tre timer hvor vi egentlig mest snakkede dels om, hvordan vi skal gribe fællesskabet om arbejdet an, dels om konkrete udfordringer på de sites, vi er i gang med. Vi fik lavet en lille smule konkret, men det var ikke målet.

Som mennesketyper er vi vist vidt forskellige: kollegaen er lynhurtig, intuitiv, utålmodig, ekstrovert og designer. Jeg nørkler eftertænksomt, læser mig til løsninger, tålmodig, introvert og tekniker. Sammen er vi et rigtig godt team.

Tirsdag

Min fridag men jeg havde – fordi jeg syntes det var sjovt – lovet at bruge en time på et problem, kollegaen ikke kunne løse. Det var enormt nemt for mig på 45 minutter i alt. Han blev glad og uddelte ros, og så blev jeg jo glad. Der skal af og til så lidt til.

Jeg er et menneske, der har stort behov for feedback, både positiv og negativ, på mine arbejdsopgaver, for hvordan skal jeg ellers vide, om jeg er på rette vej? Det skrev allerede Psykiatrifonden om i deres slutrapport, der gik til rehabiliteringsteamet. Jeg tror nu ikke, det er specielt unaturligt.

Onsdag

Jeg sad hjemme og lavede seks produktsider til en stor kunde. Det gik superfint, og jeg har det bedst med mit eget udstyr, som er state of the art. Det var ikke stor kunst men en masse copy paste; det kan jeg fint leve med til en start. Ville man være negativ, kunne man kalde det “idiotarbejde”, men det vil jeg ikke. Jeg vil være i gang, være aktiv, bidrage til samfundet, kunne komme hjem og sig “jeg har været på arbejde” osv. Jeg elsker at arbejde, for det giver mig berettigelse her i livet, også selvom jeg er klar over, at den tænkning af de fleste anses for at være forkert.

Efter 03:00 timer lukkede jeg siden, for det var sådan, vi havde aftalt det. Jeg overholder mine aftaler!

Fredag

På arbejdspladsen på Midtsjælland: Jeg havde nogle spørgsmål fra i onsdags, men dem kom vi ikke rigtig ind på, men det er heller ikke min opgave at erindre om det (tror jeg), så jeg gik videre med min copy paste. Nogle af produktsiderne rummede nye spørgsmål om, hvordan kollegaen ville have det lavet. Så er det en kæmpe styrke at sidde i det samme lokale. Hjemmearbejde er godt, mit udstyr er bedre, men det overruler ikke styrken ved at sidde i samme lokale. Når man sidder sammen, kan man klikke og pege, kaste et spørgsmål og en bemærkning over bordet osv. Og det er mit eget udtrykte ønske, at vi til en start ofte sidder sammen og det ønske har jeg fået opfyldt. For mig handler det også om, at vi lærer hinanden at kende som men mennesker. Så vil det senere være lettere bare at tale i telefon.

Og så kan jeg også bidrage med noget, fx hvordan man staver til “balustre” 🙂