/1 Kommentar/i , , /af , ,

Virtuelle virkeligheder

Virtuelle virkeligheder

Afhængig af spil?

Nej jeg bliver aldrig spilafhængig, for jeg taber altid, men jeg forstår dem, der gør for der er noget fascinerende over de virtuelle virkeligheder.

På et tidspunkt undersøgte man de spilafhængiges forhold til den anden virkelighed og konkluderede nedenstående, nemlig at der skabes relationer, der i høj grad ligner dem fra den virkelige verden:

De millioner af mennesker, der dagligt færdes i virtuelle verdener, skaber relationer, der er lige så forpligtende og virkelige, som dem udenfor spillene, konkluderer ny dansk doktorafhandling. Kilde: https://videnskab.dk/kultur-samfund/virtuelle-verdener-er-virkelighed

Min egen erfaring med de virtuelle virkeligheder

Min egen erfaring med den virtuelle verden begrænser sig til tech-grupper på Facebook og så til almindelig brug af Facebook, hvor jeg især læser om politik og af og til deltager i debatter herom.

Jeg har været med i ‘Support PC og andet’, jeg er medstifter af ‘letsupport‘, der har en associeret hjemmeside, som jeg er webmaster for, og nu er jeg så aktiv som Spørge Jørgen i ‘Linux for begyndere’.

I alle tech-grupperne har jeg kun mødt stor hjælpsomhed. Folk er bare så glade for at hjælpe, at man næsten ikke tror sine egne øjne og ører. De fleste er mennesker, jeg aldrig vil komme til at møde, men jeg føler alligevel, jeg kender dem, når vi har skrevet sammen et år eller mere. De bliver rigtige mennesker ikke bare nogle, der gemmer sig bag en skærm.

Det er slående, hvor pænt folk ‘taler’ til hinanden. Der er aldrig nogen, der fører sig bedrevidende frem på en ubehagelig måde. Det er klart, at mange ved bedre end mig  lige p.t., hvor jeg skifter fra Windows 10 til Linux Mint, men ikke et sekund har jeg følt mig set ned på eller placeret i boksen for dumme spørgsmål.

Forunderlige Facebook

Det er Facebook, der er platformen for alle mine virtuelle fællesskaber, og når folk siger, at Facebook er ved at dø, så tror jeg det ikke. Facebook kan så meget, og jeg har så meget glæde af det. Det hører med til historien, at jeg også har fået kontakt til en tidligere kollega, som jeg arbejdede sammen med for 15 år siden. Nu er vi venner.

Facebook kan noget!

/i , , , /af , , ,

Tæt på lykkelig

lykkelig

En god følelse

Jeg føler mig tæt på lykkelig og nyder det, så længe det varer. Det kører for mig lige i øjeblikket, for jeg sammenligner med de to mareridtsår, hvor alt var uklart: hvad skulle jeg leve af, hvor skulle jeg bo, ville jeg dø eller leve, hvorfor kunne jeg ikke huske noget, hvornår skulle jeg indlægges igen osv.? 2014 og 2015 er helt væk fra erindringen, men måske gør det ikke noget, for det var alligevel et helvede af depressioner, manier, angst, frygt og dødslyst. Egentlig ønsker jeg heller ikke at huske det.

Hvad fremkalder lykkefølelsen?

Patientfeedbackmøde

De ringede fra afdelingen og spurgte, om jeg ville deltage i et patientfeedbackmøde den 19. juni om patientstyrede indlæggelser (PSI). Selvfølgelig vil jeg hjælpe, og det første ord der falder mig ind i forbindelse med PSI er ‘tryghed’. Det gør mig nærmest lykkelig at blive spurgt. Jeg har en kontrakt med afdelingen, der går ud på, at jeg til enhver tid kan komme og være på PSI-pladsen i op til fem dage. Idéen er at man skal komme, inden man har behov for en fx fire uger lang indlæggelse, fordi det er gået galt. Konceptet er genialt. Selvfølgelig er der store besparelser forbundet med PSI-kontrakterne, men jeg kan ikke se det som andet end en fordel for patienterne.

Udfordringen er at huske, at man har pladsen, når man er på vej til at blive dårlig. Det glemte jeg selv sidst, så jeg gik rundt hjemme og fik det værre og værre, og det endte med en tre ugers indlæggelse. Det var ikke godt. Måske kan jeg finde en smart anordning,, der bipper, inden det går galt, så jeg husker PSI-pladsen? 🙂

Arbejdet

Jeg arbejder som webudvikler i en lille IT-virksomhed. Det er et fleksjob, hvor jeg er ansat 5-15 timer om ugen, og jeg er meget glad for det. Efterhånden kan jeg bidrage med ret meget, og jeg kan lære chefen meget, hvilket er en stor tilfredsstillelse for mig; det gør mig nærmets lykkelig. Jeg elsker at lave hjemmesider, og jeg er ved at være god til det. Jeg tænker på at tilbyde ‘Linux for begyndere’ at lave en hjemmeside for dem, så vi kunne lave en systematiseret erfaringsopsamling.

Mit firma mangler opgaver p.t., men jeg prøver at have is i maven, for jeg er den af os to, der sidder yderst på grenen. Jeg vil kæmpe med næb og klør for at bevare jobbet, nu hvor jeg endelig har fundet drømmejobbet. Jeg finder aldrig noget, der er lige så godt.

Med arbejdet følger en lille løn, som suppleres af fleksløntilskuddet fra Hvidovre Kommune og min invalidepension fra JØP som samlet set gør min økonomi ret sund. Dette er også til forskel for de år, hvor verden var kaotisk.

Linux

Linux er leg, og jeg leger godt. Jeg elsker læreprocesserne, og jeg lærer noget nyt hver dag. Det gør mig nærmest lykkelig. Jeg kan ikke finde ud af om indlæringskurven er stejl eller mere flad. Jeg er jo halvgammel (55 år), så det er sin sag, at begynde forfra med et nyt styresystem, men jeg synes egentlig selv, det går ret godt. Der er meget at lære, og google er min ven, så jeg googler svar på alle mine spørgsmål. Og det jeg ikke kan google mig til, spørger jeg om i Facebookgruppen ‘Linux for begyndere‘, som er en fantastisk gruppe fyldt med hjælpsomme mennesker.

Konklusion

Det tegner til at blive et godt liv!

/i , /af ,

Barndommens fodbold

fodbold

En tur i Kvickly satte gang i minderne

I Kvickly i dag havde en dreng fundet en lækker læderfodbold, som han spillede med op og ned ad den lange gang mellem mejeri og gulerødder. Han måtte bare ikke få den, for den kostede 89 kr. Han blev henvist til en fodbold af plastik, og det satte gang i minderne.

Fodbold hos mormor

Jeg tilbragte mange sommerferier hos mormor, og som jeg husker det, var det tre uger ad gangen. I hvert fald var det dengang en sommerferie var meget lang. Pengene var små hos hende, men der var altid råd til en fodbold – af plastik. Det gjorde ikke noget, for jeg vidste ikke, at der fandtes andre. På tre uger kan man blive ret god til at drible, til at spille med et ben (jeg ved ikke engang, hvad det hedder), til at score mål osv. Der var ingen at spille med, men det generede mig ikke, for jeg har altid været en enspænder.

Mormor Mary Christensen

Mormor Mary Christensen

En plastikbold har en yderst begrænset levetid, for ryger den ind i hækken, får den nemt så store skader, at den punkterer og er færdig. Mormor var en dejlig mormor, for hun købte bare en ny fodbold. Jeg kunne jo ikke gøre for det. Hun boede i en periode lidt uden for Nykøbing Sj. overfor Nordstrand, så hos købmanden, hvor vi købte den nye fodbold, var der fyldt med turistragelse og ting til børn, de kunne tage med til stranden. Vi tog vist ikke på stranden, for jeg brød mig ikke om det. I det hele taget tog hun meget hensyn til mig.

Noget andet hun købte til mig hvert år var tre kulørte bolde, som det var meningen, jeg skulle jonglere med. Det lykkedes nogenlunde at lære at jonglere med den røde og den blå. Den grønne kom aldrig i spil. Jeg var for klodset. Hun elskede mig, selvom jeg ikke kunne finde ud af det.

Andre beskæftigelser hos mormor

Hun havde det så hyggeligt og var et kærligt menneske, så vi hyggede os utrolig meget gennem de tre uger. Noget af det, jeg husker, er, at når fodbolden var lagt til side for dagen, kom de gamle Familiejournaler frem sammen med en saks og noget papir. Så sad jeg og klippede ud og limede fast, mens hun så TV. Alt sammen uden noget formål; det var bare trygt og hyggeligt – og det kostede ikke noget.

Fodbold i Vollsmose

I min barndom boede jeg i Vollsmose fra januar 1974 til december 1975. Lejligheden var rigtig god og udendørsfaciliteterne for børn var suveræne. Lige nedenfor min opgang lå en kæmpe fodboldbane, og der blev spillet meget fodbold efter skoletid. I modsætning til rundbold og højdespring, som jeg overhovedet ikke kunne finde ud af, kunne jeg give drengene kamp til stregen her. Jeg var en suveræn målmand, og mig kom de ikke forbi med deres driblinger. Al træningen hos mormor viste sig ikke at være forgæves.

Har du den form for mindre fra dine bedsteforældres tid?

/2 Kommentarer/i /af

Bord og mus

Bord og mus

Nyt bord og den nye mus

Det er snart et stykke tid siden, jeg købte det nye bord, og i går havde min dejlige ven tid til at hjælpe mig med at sætte det op. Vi skulle have det gamle ned, boret adskillige ting ud af væggene (kabelbakker mv.). Det var mest ham, der arbejdede…

Det gamle modem blev hængt op på væggen, højtalerne blev smidt ud osv. Der er alligevel højtalere i skærmen. Alt sammen for at kompensere for, at det nye bord er lidt kortere end det gamle.

Til gengæld har jeg nu fået et bord, der giver en god arbejdsstilling, fordi jeg kan lægge underarmene på bordet, som man skal, når man arbejder med mus og tastatur. Jeg har fået 80 cm. i dybden mod tidligere 60 cm. Det gør en verden til forskel. I virkeligheden har jeg siddet dårligt i årevis, men det er først nu, skaderne viser sig.

Det er blevet så pænt, og jeg sidder så godt. Ergonomi når det er bedst.

Hurra for en ven der ville hjælpe i flere timer.

Mere ergonomi

Jeg købte en ny mus, da smerterne fra armen var værst, men jeg stillede den hurtigt væk, idet jeg ikke kunne styre den. Jeg kunne ikke lave præcisionsarbejde så som at beskære billeder, hvilket jeg har meget brug for, både i mit arbejde og privat.

Nu har jeg fundet den frem igen og giver den et nyt forsøg. De kan begge være tilsluttede på en gang, så jeg kan let skifte. Den kostede trods alt 7-800 kr., så den skal ikke bare stilles hen. Af ergonomiske hensyn skal den have en chance. Min cyberven  oppe på Mors bliver ved at sige, at det handler om træning, træning, træning… Han har nok ret.

Du må have en god weekend

ergonomi