Jeg begynder langsomt at få livet tilbage

Jeg begynder langsomt at få livet tilbage

AT-Malerservice leverer varen!

Jeg begynder langsomt at få livet tilbage

AT-Malerservice får min bedste testimonial, når vi er helt færdige! Det er slut med en madras på gulvet. I dag er jeg flyttet ind i kontor/soveværelse, og det fejres med en Cava. Inden de gik, hængte de de nystrøgne gardiner op sammen med hylderne over skrivebordet og spurgte »Har du lige en støvsuger?« Deres motto er noget med, at de efterlader det, som de fandt det bortset fra farveforskellen.

Printerne virker –  endda selv om den ene er en trådløs HP, som kan være et nightmare. Jeg mangler at få liv i min NAS. Den har haft det hårdt med strøm til og fra, men det skal jeg nok finde ud af. Det er bare hyggearbejde

Jeg har været så flov over kuløren her, men malerne er søde og siger »Ork vi har set det, der er meget værre« og viser billeder. Og ja, det fås altså værre. I dag har jeg været røgfri en uge. Det går godt. Når/hvis jeg får rygetrang, vil jeg gøre flere af hylderne og skufferne i klædeskabet rene! Det tager garanteret trangen. Der er også stikkontakter, der må have en tur. Det kommer alt sammen.

Indledningsvist havde jeg fravalgt badeværelset, fordi jeg var i tvivl, om der var penge nok på vedligeholdelseskontoen og vist også fordi, jeg mente, det var ligegyldigt. Nu kan jeg se, at det da ikke går an, at den ene side af døren er hvid, og den anden er brun. Jeg har ringet til administrator. Der er penge nok. Badeværelset må også have en tur.

Det har været en hård proces

Jeg begynder langsomt at få livet tilbageJeg ved ikke lige, om der er et eller andet galt med mig, men jeg hader forandringer. Jeg hader, når tingene ikke er, som de plejer, så projekt malerarbejde, der jo snart har strakt sig over lang tid, har været hårdt. Og måske derfor er jeg tæt på lykkelig i dag. Jeg sidder ved min elskede PC ved mit ditto skrivebord. Jeg er tæt på lykkelig.

Og apropos skrivebord og PC: Jeg tror, jeg flytter kontoret ind i den ene stue, som jeg jo alligevel aldrig bruger, for så får jeg et soveværelse, jeg kun skal sove i. Det har jeg aldrig prøvet før. Det må være fedt. Og da især, når jeg ikke ryger mere. I dag har jeg sparet lungerne for 147 cigaretter og VISA-kortet for 508 kr. Så er der nok råd til at flytte lidt rundt på tingene inden så længe.

Jeg fandt lige ud af, at jeg også i oktober 2020 prøvede at blive røgfri. Jeg husker intet fra dengang og forventer, at det går langt bedre denne gang! I 2020 skurede og skrubbede jeg ikke.

Antal kommentarer pr. post

Det er ikke så længe siden, Søren gjorde opmærksom på, at det var p****irriterende, at man ikke længere kunne se antal kommentarer pr. post ude på hjemmesidens forside. Jeg var fuldkommen enig med Søren, så nu er de tilbage, hvor de hører hjemme.

Galleri

Du får et lille galleri, som jeg håber, du kan se på tablet/telefon – og i hvert fald virker det på PC. På mine Appleprodukter får jeg den lakoniske besked: »Galleri could not load«. Jeg ved virkelig ikke hvorfor.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Trusser størrelse 46 og 30 par specialsokker

Trusser størrelse 46 og 30 par specialsokker

Da medicinen gjorde mig overvægtig

Trusser størrelse 46 og 30 par specialsokker

Jeg er nået et stykke ned i klædeskabets venstre side: en trådskuffe kun med trusser og og en trådskuffe kun med sokker.

Det er et ret fedt klædeskab fra Nyt Skab, som jeg betalte en formue for at få bygget, da jeg flyttede ind her. Jeg er utrolig glad for det, da det er bygget lige præcis til mit behov for skabsplads.

Det var virkelig en underlig fornemmelse at stå med alle de trusser i ca. størrelse 46. De er fra dengang, jeg vejede ca. 10 eller 15 kilo mere, end jeg gør i dag. Vægtøgningen var en bivirkning til medicinen. Da jeg overgik til ECT, raslede kiloene straks af mig. Min kontaktperson i Distriktspsykiatrien så det med det samme: »Jamen Hanne – du har tabt mange kilo«.

Jeg kunne smide alle de store trusser ud, men jeg har alligevel gemt dem i pæne bunker bagest på trådskuffen, der nu er hvid og ren! For man kan jo aldrig vide, om jeg får brug for dem igen. Jeg håber det ikke. Der er også normale trusser, jeg aldrig har haft på. I guder …

Og så er der specialsokkerne: gad vide om der ikke er ca. 30 par? Cykelsokker, indersokker, løbesokker, skisokker, sokker til vandring i meget koldt vejr osv. Nogle er ikke engang pakket ud. Jeg får nok aldrig brug for dem igen. Alligevel gemmer jeg også dem i pæne bunker på deres trådskuffe. Jeg ved ikke helt hvorfor.

Om lidt er jeg hjemløs

Om 17 minutter kommer maleren for første gang. Jeg er klar – og alt er kaos.

Da jeg traf ham i maj, hvor han afgav tilbud, kunne jeg godt lide ham som menneske. Hans tilbud var ikke det laveste, men jeg overbeviste udlejer om, at jeg var nødt til at have en person, jeg kunne lide, da jeg skal være her samtidig i to uger. Der er meget, jeg ikke kan, men jeg kan noget med ord! Jeg er jo nødt til at have et sted at være, da jeg ikke kan flytte på hotel, selvom det kunne være fedt.

I morgen skal jeg til Holbæk til Danmarks dygtigste psykolog

Åh hvor jeg glæder mig til at se min psykolog igen. Jeg er sikker på, at hun kan hjælpe mig med

  1. At forstå hvorfor dette male-projekt går mig så meget på. Jeg tror, det en del af min Aspergers, men jeg er jo ikke psykolog …
  2. »Redskaber« til at komme gennem dette. Jeg er helt sikker på, vi i fællesskab kan udvikle noget, jeg kan bruge.

Helt off topic: Antal kommentarer pr. post

Bare til orientering: Søren og jeg er enige om, at det er så irriterende, at man ikke længere på hjemmesidens forside kan se antallet af kommentarer pr. post. Det betyder jo, at man er nødt til at åbne posten for at se, om der er kommentarer – det kunne jo fx være jeg havde svaret.

Firmaet bag Enfold, der hedder »Kriesi«, har en fornem support, og jeg spurgte dem i går, om de kunne hjælpe med lidt kode, så antallet af kommentarer igen kan blive vist i de nu i alt tre grids. De har svaret her til morgen, og jeg har videresendt svaret til min udvikler, da jeg ikke selv tør rode med det. Man kan aldrig vide, hvad der kan ske.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Har du lyst at se mit kaos?

Har du lyst at se mit kaos?

I virkeligheden er jeg et svin

Har du lyst at se mit kaos?

Ca. kl. 13:06 kom Ali og hans kæreste og tog fat. De to søde, unge mennesker knoklede, og de var effektive. Tre timer efter var alt pakket ned. Jeg havde selvfølgelig sorteret på forhånd. Alt det der skulle til genbrug i deres kasser med labels, og den smule jeg skal have retur i deres kasser med deres labels.

Mit humør steg mange grader over at kunne dele spørgsmål, bekymringer og tanker. Bare det at kunne sige: “Hvad synes I, vi skal gøre med …?” eller “Vil du lige tage fat her?” var en kæmpe hjælp fremfor selv at skulle rumme hele kaos inde i mit eget (dumme) hoved.

Det eneste, jeg kunne byde på i de to pauser, var koldt vand, men de lod til at være tilfredse med serveringen. Det skulle være forbudt at løse sådanne opgaver i 30 graders varme. Vi havde det hyggeligt og talte meget om, hvor fantastisk det bliver, når vi ses igen den 21. september kl. 9:00 og ruller det hele baglæns. Til den tid er her hvidt – og det bliver der ved at være!

Projekt “maler” passer fint med rygestoppet

  1. Jeg er aktiv og skurrer og skrubber. Jeg har slidt de første fem kraftige skuresvampe op. Al den tid sidder jeg ikke ved computeren og tænker, at jeg trænger til en smøg.
    • I går havde jeg en lille krise, da jeg “fik fri” efter seks timers rengøring og satte mig med et glas vin. Åh der kunne jeg have røget en cigaret men bortset fra det, så går det fint.
    • Fjerdedagen bliver den værste – men jeg er beredt. Appen e-kvit er en hjælp.
  2. Jeg går aldrig nogensinde gennem dette rengøringsprojekt igen. Det er et sandt helvede.

I går blev jeg færdig med hele køkkenet. Alt er vasket ned med Hydrosol. Hylder, låger og indhold er forvandlet fra fedtet, brunligt til nydelig hvidt. Det er så pænt. Jeg elsker det.

I dag tog jeg fat på klædeskabet og nåede to almindelige hylder og en tværgående hylde. Fem håndklæder er kogt med forvask. Helt rene er de altså ikke! Men bedre kan jeg ikke gøre det.

I virkeligheden er jeg et svin; der er bare ingen (inkl. mig selv), der har opdaget det. Jeg har da vist aldrig vasket bunden af grydeskabet før. Jeg har heller aldrig skrubbet sengen før. Det er vist sådan noget, man bør gøre med jævne mellemrum, så det ikke bliver til et helt uoverskueligt projekt. Når livet atter bliver normalt, skriver jeg det ind blandt de årligt tilbagevendende opgaver.

Jeg fik i går et godt tip til at kvitte smøgerne:

  1. Tag et stort glas, fx et patentglas, put lidt vand i bunden og tilsæt 6-8 cigaretskod. Luk låget grundigt.
  2. Når rygetrangen arriverer et par dage senere: Åbn låget og stik næsen derned. Det lugter så grimt, at det tager rygtrangen med det samme.

Nu har jeg ingen skod, og jeg agter ikke at anskaffe nogle, men det lyder som et virkelig godt tip. Det var en gravid kvinde, der havde fået det i mødregruppen (eller hvad sådan en hedder) på Hvidovre Hospital, da hun ventede sit første barn.

Jeg rydder op i livet

Der er meget, der er foræret væk, og meget er givet til genbrug i håb om, at nogle vil blive glade for det. Jeg ser sådan frem til, at her stort set kun er det, jeg skal bruge og så de ting, der har affektionsværdi (arvestykker mv.) Og i virkeligheden er det jo ikke ret meget, jeg skal bruge. I TV stuen er det nok kun ca. 30 pct., der kommer retur. Tonsvis af bøger får jeg aldrig læst igen, men de var selvfølgelig hyggelige og rare at se på.

Jeg har brug for computere, printere og sådan noget. Jeg har brug for forskellige bøger om slægtsforskning, sognehistorier, Danmarkskort, Dansk Personalhistorisk Tidsskrift, Poul Hammerichs Danmarkskrønike, Kvindfolk, diverse bøger om Danmarks historie, Gyldendals Store Verdensatlas, nogle tidsskrifter, jeg selv har skrevet artikler til og den slags men ikke meget mere.

Jeg rydder op i livet, og det gør mig godt. Jeg kan godt lide tanken om, at når dette helvede er overstået, er her kun det, jeg skal bruge og ikke så meget som et frimærke mere. Det er samtidig en underlig proces, lidt som at tage forskud på noget, der forhåbentlig først skal ske om 30 år, og som jeg ikke selv kommer til at tage del i. Men så er der nogle, der får det nemmere.

Du får et lille galleri fra mit kaos herunder

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Jeg kan ikke overskue det, men det kan Ali

Jeg kan ikke overskue det, men det kan Ali

Maling og hverdagsracisme

Jeg kan ikke overskue det, men det kan Ali

Ali har været her med 15 flyttekasser. Jeg skal pakke, så meget jeg kan til på søndag kl. 12:00, og resten pakker vi sammen. Han tager en ven med på søndag. Hvor er det fedt.

Ali er en virkelig sød ung mand på 23 år, som jeg betaler lidt for at hjælpe mig med alt det praktiske, for jeg kan simpelthen ikke overskue “projekt maling”. Og jeg hader det.

Jeg fortalte ham om min følelse af at være ved at give op, fordi jeg ikke ved, hvad maleren gør, og hvad jeg selv skal sørge for. Jeg ved ikke, hvor jeg skal sove. Jeg ved ikke, hvilken PC jeg har til rådighed, om nogen, jeg ved ikke, hvor jeg får strømmen fra. I det hele taget ved jeg ikke noget om noget som helst, idet jeg aldrig har prøvet det før. Ali fortalte, hvad en maler gør, og det er meget mere, end jeg havde troet. Og så håber jeg, han har ret. Jeg forventer fx ikke, at en maler skruer lysskinner ned fra loftet, piller gardinstænger ned mv., men det mener Ali, jeg skal tage stille og roligt, når det er aftalt med maleren, at han skal hjælpe med det praktiske. Det bliver interessant at se praksis.

Ali sørger for at køre ting til genbrug og fortalte, at genbrugsstationer tager stort set alt. Jeg har en masse virkelig gode ting, jeg ved, aldrig får brug for igen. Jeg kommer jo aldrig ud at dykke igen, vandre igen, ro langtursroning igen, cykle igen osv. Jeg har forsøgt mig med en form for “give away” på min Facebookprofil, men det har jeg ikke fået ret meget ud af, bortset fra at jeg slap af med et par Denon hovedtelefoner og et Vanguard fotostativ. Det, jeg giver væk, er af fineste kvalitet, da jeg har et princip om kun at købe kvalitet, for så skal jeg kun købe det én gang.

Arbejdsgiverne vil hellere have en Lars end en Ali

Ali er født her i landet. Hans mor er dansk, og hans far er fra Tyrkiet. Han søgte praktikplads som (vist nok) procestekniker i seks måneder, inden det lykkedes, for arbejdsgiverne vil hellere have en Lars end en Ali. Praktikpladsen er så langt væk, at han skal køre hjemmefra kl. 5:00 om morgenen.

I det hele taget oplever han masser af racisme pga. sit navn. Han oplever, at røret bliver smækket på, når han ringer op osv. En interessant detalje er, at han oplever mindre racisme blandt danskere i Hellerup og Gentofte end blandt danskere, der hvor han bor på Vestegnen. Gad vide hvordan det kan være? Jeg kunne nemt lufte et par fordomme her men må hellere lade være, når hele afsnittet drejer sig om fordomme.

Det må være utrolig svært at føle sig dårligt behandlet bare på grund af navnet, når man er pæredansk. Jeg synes faktisk, det er rystende, at hverdagsracismen trives så fint her i landet. Det er ikke rimeligt overfor dem, det går ud over.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.