Løvsaven der kom tilbage

telefon

Efterdønningerne af telefonterroren

Jeg skrev tidligere om telefonterroren, der nu gudskelov synes at være hørt op. Mit system er ikke gearet til den slags lige p.t. Hun (kusinen) sagde bare sådan nogle mærkelige ting, som sætter tanker i gang hos mig blandt andet om en løvsav.

Tjenestemandspensionen

Psykopaten var jo (over-)lærer, og kusinen fortæller, at han blev afskediget med tjenestemandspension, fordi jeg i en stil skrev sandheden om nogle af de de seksuelle overgreb gennem seks år. Efter fyringen måtte han nøjes med at save i træ med sin elskede løvsav. Han og min mor producerede træsprællemænd i store mængder. De havde et firma, de kaldte ‘Trewa’ for tre gange Wagnholt, deres efternavn, underforstået at så var jeg ekskluderet fra det gode selskab. Det gjorde mig nu ikke noget, jeg hedder hellere Stegemüller – men det gør mig noget, at løvsaven dukker op igen. Jeg troede, jeg for bestandigt var forbi det punkt.

Kusinen husker bedre, end jeg gør, eller også ræsonnerer hun bare bedre. Alt dette ligger tilbage til perioden 1974 – 1980. Jeg burde selv have tænkt over det med tjenestemandspensionen. Psykopaten har haft en fed forretning af misbruget, og det var mig, der betalte prisen. Den pris der altid vil være for høj.

Stilen

I stilen fra skolen (hvilken skole? der er tre at vælge mellem: Vollsmose, Hårby, Aakirkeby) skulle jeg åbenbart have skrevet om det med tvangen til at kalde psykopaten for ‘far’ og om hans cerutlugtende åbentstående morgenkåbe. Jeg husker ikke stilen, men resten husker jeg ganske udmærket. Kusinen kalder det nedladende for ‘psykisk incest’. Jeg har korrigeret og fortalt, at der var tale om daglige fysiske overgreb. Hun kalder det lige så nedladende for ‘erindringsforskydninger’. Jeg ved ganske udmærket, hvad jeg har oplevet, og jeg husker udmærket den forbandede brun-orange morgenkåbe og hans ‘dikkeværk’. Jeg lider ikke af erindringsforskydninger! Det er sikkert få, der vil forstå mig, når jeg skriver tingene, som de var, men jeg gør det ikke desto mindre.

Det sorte lig

Engang i oktober 2018 fik jeg en mail fra en af psykopatens slægtninge om, at han var død ca. syv år før. Vedkommende skrev også, at psykopaten muligvis var død som en ret ensom mand, idet ingen ville tage sig af hverken begravelse eller bo. Jeg mener at huske, at jeg havde en samtale med den pågældende slægtning og i den forbindelse kom det på tale, at liget var sort, da det blev fundet, og det er vel ikke unaturligt, når det har ligget et godt stykke tid? Jeg videregav oplysningen om farven til kusinen, men det skulle jeg aldrig have gjort, for det kunne hun fabulere længe over.

Telefonsamtalen

Kusinen kom ind på den telefonsamtale, der blev den sidste mellem min mor og mig i 22 år. Jeg husker den som den samtale, hvor jeg fortalte om, hvad der var foregået gennem seks år. Kusinen mener, at de ‘slog hånden af mig’ fordi jeg ‘var til damer’, hvor hun så end måtte have sin viden om den samtale fra. Kusinen mente, min mor ikke vidste noget om noget.

Jow min mor vidste ganske udmærket alt om alting, for jeg fortalte det allerede, inden hun giftede sig med psykopaten. Der var stor opstandelse i to dage, hvorefter hun aldrig nogensinde fulgte op på det. Hun spurgte aldrig, om det var ‘gået over’ eller lignende. Da jeg traf hende igen i 2003 efter de 22 år uden kontakt, spurgte jeg hende direkte, om hun havde vidst, hvad der foregik. Det bekræftede hun. Jeg spurgte herefter, hvorfor hun så ikke gjorde noget. Svaret var, at det kunne hun ikke overskue med to børn.

Indhentet af fortiden?

Nej jeg er ikke indhentet af fortiden, men det chokerer mig, at underlige detaljer gør så stort et indtryk, at det er som at være der selv. Gudskelov har telefonen ikke ringet i dag.

PS: Så ringede den netop, og hjertet hamrer. Jeg tænder for ‘Debatten’ på DR2, måske får det pulsen på plads igen?

Telefonterror

telefon

Når telefonen ringer…

Normalt ringer telefonen stort set ikke, for det er ikke et kommunikationsmiddel i tiden. Nu sender man en SMS eller en besked på Messenger og til nød en mail. Nu har den ringet fra “skjult nummer” otte gange inden for det seneste døgn. Jeg vil karakterisere det som telefonterror.

Det værste er, at jeg kender personen, det er nemlig en slags kusine, af hvem jeg lejede et værelse på Nørrebro for 40 år siden. Jeg har taget telefonen tre gange og forsøgt at få et ord indført, men det er ikke muligt. Hun kører rundt i 40 år gamle begivenheder, så som at jeg betalte for lidt i husleje, at jeg spillede blokfløjte for åbne vinduer ud til baggården, så hun fik klager, hvad jeg havde skrevet i en stil i folkeskolen om psykopaten osv. Jeg husker slet ikke alle de ting, og vil ikke ikke begive mig ind i en debat om dem, da jeg alligevel ikke får et ben til jorden.

Jeg har prøvet at stille spørgsmålet “Hvad vil du mig?”, men svaret var fuldstændig usammenhængende.

På et tidspunkt for flere år siden sagde hun, at hun havde en psykiatrisk diagnose og derfor havde førtidspension. Jeg tror, hun behøver hjælp, men jeg skal ikke have rodet mig ud i at yde den – og i øvrigt vil hun jo ikke høre på mig. Jeg tror, hun har afskåret al kontakt til sin familie, men alligevel har jeg vist nok fundet hendes søster på Facebook og skrevet til hende. Jeg gætter dog på, at hun ikke vil have noget med telefonterror at gøre.

Hvordan slipper jeg af med telefonterroren?

  • For det første slukker jeg nu telefonen om natten.
  • Jeg kunne købe et taletidskort for en kort periode og kun give nummeret til de vigtigste
  • Skifter telefonnummer og får det hemmeligt (igen)
  • Undlader helt at løfte røret
  • ?

Under alle omstændigheder er dette rigtig ubehageligt.

“Psykiatrisk status”

Jeg blev udskrevet i mandags og har det rigtig godt. Jeg “svæver” stadig i stedet for at gå, men håber at jordforbindelsen kommer tilbage af sig selv en dag.

Udbetalinger

Fleksløntilskud

Udbetalinger fra Hvidovre Kommune

Under en indlæggelse er det sidste jeg har brug for rod i min økonomi. Og jeg har jo ret stor erfaring efterhånden… Der var/er alligevel ved at gå kuk i det.

Udbetalingen af ledighedsydelsen for februar

Jeg startede i den ulønnede virksomhedspraktik den 31. januar. Den skulle vare 14 dage. Herefter skulle kontrakten træde i kraft. Jeg blev imidlertid indlagt, så der kom aldrig underskrifter fra hverken min chef eller mig. Dermed er der ingen kontrakt; den skal vi jo først tale om på onsdag – gys. Det må derfor være sådan, at jeg stadig er på ledighedsydelse, som er ordet for kommunale “arbejdsløshedsdagpenge” for medarbejdere godkendt til fleksjob.

Imidlertid kom der den 28/2 alene ledighedsydelse for perioden fra den 1/2 til den 10/2 beløbende sig til 3.600 kr, som der ikke kan betales meget husleje, internet mv. for. Det var et tilfælde, at jeg opdagede det, idet jeg tænkte, at jeg hellere måtte tjekke e-boks, når der nu skulle ske ændringer, selvom der ikke skulle ske ændringer. Jeg er ellers ikke meget for at tjekke e-boks, for jeg har “angsten for e-boks“, som jeg ved, jeg ikke er alene om.

Hurtig sagsbehandling

Jeg har et fint forhold til Yrsa og Bruno (navnene er opdigtede) i min kommune, som hhv. er hende, der gør beslutninger til penge, og hhv.  ham, der træffer beslutninger (sagsbehandleren). Jeg sendte dem en mail meget tidligt om morgnen om, at der måtte være noget galt, og at det sidste, jeg havde brug for var rod i min økonomi. Jeg skrev, at det hastede.

De er super hurtige. Jeg fik mail og blev ringet op inden frokost to gange med besked om, at det var en fejl, og at jeg ville have pengene dagen efter. Og det fik jeg også. Det er mægtigt fint.

Nu synes jeg så – besværlig som jeg er 🙂 – at jeg har fået for meget, for de har givet mig flekslønstilskud for den resterende del af måneden.

Flekslønstilskud er det kommunale supplement til arbejdsgivers betaling for et fleksjob. Jamen jeg har jo ingen kontrakt endnu og dermed ingen arbejdsgiver og ingen betaling. Flekslønstilskuddet er højere end ledighedsydelsen, så jeg må hellere tale med dem igen, hvis jeg ikke vil ende med en regning på et tidspunkt.

Egentlig orker jeg ikke at bøvle med alt dette.

Udbetaling af § 34: støtte til særligt høje boligudgifter

For flere år siden søgte min bisidder på mine vegne om § 34 til hjælp til særligt høje boligudgifter. Jeg husker ikke så meget af det, for hun lavede alt arbejdet, jeg skulle “bare” finde gamle regninger for husleje, el, gas, varme frem, printe osv. Det var såmænd udfordrende nok i sig selv, dengang hvor verden for alvor var af lave.

Vi fik uden videre afslag.

For et års tid eller så siden begyndte beløb til § 34 at dukke op på min udbetalingsmeddelelse med samme beløb i både plus og minus, altså netto 0. Jeg kontaktede den tidligere nævnte Yrsa , som fortalte mig, at det skulle jeg ikke bekymre mig om, så længe det gik i 0. Det har jeg derfor ikke bekymret mig om.

Pengene dukkede op…

Ved et tilfælde kiggede jeg i går morges i min netbank og konstaterede at jeg havde fået 233 kr. fra Udbetaling Danmark i § 34. Jamen jøsses jeg fik afslag for flere år siden og på udbetalingsmeddelelsen står de netop som netto 0, hvordan kan de så dukke op i min bank? Nu er det jo ikke et problem at få 233 kr., men det vil være et problem at få påkrav om tilbagebetaling af 12 * 233 kr.

Udbetaling Danmark udbetaler næppe noget beløb “af sig selv”, regner jeg da med; det kræver en kommunal beslutning. Derfor har har jeg endnu en gang skrevet til Yrsa, som sikkert snart er træt af mig.

Jeg har virkelig ikke brug for uorden i min økonomi. Egentlig orker jeg ikke at bøvle med alt dette.