Hvad er et hjem uden bøger?

Hvad er et hjem uden bøger?

At gøre klar til maleren

Hvad er et hjem uden bøger?

Jeg skal have malet hele mit hjem. Det trænger, og jeg glæder mig sådan, til det er overstået. Faktisk hader jeg allerede processen. Derefter er det forbudt at ryge indendørs, hvilket er godt for både mine lunger, min økonomi og mine vægge.

Maleren begynder den 10. september og slutter den 20. Alting skal pakkes ned og skilles ad. Bagefter skal det baglæns. Eftersom jeg kun kan noget med et tastatur, har jeg indgået en aftale med en sød ung mand og hans kammerat, der den 5. september leverer flyttekasser, så jeg kan sortere mellem det, der skal komme retur og det, der skal til storskrald.

Har du nogensinde overvejet, hvordan du kommer af med det, der skal til storskrald, hvis du ikke ejer et motorkøretøj (endsige har taget kørekort)? Den 8. september kommer de og hjælper med at pakke ned, hvorefter de kører det et ukendt sted hen. Den 21. kommer de og hjælper med den modsatte proces.

De første år voksede jeg op med ordene “Hvad er et hjem uden bøger?” Jeg er begyndt at sortere bøgerne i to store bunker – og jeg har mange. Det er som at rydde op i mit liv. I hovedparten af mine bøger står købsmåned, -år og mit navn. Reolerne er fyldt med livshistorie, og det ser pænt ud, men er i realiteten fuldkommen unyttigt.

Hvad er et hjem uden bøger?

  1. Der er nogle, jeg gemmer af pietetsfølelse fx “Kim” ved Vibeke Malthe-Bruun (hvor “skulle” og “ville” er med “d”) og “Peter Plys”, hvori der står 1965 og mit navn.
  2. “Opfindelsernes bog” af Helge Holst fra 1923 med de skønneste “udtræks-modeller” i, som jeg forståeligt nok ikke måtte lege med som barn – dvs. det forstod jeg ikke dengang.Hvad er et hjem uden bøger?
  3. Nogle min far brugte til sin uddannelse (han blev færdig fra Den Danske Væveskole i 1943).
  4. Der er nogle med dedikation i; desværre kan jeg ikke kan læse, hvem der har dedikeret i 1985.
  5. I nogle står der “Aarhus 1985”. Gad vide hvad jeg lavede der?
  6. I nogle sidder der boardingkort “CPH – MUNICH” 1998. Tænk er det virkelig så mange år siden, jeg havde vennerne i Allgäu?
  7. Dea Trier Mørchs “Vinterbørn” og “Aftenstjernen” er også minder om en svunden tid; dem vil jeg heller ikke af med.
  8. Nogle klassikere såsom “Lykke-Per” mv.

Reolerne bliver nok lidt tomme, men sådan må det være.

Selv dem fra nutiden, jeg gemmer, kommer jeg aldrig til at læse igen, for bogstaverne er ufatteligt små og linjeafstanden er næsten ikke-eksisterende. Sådan gjorde man åbenbart for 40 år siden.

Ud ryger de 20 år gamle bøger og hæfter om at lave hjemmesider. De er intet værd nu. Nu til dags søger man på nettet, men for 20 år siden – hvor det tog en hel eller en halv dag at lave en knap – var internettet jo knapt opfundet, så der købte jeg de små hæfter af Britt Malka et al. og lærte ud fra dem.

Jurabøgerne røg for flere år siden. Dog har jeg gemt Eva Smiths doktordisputats og Alf Roos’ Retslære, da de begge har en form for “generisk værdi”. Men sådan noget som Færdelsstrafferet, Arveret og Formueret var fuldkommen uinteressante og sikkert også forældede.

Hvad er et hjem uden bøger?

Hvor gør jeg af mig selv, mens Allan maler?

Jeg er i gang med at finde ud af, hvor jeg gør af mig selv, mens Allan og muligvis en svend maler. Et eller andet sted skal jeg jo være. Som et menneske, der hader forandringer, hader jeg det allerede.

En dag skal jeg til frokost hos min ven – og det tager ret lang tid. En dag skal jeg til psykologen – det tager også lang tid, når jeg skal med DSB og ikke vil komme for sent, selvom der kun er 52 km. Og så vil jeg en dag på Stadsarkivet, og det glæder mig til, for det er årevis siden, jeg har været der. Jeg vil så frygteligt gerne vide, hvad Magistratens 3. afdeling lavede i 1931 (historien følger, hvis jeg bliver klogere). En dag kan jeg tage ned på biblioteket og gå ombord i Mediestream.

Jeg har aftalt med maleren, at han starter med kontoret/soveværelset og entréen. Det vil vist kun tage to dage, og så håber jeg, jeg kan flytte herind igen, lukke døren og genoptage mine sysler.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Du må aldrig miste din telefon

På skovkirkegård i Frankfurt Oder

Find-appen i iOS er effektiv

Du må aldrig miste din telefon

Jeg var til ECT i formiddag, og det var en af de gange, hvor jeg var lidt forvirret bagefter. Jeg tager altid en vogn hjem fra Glostrup, for jeg skal bare hjem at sove. På turen underholdt jeg mig med min telefon.

Jeg betalte med VISA-kortet, som befinder sig i min pung. Da jeg kom op til mig selv og fik tømt rygsækken, opdagede jeg, at min telefon var væk. Jeg ledte alle steder flere gange, men væk var den. Rejsekortet opbevares sammen med telefonen, så jeg var på alle måder handicappet.

Jeg lånte en telefon og ringede til taxaselskabet, der ikke kunne hjælpe, med mindre jeg havde beløb, betalingstidspunkt og gerne bookingnummeret. Selvfølgelig havde jeg ingen af delene. Min iPad er åbenbart ikke sat op til at bruge MitID, for det bruger jeg den aldrig til, så jeg kunne ikke komme på netbanken. Det krævede en telefon, et pas var ikke tilstrækkeligt …

Fra den lånte telefon ringede jeg til min flinke bank, der kunne hjælpe med de nødvendige oplysninger. Ny opringning til taxaselskabet der nu var mere fremkommeligt. De kontaktede chaufføren, der var optaget men ville ringe tilbage, når han blev ledig.

Med Find-appen kunne jeg simpelthen se, at min telefon kørte rundt i storkøbenhavn, og det var selvfølgelig en stor hjælp at vide, hvor den befandt sig. På den måde kunne jeg vide, at telefonen befandt sig i taxaen. Find-appen har en funktion, hvor man kan sende en lyd til telefonen, hvilket jeg gjorde. Så regner jeg med, at chaufføren blev opmærksom på, at han kørte rundt med en telefon.

En times tid efter havde jeg min telefon igen. Det var en noget strabadserende oplevelse.

Man er virkelig handicappet uden en telefon, da den er en forudsætning for alt det sikkerhedscirkus, der åbenbart er en nødvendighed, da de vel ellers ikke lave det.

Pas godt på din telefon!

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

7.500 daglige skridt er nok

7.500 skridt er nok - herefter aftager effekten

Podcasts lige til at gå til

7.500 daglige skridt er nok – herefter aftager effekten

I mange år har det været god latin fra Japan, at vi helst skulle gå gennemsnitligt 10.000 skridt dagligt. Nyere forskning viser, at det selvfølgelig er godt, men effekten på vores krop og psyke aftager faktisk allerede efter de 7.500 skridt.

Det lærte jeg forleden af podcasten “Jagten på det evige liv” i episoden fra den 4. juni i år i episoden, der har titlen “Hvor meget skal vi motionere?“. I studiet er en ung aldringsforsker på 28 år, der er utrolig interessant at lytte til.

Jeg har en app på telefonen, der – vha. data fra mit Apple Watch – holder styr på hjertets arbejde. Den viser, at jeg i dag har gået 1:34m, hvor jeg har forbrændt fedt og havde 106 slag pr. minut. Det tilsvarende tal var i går 111.

Det er motiverende at studere appen. Der er mange tal, og det er nemt at fare vild i dem, men jeg er ikke i tvivl om, at jeg er i det område, hvor jeg får forbrændt noget fedt, hvilket jo var mit oprindelige formål med at begynde at motionere.

7.500 daglige skridt er nok

Man skal op i området for 70-80 pct. af makspulsen, før det batter noget. Makspulsen ligger sådan ca. på 220 minus alderen, altså er min makspuls ca. 160. Jeg synes, det er svært at nå de 70-80 pct. af makspulsen.

Tager jeg udgangspunkt i de 111 hjerteslag i minuttet, giver det 69,38 pct. Formlen er: 111/160 * 100 = 69,38 pct. Jeg bliver tit overhalet, og jeg undrer mig over, hvordan andre kan gå så hurtigt. Men det kan selvfølgelig være, det ændrer sig over tid.

Jeg har formentlig tabt ca. 4,8 kilo på de 64 dage, der er gået siden den 11. april. Vægten svinger lidt, og data skal ses over en længere periode. Men det går den rigtige vej. Hvis det er en “normal” uge uden ECT, satser jeg på at gå ca. 38-40 km.

Jeg holder af turene og har næsten ikke “snydt”. Starten af juni har været temmelig kølig, så i dag var det vederkvægende, at termometeret viste 17°, og at jeg havde fået for meget tøj på.

Der er mange positive effekter knyttet til gåturene

  1. Jeg har genetisk betingede problemer med for højt kolesteroltal og er medicineret mod det. Gåturene skulle gerne bringe både det tal og blodtrykket (som er uproblematisk) endnu længere ned. Faktisk skal man bare gå 30 minutter om dagen. Gåture og generel bevægelse hver dag sænker desuden risikoen for diverse livsstilssygdomme og flere forskellige former for kræft. Nu, hvor livet er skønt, vil jeg jo gerne blive gammel.
  2. Man kan tabe sig. Og det bedste er, at man kan få bugt med det fedt, der lægger sig omkring organerne og få det flyttet ud til i stedet at ligge under huden, hvor det er mindre skadeligt.
  3. Gang er skånsom for kroppens muskler og led, men er stadig en effektiv træningsform for kroppen.
  4. Når man kommer hjem igen og måske fortsætter med en art problemknusning, der kræver meget af hjernen, har den fået en velfortjent hvilepause.
    • I dag mærkede jeg helt konkret, at hjernen var skarpere efter de 7,70 km.
    • Jeg sidder og konverterer data fra Legacy til Family Historian og ruller igennem nogle tests. Hvad virker hvor, hvad virker ikke, og hvad skal jeg være særligt opmærksom på? Listen af problemer er lang, men pludselig blev den kortere.
  5. Aktivitet er godt for søvnen.

Hjernekassen på P1 om søvn

7.500 skridt er nok - herefter aftager effekten

Tirsdag 4. okt 2022 handlede “Hjernekassen på P1” om søvn, og den episode lyttede jeg til i dag. Peter Lund Madsen har selv arbejdet som søvnforsker for en del år siden.

Der var flere ting, der var nye for mig.

Søvnstadierne udgør et forudsigeligt mønster

Søvnstadium 1: Man lægger sig, lukker øjnene og falder i søvn, hvis man ikke forstyrrer sig selv eller bliver forstyrret udefra. Indledningsvist er det som en døs, der normalvis indtræder efter 10-15 minutter.

Søvnstadium 2: Man er faldet i søvn. Hjernens aktivitet falder.

Søvnstadium 3: Efter ca. 30 minutter går man ind i den dybe søvn. Den dybe søvn er det tætteste vi mennesker kommer døden i levende live. Hjernens aktive nerveceller er stort set halverede. Formålet er ukendt, men det er kendt, at det er her “vaskeprogrammerne” kører. Det er en enestående fase, og den er enormt vigtig for psyken. Efter ca. 15-20 minutters dyb søvn går vi videre til REM-søvnen.

Søvnstadium 4: REM (Rapid Eye Movement). Hjernens aktivitet svarer næsten til den, der er i vågen tilstand. Muskulaturen er maksimalt afslappet. Hjernen laver drømmene baseret på hukommelsen, og man kan simpelthen måle, at der er høj aktivitet i hjernens hukommelsesområder.

Når de fire stadier er kørt igennem, starter en ny cyklus. Vi kan normalt nå 4-6 cykli pr. nat. De enkelte cykli adskiller sig dog fra hinanden, idet den dybe søvn dominerer de første cykli og kan være fraværende i de sidste, hvor de erstattes af gradvis mere REM-søvn, som er en af årsagerne til, at vi ofte vil have fornemmelsen af at vågne midt i en drøm.

En meget interessant ting er, at fostre og børn har mere både dyb søvn og REM-søvn end den færdigudviklede hjerne. Når vi bliver ældre, reduceres tiden med dyb søvn og søvnbehovet bliver typisk også mindre med alderen.

En af hans gæster i studiet havde beskæftiget sig meget med søvnens betydning for psyken. Det lyttede jeg særlig godt efter. Jeg kan ikke beskrive det hele her, du skal selv lytte. Det var vildt spændende og lærerigt.

De havde lavet forskellige forsøg, hvor de havde forhindret forsøgspersonerne i at sove i 48 timer. Allerede da kunne man måle væsentlige ændringer i sindsstemningen. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at jeg engang var vågen fem døgn i træk. Det udløste en fullblown mani, og på psykiatrisk afdeling fodrede de mig med sovepiller. Allerede efter en enkelt nat med nogle timers søvn havde jeg det mærkbart bedre.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Store dele af forvaltningen sejler

Store dele af forvaltningen sejler

I strid med god forvaltningsskik!

Store dele af forvaltningen sejler

Jeg har lige set TV Avisen kl. 7:00. Den havde adskillige indslag om områder, hvor den offentlige forvaltning sejler. Det er meget bekymrende, og man kan spørge sig selv, hvorfor det er sådan.

Artiklen er fyldt med måske’er og afspejler, at jeg kloger mig på ting, jeg ikke ved noget om. Jeg gætter bare!

Konkrete eksempler på sejladsen

1) Familieretshuset: Mennesker venter mere end gennemsnitligt 2½ år på at få deres sag behandlet. TV Avisen havde en fortælling om en døv dreng på otte år, der har fået tilkendt en erstatning på 1,2 millioner kr. efter en fejlslagen operation. Men det er muligt, han dør, inden sagen er afgjort.

Sten Bønsing, der er professor ved Juridisk Institut ved Aalborg Universitet, udtaler, at det er i strid med god forvaltningsskik. Han bakkes op af Birgitte Arent Eiriksson, der er direktør for Tænketanken Justitia.

Årsagen er måske, at tilgangen af sager er vokset med mere end 52 pct. på et år, uden at antallet af medarbejdere er fulgt med. Og så skal sagsbehandlingstiden selvfølgelig stige.

2) Vurderingsstyrelsen og de offentlige ejendomsvurderinger: Hver gang der er et indslag om de nye ejendomsvurderinger, sidder jeg både og griner og glæder mig over, at jeg ikke ejer en ejendom, for ejendomsvurderingerne sejler i allerhøjeste grad.

Ministeren er stærkt utilfreds med de mange fejl, der selvfølgelig ikke uden videre kan rettes. De betyder fx, at folk kan få tilsendt en regning på ejendomsskat for deres naboers grunde, som de aldrig har ejet. Vurderingsstyrelsens svar til de mennesker er, at så må de selv gå rundt kræve op hos naboerne.

Årsagen er måske, at politikerne for en del år siden (vist 2013) rundbarberede SKAT? Et nyt ejendomsvurderingssystem udvikler og tester jo ikke sig selv.

3) alles Lægehus: TV Avisen havde to eksempler på læger, tilknyttet alles Lægehus, hvor firmaet havde indsendt regninger til regionen på ydelser, lægerne aldrig havde ydet.

  1. Den ene læge havde tilset en patient med ondt i ryggen, så derfor havde hun selvfølgelig ikke udført tillægsydelsen “psykometrisk test”, der hjælper med at måle tilstedeværelsen og/eller graden af en depression.
  2. Den anden læge havde med sikkerhed ikke taget blodprøver på en plejehjemsbeboer under et hjemmebesøg.

alles Lægehus sender regningerne til regionerne, der ikke har en kinamands chance for at vide, hvilke ydelser, der faktisk er ydet. De må bare betale ved kasse 1. alles Lægehus siger, som da der senest var fokus på dem, at de arbejder på at rette op på fejlene. Men hvordan skulle de kunne gøre det?

Måske kunne man lave et udtræk fra systemet, lægerne skriver i, hvor de vel skriver en kode for ydelsen, og et andet udtræk med de koder, der står i fakturaerne, som sendes til regionerne. Stemmer de ikke overens, er der noget, der må ses efter i sømmene. Excel vil sikkert være et godt redskab til opgaven.

Det er sikkert svært, indviklet, kompliceret, tids- og ressourcekrævende og meget andet, men når Danmarks Radio gang på gang kan finde eksempler på uoverensstemmelser, er det altså ikke helt umuligt.

Årsagen til de forkerte afregninger er måske, at alles Lægehus er en privat virksomhed, der drives med formålet at tjene penge ikke at udøve lægegerning. Virksomheden har helt sikkert ikke afgivet et lægeløfte.

Hvorfor er vi endt med – og i – den rodebutik?

Der er selvfølgelig ikke en entydig forklaring på roderiet, men det entydige svar er, at nogen må rydde op.

Måske har vi i vores iver efter at automatisere og effektivisere (og begge dele er ædle formål) tænkt det “for stort”? Det er blevet så komplekst, at ingen reelt kan gennemskue det, og det er da menneskeligt.

Store dele af forvaltningen sejler


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.