Har du lyst at se mit kaos?

Har du lyst at se mit kaos?

I virkeligheden er jeg et svin

Har du lyst at se mit kaos?

Ca. kl. 13:06 kom Ali og hans kæreste og tog fat. De to søde, unge mennesker knoklede, og de var effektive. Tre timer efter var alt pakket ned. Jeg havde selvfølgelig sorteret på forhånd. Alt det der skulle til genbrug i deres kasser med labels, og den smule jeg skal have retur i deres kasser med deres labels.

Mit humør steg mange grader over at kunne dele spørgsmål, bekymringer og tanker. Bare det at kunne sige: “Hvad synes I, vi skal gøre med …?” eller “Vil du lige tage fat her?” var en kæmpe hjælp fremfor selv at skulle rumme hele kaos inde i mit eget (dumme) hoved.

Det eneste, jeg kunne byde på i de to pauser, var koldt vand, men de lod til at være tilfredse med serveringen. Det skulle være forbudt at løse sådanne opgaver i 30 graders varme. Vi havde det hyggeligt og talte meget om, hvor fantastisk det bliver, når vi ses igen den 21. september kl. 9:00 og ruller det hele baglæns. Til den tid er her hvidt – og det bliver der ved at være!

Projekt “maler” passer fint med rygestoppet

  1. Jeg er aktiv og skurrer og skrubber. Jeg har slidt de første fem kraftige skuresvampe op. Al den tid sidder jeg ikke ved computeren og tænker, at jeg trænger til en smøg.
    • I går havde jeg en lille krise, da jeg “fik fri” efter seks timers rengøring og satte mig med et glas vin. Åh der kunne jeg have røget en cigaret men bortset fra det, så går det fint.
    • Fjerdedagen bliver den værste – men jeg er beredt. Appen e-kvit er en hjælp.
  2. Jeg går aldrig nogensinde gennem dette rengøringsprojekt igen. Det er et sandt helvede.

I går blev jeg færdig med hele køkkenet. Alt er vasket ned med Hydrosol. Hylder, låger og indhold er forvandlet fra fedtet, brunligt til nydelig hvidt. Det er så pænt. Jeg elsker det.

I dag tog jeg fat på klædeskabet og nåede to almindelige hylder og en tværgående hylde. Fem håndklæder er kogt med forvask. Helt rene er de altså ikke! Men bedre kan jeg ikke gøre det.

I virkeligheden er jeg et svin; der er bare ingen (inkl. mig selv), der har opdaget det. Jeg har da vist aldrig vasket bunden af grydeskabet før. Jeg har heller aldrig skrubbet sengen før. Det er vist sådan noget, man bør gøre med jævne mellemrum, så det ikke bliver til et helt uoverskueligt projekt. Når livet atter bliver normalt, skriver jeg det ind blandt de årligt tilbagevendende opgaver.

Jeg fik i går et godt tip til at kvitte smøgerne:

  1. Tag et stort glas, fx et patentglas, put lidt vand i bunden og tilsæt 6-8 cigaretskod. Luk låget grundigt.
  2. Når rygetrangen arriverer et par dage senere: Åbn låget og stik næsen derned. Det lugter så grimt, at det tager rygtrangen med det samme.

Nu har jeg ingen skod, og jeg agter ikke at anskaffe nogle, men det lyder som et virkelig godt tip. Det var en gravid kvinde, der havde fået det i mødregruppen (eller hvad sådan en hedder) på Hvidovre Hospital, da hun ventede sit første barn.

Jeg rydder op i livet

Der er meget, der er foræret væk, og meget er givet til genbrug i håb om, at nogle vil blive glade for det. Jeg ser sådan frem til, at her stort set kun er det, jeg skal bruge og så de ting, der har affektionsværdi (arvestykker mv.) Og i virkeligheden er det jo ikke ret meget, jeg skal bruge. I TV stuen er det nok kun ca. 30 pct., der kommer retur. Tonsvis af bøger får jeg aldrig læst igen, men de var selvfølgelig hyggelige og rare at se på.

Jeg har brug for computere, printere og sådan noget. Jeg har brug for forskellige bøger om slægtsforskning, sognehistorier, Danmarkskort, Dansk Personalhistorisk Tidsskrift, Poul Hammerichs Danmarkskrønike, Kvindfolk, diverse bøger om Danmarks historie, Gyldendals Store Verdensatlas, nogle tidsskrifter, jeg selv har skrevet artikler til og den slags men ikke meget mere.

Jeg rydder op i livet, og det gør mig godt. Jeg kan godt lide tanken om, at når dette helvede er overstået, er her kun det, jeg skal bruge og ikke så meget som et frimærke mere. Det er samtidig en underlig proces, lidt som at tage forskud på noget, der forhåbentlig først skal ske om 30 år, og som jeg ikke selv kommer til at tage del i. Men så er der nogle, der får det nemmere.

Du får et lille galleri fra mit kaos herunder

 

[ngg src=”galleries” ids=”9″ display=”slideshow”] 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Jeg kan ikke overskue det, men det kan Ali

Jeg kan ikke overskue det, men det kan Ali

Maling og hverdagsracisme

Jeg kan ikke overskue det, men det kan Ali

Ali har været her med 15 flyttekasser. Jeg skal pakke, så meget jeg kan til på søndag kl. 12:00, og resten pakker vi sammen. Han tager en ven med på søndag. Hvor er det fedt.

Ali er en virkelig sød ung mand på 23 år, som jeg betaler lidt for at hjælpe mig med alt det praktiske, for jeg kan simpelthen ikke overskue “projekt maling”. Og jeg hader det.

Jeg fortalte ham om min følelse af at være ved at give op, fordi jeg ikke ved, hvad maleren gør, og hvad jeg selv skal sørge for. Jeg ved ikke, hvor jeg skal sove. Jeg ved ikke, hvilken PC jeg har til rådighed, om nogen, jeg ved ikke, hvor jeg får strømmen fra. I det hele taget ved jeg ikke noget om noget som helst, idet jeg aldrig har prøvet det før. Ali fortalte, hvad en maler gør, og det er meget mere, end jeg havde troet. Og så håber jeg, han har ret. Jeg forventer fx ikke, at en maler skruer lysskinner ned fra loftet, piller gardinstænger ned mv., men det mener Ali, jeg skal tage stille og roligt, når det er aftalt med maleren, at han skal hjælpe med det praktiske. Det bliver interessant at se praksis.

Ali sørger for at køre ting til genbrug og fortalte, at genbrugsstationer tager stort set alt. Jeg har en masse virkelig gode ting, jeg ved, aldrig får brug for igen. Jeg kommer jo aldrig ud at dykke igen, vandre igen, ro langtursroning igen, cykle igen osv. Jeg har forsøgt mig med en form for “give away” på min Facebookprofil, men det har jeg ikke fået ret meget ud af, bortset fra at jeg slap af med et par Denon hovedtelefoner og et Vanguard fotostativ. Det, jeg giver væk, er af fineste kvalitet, da jeg har et princip om kun at købe kvalitet, for så skal jeg kun købe det én gang.

Arbejdsgiverne vil hellere have en Lars end en Ali

Ali er født her i landet. Hans mor er dansk, og hans far er fra Tyrkiet. Han søgte praktikplads som (vist nok) procestekniker i seks måneder, inden det lykkedes, for arbejdsgiverne vil hellere have en Lars end en Ali. Praktikpladsen er så langt væk, at han skal køre hjemmefra kl. 5:00 om morgenen.

I det hele taget oplever han masser af racisme pga. sit navn. Han oplever, at røret bliver smækket på, når han ringer op osv. En interessant detalje er, at han oplever mindre racisme blandt danskere i Hellerup og Gentofte end blandt danskere, der hvor han bor på Vestegnen. Gad vide hvordan det kan være? Jeg kunne nemt lufte et par fordomme her men må hellere lade være, når hele afsnittet drejer sig om fordomme.

Det må være utrolig svært at føle sig dårligt behandlet bare på grund af navnet, når man er pæredansk. Jeg synes faktisk, det er rystende, at hverdagsracismen trives så fint her i landet. Det er ikke rimeligt overfor dem, det går ud over.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Hvad er et hjem uden bøger?

Hvad er et hjem uden bøger?

At gøre klar til maleren

Hvad er et hjem uden bøger?

Jeg skal have malet hele mit hjem. Det trænger, og jeg glæder mig sådan, til det er overstået. Faktisk hader jeg allerede processen. Derefter er det forbudt at ryge indendørs, hvilket er godt for både mine lunger, min økonomi og mine vægge.

Maleren begynder den 10. september og slutter den 20. Alting skal pakkes ned og skilles ad. Bagefter skal det baglæns. Eftersom jeg kun kan noget med et tastatur, har jeg indgået en aftale med en sød ung mand og hans kammerat, der den 5. september leverer flyttekasser, så jeg kan sortere mellem det, der skal komme retur og det, der skal til storskrald.

Har du nogensinde overvejet, hvordan du kommer af med det, der skal til storskrald, hvis du ikke ejer et motorkøretøj (endsige har taget kørekort)? Den 8. september kommer de og hjælper med at pakke ned, hvorefter de kører det et ukendt sted hen. Den 21. kommer de og hjælper med den modsatte proces.

De første år voksede jeg op med ordene “Hvad er et hjem uden bøger?” Jeg er begyndt at sortere bøgerne i to store bunker – og jeg har mange. Det er som at rydde op i mit liv. I hovedparten af mine bøger står købsmåned, -år og mit navn. Reolerne er fyldt med livshistorie, og det ser pænt ud, men er i realiteten fuldkommen unyttigt.

Hvad er et hjem uden bøger?

  1. Der er nogle, jeg gemmer af pietetsfølelse fx “Kim” ved Vibeke Malthe-Bruun (hvor “skulle” og “ville” er med “d”) og “Peter Plys”, hvori der står 1965 og mit navn.
  2. “Opfindelsernes bog” af Helge Holst fra 1923 med de skønneste “udtræks-modeller” i, som jeg forståeligt nok ikke måtte lege med som barn – dvs. det forstod jeg ikke dengang.Hvad er et hjem uden bøger?
  3. Nogle min far brugte til sin uddannelse (han blev færdig fra Den Danske Væveskole i 1943).
  4. Der er nogle med dedikation i; desværre kan jeg ikke kan læse, hvem der har dedikeret i 1985.
  5. I nogle står der “Aarhus 1985”. Gad vide hvad jeg lavede der?
  6. I nogle sidder der boardingkort “CPH – MUNICH” 1998. Tænk er det virkelig så mange år siden, jeg havde vennerne i Allgäu?
  7. Dea Trier Mørchs “Vinterbørn” og “Aftenstjernen” er også minder om en svunden tid; dem vil jeg heller ikke af med.
  8. Nogle klassikere såsom “Lykke-Per” mv.

Reolerne bliver nok lidt tomme, men sådan må det være.

Selv dem fra nutiden, jeg gemmer, kommer jeg aldrig til at læse igen, for bogstaverne er ufatteligt små og linjeafstanden er næsten ikke-eksisterende. Sådan gjorde man åbenbart for 40 år siden.

Ud ryger de 20 år gamle bøger og hæfter om at lave hjemmesider. De er intet værd nu. Nu til dags søger man på nettet, men for 20 år siden – hvor det tog en hel eller en halv dag at lave en knap – var internettet jo knapt opfundet, så der købte jeg de små hæfter af Britt Malka et al. og lærte ud fra dem.

Jurabøgerne røg for flere år siden. Dog har jeg gemt Eva Smiths doktordisputats og Alf Roos’ Retslære, da de begge har en form for “generisk værdi”. Men sådan noget som Færdelsstrafferet, Arveret og Formueret var fuldkommen uinteressante og sikkert også forældede.

Hvad er et hjem uden bøger?

Hvor gør jeg af mig selv, mens Allan maler?

Jeg er i gang med at finde ud af, hvor jeg gør af mig selv, mens Allan og muligvis en svend maler. Et eller andet sted skal jeg jo være. Som et menneske, der hader forandringer, hader jeg det allerede.

En dag skal jeg til frokost hos min ven – og det tager ret lang tid. En dag skal jeg til psykologen – det tager også lang tid, når jeg skal med DSB og ikke vil komme for sent, selvom der kun er 52 km. Og så vil jeg en dag på Stadsarkivet, og det glæder mig til, for det er årevis siden, jeg har været der. Jeg vil så frygteligt gerne vide, hvad Magistratens 3. afdeling lavede i 1931 (historien følger, hvis jeg bliver klogere). En dag kan jeg tage ned på biblioteket og gå ombord i Mediestream.

Jeg har aftalt med maleren, at han starter med kontoret/soveværelset og entréen. Det vil vist kun tage to dage, og så håber jeg, jeg kan flytte herind igen, lukke døren og genoptage mine sysler.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Du må aldrig miste din telefon

På skovkirkegård i Frankfurt Oder

Find-appen i iOS er effektiv

Du må aldrig miste din telefon

Jeg var til ECT i formiddag, og det var en af de gange, hvor jeg var lidt forvirret bagefter. Jeg tager altid en vogn hjem fra Glostrup, for jeg skal bare hjem at sove. På turen underholdt jeg mig med min telefon.

Jeg betalte med VISA-kortet, som befinder sig i min pung. Da jeg kom op til mig selv og fik tømt rygsækken, opdagede jeg, at min telefon var væk. Jeg ledte alle steder flere gange, men væk var den. Rejsekortet opbevares sammen med telefonen, så jeg var på alle måder handicappet.

Jeg lånte en telefon og ringede til taxaselskabet, der ikke kunne hjælpe, med mindre jeg havde beløb, betalingstidspunkt og gerne bookingnummeret. Selvfølgelig havde jeg ingen af delene. Min iPad er åbenbart ikke sat op til at bruge MitID, for det bruger jeg den aldrig til, så jeg kunne ikke komme på netbanken. Det krævede en telefon, et pas var ikke tilstrækkeligt …

Fra den lånte telefon ringede jeg til min flinke bank, der kunne hjælpe med de nødvendige oplysninger. Ny opringning til taxaselskabet der nu var mere fremkommeligt. De kontaktede chaufføren, der var optaget men ville ringe tilbage, når han blev ledig.

Med Find-appen kunne jeg simpelthen se, at min telefon kørte rundt i storkøbenhavn, og det var selvfølgelig en stor hjælp at vide, hvor den befandt sig. På den måde kunne jeg vide, at telefonen befandt sig i taxaen. Find-appen har en funktion, hvor man kan sende en lyd til telefonen, hvilket jeg gjorde. Så regner jeg med, at chaufføren blev opmærksom på, at han kørte rundt med en telefon.

En times tid efter havde jeg min telefon igen. Det var en noget strabadserende oplevelse.

Man er virkelig handicappet uden en telefon, da den er en forudsætning for alt det sikkerhedscirkus, der åbenbart er en nødvendighed, da de vel ellers ikke lave det.

Pas godt på din telefon!

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.