7.500 daglige skridt er nok

Podcasts lige til at gå til

7.500 daglige skridt er nok – herefter aftager effekten

I mange år har det været god latin fra Japan, at vi helst skulle gå gennemsnitligt 10.000 skridt dagligt. Nyere forskning viser, at det selvfølgelig er godt, men effekten på vores krop og psyke aftager faktisk allerede efter de 7.500 skridt.

Det lærte jeg forleden af podcasten “Jagten på det evige liv” i episoden fra den 4. juni i år i episoden, der har titlen “Hvor meget skal vi motionere?“. I studiet er en ung aldringsforsker på 28 år, der er utrolig interessant at lytte til.

Jeg har en app på telefonen, der – vha. data fra mit Apple Watch – holder styr på hjertets arbejde. Den viser, at jeg i dag har gået 1:34m, hvor jeg har forbrændt fedt og havde 106 slag pr. minut. Det tilsvarende tal var i går 111.

Det er motiverende at studere appen. Der er mange tal, og det er nemt at fare vild i dem, men jeg er ikke i tvivl om, at jeg er i det område, hvor jeg får forbrændt noget fedt, hvilket jo var mit oprindelige formål med at begynde at motionere.

Man skal op i området for 70-80 pct. af makspulsen, før det batter noget. Makspulsen ligger sådan ca. på 220 minus alderen, altså er min makspuls ca. 160. Jeg synes, det er svært at nå de 70-80 pct. af makspulsen.

Tager jeg udgangspunkt i de 111 hjerteslag i minuttet, giver det 69,38 pct. Formlen er: 111/160 * 100 = 69,38 pct. Jeg bliver tit overhalet, og jeg undrer mig over, hvordan andre kan gå så hurtigt. Men det kan selvfølgelig være, det ændrer sig over tid.

Jeg har formentlig tabt ca. 4,8 kilo på de 64 dage, der er gået siden den 11. april. Vægten svinger lidt, og data skal ses over en længere periode. Men det går den rigtige vej. Hvis det er en “normal” uge uden ECT, satser jeg på at gå ca. 38-40 km.

Jeg holder af turene og har næsten ikke “snydt”. Starten af juni har været temmelig kølig, så i dag var det vederkvægende, at termometeret viste 17°, og at jeg havde fået for meget tøj på.

Der er mange positive effekter knyttet til gåturene

Jeg har genetisk betingede problemer med for højt kolesteroltal og er medicineret mod det. Gåturene skulle gerne bringe både det tal og blodtrykket (som er uproblematisk) endnu længere ned. Faktisk skal man bare gå 30 minutter om dagen. Gåture og generel bevægelse hver dag sænker desuden risikoen for diverse livsstilssygdomme og flere forskellige former for kræft. Nu, hvor livet er skønt, vil jeg jo gerne blive gammel.
Man kan tabe sig. Og det bedste er, at man kan få bugt med det fedt, der lægger sig omkring organerne og få det flyttet ud til i stedet at ligge under huden, hvor det er mindre skadeligt.
Gang er skånsom for kroppens muskler og led, men er stadig en effektiv træningsform for kroppen.
Når man kommer hjem igen og måske fortsætter med en art problemknusning, der kræver meget af hjernen, har den fået en velfortjent hvilepause.
- I dag mærkede jeg helt konkret, at hjernen var skarpere efter de 7,70 km.
- Jeg sidder og konverterer data fra Legacy til Family Historian og ruller igennem nogle tests. Hvad virker hvor, hvad virker ikke, og hvad skal jeg være særligt opmærksom på? Listen af problemer er lang, men pludselig blev den kortere.
Aktivitet er godt for søvnen.

Hjernekassen på P1 om søvn

Tirsdag 4. okt 2022 handlede “Hjernekassen på P1” om søvn, og den episode lyttede jeg til i dag. Peter Lund Madsen har selv arbejdet som søvnforsker for en del år siden.

Der var flere ting, der var nye for mig.

Søvnstadierne udgør et forudsigeligt mønster

Søvnstadium 1: Man lægger sig, lukker øjnene og falder i søvn, hvis man ikke forstyrrer sig selv eller bliver forstyrret udefra. Indledningsvist er det som en døs, der normalvis indtræder efter 10-15 minutter.

Søvnstadium 2: Man er faldet i søvn. Hjernens aktivitet falder.

Søvnstadium 3: Efter ca. 30 minutter går man ind i den dybe søvn. Den dybe søvn er det tætteste vi mennesker kommer døden i levende live. Hjernens aktive nerveceller er stort set halverede. Formålet er ukendt, men det er kendt, at det er her “vaskeprogrammerne” kører. Det er en enestående fase, og den er enormt vigtig for psyken. Efter ca. 15-20 minutters dyb søvn går vi videre til REM-søvnen.

Søvnstadium 4: REM (Rapid Eye Movement). Hjernens aktivitet svarer næsten til den, der er i vågen tilstand. Muskulaturen er maksimalt afslappet. Hjernen laver drømmene baseret på hukommelsen, og man kan simpelthen måle, at der er høj aktivitet i hjernens hukommelsesområder.

Når de fire stadier er kørt igennem, starter en ny cyklus. Vi kan normalt nå 4-6 cykli pr. nat. De enkelte cykli adskiller sig dog fra hinanden, idet den dybe søvn dominerer de første cykli og kan være fraværende i de sidste, hvor de erstattes af gradvis mere REM-søvn, som er en af årsagerne til, at vi ofte vil have fornemmelsen af at vågne midt i en drøm.

En meget interessant ting er, at fostre og børn har mere både dyb søvn og REM-søvn end den færdigudviklede hjerne. Når vi bliver ældre, reduceres tiden med dyb søvn og søvnbehovet bliver typisk også mindre med alderen.

En af hans gæster i studiet havde beskæftiget sig meget med søvnens betydning for psyken. Det lyttede jeg særlig godt efter. Jeg kan ikke beskrive det hele her, du skal selv lytte. Det var vildt spændende og lærerigt.

De havde lavet forskellige forsøg, hvor de havde forhindret forsøgspersonerne i at sove i 48 timer. Allerede da kunne man måle væsentlige ændringer i sindsstemningen. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at jeg engang var vågen fem døgn i træk. Det udløste en fullblown mani, og på psykiatrisk afdeling fodrede de mig med sovepiller. Allerede efter en enkelt nat med nogle timers søvn havde jeg det mærkbart bedre.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

13. juni 2024/6 Kommentarer/i Generelt, Politik, Samfundsforhold /af StegemüllerGenerelt, Politik, Samfundsforhold

Store dele af forvaltningen sejler

I strid med god forvaltningsskik!

Store dele af forvaltningen sejler

Jeg har lige set TV Avisen kl. 7:00. Den havde adskillige indslag om områder, hvor den offentlige forvaltning sejler. Det er meget bekymrende, og man kan spørge sig selv, hvorfor det er sådan.

Artiklen er fyldt med måske’er og afspejler, at jeg kloger mig på ting, jeg ikke ved noget om. Jeg gætter bare!

Konkrete eksempler på sejladsen

1) Familieretshuset: Mennesker venter mere end gennemsnitligt 2½ år på at få deres sag behandlet. TV Avisen havde en fortælling om en døv dreng på otte år, der har fået tilkendt en erstatning på 1,2 millioner kr. efter en fejlslagen operation. Men det er muligt, han dør, inden sagen er afgjort.

Sten Bønsing, der er professor ved Juridisk Institut ved Aalborg Universitet, udtaler, at det er i strid med god forvaltningsskik. Han bakkes op af Birgitte Arent Eiriksson, der er direktør for Tænketanken Justitia.

Årsagen er måske, at tilgangen af sager er vokset med mere end 52 pct. på et år, uden at antallet af medarbejdere er fulgt med. Og så skal sagsbehandlingstiden selvfølgelig stige.

2) Vurderingsstyrelsen og de offentlige ejendomsvurderinger: Hver gang der er et indslag om de nye ejendomsvurderinger, sidder jeg både og griner og glæder mig over, at jeg ikke ejer en ejendom, for ejendomsvurderingerne sejler i allerhøjeste grad.

Ministeren er stærkt utilfreds med de mange fejl, der selvfølgelig ikke uden videre kan rettes. De betyder fx, at folk kan få tilsendt en regning på ejendomsskat for deres naboers grunde, som de aldrig har ejet. Vurderingsstyrelsens svar til de mennesker er, at så må de selv gå rundt kræve op hos naboerne.

Årsagen er måske, at politikerne for en del år siden (vist 2013) rundbarberede SKAT? Et nyt ejendomsvurderingssystem udvikler og tester jo ikke sig selv.

3) alles Lægehus: TV Avisen havde to eksempler på læger, tilknyttet alles Lægehus, hvor firmaet havde indsendt regninger til regionen på ydelser, lægerne aldrig havde ydet.

Den ene læge havde tilset en patient med ondt i ryggen, så derfor havde hun selvfølgelig ikke udført tillægsydelsen “psykometrisk test”, der hjælper med at måle tilstedeværelsen og/eller graden af en depression.
Den anden læge havde med sikkerhed ikke taget blodprøver på en plejehjemsbeboer under et hjemmebesøg.

alles Lægehus sender regningerne til regionerne, der ikke har en kinamands chance for at vide, hvilke ydelser, der faktisk er ydet. De må bare betale ved kasse 1. alles Lægehus siger, som da der senest var fokus på dem, at de arbejder på at rette op på fejlene. Men hvordan skulle de kunne gøre det?

Måske kunne man lave et udtræk fra systemet, lægerne skriver i, hvor de vel skriver en kode for ydelsen, og et andet udtræk med de koder, der står i fakturaerne, som sendes til regionerne. Stemmer de ikke overens, er der noget, der må ses efter i sømmene. Excel vil sikkert være et godt redskab til opgaven.

Det er sikkert svært, indviklet, kompliceret, tids- og ressourcekrævende og meget andet, men når Danmarks Radio gang på gang kan finde eksempler på uoverensstemmelser, er det altså ikke helt umuligt.

Årsagen til de forkerte afregninger er måske, at alles Lægehus er en privat virksomhed, der drives med formålet at tjene penge ikke at udøve lægegerning. Virksomheden har helt sikkert ikke afgivet et lægeløfte.

Hvorfor er vi endt med – og i – den rodebutik?

Der er selvfølgelig ikke en entydig forklaring på roderiet, men det entydige svar er, at nogen må rydde op.

Måske har vi i vores iver efter at automatisere og effektivisere (og begge dele er ædle formål) tænkt det “for stort”? Det er blevet så komplekst, at ingen reelt kan gennemskue det, og det er da menneskeligt.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

7. juni 2024/4 Kommentarer/i Generelt, Politik, Samfundsforhold /af StegemüllerGenerelt, Politik, Samfundsforhold

Demokrati er både rettigheder og pligter

Valget til Europa-parlamentet på søndag

Demokrati er både rettigheder og pligter

Rettigheder og pligter følges som hovedregel ad. Det gør de i hvert fald i et demokrati som vores, hvor vi netop har fejret grundlovens 175-års fødselsdag. Jeg har ret til at stemme, og jeg synes derfor også, jeg har en pligt til at stemme. Jeg har aldrig undladt at stemme hverken til valg til Folketinget eller til valg til Europa-parlamentet.

Forud for valget på søndag har jeg haft svært ved at beslutte mig for, hvor krydset skal sættes. Jeg har prøvet kandidattesten på dr.dk, og jeg har forsøgt at se de to partilederdebatter, men har opgivet dem begge efter 20 minutter. Jeg kan ikke holde ud at høre partilederne stå at råbe og skrige hurtigst muligt ad hinanden. Det bliver ganske enkelt for usagligt.

De temaer, der tages op er for letkøbte og for langt fra den politiske virkelighed. Det bliver noget, “vælgerne forstår”: Hvor mange minutter må børn dagligt være på sociale medier? Mener Socialdemokraterne egentlig, at 400.000 enfamiliehuse skal energirenoveres eller ej? Hvad kommer først: fred og sikkerhed eller fiskedøden? Skal Danmark i det hele taget være medlem af EU? osv.

Jeg har lidt svært ved at gennemskue valgforbundene, måske bare fordi jeg ikke har sat mig godt nok ind i principperne! Et parti, jeg er positivt stemt overfor grundet deres holdning til spørgsmålet om kvoteflygtninge, er imidlertid i valgforbund med Socialdemokratiet. Så det kan de godt glemme, hvis det er sandt at valgforbundene er sådan en form for “teorien om de forbundne kar”.

Jeg er pro-europæer

Jeg har altid været fortaler for dansk EU-medlemskab, og det vedbliver jeg at være. Et par (letkøbte) eksempler er:

Når mænd ikke selv kan finde ud af, at de altså også har pligt til til at passe deres egne børn, er det fint, at der lovgives på EU-plan.
GDPR er en positiv beskyttelse af vores data. Stille og roligt påvirker GDPR flere og flere områder. Vi er siden maj 2018 i stigende grad blevet opmærksomme på, at det er vores data, nogle får lov at bruge, så længe vi samtykker. Og når vi trækker samtykket tilbage, har vi “retten til at blive glemt”.
- Uden GDPR ville vi aldrig nogensinde have overvejet, om det er i orden, at de 140.000 “hælprøver” fra nyfødte bruges til forskning, uden at nogen har givet samtykke til det. Jeg er selv alt for gammel til at have fået taget en hælprøve. Havde jeg fået taget en prøve, ville jeg være tindrende ligeglad, hvad den blev brugt til – men det er fint at tage debatten.
- GDPR har den dybt åndssvage afledte effekt, vi alle sammen skal trykke på en knap, hver gang, vi besøger en hjemmeside. Men det kan åbenbart ikke laves anderledes. Og har man sagt A, må man også sige B.

De højrenationale partier, der siger “danskerne” i hver anden sætning, tror, det vil gå danskerne meget bedre udenfor EU. Hertil er kun at sige “Kig til Storbritannien og se, hvor godt det er gået efter Brexit”. Landet er i dyb krise. Økonomien sejler og arbejdsløsheden er rekordhøj. Flere og flere mennesker er fattigere, end de nogensinde har været.

De blanke stemmer og ikke-stemmerne

Adskillige debattører skriver, at de ikke stemmer eller stemmer blankt, fordi de er utilfredse med alting og ikke kan finde den mindst ringe kandidat. De mener, at de hermed har udtrykt deres utilfredshed. Og det har de da også på en måde.

Realiteten er bare, at at der ikke i hverken Folketinget eller EU-parlamentet er afsat et antal pladser, hvor nogle repræsenterer denne gruppe. Når man ikke bruger sin stemme eller stemmer blankt, har man sat sig selv uden for indflydelse. Det er såre simpelt.

God valgdag!

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

27. april 2024/5 Kommentarer/i Generelt, Historie /af StegemüllerGenerelt, Historie

Seneste nyt om børnehjemmet Dear Home

Møde med Jacob fra “Retten til egen historie”

Seneste nyt om børnehjemmet Dear Home

Der er mange røvhuller i denne verden, men der er bestemt også mange søde mennesker. Jeg fokuserer på de sidstnævnte. I den gruppe er der lige nu flere, der gør noget for mig, helt uden at det koster noget, men selvom det gjorde, betalte jeg gerne, for det er vigtigt for mig at lægge brikkerne i mit personlige puslespil. Og mange brikker er allerede lagt siden artiklen i lokalavisen “Villabyerne” den 16. april.

I torsdags havde jeg møde med museumsinspektør Jacob Knage Rasmussen fra “Retten til egen historie”. Det var meget givende. Han forklarede blandt andet, at kodeordene til egenaccessen hos Skjern Kommune, som er min første kommune efter Dear Home, er “alt der kan relateres til anbringelsen”. Det kunne jeg jo ikke vide. Et andet kodeord er “§7-arkiv”. Det vidste jeg heller ikke.

Jeg tog straks fat på opgaven og besøgte Ringkøbing-Skjerns Kommunes hjemmeside, og de har en meget lang liste af steder, man kan skrive til. Jeg gav dog hurtigt op, for jeg kunne ikke regne ud, hvilken forvaltning, der var den rette. Man kan ikke ringe til dem, da de ikke har et hovednummer eller en omstilling.

I min tid i centraladministrationen og som chef udviklede jeg to nyttige mantraer:

Gå til toppen
Spørg dem der laver arbejdet

Kontakt til Ringkøbing-Skjern Kommune

Derfor kontaktede jeg fagchefen for Børn og Familie i Ringkøbing-Skjern Kommune, der var den nærmeste, jeg kunne forestille mig, og fortalte, at jeg for vild på hjemmesiden. Hun udleverede sin personlige mailadresse og lovede, at jeg kunne sende hende en direkte mail med min forespørgsel, og at hun derefter selv ville undersøge, hvem der er rette modtager. Endnu et sødt menneske!

Hun advarede om, at jeg ikke kunne forvente, at de sædvanlige frister for egenaccess ville blive overholdt. Pyt med det. Nu har jeg ventet i 60 år. En uge eller måned fra eller til er uden betydning.

Der kom denne mail ud af samtalen:

“Kære Anne Trine Larsen

Fagchef Børn og Familie i Ringkøbing-Skjern Kommune

Du skal have virkelig mange tak for, at du ringede tilbage til mig, idet jeg ikke via jeres hjemmeside kan greje, hvilken afdeling der er rette modtager af min sikkert lidt usædvanlige henvendelse.

Sagen drejer sig om:

Journaler og alle andre arkivalier vedr. mig samt alt der kan relateres til anbringelsen på børnehjemmet “Dear Home” i perioden fra den 29/10-1963 til den 25/11-1964. Jeg vedhæfter kopi af stambogen, der er indhentet via Rigsarkivet.

Mit CPR-nummer er: xxxxxx-xxxx, og jeg er født på Usserød Sygehus i den daværende Kronborg Lægekreds.

Af stambogen fremgår, at jeg er udskrevet fra “Dear Home” den 25/11-1964 til adoption af min far appreturmester Jørgen Stegemüller, Park Allé 4 i Skjern.

Der er desværre fejl i CPR, så jeg fremgår formentlig ikke af folkeregisterkortet. CPR angiver min første adresse som Martensens Allé 2 i Brande. Jeg har for et par år siden været i kontakt med folkeregisteret, der oplyste, at jeg aldrig har boet på adressen Park Allé 4 i Skjern. Men det har jeg altså. Og jeg kan i øvrigt selv huske det 😎

Hvis kommunen ikke længere er besiddelse af oplysninger, er der så mulighed for, at arkivalierne er afleveret til et §7-arkiv i overensstemmelse med arkivloven?

Særdeles venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller”

Nu venter jeg i spænding på deres svar.

Mødet med museumsinspektøren fra “Retten til egen historie”

En slægtsforskerkollega havde gjort mig opmærksom på projektet “Retten til egen historie“.

Retten til egen historie er et samarbejdsprojekt bestående af Danmarks Forsorgsmuseum, Københavns Professionshøjskole, Rigsarkivet og TABUKA – Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte.

Museumsinspektør Jacob Knage Rasmussen stillede forskellige spørgsmål, der fik mig til endnu en gang at åbne e-Boks og se, hvad Rigsarkivet rent faktisk skrev den 1. februar i år. Og der gik det op for mig, at jeg har været en kæmpe idiot. Jacob er endnu et sødt menneske.

Den opmærksomme læser vil allerede have bemærket, at jeg ikke var tre år på Dear Home men “kun” 13 måneder. Jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg kan have læst så meget forkert i det, der kaldes stambogen.

Det gik også op for mig, at der var flere bilag. Jeg havde aldrig været opmærksom på, at man øverst i e-Boks kan drible til højre og se flere sagsakter.

Jeg undskylder hermed over for de mennesker, jeg måtte have vildledt i denne sag.

Det kan være sket, fordi jeg var så skuffet over, at der intet stod i journalen, som er det nederste billede herover, men det undskylder ikke min idioti.

Det kan også være sket, fordi min hjernebark rummer datoen for adoptionsbevillingen, som er fra 1966, fordi mine forældre i første omgang kun får plejetilladelse, fordi “det vil være blodig synd for adoptanterne, hvis der virkelig er noget galt”. Dette er citat fra adoptionssagen.

Det er skrevet af lægen på Rigshospitalets afdeling G, og det, der kan være galt, er, at jeg virkelig er retarderet, som er årsagen til, at jeg er indlagt til undersøgelse på Rigshospitalet.

Det kan også være sket, fordi jeg først er døbt i Odden Kirke, Ods Herred, den 1. oktober 1966, hvilket tydeligt fremgår af kirkebogen, som jeg har set for 20 år siden. Det er i det mindste ikke forkert.

Der er meget, der giver en anden mening, når de rette datoer er i spil. Det gælder fx billedet til højre af min far og mig, om hvilket livslang pædagog B. fra Taastrup for en uge siden sagde “Du er en meget lille treårig”.

Rigsarkivet var utrolig grundige

Da jeg nu fandt samtlige bilag i Rigsarkivets afgørelse, opdagede jeg også, at de har været utrolig grundige og at der ikke er mere at komme efter. Det var nok derfor, jeg ventede fra den 4. september 2021 til den 1. februar 2024 på afgørelsen …

Spøg til side. De skriver adskillige gange i den autogenererede mail, de rutinemæssigt udsendte en gang om måneden i 2½ år:

Vi modtog din bestilling den 04-09-2021

Tak for din bestilling af oplysninger vedrørende:
børne- og anbringelsessag

Lang ventetid på dine oplysninger

Vi har desværre stærkt forlængede sagsbehandlingstider på mere end 12 måneder fra vi har modtaget din bestilling. Vi har fået over 60.000 henvendelser på ca. to år, som vi arbejder på at behandle. Din sag er én af dem. Vi beklager ventetiden.

De kan jo ikke gøre for, at de har modtaget 60.000 henvendelser. Jeg er parat til at undskylde arkivar Adam Kronegh fra TV-serien “Forsvundne arvinger” og hans dygtige kolleger alt. Det var vist i forbindelse med Arne-pensionen, hvor ansøgerne skulle dokumentere et eller andet.

I afgørelsen skriver Rigsarkivet blandt andet:

“Vi har på baggrund af dine oplysninger søgt i:

Københavns Overpræsidium, Generalkartotek (1927-1992).
Københavns Statsamt, Generalkartotek (1970-1992).
Københavns Statsamt, Navnekartotek for familieretlige sager (1960-1972).
Københavns Statsamt, Navnekartotek for sociale sager (1960-1988). Landsnævnet for børne- og ungdomsforsorg, 1938-1973: Klientregister, piger 0-7 år.
Landsnævnet for børne- og ungdomsforsorg, 1938-1973: Klientregister, piger 8 år til myndig.
Direktoratet for Børne- og Ungdomsforsorgen, 1923-1976: Register til A-journalsager.
Arkivskaber: Rigshospitalet, Afdeling for Børnesygdomme G, Arkivserie: Navnekartotek (1944-1972).
Arkivskaber: Rigshospitalet, Børnepsykiatrisk Afdeling OB, Arkivserie: Patientjournaler (1935 – 1976), Løbenummer: 339, Indhold: 23 10 –
Arkivskaber: Helsingør Politi, Arkivserie: Journalsager (1953 – 1977), Løbenummer: XIV.b-154, Indhold: 1963 15 -, Journalnummer: 15-239-63
Arkivskaber: Frederiksborg Amt, Arkivserie: Journalsager (1960 – 1969), Løbenummer: B.1-325, Indhold: 1963 321 – 1963 322, Journalnummer: 321-56-1963
Arkivskaber: Nordsjællands Hospital, Arkivserie: Kardex (1943-1989)

Vi kan oplyse, at der er en mulighed for, at de oplysninger, som du søger fra Rigshospitalet, kan findes hos Rigshospitalets Centralarkiv.”

Mht. Rigshospitalets Centralarkiv er der ikke mere at komme efter, for dem havde jeg kontakt til allerede i september 2021, hvor en medarbejder stod på hovedet for mig for at finde noget. Endnu et sødt menneske.

Jacob har nu lavet et opslag på deres sociale medier, og efter vi lige fik rykket lidt på kommaerne, er det blevet rigtig godt. Og de har selvfølgelig mange flere følgere, end jeg selv har. Det er spændende, om det giver pote.

Lægen på børnehjemmet Dear Home hed H. Særmark

Når man som jeg har Aspergers syndrom, er man typisk god til at opdage detaljer (men som det tydeligt fremgår af ovenstående ikke dem alle …). Her kommer en sjov detalje.

Dear Home var drevet af Centralmissionen, der er og var en del af Metodistkirkens sociale arbejde. Jeg har kontaktet deres arkiv, men de har ikke noget. Endnu et flueben er sat, denne gang hos tre søde mennesker. De har sendt mig deres 100 års jubilæumsskrift, hvor der er små omtaler af Dear Home og flere artikler af pastor Niels Mann, der også forestår begravelsen af ‘plejemor’ frøken Lydia Marie Thomsen den 27. marts 1965. Du kan læse kirkebogen om begravelsen her.

Dear Home blev lukket den 1. april 1971 pga. det faldende børnetal, som ikke har med indførelsen af retten til fri abort at gøre, hvilket man umiddelbart kunne tro, men den træder først i kraft den 1. oktober 1973.

Lidt søgning i slægtsdatabasen MyHeritage viser, at flere mennesker med efternavnet “Særmark” er medlemmer af Metodistkirken, som jeg i parentes bemærket ikke ved noget om. B. fortæller dog, at der ikke var bønner og lignende på Dear Home i hendes tid der.

Da enhver sten skal vendes, har jeg den 23. april sendt følgende besked via MyHeritages besked-funktion til Jørgen Særmark, der har et slægtstræ med 141 personer. Det er dog ikke er opdateret siden januar 2018. Jeg er uden svar, så han har nok fundet sig en anden hobby.

“Kære Jørgen Særmark

I dit træ kan jeg se, at der er flere med efternavnet “Særmark”, der er medlemmer af Metodistkirken.

Jeg søger en “H. Særmark”, der i starten af 1960’erne var læge (eller bare lægekonsulent) tilnyttet Centralmissionens børnehjem “Dear Home” Sofievej 26 i Hellerup. Jeg var anbragt der fra 1963 – 1964, og jeg søger efter helbredsoplysninger mv. https://stegemueller.dk/det-ruller-boernehjemmet-paa-sofievej-26/

Kender du til en læge kaldet H. Særmark?

Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller
@stegemueller.dk (skjult her i artiklen af spam-hensyn)
Telefon: 22 81 17 31″

Nekrologen over ‘plejemor’

Da ‘plejemor’ dør, skriver Pastor Niels Mann følgende nekrolog i Centralmissionens blad, som B. i Taastrup har stået på hovedet i sine gemmer for at finde til mig. Når vi mødes igen, må jeg få det. Endnu et sødt menneske.

Da jeg ikke er klar over, om du kan se teksten tydeligt på din enhed, citerer jeg lidt fra nekrologen. Ordene gør mig meget glad og afliver endnu engang skrækbillederne fra Rumæniens Nicolae Ceaușescus lange rækker af børnesenge med uvirksomme børn.

Med frøken Thomsens død er et meget virksomt liv afsluttet, en meget rig arbejdsdag til ende. Den var fyldt med godhed og smil for mange små piger og drenge, der måtte savne en mors kærlighed i de allerførste leveår. Men frk. Thomsen var ikke alene den fødte leder, men den der tog mod ethvert barn, som var det barnets egen mor, og hendes ansvar og kærlighed var så vidt favnende, at hun så at sige dagligt fulgte hvert barn og i sin omsorg ikke slap det af syne, før det var udskrevet fra hjemmet.

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig. Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:
[yop_poll id=”3″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Archive for category: Generelt

Her bor jeg