Overstået

Det var den

Det var den Valentinsdag. Jeg havde frygtet den, og ugen op til, men den gik meget bedre end forventet, og de syv timer gik hurtigt, fordi der var noget at lave hele tiden. Kunderne var rigtig søde og positive, formentlig fordi de var klar over, at vi havde travlt. Det var lidt lige som til jul. Nogle undervurderede dog prisniveauet en del. En yngre mand ville fx gerne kende prisen på 100 røde roser. Da jeg oplyste, at det blev 4.000 kr., ville han lige tænke over det.

Jeg har også arbejdet i dag, men det var bare en almindelig lørdag, men med forskellige udfordringer fra kundernes side. Jeg sagde fx ‘Tryk CTRL F5 for at tømme kurven’. Kunden replicerede ‘Skal jeg skrive bogstaverne K o n t r o l F5?’.

Så er der også dem, der ikke er klar over, at man ikke kan betale med kontanter i en webshop eller som ikke ønsker at oplyse kontrolcifrene fra betalingskortet til mig i telefonen. I begge tilfælde er alt tastet ind, og jeg mangler bare betalingen. Det er bare så ærgerligt at have brugt lang tid uden at få ordren i hus. Jeg er overrasket over, hvor mange mennesker, der ikke har prøvet at handle på nettet før.

Næste udfordring bliver Mors dag, der vist er ‘værre’ og hvor alt står på den anden ende. Men det er ikke sikkert jeg er ansat på det tidspunkt. Jeg tror, der er omstruktureringer i vente, så det er ikke sikkert, der er plads til mig. Men jeg håber, det lykkes denne gang, nu hvor jeg endelig er ved at være god til det, jeg laver.

Antal timer

Jeg skulle faktisk have arbejdet 32 timer denne uge, men jeg kunne mærke, at det ikke ville gå. Så jeg ringede til chefen og sagde, at det var for mange timer for mig. Det tog han pænt, og sagde at jeg bare måtte love at ‘komme’ fredag på selve Valentinsdag. Det lovede jeg selvfølgelig.

Alligevel kom jeg op på 22½ time denne uge, og det er lige rigeligt, når jeg er godkendt til 15 timer pr. uge og plejer at arbejde 5½ time i snit på normale uger. Jeg glæder mig til det bliver hverdag igen.

 

Valentins dag

Det er på fredag, det er den 14. februar

Firmaet står på den anden ende på grund af Valentins dag, så alt disponibelt mandskab er indkaldt. Selv skal jeg arbejde 32 timer i denne uge, og det, synes jeg, er lige rigeligt, når man tænker på, at det er et fleksjob, hvor jeg er godkendt til 15 timer. Men jeg har sagt ja, fordi jeg jo så gerne vil fastansættes.

Jeg ved stadig ikke noget om fremtiden i firmaet. Prøvetiden udløb den 21. januar, uden at jeg har hørt noget af den grund, og kontrakten løber kun til 1. april. Jeg forestiller mig derfor, at jeg ved noget i slutningen af denne måned eller senest i starten af marts. Jeg synes, jeg har ventet længe så. Trods bump på vejen er jeg stadig rigtig glad for at være der, og jeg håber, de er glade for mig.

Dovenkrop

Da jeg senest var i distriktspsykiatrien, mente min kontaktperson, at jeg skulle prøve at få noget mere motion og gå noget senere i seng. Jeg retter mig altid efter hende, så nu prøver jeg at gå bare 30-35 minutter pr. dag endda i dag, hvor det var regn, rusk og torden. De dage, jeg arbejder til kl. 17:00, kan det endnu ikke lade sig gøre, da min rute går gennem en park, men om et par uger kan det nok.

Min lille rute giver ca. 4.500 skridt. Der er selvfølgelig langt til de 10.000 skridt, man helst skal gå pr. dag, men nu er jeg da kommet i gang. Og det føles godt at bruge kroppen. Det ville også være nærmest pinligt at komme til hende igen efter fem uger og sige, at jeg ikke havde rokket mig ad af stedet.

Søvnen

Det er sværere med søvnen, fordi jeg er nødt til at indrette mig efter naboen. Enten skal jeg gå ret tidligt i seng for at få stilhed, eller også skal jeg vente, til han er gået til ro omkring midnat. Det er sygt ikke at kunne gå i seng når det passer en. Jeg drømmer om at flytte i hus og ikke have nogen naboer. Han gør ikke noget, man ikke må. Han er bare, og går rundt og åbner og lukker skuffer og skabe. Og så har han en skabsdør eller lignende, der hviner helt vanvittigt, hver gang den bliver åbnet/lukket. Jeg har tænkt på at forære ham en dåse WD40 🙂

 

Artikel nummer 6

Der er nu noget over det

De dage, hvor jeg ved, min redaktør har sat en af mine artikler på er det særligt spændende at vågne op og gribe iPadden.

POV sætter artiklerne flot op, så de er langt fra de par A4-ark, man selv sad med på skærmen. De er bl.a. rigtig dygtige til at lave mellemrubrikker (underoverskrifter), hvilket jeg simpelthen ikke kan finde ud af. I det hele taget synes jeg alt med rubrikker er svært, men så er det jo dejligt med en god og tålmodig redaktør, der hjælper med den slags.

For jer, der har læst med i flere år, er der måske ikke så meget nyt i dagens artikel, men jeg håber, I har lyst at læse med alligevel, for der er en ny vinkel: nogle af os fødes som psykisk sårbare men ender som psykisk syge under de forkerte betingelser.