,

Coronavirus

Aldersfascisme

Inspireret af en artikel på i dag POV International, hvor Annegrethe Rasmussen skriver om, at vi øjeblikkeligt skal stoppe nedvurdering og diskrimination af ældre i Danmark, handler dette indlæg blandt andet om Coronavirussen, der nu er kommet til Danmark. En person er smittet.

Igen og igen siges det, at virussen ikke er farlig, m.m. man er over 65 år og svækket. Det er som om, det er ligegyldigt med denne befolkningsgruppe. Jeg er glad for bare at tilhøre det grå guld og de grå hjælme (måske nærmest hvidt) og ikke at være ti år ældre end mine 56 år, for så kunne det jo være lige meget med mig i tilfælde af, at smitten kom inden for dørene. Heldigvis bor jeg om hjørnet fra Hvidovre hospital, faktisk kan jeg  gå derned på 20 minutter uden at smitte nogen.

Det er som om, der hviler en form for forbandelse over dem over 65 år. De er nedslidte, de er en del af en byrde, de er ensomme osv., men som Annegrethe Rasmussen påviser, er det ikke hele sandheden. De ældre er faktisk aktive også bortset fra at passe børnebørnene.

Arbejdsmarkedet

Jeg har nu et fleksjob og er således udenfor det ordinære arbejdsmarked. Gudskelov vil jeg sige. Men da jeg stadig havde foden indenfor, havde jeg et år som ledig, inden jeg blev syg. Jeg søgte virkelig mange jobs, men det lykkedes mig end ikke at komme til samtale. Det var det år, jeg blev 50! Således passer jeg ind i statistikkerne fra Finansministeriet, der på fire år har ansat 277 medarbejdere. Kun en af dem var over 50 år. Det skriver Politiken. Selv opgav jeg i 2014 min jobsøgning og konkluderede, at jeg var blevet for gammel. Og det havde jeg så ret i.

Tidligere tider

Måske stammer noget af aldersfascismen fra tidligere tider, hvor en arbejdsmand, en slagteriarbejder, en fabriksarbejder mv. reelt var nedslidt ved det 65. år. Men sådan behøver det ikke være i dag, hvor industrien har omstillet sig og bruger moderne teknologi til eksempelvis de tunge løft. Jeg så forleden i TVA, at medarbejderne på en kagefabrik ikke længere skulle løfte de tunge kasser op på båndet, men havde en maskine, der varetog selv løftet for dem. Den interviewede medarbejder fortalte om, hvordan de tidligere var blevet ødelagt i skuldre og øverste del af ryggen. Dette er ingen salgstale for en højre pensionsalder, men alene udtryk for at tiderne skifter.

,

Nyheder

cykel

Arbejde

Min kontrakt løber som bekendt til 1. april i år med genforhandling februar/marts. Jeg har længe gået og tænkt over, hvornår jeg kunne tillade mig at sætte processen i gang altså et pænere ord for at rykke for vished. I dag tog jeg mod til mig.

Firmaet er meget tilfreds med min indsats, men det bliver alligevel kun til en foreløbig forlængelse med seks måneder dvs. frem til 1. oktober 2020. Det skyldes ikke mine forhold men chefens overvejelser om omstruktureringer, da der ikke er helt nok at lave for den anden fleksjobber og mig; på den anden side skal vores opkald jo varetages af nogen. Spørgsmålet er, om kundeservice kan klare disse opkald oveni alt det andet, de har? Chefen skal have stor ros for sin ærlighed om sine bevæggrunde

Skal der ikke ske omstruktureringer, kan jeg vist være ret sikker på en fastansættelse, men jeg vil ses det, før jeg tror det.

Foreløbig er jeg glad og tilfreds, selvom nummer et selvfølgelig havde været en fastansættelse. Dette giver mig en lidt længere ansættelse på CV’et eller hvad man efterhånden skal kalde det dokument, jeg har at vise frem, og det vil give mig en pæn og aktuel anbefaling.

Og hvem ved… der er jo ingen, der hindrer mig i sideløbende at søge et nyt og varigt fleksjob i samarbejde med jobcenteret.

Cykel

Jeg fik min fine, gode cykel sat i stand i efteråret, men har ikke rigtigt fået kørt på den, for jeg tør ikke. Den er ganske enkelt for stor til mig. Før i tiden passede den fint i størrelsen, men det er som om de to eller tre år i kælderen har fået den til at stå at vokse helt af sig selv. Nu kan jeg komme på men ikke af uden at være bange for at falde. Det er et herrestel, så benet skal over sadlen.

Da jeg var færdig med dagens gåtur, gik jeg over til cykelhandleren på den anden side af gaden og forelagde ham min idé om at købe et nyt stel og så sætte alle de ‘gamle’ dele (som slet ikke er gamle) over på det nye stel. Han tog mål og kom frem til, at det nuværende stel er ca. fem cm. for stort, og det er meget på en cykel.

Han vil nu gå i gang med at finde et stel, der passer i størrelsen, hvor flest mulige dele kan genbruges. Krankboksen kan næppe genbruges, for dem man  laver i dag er meget bredere, forklarede han. Det er ærgerligt, for en krankboks er temmelig dyr.

Uanset hvad han kommer frem til, regner jeg med, at det samlet set bliver billigere end at købe en ny cykel i den kvalitet. Jeg vil så gerne cykle, men det skal også være sikkert.

 

 

Overstået

Det var den

Det var den Valentinsdag. Jeg havde frygtet den, og ugen op til, men den gik meget bedre end forventet, og de syv timer gik hurtigt, fordi der var noget at lave hele tiden. Kunderne var rigtig søde og positive, formentlig fordi de var klar over, at vi havde travlt. Det var lidt lige som til jul. Nogle undervurderede dog prisniveauet en del. En yngre mand ville fx gerne kende prisen på 100 røde roser. Da jeg oplyste, at det blev 4.000 kr., ville han lige tænke over det.

Jeg har også arbejdet i dag, men det var bare en almindelig lørdag, men med forskellige udfordringer fra kundernes side. Jeg sagde fx ‘Tryk CTRL F5 for at tømme kurven’. Kunden replicerede ‘Skal jeg skrive bogstaverne K o n t r o l F5?’.

Så er der også dem, der ikke er klar over, at man ikke kan betale med kontanter i en webshop eller som ikke ønsker at oplyse kontrolcifrene fra betalingskortet til mig i telefonen. I begge tilfælde er alt tastet ind, og jeg mangler bare betalingen. Det er bare så ærgerligt at have brugt lang tid uden at få ordren i hus. Jeg er overrasket over, hvor mange mennesker, der ikke har prøvet at handle på nettet før.

Næste udfordring bliver Mors dag, der vist er ‘værre’ og hvor alt står på den anden ende. Men det er ikke sikkert jeg er ansat på det tidspunkt. Jeg tror, der er omstruktureringer i vente, så det er ikke sikkert, der er plads til mig. Men jeg håber, det lykkes denne gang, nu hvor jeg endelig er ved at være god til det, jeg laver.

Antal timer

Jeg skulle faktisk have arbejdet 32 timer denne uge, men jeg kunne mærke, at det ikke ville gå. Så jeg ringede til chefen og sagde, at det var for mange timer for mig. Det tog han pænt, og sagde at jeg bare måtte love at ‘komme’ fredag på selve Valentinsdag. Det lovede jeg selvfølgelig.

Alligevel kom jeg op på 22½ time denne uge, og det er lige rigeligt, når jeg er godkendt til 15 timer pr. uge og plejer at arbejde 5½ time i snit på normale uger. Jeg glæder mig til det bliver hverdag igen.