/6 Kommentarer/i , /af ,

Utilfreds med tilfredshedsmålinger og phonere

Kundetilfredshed

Utilfreds med tilfredshedsmålinger og phonere

1) Bare man henter en pakke, får man efterfølgende tre SMS’er og måske en e-mail, hvor man skal redegøre for, hvor tilfreds man var med “forløbet”? Det er desværre ikke muligt at svare, at jeg er utilfreds med, at jeg selv skal bære pakken hjem. Jeg er fra en tid, hvor postbuddet kom med mine pakker, men det er tiden løbet fra. Nu skal jeg selv løse halvdelen af opgaven, men prisen er ikke halveret – tværtimod.

Det er som om, de ligefrem forventer, at noget i “forløbet” er utilfredsstillende, for ellers behøvede de ikke så aggressivt at “markedsføre” tilfredshedsundersøgelserne.

Hvis jeg er utilfreds, skal de nok høre fra mig 🙂 

2) Jeg sendte podcasten “Genstart” på P1 en mail, og tilbød dem at medvirke i en episode om en positiv oplevelse med psykiatrien. Det var ikke så overraskende, at jeg ikke fik svar, for selvfølgelig skal de tage emner op om kritisable forhold eller om ting, der bare burde være anderledes. Og min henvendelse faldt jo ikke i nogen af de to kategorier. Så jeg hørte altså aldrig noget.

Ikke længe efter modtog jeg en spørgeskemaundersøgelse fra Danmarks Radio. Der var bare tre spørgsmål, og det første lød “Hvor tilfreds var du med svaret?” Der var ikke mulighed for at krydse af i “Jamen jeg fik aldrig et svar” eller lignende. Derfor sendte jeg dem bare tre gange en stjerne. Og det er måske helt urimeligt, for jeg hører faktisk mange fine podcasts i DR Lyd (og i parentes bemærket vil jeg savne “Hjernekassen på P1”).

Og det var der, jeg besluttede, at nu gider jeg simpelthen ikke mere. Det er slut med at svare på tilfredshedsundersøgelser, for der kommer alligevel aldrig noget ud af dem. Jeg kan alligevel aldrig læse den seneste rapport nogen steder. Og lur mig om jeg er den eneste? Mit gæt er, at jo flere tilfredshedsundersøgelser der kommer, jo færre svar får de.

Er jeg den eneste, der er træt af phonere?

Jeg skrev under på en af nødhjælpsorganisationernes protester mod de frygtelige forhold i Gaza. Jeg tror, det var hos Mellemfolkeligt Samvirke. Der gik ikke fem dage, før jeg havde en phoner (en phoner er en af dem, der er ansat til at tage telefonisk kontakt til folk) i røret, der indledte med at bukke og takke for min underskrift. Jamen det var da så lidt. Og så kom der en længere redegørelse, som jeg afbrød ved at sige “Og nu vil du så gerne have nogle penge?”. “Ja”, det ville vedkommende jo gerne, helst et fast månedligt beløb, og det er der ikke noget at sige til.

Jeg skal imidlertid nok selv finde ud af, hvem og hvornår jeg vil støtte. Det gik unødigt ud over det stakkels menneske i telefonen, for jeg fik sagt noget i retning af “Jeg er simpelthen så træt af efterfølgende at blive ringet op, når jeg har skrevet under på et eller andet. Så nu er det slut med at skrive under på diverse godgørende ting og sager”.

Nødhjælpsorganisationerne skyder sig selv i foden med deres fremgangsmåde. Heller ikke her tror jeg, at jeg er den eneste, der er blevet træt af det.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , , /af , ,

Når jeg spørger “Hvad er din kilde?”, får jeg sjældent svar

Mere om kilder og kildekritik

Når jeg spørger “Hvad er din kilde?”, får jeg sjældent svar

Der er mange postulater og synsninger på Facebook.

I går skrev et medlem af Enhedslisten om de 20 pct. homofobe danskere, og hvad vi kan gøre ved det, for det er selvfølgelig et problem, vi må tage alvorligt.

En bruger skrev til ham:

“Når 80% af muslimske mænd og 75% muslimske kvinder i Danmark er homofober, så er det klart, at det er der man vinder mest, ved at fokusere på den gruppe, selvom det ikke kan stå alene! Men da det er jeres kernevælgere, så må i ha’ fejlet kapitalt! Hvad gør i galt?”

Herefter spurgte jeg vedkommende:

Hvad er din kilde til, at 80 pct. muslimske mænd og 75 pct. muslimske kvinder er Enhedslistens kernevælgere?

Sjovt nok har jeg ikke fået svar. Det samme gælder alle de gange, jeg bruger en lidt anden formulering, men hvor meningen er den samme: “Hvad bygger du det på?”.

Jeg er miljøskadet af mange år med slægtsforskning og endnu flere års interesse for historie, men det morer mig altså at spørge til folks kilder. Og når der ikke angives kilder, er det ofte et udtryk for, at påstandene er såkaldte “synsninger”, og dem skal man passe på med.

Jeg er overrasket over hvor mange, der slynger et eller andet ud uden at kunne angive, hvor de har det fra. Nogle gange er det måske faktisk sandt, men når der ikke angives et ophav, virker det utroværdigt, hvilket er ærgerligt.

Til tider er det måske bare udtryk for en politisk anskuelse. Det er selvfølgelig helt i orden, men så skriv dog “det er politik” eller “det synes jeg bare”. Så ved man, hvad man har med at gøre.

Hvor kommer synsningerne fra?

Vi opbygger alle holdninger til alt muligt. Det begynder i barndommen, fortsætter i ungdommen, på uddannelsen og i årene på arbejdsmarkedet. Det er fuldkommen naturligt men opstår ikke af sig selv. Vi bygger det på et eller andet.

Der, hvor jeg kommer fra, havde man markante – reaktionære – holdninger til mange spørgsmål. Det drejede sig fx om:

  • Indfør dødsstraf
  • Luk Christiania
  • Der er mange samfundsnassere
  • De arbejdsløse er dovne
  • Glistrup vil være den eneste rigtige statsminister

De holdninger tog jeg selvfølgelig med mig fra Bornholm til hovedstaden. Da jeg i sommeren 1981 flyttede på kollegium, kom jeg heldigvis i “genopdragelseslejr”. De andre spurgte ofte “Hvad bygger du det på?” og jeg kunne selvfølgelig ikke svare, for det var jo udtryk for “synsninger”.

Kilder i slægtsforskning

På min TNG-side skriver jeg nederst: “Slægtsforskning uden kilder er den rene mytologi. Man skal kunne argumentere seriøst for de resultater, man har fundet. Derfor er der kilder på alt i databasen.”

Det med mytologien fandt jeg for mange år siden på en anden brugers hjemmeside, men jeg syntes, det var så godt, at jeg besluttede at kopiere det. Hun er ikke vendt tilbage, så det gør nok ikke noget.

I går fik jeg kontakt til en slægtning i min biologiske slægt. Vores fælles interesse angik personer, som heldigvis har “passeret oprydningen“. Det var en tilfredsstillelse at kunne skrive til ham, at der var kilder på alt.

Kort om oprydningen

Graferne herunder genererer sig selv baseret på regnearket, jeg bruger til at holde styr på, hvor langt jeg er nået med at rydde op. Det varer højst en uge, før jeg i år er nået længere end i hele 2023.

2024 er uinteressant som sammenligningsgrundlag, da jeg havde håndværkere i et par måneder og ikke kunne arbejde på projektet.

Når jeg er færdig med gennemgangen af en person, tildeler jeg vedkommende et “hashtag” i Legacy. Når jeg engang tror, jeg er færdig med alle personerne, er idéen at lave en liste over dem, der ikke har det pågældende hashtag.

Det vil så enten skyldes, at jeg har overset dem, eller jeg har glemt at sætte hashtagget. Det bliver en spændende dag!

(Under billedet kan du kommentere og/eller deltage i læserundersøgelsen).

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

En nation af brokkerøve?

Nets’ nedtur og manglende regn

En nation af brokkerøve?

Hold da op, hvor har vi det godt i lille Danmark og i vor tid.

Betalingstjenesten Nets gik for en uge siden ned nogle timer. Det skabte selvfølgelig en del bøvl rundt omkring. Det var problematisk ved broerne, på restauranterne, og TV Avisen stillede sågar en journalist op foran Tivoli for at fortælle, hvor slemt det var for gæsterne, at de ikke kunne bruge deres betalingskort.

Nu vil regeringen gå ind i sagen. Herregud …

Direktøren for Nets har lagt sig fladt ned og fortalt, at de burde have kommunikeret bedre med deres kunder og fortalt, at de mange kort kunne bruges off-line, så transaktionen så at sige kunne ligge og vente på, at tjenesten igen fungerede. Årsagen til nedbruddet var en fejl, de aldrig har set før.

DMI varslede for første gang i tjenestens historie “Meget farligt vejr”. Her hos mig var det ikke videre farligt i mere end ca. 15 minutter, men nogle egne fx omkring både Næstved og Lolland Falster var hårdt ramt, og der faldt mere end dobbelt så meget regn, som der normalt falder i hele juli måned, hvor gennemsnittet er 66 mm.

Et par dage efter var bestyreren af en campingplads i TV Avisen. Hun var sur over, at der slet ikke var faldet de mængder nedbør hos hende. Hun skældte ud på DMI og på medierne, fordi hendes gæster enten var rejst hjem eller havde afbestilt deres bookinger. Det ville jeg også have gjort, for et vådt telt lugter rædsomt indvendigt.

Man kan tænke over reaktionen, hvis DMI ikke havde udsendt varsel, og hvis DR ikke havde fulgt op på sagen og opfordret folk til at få styr på nedløbsrør, kloakdæksler, tagrender m.v. Så havde det også været galt.

En medarbejder fra DMI blev interviewet i en TV Avis, hvor hun sagde, at det var sandt, at det ikke havde regnet lige meget alle steder, men havde hun selv haft vagten den pågældende aften, ville hun også have varslet “Meget farligt vejr”.

(Artiklen fortsætter under billedet).

Lad mig vurdere proportionerne

To millioner mennesker risikerer at dø af sult i Gaza, og forsøger de at skaffe mad via de fire maduddelingssteder, der drives af Gaza Humanitarian Foundation (GHF), risikerer de at blive skudt af israelsk militær. Da nødhjælpsorganisationerne drev madudleveringsstederne var der ca. 400 udleveringssteder.

TV Avisen viser billeder af børn, hvor ribbenene næsten stikker ud af ryggen, og som kun kan ligge på en måtte hele dagen, fordi de ikke har kræfter til at lege med deres søskende.

Vi ligger ikke i en våd og/eller kold skyttegrav i Ukraine eller Rusland. Vi mister ikke vores nærmeste i en “specialoperation”, der nu har varet 3½ år. Vi må ikke søge ly i metroen mange nætter og mærke, at vores børn er bange for, hvad der kan ske. Det er ikke vores kat, der bliver reddet ud af en rygende ruinhob af en mand fra redningstjenesten.

Også mange andre steder i verden er det helt galt. Det drejer sig fx om Khartoum i Sudan, hvor mennesker også dør af sult.

Så vi har det godt i vor tid i vores lille smørhul så hold nu op med al det brok! Eller har vi virkelig udviklet os til en nation af brokkerøve?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

De farlige polariseringer

Hvem tør lytte?

De farlige polariseringer

Jeg synes, der bliver flere og flere af dem, og derfor bliver der i stigende grad behov for rummelighed overfor det uforståelige og “de andre”.

Slår man ordet “polarisering” op i Den Danske Ordbog, får man følgende at vide

proces eller udvikling hvor noget, fx holdninger, udtryk eller sociale grupper, splittes op i skarpe modsætninger

Polarisering nr. 1: Israel ctr. Hamas

Jeg havde en bekendt, der vedblev at sige, at krigen i Gaza ville være slut, så snart Hamas frigav gidslerne, selvom jeg kunne bevise, at Netanyahu allerede for meget længe siden har sagt, at han vil have hele Gaza, koste hvad det ville.

Vedkommende ville overhovedet ikke høre om de døde børn i Gaza men vedblev at sige, at Israel har ret til at forsvare sig. Jeg vil aldrig komme til at forstå, hvordan små børn kan udgøre en trussel for staten Israel. Jeg vil aldrig bifalde, at man opererer børn uden bedøvelse.

Det endte med, at jeg afbrød relationen. Jeg blokerede vha. en firewall vedkommendes adgang til mit website, jeg sørgede for at mails fra vedkommende aldrig vil nå frem til min indbakke, og jeg blokerede vedkommende på telefonen. Jeg kunne ikke udholde hans holdninger.

Debatten Israel ctr. Hamas udgør i høj grad en polarisering. Forstår man palæstinensernes lidelser i Gaza, er man en venstreorienteret Hamas-tilhænger – evt. kommunist eller det, der er værre. Siger man, at Hamas’ angreb i Israel den 7. oktober var en brutal svinestreg, er man Zionist.

Polarisering nr. 2: Ulvediskussionen

Ulve-diskussionen er blevet en debat mellem jyder og sjællændere (københavnere især).

På Østerbro sidder københavnerne på café og spiser speltboller og drikker chaite, mens barnevognen trygt kan stå udenfor. I Jylland kan man ikke gå tur med hunden, uden den er i snor. For der lurer en ulv på hvert af de imaginære gadehjørner.

Jyderne skriver på Facebook til københavnerne, at lovgivningen er, som den er, fordi de ikke ved noget om naturen og de invasive arter. Selvom der gives en økonomisk kompensation for de hegn, der skal sættes op rundt om fårene, er det et indgreb i den personlige frihed – måske ligefrem overtrædelse af nogle grundlovssikrede rettigheder.

Polarisering nr. 3: Neurodivergente versus neurotypiske

Som neurodivergent har man hele livet fået at vide, at man var anderledes, mærkelig eller i sidste instans dum, og at det var de neurotypiske, der var de “rigtige”. Min egen skolegang var et mareridt, blandt andet fordi jeg har gået på fem forskellige folkeskoler, eftersom jeg er fra en nomadefamilie. Det er slet ikke godt for et barn med Aspergers syndrom, men da jeg var barn i 1960’erne/1970’erne, havde man jo ikke “opfundet” diagnoserne; man havde dårligt nok opfundet barndommen. Man måtte bare tage sig sammen.

Selv kom jeg fx aldrig over i højdespring, for selvom jeg stod sidst i rækken og således kunne se, hvordan alle de andre før mig gjorde, kunne jeg simpelthen ikke regne ud, hvordan jeg skulle hoppe op i luften og deroppe parallelforskyde min krop ind over stangen for at lande på madrassen. Utallige er de gange, jeg landede på asfalten foran madrassen. Det gjorde pokkers ondt. Jeg ramte heller aldrig bolden i rundbold.

Til gengæld læste jeg helt frivilligt fysikbøger, fra jeg gik i femte klasse, og jeg elskede at sætte bøger på plads på skolebiblioteket hos frk. Christensen. For der var ro og forudsigelighed – og duften af bøger var andeledes dejlig end stanken af madpakker i klasseværelset efter spisefrikvarteret.

Os på autismespektret har ofte kæmpet for at være i verden. Gudskelov er der langsomt – men sikkert – ved at opstå en opblødning i denne polarisering. Virksomheder vågner op og diagnoser er ikke længere fremmedord. De fleste ved lidt om, hvad autismespektret er for en størrelse, og de har måske hørt om “popcornhjerner”, når de skal prøve at forstå mennesker med ADHD/ADD.

I går hørte jeg en fantastisk episode af GladPodcast, hvor Bo Rygaard fortæller om den gryende forståelse i “Fremtidens teams kræver forskellige hjerner”, men også at det ikke er nok at være ih så forstående, man skal også gide at være med, når det bliver lidt besværligt, at en enormt dygtig medarbejder ikke kan møde kl. 8 og ikke trives i en kantine.

Polarisering nr. 4: Traktordemonstrationerne

Traktordemonstrationerne når landmænd – ligesom Trump – mener, at det der med klimaforandringer og CO2-reduktioner er noget venstreorienteret pjat. Det er nok noget, de dovne DJØF’ere har skabt i de regneark, der er en del af alt det overflødige bureaukrati, vi har her i landet. Sandheden er, at landmændene slet ikke har råd til at betale en klimaafgift. [Her håber jeg, du forstår ironien.]

Lyt for pokker

Nu blev denne artikel lidt lang, fordi jeg faldt ned i erindringerne i “Polarisering nr. 3”, og det var jo egl. ikke meningen.

Min pointe er bare, at vi mangler redskaber til at lytte og forstå “de andre”. Sådanne redskaber udvikler Özlem Cekic i Brobyggerne – Center for dialogkaffe. Et af Özlems centrale statements er, at vi skal turde dialogen med dem, vi er mest uenige med. Jeg synes, hun har fat i noget centralt, for det er enormt svært. Som polarisering nr. 1 viser, er jeg ikke selv for god.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]