Ingen selskabspapegøje

Alene men ikke ensom

En veninde spurgte, om jeg ikke føler mig ensom, når jeg arbejder hjemme og som følge deraf ikke ser så mange mennesker.

Nej. Det gør jeg ikke. Jeg kan godt lide at være alene, men jeg kan ikke lide at være ensom – og sådan tror jeg i grunden, mange har det.

Når jeg lægger headsettet eller mine Airpods (alt efter hvad der virker…) efter en vagt, har jeg fået nok af  andre mennesker for den dag. Jeg behøver ikke flere input fra omverdenen, og jeg gider ikke sige mere. Og sådan har jeg altid haft det. Det er nok lidt sært, men sådan må det så være.

Der er én aften, hvor jeg ikke kan være alene uden at føle mig ensom, og det er juleaften. Igen i år er jeg heldigvis inviteret ud, og det glæder jeg mig meget over.

Der er andre måder at have kontakt på

Man kan have kontakt med andre mennesker uden at rende hinanden på dørene vha.:

  • Mails: Jeg har to venner, jeg mailer med. Jeg skriver så farlig langsomt, at der går lang tid med det, og det er så hyggeligt.
  • Telefonsamtaler/Facetime: Jeg har to venner, jeg jævnligt får en længere sludder med. Vi vender og drejer, hvad der foregår i hver vores liv. Det er en god måde at være i kontakt på. Jeg ærgrer mig tit over, at der ikke tales så meget i telefon mere. Facetime, hvor man tilmed kan se hinanden under samtalen, er genialt og gør oplevelsen endnu bedre. Det er som om, de små korte beskeder i Messenger har taget al magten. Jeg synes, man skal kunne høre stemmens klang og efterklang for at fornemme, om alt nu er, som det skal være.
  • Bloggen: Jeg blogger, fordi jeg har en mening om alt mellem himmel og jord, og fordi den er et middel til at holde mig i forbindelse med verden omkring mig. Uden den kunne det måske godt blive lidt ensomt.

Endelig ude ad døren

Når jeg så endelig er kommet ud ad døren hjemmefra på besøg, kan jeg jo godt være sammen med andre mennesker i længere tid ad gangen, og jeg elsker det, når jeg først er der. Jeg er ikke den, der danser på bordene efter midnat, men er samtalerne gode eller er vi midt i et spil, har jeg ikke travlt med at komme hjem til “aleneheden”.

En løs forbindelse

Alt var forsøgt

Jeg arbejder hjemmefra og det fremgår af min kontrakt, at jeg selv skal stille PC mv. til rådighed. Og det skal selvfølgelig også virke.

Først var der historien om headsettet

Firmaet sponserede et nyt headset, idet vi/jeg troede, at det var det, der var problemet med de døde kald, som jeg tidligere har skrevet om. Det er et rigtig fedt gamerheadset med fremragende lydkvalitet; så god at jeg også gerne hører musik i det.

Nye problemer

Pludselig opstod der nye problemer: forbindelsen blev cuttet midt i samtalerne eller ved tilringning kom der kun et ring. Det er meget, meget ubehageligt at sidde midt i bestilling af fx en bårebuket til 1.200 kr.  og så opleve, at forbindelsen ryger. Det kan firmaet ikke byde kunderne.

Jeg har fejlsøgt og fejlsøgt og prøvet alt. Leverandøren kunne ikke se nogen fejl, andet end at kunden evt. havde sat telefonen på mute… Det, syntes jeg, var temmelig usandsynligt. Det har været et mareridt siden i torsdags. Jeg indtager for let rollen, hvor det er mig, der skal løse problemet. Det er nok et levn fra gamle dage, hvor jeg var hovedansvarlig, men det kan jeg ikke være længere. Jeg kan simpelthen ikke holde til det. Det mærkes tydeligt.

Jeg involverede derfor min chef yderligere og spurgte, hvad jeg skulle gøre, for nu kunne jeg ikke finde på mere. Han har naturligvis stor interesse i at få løst den form for problemer i en fart. Han var hurtig til at løfte problemet højere op hos leverandøren, så der blev kigget på det af mere kompetente folk. Men de kunne stadig ikke finde nogen fejl på deres system.

Jeg løste det (næsten) selv

Pludselig kom jeg i tanke om, at Martin på et tidspunkt sagde, at mit internetkabel ikke havde det ret godt. Den lille tap/clips, der får kablet til at sidde fast i enten PC eller router, var simpelthen blevet mør og tæt på at knække. Det vil sige, at kablet ikke blev holdt ordentligt fast i PC’en.

Jeg fik fat i et nyt kabel og genstartede routeren. Herefter har jeg på tre timer haft 16 fuldgode kald men også et, hvor forbindelsen røg midt i en samtale om en stor buket. Det er ikke holdbart. Jeg har bedt min chef gå i struben på leverandøren igen, og det gjorde han med det samme.

Hvis der så bare var lidt logik i dette her, så kunne jeg leve med det.

Hvor ville jeg dog bare gerne passe arbejdet. Dette her medfører alt for mange bekymringer, og dem gider jeg ikke.

Hvem skal jeg støtte?

Der er så mange muligheder

I december går det helt amok på Facebook – jeg mener amok med forskellige former for indsamlinger til nogle, der har det værre end mig, og som jeg derfor kunne støtte, da jeg ikke skal købe julegaver. Jeg kunne tage beløbet, jeg ellers ville have købt gaver for, og så  dele det ud på forskellige godgørende formål.

Der er så mange potentielle modtagere: Læger uden grænser, Dansk Flygtningehjælp, Folkekirkens Nødhjælp, Danmission, Kirkens Korshær, Børnehjælpsdagen, Børnetelefonen, Børns vilkår, Betalingshjælpen kun for piger, Psykiatrifonden, Sind osv.

Indtil videre har jeg syet pengene ind i madrassen ligesom Katrine Larsen i Matador, og der bliver de, selvom jeg godt kunne give en skilling her og der og føler, at jeg burde gøre det, når jeg har mere end dem, der mangler – både her i landet og i udlandet.

Betalingshjælpen kun for piger

Dette er navnet på en ‘lånegruppe’ på Facebook, hvor jeg af og til har udlånt mindre beløb og altid fået dem igen til aftalt tid helt uden problemer. Det har været i størrelsesordenen 1-200 kr. og aldrig mere end jeg tænkte, jeg kunne klare at miste.

På et tidspunkt lånte jeg så 400 kr. ud – men det skulle jeg aldrig have gjort, for jeg så dem ikke igen. Låntager var helt umulig at komme i kontakt med og blokerede mig på telefonen. Beløbet var inden for en ramme, jeg tænkte, jeg kunne klare at miste, men alligevel var jeg sur, og er det stadig.

Jeg besluttede, at jeg aldrig ville låne så meget som 50 øre ud til nogen i den gruppe igen, så nu sidder jeg som en anden heks og følger med i, hvem der søger hvor meget til hvad. Jeg burde jo melde mig ud af gruppen og glemme alt om det, men det er altså en af mine usympatiske sider.

Kirkens Korshær

Denne organisation har dog fået mig til at lette på foret i madrassen, fordi jeg synes, de laver et fantastisk stykke arbejde både for de hjemløse og for udsatte familier. Her rammes jeg af tekster som at fattige børn også ønsker sig juletræ, risengrød og gaver til jul. Ja selvfølgelig gør de det, og det vil jeg gerne bidrage til. De fik de 400  kr., som jeg ikke fik tilbage. Så går det lige op 🙂

Danmission

For kun 41 kr. kan man sørge for skoleuniform, kladdehæfter og penalhus ti et år til et barn i Tanzania, hvor selve skolegangen er gratis. Alle mennesker kan undvære 41 kr., men jeg gjorde det ikke, for jeg kan jo ikke bare sådan formøble ‘formuen’ væk.

Tiggeri

Når det hele sådan går amok i november/december, minder det mig om tiggeri, der er sat i system, fordi alle organisationerne ved, at pengene sidder lidt løsere i de to måneder og at det er så let at give naivister som mig den dårlige samvittighed, der skal til for at sprætte madrassen op igen.