/0 Kommentarer/i , /af ,

Skotsk whisky og sækkepibe i Hvidovre Vinhus

Liv på Hvidovre Torv

Skotsk whisky og sækkepibe i Hvidovre Vinhus

En aften på Hvidovre Torv blev alt andet end almindelig: seks skotske whiskyer, en fortælling om whiskyens historie og pludselig marcherede sækkepiberne ind i vinhuset.

Jeg er overbo til Hvidovre Vinhus, og det er jeg ikke ked af. Anders ejer butikken og Torben er logistikchef, lagerforvalter, opvasker og alt det resterende. Sidst – men ikke mindst – har de begge en kolossal viden om det, de sælger og om service. Begge dele er en sjældenhed nu til dags.

Udvalget er enormt, og man behøver ikke være rig for at købe en hverdagsvin hos dem.

De gør meget ud af, at butikken altid er ren og indbydende at besøge. Kodeordet er “lækker”.

Anders åbnede butikken på Hvidovre Torv for ca. fire år siden, og det har betydet, at der er kommet liv på torvet, der tidligere bare var en stor død og kedelig flade i Hvidovre Nord uden nogen form for aktivitet. Åbningen af vinhuset har trukket flere andre butikker med kvalitet med sig.

En aften med skotsk whisky og sækkepibe

De afholder smagninger 2 – 3 gange pr. måned, og jeg har tit tænkt på at melde mig til, men da jeg ikke er så god til store forsamlinger, er det blevet ved tanken. Whiskyen trak alligevel for meget i mig. Prisen har selvfølgelig været, at jeg har sovet i 12 timer, men det var det hele værd!

Det blev en fantastisk aften, hvor Erik (Torbens bror) delte ud af sin enorme viden om skotsk whisky. Jeg elsker, når et menneske har indgående viden om et emne og også kan formidle sin viden. Vi fik historien helt fra whiskyens opståen (vist i 1600-tallet) og til, hvor den er i dag, og mange andre detaljer, jeg ikke kan huske.

Vi smagte på seks forskellige whiskyer. Den første brød jeg mig ikke om, men de resterende havde en fantastisk duft og en fin smag; måske ikke ligefrem runde men alligevel tiltalende.

The Heather Pipes & Drums of Copenhagen

Sækkepiberne var aftenens store overraskelse. Jeg vidste det på forhånd, for Torben havde fortalt det, men jeg holdt mund. Pludselig marcherede “The Heather Pipes & Drums of Copenhagen” ind og gav tre numre – blandt andet Amazing Grace, og så var jeg næsten rørt til tårer.

Bandet hører til her i Hvidovre, men selvom jeg har boet her siden 2007, havde jeg aldrig hørt om det.

Det har ikke været nemt for bandet at få lov at slå sig ned i Hvidovre. I oktober 2008 sagde Folkeoplysningsudvalget “Nej tak”.

– Kan ikke godkendes på grund af manglende lokal tilknytning! Denne korte, lakoniske meddelelse blev forleden givet til “The Heather Pipes and Drums of Copenhagen” – et af landets ældste og mest kendte sækkepibeorkestre – af Hvidovre Kommunes Folkeoplysningsudvalg. Foreningen ville meget gerne flytte fra København til Hvidovre, idet man vidste, der var egnede ledige lokaler til orkesterspil, bl.a. på Engstrandskolen.

Hvordan bandet alligevel har fået hjemsted her, ved jeg ikke.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Datafelter skal ikke indeholde transskriptioner

Big data

Datafelter skal ikke indeholde transskriptioner

Store mængder slægtsdata kræver disciplin. Hvis datafelter og transskriptioner flyder sammen, mister man både overblik og dokumentation. Her får du en forklaring på, hvorfor datafelterne skal være rene og kilderne ordrette – og hvordan du undgår, at din database vokser sig uendeligt stor på grund af stavevarianter og kreative løsninger.

Når man har slægtsforsket i mange år, har man samlet uendelige mængder af data sammen. Og det kan være svært at holde styr på dem. Denne artikel prøver at hjælpe lidt på vej.

Der er stor forskel på det, man på den ene side kan kalde “datafelter” og på den anden side det, der står i kilderne og som rummer transskriptionerne.

Datafelterne skal være “rene”, mens transskriptionerne skal være en ordret gengivelse af kilderne.

De første eksempler stammer fra mit stedregister fra nogle af “mine store steder”, hvor jeg har utallige både aner og familiemedlemmer: Disse steder staves i kilderne på mange sindrige måder: Thyregod er Tyrgoed eller Thyrgoed, Snejbjerg i Hammerum Herred er i kilderne fx Sneiberg, Askær i Brande Sogn er måske Askier, og Hindskov i Thyregod Sogn er ofte Hindskou.

I mine transskriptioner bevarer jeg selvfølgelig de ordrette angivelser. Man skal aldrig rette i kilderne. De skal stå rene, så man altid nemt kan finde tilbage til det, der egentlig stod. Det har man behov for, når/hvis man senere vil fortolke teksten.

I stedregisteret skriver jeg det samme som krabsen.dk skriver: fx Snejbjerg, Askær, Hindskov og Thyregod. Og når jeg nu ser på dette billede, kan jeg se, at Store Toustrup selvfølgelig skal rettes til Store Tovstrup. Ellers ville stedregisteret vokse til det uendelige, når de forskellige angivelser reelt dækker over det samme. Både Tyrgoed og Tyregoed er jo Thyregod i Nørvang Herred i det gamle Vejle Amt.

Og bare helt enkelt: Kirkegaard er selvfølgelig Kirkegård.

Jeg har også tidligere skrevet om dette, og i den artikel skriver jeg også om at juice kirkebogen (eller anden kilde). Med det mener jeg, at man skal forsøge at presse alle data ud af kirkebogen. Hver eneste transskription rummer utrolig meget information, der kan blive til utrolig mange data.

Andre eksempler stammer fra beskæftigelserne: I kilderne står ofte Huusmand, og det skriver jeg ordret af i transskriptionen. Men i datafeltet skriver jeg Husmand. Og fx Cancellieraad i kilden bliver til Kancelliråd i datafeltet. Og så videre.

Kilder og transskriptioner skal holdes skarpt adskilte

De to typer skal holdes skarpt adskilte, så man altid ved, hvad der er hvad. Man skal aldrig tolke i selve transskriptionen.

Hvis den direkte dokumentation mangler, må man konstruere argumenter på grundlag af indicier og sandsynlighedsvurderinger. Det skal bare ske adskilt af selve kilden. Man må altså placere det et andet sted. Jeg placerer det selv typisk i feltet, Legacy kalder for “Forskning”, og som egentlig er et meget dækkende ord:

Eller dette eksempel, hvor flere MyHeritage-sider angiver et dødsfald uden at angive hverken sted eller kilde:

Brug felterne til deres formål

Når jeg hjælper andre slægtsforskere med at få en TNG-side op at køre, ser jeg mange interessante eksempler på datafelternes anvendelse.

Et eksempel fra det seneste er, at beskæftigelsen er placeret i navnefeltet. Så kunne min biologiske tipoldefar fx blive til “Peter Waldemar Eliasen Korsanger ved Det Kongelige Teater”. Han hed Peter Waldemar ELIASEN, og han var (på et tidspunkt) korsanger ved det kongelige teater.

Men der er jo en grund til, at udviklerne af fx Legacy har opfundet de mange felter i programmet til os. Der er fx et særskilt felt til beskæftigelserne, og beskæftigelser må angives i flertal, eftersom folk ikke har den samme beskæftigelse livet igennem. Et banalt eksempel er Gårdmænd der – på grund af social deroute – blev husmænd og endnu senere indsiddere.

Min omtalte tipoldefar var livet igennem cigarfabrikant, cigarmager, sanger, korsanger, tobaksfabrikant og fabrikant. Hver gang en mand bliver far, og når han dør, ved man som regel også, hvad hans beskæftigelse var. Jeg noterer altid alle beskæftigelserne, for de er geniale til at fylde hullerne mellem folketællingerne ud. Han blev far mange gange mellem fx folketællingen 1855 (han var fra København) og folketællingen 1870. Alle disse beskæftigelser søger jeg at holde styr på.

Hvis jeg nu brugte navnefeltet imod dets formål, hvilken af beskæftigelserne skulle jeg så vælge at skrive? den “fineste”, som jeg ofte ser? Hvis en mand ved flere fødsler er fængselsfunktionær men på et tidspunkt stiger i graderne og bliver fængselsinspektør, ser jeg, at det er fængselsinspektøren, der angives – men hvad med alle de andre beskæftigelser, der jo skal med for at beskrive hans liv og sociale opstigning?

Andre sindrige anvendelser af felterne

I forbindelse med, at jeg prøvede at hjælpe en ny TNG-bruger, var jeg nødt til at spørge, hvorfor nogle af fornavnene var skrevet med versaler (store bogstaver). Det viste sig, at det var hendes måde at angive, at det var hendes ægtefælles aner og familiemedlemmer. Nu kan man jo selvfølgelig gøre fuldkommen, som man vil, og måske kan man selv huske de “regler”, man har opfundet. Men når man præsenterer sine data på nettet, er det svært for de besøgende at forstå disse regler. De vil bare blive forvirrede over, hvorfor nogle fornavne er med versaler og andre ikke.

Der er mange andre måder at angive, hvorfor de forskellige personer findes i TNG. Et eksempel er Legacys system med “Mærker”, der kan eksporteres som en del af GEDCOM-filerne.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i /af

Tilbageblik: 223 nye artikler på hjemmesiden i 2025

Godt nytår

Tilbageblik: 223 nye artikler på hjemmesiden i 2025

Et nyt år giver anledning til både taknemmelighed og regnskab. I 2025 blev det til 223 nye artikler, hundredvis af kommentarer og mindst 351 timers skrivearbejde. Her er et ærligt tilbageblik på skriveglæden, dialogen med læserne og hvorfor kommentarerne hører hjemme på hjemmesiden – også i fremtiden.

Først og fremmest godt nytår og mange tak for de i alt ca. 450 kommentarer, der er med til at sætte et blivende liv på siden. Når kommentarer tilføjes her, vil de for altid være koblet til artiklen. Det er årsagen til, at kommentarer skal tilføjes her og ikke på Facebook mv.

Skriver du kommentaren på Facebook, giver den ingen mening om tre dage eller deromkring, og den vil kun kunne ses af dem, jeg er venner med. Det dur simpelthen ikke.

Derfor har jeg også besluttet, at jeg i 2026 vil være helt straight med kun at besvare kommentarer, der efterlades på hjemmesiden. Jeg beder om din forståelse herfor. Jeg synes selv, mine argumenter er gode, og det er altså ikke svært at gøre det på den rigtige måde.

Statistik om 2025 – det er ingen videnskab

Grafikken og tabellen herunder viser fordelingen på måneder. Januar og november var særligt produktive. Juni og december følger dog godt med.

Når der her står 254 artikler, mens det rigtige tal er 223 udgivelser, skyldes det, at jeg af og til er blevet afbrudt fx af telefonen eller madlavningen, og de artikler har derfor både to start- og sluttidspunkter for at få det rigtige samlede tidsforbrug.

Samlet set har jeg brugt minimum 351 timer på de 223 artikler. De 351 timer skal tillægges tiden, der går med Sprogdatabasen, hvor jeg ikke kender tidsforbruget. Det er jo ikke muligt at kende tidsforbruget på at fange og beskrive en enkelt sproglig finurlighed eller fem.

Alt i alt er det ingen videnskab at nå frem til et gennemsnit på 1:34 timer pr. artikel. Men det passer nok nogenlunde – og i hvert fald er det bedre end ingenting.

Jeg elsker at skrive og at have dialog med mine læsere

De ca. 1½ time pr. artikel er formentlig et meget god bud. Det tager tid at få noget tekst sat sammen, at smide alt det væk der er resultat af tankespind og -mylder, at læse korrektur et par gange (og alligevel er der altid fejl, som jeg altid først fanger efter udgivelsen, og det tidsforbrug er heller ikke registreret), at finde og tilpasse illustrationer m.v. I det hele taget har jeg det sådan, at det skal se ordentligt ud. Der er sjusk nok på nettet. Jeg forsøger at skille mig ud.

Hvis jeg nu stadig havde være på arbejdsmarkedet, og havde skrevet mine artikler som led i et ansættelsesforhold, ville jeg være kommet frem til, at jeg havde brugt ca. 18,2 pct. af min arbejdstid på det. Det er nok godt, jeg nyder mit otium, for hvilke chefer ville have syntes godt om det?

Jeg har ufatteligt meget glæde af at skrive mine artikler. De er en form for frikvarter. Jeg elsker at jonglere med ordene, at finde synonymerne, så der kommer sproglig variation, at pusle om ordene, at nørde med sproget osv. Det er lidt som med tydning af gotiske tekster: Man bliver bedre med tiden.

Mange af mine læsere leverer input (og tak for det), men heldigvis har jeg flere læsere end de, der giver sig til kende. Sidens besøgsstatistikker er rigtig pæne, hvilket virkelig glæder mig. Flere af de tilbagevendende kommentatorer synes jeg efterhånden, jeg kender som rigtige mennesker af kød og blod. Det er jeg glad for.

Det maksimale fyrværkeri, jeg har holdt i hånden, er stjernekastere, så min nytårsaften ligner Charlie Browns og Snoopys herunder (bortset fra at dåsebajeren er skiftet ud med ægte champagne, og jeg ikke spiser popcorn).

Vi ses i morgen, hvor Sprogdatabasens 141. afsnit udkommer kl. 12:00 (hverken før eller senere).

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i , /af ,

Julen har englelyd eller har den?

Folk har julestress

Julen har englelyd eller har den?

Julen vækker noget forskelligt i os alle. For nogle er den fyldt med glæde, traditioner og fællesskab, mens den for andre kan være en tid, der mest handler om at navigere forventninger, tomme stole og de mange sociale fortællinger om, hvordan en “rigtig jul” bør se ud. Jeg oplever hvert år, hvordan december sætter tempoet op omkring mig, samtidig med at jeg selv søger ro, enkelhed og plads til eftertanke. Denne artikel er et lille blik ind i den særlige blanding af tradition, travlhed og personlig fred, som julen kan være – alt efter hvor man står i livet.

Jeg holder meget af Grundtvigs “Julen har Englelyd”, der findes her i en fin version med Vor Frue Kirkes Drengekor. Min far og hans søster kunne godt lide den, og så blev jeg indoktrineret. Både melodien og teksten er smuk. Og jeg kan begge dele udenad.

Jeg har slet ikke noget imod julen, men jeg har det lidt svært med den, da jeg ikke har nogen at holde den med. Jul er for familier, og når man ikke har familie, mangler “automat-samværet”. Men sådan er det. Jeg hverken vil eller skal begrædes. Den familie, jeg muligvis er i besiddelse af, er vist ikke lige noget for mig.

  • Jeg kunne tilslutte mig et af de mange arrangementer for “juleløse”, men jeg har ikke lyst, da jeg ville føle mig stigmatiseret.
  • Jeg kunne være frivillig ved et af disse arrangementer, men næh det er heller ikke lige noget.
  • Faktisk foretrækker jeg at være mig selv og læse nogle 300 år gamle kirkebøger på min drøm af en ny skærm, og det er alt sammen gået over den 24. kl. 23:59.

Når jeg taler med folk, kan jeg mærke, de er stressede. De skal nå så meget. Der er så mange forventninger, der skal indfries på kortest mulig tid. December fungerer næsten som et kollektivt piskeris: Der er kun 24 dage, og dem skal man åbenbart bruge effektivt – også når det gælder hygge. Hygge må ikke være spontan i december, den skal planlægges, koordineres, fordobles og helst fotograferes.

Hyggen er trængt sammen. Man skal nå at hygge sig maksimalt i december. Har man venner, skal man se dem alle i løbet af julemåneden. Det virker næsten som om, folk er bange for, at relationerne forsvinder, hvis ikke de bliver plejet intensivt lige netop i denne måned. Det bliver et projekt i sig selv. Jeg har bekendte, der synes, jeg skal puttes ind i deres decembertravle kalender, selvom vi ikke har talt sammen i månedsvis. Det kan de godt glemme. Vi ses i februar …

Man skal være sammen med familien, selvom man måske ikke bryder sig om den. Man skal spise ufattelige mængder af mad, selvom man måske ikke er sulten. Jeg kender mennesker, der allerede nu glæder sig til gåsen, de brunede kartofler og den brune sovs. Den slags mad hører jo traditionen til, og derfor kan man ikke springe over – heller ikke selvom kroppen råber “stop”.

Børnene afleverer ikke ønskelister men “bestillingslister”. Budgetterne sprænges. Gavekulturen er accelereret i en grad, så selv voksne taler om ønskelister, som var de kontrakter. Det er som om, december er økonomiens værste måned forklædt som årets hyggeligste.

NGO’erne fortæller hvert år, at antallet af mennesker, der søger julehjælp, er større end året før. De sædvanlige diskussioner om, hvorvidt det er i orden, at også muslimer henter en julekurv vil blusse op helt som sidste år og forrige år og året før. Jeg kendte engang en præst, der sagde noget klogt: “Vi hjælper, fordi vi er kristne”. Det kaldes næstekærlighed.

Jeg var hos frisøren forleden. Han var helt anderledes, end han plejede. Det var utrolig dejligt, at han ikke snakkede en vis herre et øre af, men forskellen var bare markant. Min vinhandler og jeg plejer at slå en sludder af, men han havde ikke tid, for juletravlheden havde indfundet sig.

Flere, jeg møder, beskriver en følelse af, at december skal “overstås”. Det er egentlig tankevækkende, at en måned, der markedsføres som varm, lys og traditionsrig – helt som “Peters Jul” – for mange ender med at være udmattende. Måske burde man i stedet spørge sig selv: Hvem har egentlig besluttet, at julen skal være sådan? Og hvad ville der ske, hvis man bare gjorde den til sin egen?

Jeg glæder mig allerede, til det bliver januar, og verden bliver normal igen. Januar har et dårligt ry, men for mig er det en måned uden forventningspres. En måned, hvor tempoet falder, og hvor man må finde tilbage til det almindelige – med plads til pauser, spontane tanker og måske en lille smule stilhed.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem