Glæden ved at pakke de lækre varer fra Aarstiderne ud. En umulig leverandør med fire måneders leveringstid. Tilbage til Michael Storm fra Designunivers; ham kan man nemlig regne med. Passionen for slægtsforskning. Redesign af slægtsdata på nettet. Porto er blevet det rene røveri. Gamle billeder og et mandolinjern.
Måske får jeg på et tidspunkt behov for at arbejde med Photoshop på et højere niveau, end det jeg kan nu – hvilket virkelig ikke er særlig højt. Programmet har uendelig mange funktioner, og det er svært at få et overblik. For en del år siden læste jeg en bog om programmet og gennemgik alle øvelserne, men det er for længst glemt – som så meget andet.
Da programmet er kompliceret, findes der masser af gratis videokurser på nettet. Jeg har valgt det, der er lavet af Nemprogrammering, som jeg har vældig gode erfaringer med. De tilbyder 22 lektioner, der varer ca. fem timer. Jeg er nået til lektion seks og synes, at instruktøren gør det godt: en ting ad gangen, gentagelser ved det der er komplekst, mange eksempler på praktisk brug osv. Jeg synes virkelig, jeg lærer noget. Og det er jo herligt legetøj.
Min version af Photoshop er temmelig gammel (version 6.2), men det er ikke noget problem at følge hans anvisninger, selvom hans version selvfølgelig er den nyeste.
Der er adskillige udbydere af kurser om Photoshop, men prisen er ca. 4.000 – 5.000 kr. for to dage, og jeg tror ikke på, at jeg lærer mere der, end jeg kan lære via et gratis onlinekursus hjemme ved min egen skærm.
I min entré har jeg dette billede hængende, indrammet i mahogni og på en fremtrædende plads. Det forestiller min farfar, min far og jeg.
Det er fremstillet ved hjælp af lidt Photoshop, og jeg er rigtig glad for det. Det, der altid glæder mig allermest, er når folk siger, at min far og jeg ligner hinanden enormt meget. På en eller anden måde er jeg stolt over at ligne ham. Det er de samme kindben og det samme smil, sagde psykologen forleden. Men det er jo alt sammen snyd og bedrag, for jeg er ikke hans barn, da jeg er adopteret. Men det er vildt, så meget vi ligner hinanden.
Han døde, da jeg var ni år gammel, men han nåede at give sine værdier videre til mig. Værdier og morale grundfæstes i alderen 0 – 3 år. De første 2½ år var jeg nu godt nok på børnehjemmet “Dear home” i Hellerup, da jeg er resultat af et one-night-stand mellem en for ung mor og en vist nok lidt usympatisk far, der på et tidspunkt forsøgte at tage livet af sig selv ved hjælp af rottegift. Det er svært ikke at tænke, at han muligvis havde en psykisk sygdom, og at den del måske er arveligt, men der er gætterier.
Jeg har truffet begge mine biologiske forældre, men det var ikke succesfuldt. Den ene havde for travlt med at løbe maraton og den anden ville styre min dispositioner. Jeg er glad for, at jeg har mødt dem, men det var så også det. Vi havde (naturligvis) intet til fælles. Det var alt sammen en illustration af arv contra miljø.
Min far Jørgen Stegemüller var født 17. maj 1922 og døde 21. november 1972. Jeg har en stor mængde billeder af ham, jeg har nogle lærebøger fra “Den danske væveskole” “Bindingslære” i to bind osv. Det er klenodier for mig. Uanset hvor meget jeg rydder op, vil jeg aldrig nogensinde skille mig af med disse ting. I bøgerne er stemplet “Jørgen Stegemüller, Brede pr. Lyngby, Telf. 439”. Jeg havde også hans salmebog, men jeg gav den til min mor, da hun var død i 2006. Jeg syntes, hun skulle have den med til det hinsides som en hilsen fra min far og jeg. Et lille aber dabei var, at jeg ikke turde lægge den på hendes bryst, men måtte have en krematoriebetjent til det.
Forvirringen går på, at min far var meget feminin, gik op i sit udseende og han broderede i sin ungdom. Jeg har en hel bunke af de dækkeservietter, han broderede – har jeg arvet noget fra ham? Har vi et yderligere fællesskab? Er min forvirring til at forstå?
Selv har jeg i mange år tænkt ordet “androgyn”. Og jeg tænker stadig, at det er der noget rigtigt i. Arven fra min far er stærk og på mange måder en udfordring.
Jeg har kigget nogle af mine mange billeder igennem, og koblet dem med min nye lærdom om IrfanView. Programmet kan lave slideshows, så jeg har udvalgt nogle få billeder, som jeg selv synes har følelse. Du kan se dem her: [download id=”12267″] Det er en exefil, så du skal dobbeltklikke, for at få vist slideshowet.
Herudover har topbilledet fået en ny udformning:
De to første er fra Tanzania 2009, hvor jeg var nede for at opleve forskellige kristne projekter understøttet af dansk kirke i udlandet. Det var nærmere bestemt landsbyen Karagwe.
Hernæst kommer to billeder fra Vietnam 2010: Fantastiske grønsager på et marked og en kvinde med den karakteristiske hat og med en hårdt lastet cykel fyldt med appelsiner.
De sidste to er fra den græske ø Telendos i 2013.
Jeg drømmer om fortsat at kunne rejse verden rundt. Jeg har det som H. C. Andersen: At rejse er at leve.
Hanne B. Stegemüller