/3 Kommentarer/i , /af ,

Dialog med MyHeritage

Dialog med MyHeritage

Farvel MyHeritage

Dialog med MyHeritage

Efter grundige overvejelser har jeg opsagt abonnementet på MyHeritage.

  • Det er for dyrt i forhold til, hvad jeg får ud af det.
  • Herudover vil mine data aldrig nogensinde havne på deres side, og det er sikkert den del, der er medvirkende til de skyhøje priser. Jeg tror dog ikke, det er en underskudsforretning …
  • De gange, jeg har fundet noget brugbart på siden, kan tælles på to hænder.
  • Jeg vil savne folketællingen for 1940, men det er der ikke noget at gøre ved.

Dialogen:

Herunder bringer jeg min dialog med firmaet. Man får faktisk svar fra dem, og det er vældig fint. Vi har skrevet til hinanden i en ordentlig tone, som man selvfølgelig bør, uagtet man er uenige, men da vi kom til emnet Datakvalitet i slægtsforskning, orkede de ikke at “tale” mere med mig. Og det er vel også forståeligt nok, eftersom de ikke uden videre kan ændre på forholdene.

Dialogen er ganske vist på mit bedste skoleengelsk. Jeg håber, det går an.

Oprindelig henvendelse

(Sendt 13:58 22. oktober 2023)

Dear MyHeritage.

I have this article on my website, that I want to share part of in English with you. Happy reading.

Kind regards,
Hanne B. Stegemüller
Denmark

Annoyances with MyHeritage

I have a subscription myself because, after all, every once in a while I find something that can lead me on a trail to an original source. But it happens so rarely that I consider renewing the subscription.

The annoyances can be divided into two:

1) The system
2) The users.

1. The system annoyances

A) Customised search criteria where, for example, I searched for an “Anne Marie” who was married to Johannes and was presented with results about Christen, Jørgen and Jens Jørgen. Or sometimes men marry men, and it’s not that many years ago that we introduced civil partnerships in my country.

B) What is the point of a “source entry” called “Danish Church Books 1576 – 1919”? It makes no sense.

C) For example, you enter a birth year of 1750 and tick “Match year exactly”, but you still get results that are 100 years later.

D) They write a lot about how careful they are not to give out information about living people. And that’s fine, of course. However, the system indicates “Private” as long as there is no date of death or a question mark in the date of death. Then children born in the early 1800s, for example, are marked as “private”. This makes no sense either.

E) Women’s birth names are changed to their married names, which is a terrible mess and downright wrong.

G) You are constantly taken to the page where they want to sell a DNA test.

H) What you typed in the “Year of Birth” and “Location” fields disappears, so you have to retype it and do a new search.

Svar fra MyHeritage

Emne: Re: EMAIL-Kundeservice-Hjælp til Online familiesiden
Fra: MyHeritage Support <customercare@myheritage.com>
Dato: 27-10-2023 09:53
Til: @stegemueller.dk

Dear Hanne,

Thank you for your message and your feedback.

I understand that you have several questions. I will go over them one by one.

1) First, our platform provides tools for your family research, and SmartMatches and the Research hub and your family site are part of this. Regarding the research hub, you can search for records and add various filters. The more filters you add, the more specific results you should get. I recommend checking the following article to get the most out of the MyHeritage historical records search engine: How do I use the MyHeritage historical records search engine?

2) Second, concerning you question about the Denmark Church Records, 1576-1919, I would like to add this collection includes records of births, baptisms, marriages, deaths, burials, and other records kept by the Evangelical Lutheran Church in Denmark. Church records are extremely important for Danish research as vital events of virtually every individual who lived in Denmark during the time period covered by this collection were recorded in these parish registers or church books (kirkebøger). The Evangelical Lutheran Church became the official state church in 1536 and as such the Church and its clergy acted as the official arm of the Crown and national government charged with collecting and safeguarding vital records of the Danish population.

3) Third, you may sometimes get search results that are beyond the criteria you have set, for instance if the algorithm thinks such records could be useful.

4) Fourth, regarding the private people in other MyHeritage member’s family trees, I would like to point out that every user can set which information he or she wants to keep private. This can affect to the fact that even deceased people can show as “private”.

5) Fifth, you can set the way you want to show the married or maiden name in your family tree. You can also add additional family names to a person in your family. You can change the name preferences of your family tree by clicking the wheel icon on the right side of your family tree and then changing the name preferences:

Dialog med MyHeritage

Dialog med MyHeritage

6) Sixth, you can close the DNA banner from your online family site if you want to do so.

Finally, we recommend using Google Chrome for our website.

If there is anything else I can assist you with, please let me know.

Kind regards,
Samuel
MyHeritage Support team

Min replik senere samme dag

Dear Samuel,

Thank you very much for your reply to my inquiry.

Below I try to explain better what I mean:

1) I think you misunderstood my question. What I find is that I am looking for a woman named “Anne Marie” who marries a “Johannes”. But I get results where the spouse’s name is, for example, Christen, Jørgen and Jens Jørgen. It doesn’t make sense.

2) I have been doing genealogical research for 20 years, so I am fully aware that the church records are a primary source.

What I am stating is that “Danish Church Books 1576 – 1919” does not make sense. You just show that the information can be found in some Danish church book for a period of 343 years. After all, the user doesn’t get much wiser.

What would make sense would be, for example: Viborg County, Hids Herred, Svostrup Parish, 1795-1813, EM, Born, Confirmed, Married, Died – posting: 190 of 206 postings. This is how I indicate my sources.

3) When you specify that, for example, a birth year of 1750 must be “Match year exactly”, there is no point in your algorithm finding results from 1850. If the user did not just want 1750, the person could not put a tick in the field.

If you guys can’t get it to work, it would be more user friendly to remove the field entirely.

4) I simply do not believe that there are so many users who put “private” in people from the 18th and 19th centuries. What would the idea be in that?

I know you can’t defend what your users do. To me as a customer, it just seems that if there is no year of death or a question mark, your system marks the person as “private”. It may be relevant for the sake of possibly living people due to GDPR etc. But people from the 18th and 19th centuries are not covered by GDPR etc.

5) It is nice that you can choose how women’s names should be displayed. But it is a genealogical standard that women should be shown with their birth name not their married name. It amazes me that so few of your users seem to know that standard.

My data will never ever end up on your site. There is far too much lousy so-called genealogy on MyHeritage , so I have my own website with TNG in three language versions here: https://tng.stegemueller.dk

For example, I am very surprised that virtually none of your customers indicate their sources. There is no documentation of people’s results. And try, for example, to see something like this, where the person is buried long before his death.

Dialog med MyHeritageYour “SmartMatch” causes people to just lump together garbled data without checking the validity of the original sources. I think this is very unfortunate.

6) The problem with your attempt to sell more DNA sets is: You perform a search, but you are taken to the offer. And when for some reason you are not interested in it, you have to go back and enter all the information again and make a new search. That’s annoying.

I was not aware that you can close the banner. Thank you very much for the information.

7) I use Firefox and have for many years. It is not a good idea that you have obviously developed a program that is program specific and aimed at Chrome.

What benefits would I get from switching browsers?

Although I am probably a very traditional genealogist, and therefore there is not much we can agree on, thank you for your response to my inquiry.

Best genealogical greetings

Hanne B. Stegemüller,
Denmnark

Desværre har jeg ikke gemt svaret på ovenstående. Men jeg fik et svar, hvor de takkede for input til forbedringer.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/1 Kommentar/i , /af ,

Det skal være sjovt at budgettere

Det skal være sjovt at budgettere

Få overblik over økonomien

Det skal være sjovt at budgettere

Det er ved de tider, hvor jeg gerne vil have overblik over min økonomi for det kommende år. I går brugte jeg derfor et par timer i selskab med regnskabet for årets første ti måneder og så budgettet for 2024. Tilfældigvis fandt jeg samme dag en podcast ved navn “Råd til penge” og deres “#2 Budget: Fra kaos til kassekontrol”.

At have et budget giver tryghed, ro i maven og bedre søvn. Det er ikke en sjov proces, hvis man er i tvivl om, hvorvidt man har råd til fx de faste udgifter.

  • De fortæller en masse om, at budgettet er et billede af, hvad man gerne vil bruge penge på. Det er ingen overraskelse. Hvem vil ikke gerne “prioritere” husleje og dagligvarer? Det er ikke videre valgfrit.
  • De taler om, at man bør justere budgettet, hvis der sker uforudsete ændringer. Det, synes jeg, er forkert, da det skaber mere u-klarhed end klarhed. Man bør i stedet have en buffer samt indrette sit budget, så man ved, der er “luft” til uforudsete stigninger og udgifter.
  • Det undrer mig, at de ikke talte om at have en månedlig budgetopfølgning, da det gør budgetlægningen meget nemmere. Vil jeg bruge penge på det samme næste år, som jeg brugte penge på i år? En budgetopfølgning sikrer også, at man husker alle betydende poster.

Selvfølgelig er jeg miljøskadet efter mange år med økonomistyring, men jeg har det vældig hyggeligt med at lægge budgettet. Excelarket har eksisteret i årevis, og jeg laver små forbedringer hvert år, således at det for det første følger med tiden og for det andet bliver lidt bedre hvert år.

Et eksempel på årets forbedring er, at jeg har lavet et par felter til valutakurserne for henholdsvis Dollars og Euro, da jeg efterhånden har en del poster, der betales i andet end danske kroner.

Tidligere tastede jeg kursen ind ved hver af disse poster. Det var dumt og tidskrævende – og jeg overså nemt noget. Med de to nye felter refererer jeg blot til dem og kan nemt ændre dem i den endelige version af budgettet sidst i december. Det har nu næppe den store betydning i praksis, da jeg alligevel runder alle poster op til nærmeste hundrede kroner. Men det er sjovt at få det til at fungere …

Her er et eksempel på en post på $ 54,99 “=AFRUND.LOFT(54,99*B10;100)”. Cellen tager tallet på 54,99, henter valutakursen og afrunder til nærmeste hundrede. Jeg omtaler funktionen “afrund.loft” i afsnittet om at skabe “luft” i budgettet.

Celle B10 (og B11) ser sådan ud:

Det skal være sjovt at budgettere

Man må have en budgetopfølgning

En anden udsendelse i podcastserien drejer sig om ikke at følge med i netbanken sidst på måneden. De kalder det for “finansfobi”. Den slags forstår jeg ikke. Uanset om man har mange eller få penge, må man da kende status. Kender man ikke status, kan man ikke rette skuden op, hvis den er ved at synke.

Selv kigger jeg i netbanken hver dag. For det første for at kende status og for det andet for at supplere med noter til alt det, banken bare kalder “Anden udgift”, hvilket er komplet uanvendeligt, når budgettet for det kommende år skal lægges. Budgetopfølgningen leverer input til det kommende år. Og går der en uge eller måske en måned, har jeg glemt alt om, hvad det gik ud på.

Jeg laver en egentlig budgetopfølgning hver den 2. i måneden, hvor jeg er nogenlunde sikker på, at hele forbruget fra den foregående måned er med. Regnskabsarket har også eksisteret i årevis, så nu er det bare at plotte de nye tal ind. Og når jeg finder ud af at lave den nødvendige makro, der sletter alle de overflødige kolonner i filen fra banken og sorterer i alfabetisk orden, kan det ikke tage mere end et par minutter. Men det overblik, det giver, er guld værd.

Tilføjelse 17:42: Nu har jeg fået lavet de to makroer, der klarer alt det trivielle. Budgetopfølgningen vil for fremtiden tage to minutter. Jeg glæder mig allerede.

Hvis/når banken laver vrøvleposter fx. “Elektronik og gadgets”, der er et vidt begreb, skal beløbet selvfølgelig blive stående i den kategori; men jeg tilføjer en note i Excel, som gerne skulle give klarhed til det kommende år. Det kunne fx være “Antivirusprogram”, som skal med næste år som en fast udgift eller “Ny skærm”, der omvendt ikke skal med næste år. Noterne er med til at give overblik, og det er det, det hele drejer sig om.

Sådan skaber jeg “luft” i budgettet og sikrer, at der er penge nok

Det skal være sjovt at budgettere

Excel har en meget fin funktion, der kaldes “afrund.loft”. Den tager et tal og runder op til fx nærmeste hundrede.

Et praktisk eksempel fra huslejen er “=AFRUND.LOFT(‘[Regnskab.xlsx]R-tal 2023’!$K$38*1,04;100)”.

Helt konkret gør formlen dette:

  1. Den henter et tal fra regnskabet for i år – her tallet for oktober, da gennemsnittet ikke kan bruges, når beløbet er steget flere gange i årets løb. Det må altså være det seneste tal, der er det bedste.
  2. Den lægger den tilladte maksimale stigning på 4 pct. til. Jeg ved ikke, om den regel stadig gælder, men så er jeg på den sikre side.
  3. Resultatet rundes op til nærmeste hundrede vha. “;100”. Ville jeg runde op til fx nærmeste tusinde, skulle der stå “; 1000” til slut.

Et andet eksempel er dette “=AFRUND.LOFT(549;100)”.

Her har jeg et beløb på 549 kr., som jeg runder op til nærmeste hundrede og får ikke overraskende 600 kr. som resultat.

Alle poster rundes op til nærmeste 100, hvilket skaber “luft” og opsuger de mindre stigninger, der selvfølgelig kommer men ikke kan forudsiges. Det samlede tal for året i alt divideres med 12, resultatet af det tal rundes også op til nærmeste 100 kr.

Samlet set bevirker det, at budgetkontoen passer sig selv, uden jeg behøver holde øje med den. Det skaber også en pæn lille opsparing ved årets udgang. Og så kan jeg jo sidde og glæde mig over den i december.

Man må også have en primosaldo

Budgetarket tager højde for, at ikke alle måneder er lige dyre. Nogle er billigere end gennemsnittet og nogle er meget dyrere. Eksempelvis er min maj måned enormt dyr, da både forsikringen og webhotellet skal betales der.

Jeg “fortæller” hvert år i december netbanken, hvor meget der månedligt skal overføres til budgetkontoen i det kommende år. Det er gennemsnittet pr. måned. Budgettet beregner derpå, hvor meget der skal stå på kontoen den 1. januar, for at jeg kan være sikker på, at den aldrig går i minus. Er primoen for lille, farves cellerne automatisk røde, så det springer i øjnene. Det lyder måske avanceret, men det er ret simpelt.

I eksemplet herunder har jeg sat primosaldoen til 0 kr., så det er tydeligt, at netop den femte måned er enormt dyr, og for at kontoen aldrig går i minus og passer sig selv, skal primoen altså være 2.400 kr.

Det skal være sjovt at budgettere

Måske har du fået inspiration til dit eget budget – eller var det bare for nørdet?

Hvis jeg med ovenstående har inspireret dig til at lægge dit eget budget og at lave en månedlig budgetopfølgning, vil det glæde mig. Har du spørgsmål til, hvordan du kan bruge Excel, forsøger jeg gerne at besvare dem.

Det er vigtigt at fremhæve, at et budget selvfølgelig afhænger fuldstændig af din egen livssituation. Et budget vil aldrig være en “one-size-fits-all løsning”. Et budget er noget meget personligt.

Jeg havde det selv ret sjovt og hyggeligt med at skabe overblikket over det kommende års økonomi. Det kan virke noget nørdet, men et godt budget og en månedlig budgetopfølgning kan give meget ro og bedre søvn.

Selv kommer jeg fra et sted, hvor man ikke havde et budget, men i de billige måneder glædede sig over alle de penge, man havde og i de kolde måneder ikke havde råd til at fylde olietanken op. Den slags er for mig fuldkommen uforståeligt. Det vil aldrig ske her. Men det fremgår jo nok 🙂

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i /af

Et mareridt med en HP-printer

Et mareridt med en HP-printer

Lettere at finde noget i 1700-tallet

Et mareridt med en HP-printer

Lige p.t. hygger jeg mig – som led i oprydningen – med min 4*tipoldefars Ramus HANSEN WENTZELs afkom og forslægt. De er slet ikke kedelige, men de er også svære, da de hedder henholdsvis Wenzel og Wengel, så det er let at tage fejl. Og de er alle tobaksspindere udi den kongelige residensstad. På en eller anden måde er familierne gift ind i hinanden på en måde, jeg endnu ikke har klarhed over.

Ved min 4*tipoldefars dåb i Sankt Peders i Slagelse står der fx:

Anno 1738. Onsdagen d. 2 April blev Anne Kirstine Petersdatters u=ægte Sön paa u=ægte Sön paa Bierbyegade døbt Kl. 12, og kaldet Rasmus. Karin Wentzels (Jordemoder) bar ham; Maren Møllers gik for. Fad.er. Ingen. – Samme Qvinde=Menniske bekiendte at være kommen fra Odense i Fÿen, fra Vor Frue Sogn; Ved Daaben blev udlagt til Barnefader en Rÿtter nafnl Hans Lauritzen; Men af hvad Regiment, eller Compagnie, vidste hun ikke.

Så der er jo nok ikke så meget mere at komme efter, når det er en udlagt barnefader og en moder med et så almindeligt navn, og som stammer fra en stor by, men det er en direkte ane …

På Danskernes Historie Online findes et prægtigt værk på 90 sider, som Mia gjorde mig opmærksom på. Titlen er “Hans Jørgen Wengels slægt”. Mange tak.

Heri fandt jeg fx nemt Rasmus HANSEN WENTZELs hustru Karen KIØGE død i januar 1816 i Ulkegade. Det havde taget lang tid at finde selv. Selvfølgelig kontrollerer jeg alt ved selvsyn, men det sparer meget tid at blive guidet i den rigtige retning.

Jeg kan ikke overskue 90 sider på skærmen, så jeg ville printe værket, for der er mange små unøjagtigheder, der skal tjekkes  – og jeg vil gerne vide, hvor langt jeg er kommet. Det er ikke så nemt at sætte flueben på min skærm, der (også) er gammel og ikke er trykfølsom. Men jeg er glad for den! 32″ er da også en sjat.

I lørdags gik det op for mig, at det er lettere at finde noget i 1700-tallet end at gøre en HP-printer opmærksom på en ny router og et nyt password.

Kampen mod printeren

Et mareridt med en HP-printer

Jeg kæmpede et par timer i lørdags, men jeg kunne simpelthen ikke finde et sted hverken på computeren eller på printeren, hvor jeg kunne taste de nye oplysninger ind. Jeg fjernede printeren, installerede den igen, genstartede PC og router og de andre tøsetricks, jeg kender. Intet hjalp.

I dag kontaktede jeg HPs support. Flinke mennesker – men idet garantien udløb i 2019, måtte jeg købe for 186 kr. support på en anden side, dog stadig drevet af HP.

Jeg synes egl., det er fornuftigt at købe en laserprinter, der holder mere end fem år. Det er god kvalitet, og jeg har masser af toner tilbage, fordi jeg ikke printer ret meget. Jeg er stadig på den første patron, og har to stående uåbnet. Men det er som om, de ikke helt bryder sig om en “gammel” printer. De vil tydeligvis hellere sælge mig en ny.

Det er ikke en bæredygtig strategi. Det kan ikke være sandt, at fordi to parametre skal ændres, skal man smide en i øvrigt velfungerende printer til storskrald. Det ville de aldrig anbefale hos GladTeknik. Her kan du læse deres grønne politik, som er en af årsagerne til, at jeg handler hos dem.

Det er vældig svært at slippe udenom brug og smid væk-kulturen. Det er simpelthen svært at få ting repareret. Og lykkes det endelig, er det ofte eksorbitant dyrt. P.t. leder jeg fx efter en skomager, men det er slet ikke så let. Jeg synes bare, der er en idé i at reparere et par sko til 1.600 kr. i stedet for at købe nye.

Da jeg havde betalt de 186 kr., kunne jeg ringe op igen, lytte til ventetonen igen, GDPR-meddelelserne igen osv. Jeg fik fat i et venligt og (næsten) tålmodigt menneske, som vist ikke helt forstod, at jeg havde prøvet alt det, der er nemt. Ellers ville jeg jo ikke betale ham for det vanskelige.

Samlet set tog det vel omkring en time i dag. Så samlet har jeg vel brugt tre timer på cirkusset. Men det virker …

Det, der reddede dagen, var formentlig, at jeg for årevis siden købte et fire meter langt USB-kabel, der kan forbinde printeren med computeren.

Jeg ved ikke helt, hvorfor det fungerer nu, og jeg er også ligeglad, for jeg har fået printet de 90 sider ud. Nu kan jeg fortsætte, hvor jeg slap.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

De uendelige ønsker om feedback

De uendelige ønsker om feedback

Brugerundersøgelser tager overhånd

De uendelige ønsker om feedback

Jeg kan snart ikke købe en lakridsstang eller en pose “Negerpenge”, uden at sælger gerne vil høre om min brugeroplevelse – og det tager kun fem minutter at udfylde spørgeskemaet …

Når det er YouSee, der spørger, gør de det i en SMS, men jeg bruger stort set ikke SMS (jeg hader dem) og hvis jeg brugte SMS, ville jeg være alt for fummelfingret til at udfylde et spørgeskema på telefonens begrænsede skærmplads. Jeg får dog også SMS’er på min iPad, men jeg gider ikke udfylde brugerundersøgelser, for jeg synes, det har taget overhånd.

Når man ringer til adskillige leverandører af diverse ydelser (fx både YouSee og Rejsekort), skal man for det første igennem en mindre labyrint af valgmuligheder: “Tryk 27 hvis du …”, “Tryk 5 hvis du …”. Jeg føler altid en forpligtelse til at høre dem alle, for ellers ved jeg jo ikke, om jeg vælger rigtigt.

Inden jeg er igennem mulighederne, har jeg glemt, hvad de begyndte med. Jeg er ved at nå dertil, hvor jeg bare trykker på et eller andet. Og når jeg får en af de “efternavnsløse” medarbejdere i røret, siger jeg bare: “Jeg er ikke klar over, om jeg valgte rigtigt, men problemet er …”

Når jeg har tilvalgt et eller andet, har fravalgt at de må optage samtalen til brug for uddannelse og træning, har fået at vide, at deres hjemmeside kan fortælle om xyz (det startede jeg med, inden jeg spilder tid på et opkald) og er klar til at høre den rædsomme ventemusik, spørger de ved Gud, om jeg vil deltage i en brugerundersøgelse?

Jamen jeg har jo endnu ingen oplevelse – andet end af at vente … og det er næppe det, de vil høre min mening om.

Brugerundersøgelser er forståelige – men de mangler opfølgning

Jeg må gribe i egen barm, selvom den ikke er så stor: Jeg har også lavet en brugerundersøgelse på og om min hjemmeside ved udgangen af 2022. Jeg konstaterede, at det er utrolig svært at lokke meningstilkendegivelser ud af brugerne. Den løb i ca. tre måneder, men jeg fik kun 36 svar. De har det lige som mig. De gider ikke, og det er fuldt forståeligt.

Flere af de respondenter, der trods alt var, kom med gode forslag til ændringer, og i det omfang jeg overhovedet kunne finde ud af det, fulgte jeg op på forslagene og lavede ændringerne med det samme. Et af dem var at rykke kommentarfeltet højere op, så man får øje på det. Et andet var at ændre størrelsen på logoet. Det var også nemt.

Herved adskiller jeg mig positivt fra andre, der laver brugerundersøgelser. Det synes jeg da selv … De følger nemlig ikke op. Og den manglende opfølgning er sikkert medvirkende til manglende respons. Det medfører sikkert endnu en brugerundersøgelse. Og så er den onde spiral godt i gang.

Gider jeg stille forslag?

På min PC findes et program, jeg er meget glad for, men det har nogle uhensigtsmæssigheder, som jeg har indberettet eller i hvert fald spurgt til for ca. et år siden.

Svaret lød, at det ikke fandtes på en anden computer, så det var ikke et problem.

Nu er det sådan, at jeg har den mest fantastiske computer, der overhovedet kan stå på et gulv. Alt er altid opdateret, og alt andet er, som det skal være. Så jeg tror simpelthen ikke på, at der er noget galt hos mig.

Jeg gider ikke stille forslag længere og lever med uhensigtsmæssighederne, uagtet jeg bander over dem flere gange dagligt.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.