/i , /af ,

9 pct. af danskerne blogger

Politiken skriver: “Ni procent af de danske internetbrugere skriver blog, og næsten hver fjerde har læst én. Mændene er mere aktive end kvinderne.”

Hvorfor er det sådan, at mænd er mere aktive i blogosfæren? Umiddelbart kan jeg se to forklaringsmodeller:

  1. Mænd har mere tid, fordi det er kvinderne, er står med hovedansvaret for hjemmet. Det er jo svært at sætte sig inspireret foran pc’en, hvis drengene løber én om benene
  2. Mænd er mere ensomme end kvinder

ad 1: er det ikke ufatteligt, at det er sådan i 2008? Jeg har én mandlig ven, der siger “man kan ikke passe sin egne børn”. Men bortset fra ham er det jo desværre sådan, at det er kvinderne, der “bestyrer” hjemmet, fordi de er så gode til at “få det til at fungere”. Kære venner – maskiner fungerer, mennesker gør noget andet!

ad 2: Personligt kan jeg mærke, at hvis jeg føler mig alene med følelser, tanker og tro bloger jeg mere, end jeg ellers ville have gjort. Det er næsten som at have en at tale med.

Bloggens faste læsere kan give mig energi og få mig til at føle, at jeg har nogle at skrive til og for. Læsernes kommentarer i ny og næ betyder meget for mig!

I rigtig mange år skrev jeg dagbog i papirform, men mange års (ca. 25 år) skriblerier røg ud, da jeg flyttede i efteråret 2007, for de føltes så passive. Måske er der rigtig mange ensomme fyre, der blogger? Og med ensom mener jeg ikke kun alene på den kedelige måde, men også at være “alene sammen”, hvilket kan være urimeligt hårdt. Så hellere rigtigt alene.

/i , , /af , ,

Kategorier

Jeg fik med et snuptag konverteret min kategorier til tags…, måske var det lidt hurtigere, end jeg lige havde forestillet mig.

På wordpress var der i starten ingen “Tags”, men i stedet Kategorier, men da det viste sig, at alle var forvirrede over forskellen, og undrede sig over om der var nogen, besluttede WordPress i september at forsyne os med “Tags” på samme måde som man gør det i alle andre blogs.

“We used to have just categories.
These allowed the broad grouping of post topics but when you wanted to describe a post in more specific terms you had to use more categories. That lead to very long category lists inside the blog, very long lists in sidebars. It was also confusing in that what we said were categories others said were tags.

So now we have tags as well.

Tags are similar, but instead of a list of words to choose from, you write them in a list (separated by commas) in a text box below your post. They are free form words and generally describe your post in more detail.

For example, a post titled “Last Night At Burger King” might be filed under the “Dinner” category, but could have tags like, “burger, chicken fries, chocolate shake, dr. pepper”.”

Nå – men nu må jeg så begynde forfra med mine kategorier – det er heller ikke så dårligt at få ryddet lidt op?

/i , , , /af , , ,

Blogging

Jeg har to blogs: den første er et ugebrev dedikeret til min slægtsforskning og denne, der startede 21-06-2007, fordi jeg ville have et sted hurtigt at publicere andet end slægtsforskning. Havde jeg udvidet den første til at rumme mere end slægt var det blevet en rodebutik.

En blog skal altid ‘løbes i gang’, der skal være mange poster, der skal være læsere, og der skal være kommentarer, før den er værd at læse.

Lige for øjeblikket har denne blog masser liv på grund posterne om flytningen og de mange kommentarer til de poster. Tak til jer faste kommentatorer – jeg bliver glad, hver gang I sætter jer til tastaturet.

Det er ikke mange år siden, jeg fandt blogs uinteressante; syntes de var folks dagbøger udstillet for alverden – og det er det også! Flere af mine venner har blogs, og når jeg skal se, hvad de laver, kigger jeg lige forbi deres blog. Før i tiden var man gået på besøg eller havde skrevet et brev, senere havde man bedt om ‘Taga 3321’, så havde man selv drejet, så skrev man en mail, og nu kigger man forbi bloggen. Når man kommer på besøg, er man allerede godt opdateret. For bloggen har ikke erstattet besøget!

Der er naturligvis emner, man ikke blogger om! Alverden kan jo læse med. Hvis man nu var træt af jobbet og/eller chefen (hvad jeg ikke er) ville det ikke være et godt emne, hun kunne jo risikere at læse med.

Web2 er en realitet! Web2 er bla det forhold, at webben bruges til dialog og interaktion, og ikke som web1 kun til monolog. Interaktionen og dialogen er guld værd. Jeg holder af mit eget selskab, kan lide at være hjemme, og har jeg gæster er det max to ad gangen, bryder mig ikke om store fester mv.

Bloggen har udvidet mit sociale liv: jeg kan følge med hos vennerne og de hos mig på en måde, der helt passer til mit temperament.

/7 Kommentarer/i , /af ,

Nikon D40

Jeg har simpelthen gjort det – har købt et Nikon D40 SLR med en 18-55 og suppleret med et 55-200 objektiv. Helt vildt. Jeg gik fra arbejde og tænkte, at jeg bare skulle holde et Nikon D50 i hånden, mærke hvordan det føltes, var der forsinkelse, når jeg trykkede på udløseren, fornemme hvordan det var, når spejlet slog op. På vej i metroen (det regner her i Vandland) tænkte jeg, at jeg da også kunne se på prisen, men bare kigge og overveje. Men købe, tjah måske, men nu bare kigge i dag.

Hos Ludvigsen i Gothersgade: Næh… Nikon D50 udgik for godt et år siden, nu er det D40 sagde den ældre herre. Kigge, røre, se og prøve, så var jeg både solgt og havde købt – for det var altsammen så perfekt. Spejlet slår op med det samme, lyden er fantastisk, zoomen er lynhurtigt, der er vibrationsreduktion i zoomobjektivet, det tegner skrapt som en nysleben kokkekniv i en oksemørbrad, farverne går til kanten, også på vidvinkel, ingen små fedtede knapper, der skal trykkes på, nej et drejehjul, så det er nemt at styre, det er sort, en søger og en enorm skærm. Hold da op – kamera for livet. Der var tilbud, så der kommer også en SB-400 flash med posten en af dagene. Der er ingen video, men jeg hader også ting, der er bygget sammen – så det er fint. Milde himmel, hvor er jeg dog et luksusdyr. Kameraet kan helt sikkert mere end mig, men jeg glæder mig helt vildt, til vi lærer hinanden godt at kende.

For 12 år siden købte jeg et Canon EOS 500 og var glad for det lige til sidste år, hvor det også gik op for mig, at den analoge sfære var slut. Det var simpelthen oldnordisk at gå ned med en rulle film, og bede dem fremkalde dem. Det var tillige dyrt.

Jeg investerede i mit livs første lille kamera, der også skulle blive mit første digitalkamera. Et Fuji FinePix F11 – super kamera med alskens dikkedarer, som tager dejlige billeder, og som jeg virkelig har taget mange billeder med. Men det har irriteret mig, at der ikke var en ordentlig søger at kigge. Fotograferer jeg med lyset i ryggen, må jeg bevidstløst trykke på knappen, for det er umuligt at se noget på LCD-skærmen. Dethar en tre * optisk zoom, og det er fint nok, men der er ikke mulighed for lidt spionage med det. Til gengæld er det jo dejlig diskret

Da jeg fik mit nye Nikon i hånden, var det lidt som at “komme hjem”, at holde et rigtigt kamera i hænderne igen. Det er sådan det skal være: højre hånd om grebet, og venstre håndfalde under huset og med fingrene op om objektivet for optimal støtte, træk vejret ind, hold det, fokuser, tryk.

Nu kunne jeg lige bruge et par solskinsdage – foto handler om lys… og jeg synes bedst om sollys.

Det er altsammen Flemmings skyld, jeg fandt hans blog, og blev misundelig (på den fede måde) over hans billeder, og hans raw-format. Det måtte jeg bare kunne også (i hvert fald fil-formatet, hans talent ejer jeg ikke), og da jeg skulle sætte blog op for Gert (vi tre var engang venner og kolleger i Den Sociale Sikringsstyrelse), faldt jeg for hans template. Undskyld mig Flemming over at jeg ikke kan få nogle idéer selv, eller føl dig bare smigret!