Nikon D40
Jeg har simpelthen gjort det – har købt et Nikon D40 SLR med en 18-55 og suppleret med et 55-200 objektiv. Helt vildt. Jeg gik fra arbejde og tænkte, at jeg bare skulle holde et Nikon D50 i hånden, mærke hvordan det føltes, var der forsinkelse, når jeg trykkede på udløseren, fornemme hvordan det var, når spejlet slog op. På vej i metroen (det regner her i Vandland) tænkte jeg, at jeg da også kunne se på prisen, men bare kigge og overveje. Men købe, tjah måske, men nu bare kigge i dag.
Hos Ludvigsen i Gothersgade: Næh… Nikon D50 udgik for godt et år siden, nu er det D40 sagde den ældre herre. Kigge, røre, se og prøve, så var jeg både solgt og havde købt – for det var altsammen så perfekt. Spejlet slår op med det samme, lyden er fantastisk, zoomen er lynhurtigt, der er vibrationsreduktion i zoomobjektivet, det tegner skrapt som en nysleben kokkekniv i en oksemørbrad, farverne går til kanten, også på vidvinkel, ingen små fedtede knapper, der skal trykkes på, nej et drejehjul, så det er nemt at styre, det er sort, en søger og en enorm skærm. Hold da op – kamera for livet. Der var tilbud, så der kommer også en SB-400 flash med posten en af dagene. Der er ingen video, men jeg hader også ting, der er bygget sammen – så det er fint. Milde himmel, hvor er jeg dog et luksusdyr. Kameraet kan helt sikkert mere end mig, men jeg glæder mig helt vildt, til vi lærer hinanden godt at kende.
For 12 år siden købte jeg et Canon EOS 500 og var glad for det lige til sidste år, hvor det også gik op for mig, at den analoge sfære var slut. Det var simpelthen oldnordisk at gå ned med en rulle film, og bede dem fremkalde dem. Det var tillige dyrt.
Jeg investerede i mit livs første lille kamera, der også skulle blive mit første digitalkamera. Et Fuji FinePix F11 – super kamera med alskens dikkedarer, som tager dejlige billeder, og som jeg virkelig har taget mange billeder med. Men det har irriteret mig, at der ikke var en ordentlig søger at kigge. Fotograferer jeg med lyset i ryggen, må jeg bevidstløst trykke på knappen, for det er umuligt at se noget på LCD-skærmen. Dethar en tre * optisk zoom, og det er fint nok, men der er ikke mulighed for lidt spionage med det. Til gengæld er det jo dejlig diskret
Da jeg fik mit nye Nikon i hånden, var det lidt som at “komme hjem”, at holde et rigtigt kamera i hænderne igen. Det er sådan det skal være: højre hånd om grebet, og venstre håndfalde under huset og med fingrene op om objektivet for optimal støtte, træk vejret ind, hold det, fokuser, tryk.
Nu kunne jeg lige bruge et par solskinsdage – foto handler om lys… og jeg synes bedst om sollys.
Det er altsammen Flemmings skyld, jeg fandt hans blog, og blev misundelig (på den fede måde) over hans billeder, og hans raw-format. Det måtte jeg bare kunne også (i hvert fald fil-formatet, hans talent ejer jeg ikke), og da jeg skulle sætte blog op for Gert (vi tre var engang venner og kolleger i Den Sociale Sikringsstyrelse), faldt jeg for hans template. Undskyld mig Flemming over at jeg ikke kan få nogle idéer selv, eller føl dig bare smigret!
Ved du om man kan bruge sine objektiver fra sit gamle F65 til D40? Jeg føler mig nemlig også som en del af en anden tidsalder, når jeg skal have fremkaldt film – selvom det jo også har sin charme.
Kære Louise
Det glæder mig – og jeg forsikrer dig om, at du ikke vil fortryde! Jeg har taget flere tusinde bileder med mit allerede, og det skuffer altså ikke!
../Stegemüller
Hej Stegemüller.
Du har – sammen med anmeldere og forfattere til forumindlæg – lige overbevist en teenager om, at hun snarest muligt skal anskaffe sig et D40. Tak!
Mvh
Louise
Kære Stig
Tusind tak! Jeg glæder mig over at have ramt en læser, der glæder sig over “det med ord”! Jeg elsker sprog/sproget, og prøver at gøre mig umage med at beherske det, og jeg holder af at prøve at fortælle en historie!
Billeder kan være gode og sublime; men ordet er alligevel det der der dagligt mætter os af en vis fylde. Det betyder nu ikke, at et vist D40 har levet sin tid ud… Jeg elsker det kamera, og det kan fortsat mere end mig,
Hej Stegemüller
Faldt over dine betragtninger i forbindelse med min sondering af netop D40.
Udover det glæder mig at læse du kan anbefale
kameraet, er det nu dit talent for det skrevne ord, som giver mig lyst til at komplimentere dig.
Det er mig altid en stor fornøjelse, at læse en tekst som får billederne til at danse for mit indre øje. Så tak for turen forbi Gothersgade og den visuelle beskrivelse af dit liv med kameraerne 😉
Mange hilsner
Stig
Hej Claus
Mange tak for din kommentar!
Du har ret – et Nikon D40 er som god vin; jo længere tid der går, jo bedre bliver det og jo gladere bliver man for det.
Min 55-200 er en: AF-S DX VR f/4-5,6 G IF ED. Det tegner så skønt skarpt. Jeg har dog det problem, at jeg er nødt til at bruge stativ, når jeg benytter dette objektiv, for jeg er ikke sikker nok på hånden til at holde kameraet i ro.
../Hanne
Du har helt ret. Købte et D40 i december og jeg bliver gladere og gladere for “dyret”. Hvilken 55-200 har du købt? Har selv hus, 18-55 kit linse, UV-filter (hader ridser i linsen), sb-400, ekstra batteri, stor taske, lille taske og og nogenlunde stativ men går i tanker om et teleobjektiv. Kan du anbefale dit?
Med venlig hilsen
Claus Høyer