Skriv hvorfor du mener det

“Død før 1798”? Ja måske, men havde jeg dog bare begrundet ræsonnementerne

Når jeg rydder op i 23 års slægtsforskning, støder jeg igen og igen på notater som “Død før 1798” og “Født efter 1801”. Oplysningerne kan være korrekte, men uden en kort forklaring på, hvordan jeg nåede frem til konklusionen, bliver de næsten værdiløse. Oprydningen har lært mig, at selv en enkelt note om ræsonnementet kan spare mange timers arbejde senere – både for mig selv og for dem, jeg gerne vil formidle min slægts historie til.

På den lange vej gennem oprydningen i min slægtsdatabase støder jeg ofte på udsagn som “Død før 1798” eller “Født efter 1801”. Nu – op til 23 år efter – sidder jeg og tænker “Ja det kan da godt være, men hvorfor?”

Nu ser jeg kritisk på alle data, så havde jeg dog bare skrevet hvorfor dit og hvorfor dat.

• Den med “død før 1798” viser sig efter nogen søgen og graven i diverse noter, at han ikke optræder i skiftet efter sin søster.
• “Født efter 1801” er åbenbar for slægtsforskere, men for dem, jeg gerne vil formidle mine resultater til, er det ikke selvindlysende.

Bare en kort note om det, der for mere end 20 år siden var åbenlyst, ville have sparet meget tid i nutiden. Og havde jeg familie, jeg gerne ville fortælle historien til, ville det måske være godt at have skrevet fx “I 1801 blev der holdt en folketælling, og Maren optræder ikke sammen med resten af vores familie”.

Selv vil jeg meget gerne, at andre end slægtsforskere finder glæde i mine data, hvilket de kan gøre på min TNG-side og måske via tagget “Små slægtshistorier”. Sandsynligheden er dog nok ret ringe.

I 2022 lavede jeg en læserundersøgelse, der viste, at ca. halvdelen af respondenterne selv var slægtsforskere. Det er på tide at gentage undersøgelsen, for billedet kan have forrykket sig på de ca. fire år, der er gået.

Begynderfejl og dumme mig

Der er mange glæder ved at rydde op i de gamle data, og da jeg kommer et lille stykke vej hver dag, kan jeg heldigvis snart se en ende på projektet, som jeg begyndte på den 22. august 2022.

Utallige er de fejl, jeg lavede i begyndelsen. Det gør jeg sikkert stadig – men nu er de knapt så åbenlyse:

Husmændene, der blev til gårdmænd, forældrene var forkerte, der manglede kilder, hvem lånte mig billeder og hvornår? Fejl i transskriptioner eller “Ulæseligt” om en indførsel i en kirkebog.

Som en lille trøst har jeg besluttet, at fejl er formidable, for så kan de rettes.

I går stødte jeg på en Boel Madsdatter, der var født i år 1700 (naturligvis ingen kilde), og jeg havde tildelt hende en far, der hed Christen til fornavn. Nu kan jeg sidde og tænke over, hvor ubegavet jeg var, for selvfølgelig skulle hun så have heddet Christensdatter. Og hvorfor havde jeg overhovedet ment, at hun var født i år 1700, når der ikke var angivet en kilde til dåben, og det ikke ved vielsen var angivet, hvor gammel hun var? Og i øvrigt døde hun før den første egentlige folketælling i 1787.

Jeg ved det virkelig ikke, og det er umuligt at huske 23 år tilbage. Jeg tror, fællesnævneren var Stårup i Højby Sogn, der ligger i Ods Herred. Ved vielsen boede hun i Stårup, hun fik alle otte børn der, ægtefællen døde der, og det gjorde hun også selv. Og ham Christen boede i Skårup.

Hovedreglen er, at der, hvor folk bor ved vielsen, er de også født, men det behøver jo ikke være sådan. Selv i fortiden flyttede folk. Lige nu vil jeg mene, hun er født i Nyrup i samme sogn. Om nye 23 år, og forhåbentlig holder jeg så længe, sidder jeg måske og ser andre muligheder?

Når oprydningen er tilendebragt

Der er mange muligheder for, hvad jeg skal foretage mig, når jeg er færdig med at rydde op. ChatGPT har beregnet, at det vil ske den 16. juni – i år. Jeg glæder mig.

• Sikkert er det, at jeg vil lave flere episoder til Danske Slægtsforskeres podcast! Statistikkerne viser, at vi har fat i noget, folk er interesserede i. Klikker du på billedet herover, kommer du til podcasten.
• Lægdsruller? Måske grundet en vis dovenskab har jeg aldrig knækket koden, og det vil altid undre mig, at en velfungerende arabisk talrække er erstattet af bogstaver.
• DNA-slægtsforskning? Måske men mit biologiske ophav optager mig ikke ret meget, for eftersom jeg er adopteret og slægtsforsker med følelserne, bliver den biologiske familie kun til rå data. Pdas. ville det måske være sjovt med en levende slægtning?
• Foreningsarbejde? Kan jeg bistå Danske Slægtsforskere med noget af det, jeg er god til?

MyHeritage

Helt sikkert er det, at jeg skal læse gamle aviser og optimere mit Omni-abonnement hos MyHeritage. De ringede i den forgangne uge og tilbød 60 pct. rabat. Jeg var afvisende og sagde ærligt, hvad jeg mente om firmaets kvalitet og metoder herunder om at alt er gratis, lige til man skal bruge det, og at de har en temmelig mærkværdig holdning til kilder. De skriver åbent, at kilder er for entusiaster. I min verden er firmaet dermed en israelsk pengemaskine, der intet har med slægtsforskning at gøre.

I samtalens forløb sendte de en mail med et tilbud, der var gældende i to timer (en usympatisk revolvermetode), og hvor jeg kunne afprøve mulighederne herunder de gamle aviser.

Jeg forsøgte for sjov at skrive Stegemüller i søgefeltet, og det væltede op med 196 resultater. Det er noget nemmere at hedde Stegemüller end enten Nielsen eller Jørgensen, som var de oprindelige muligheder.

Det gjorde, at jeg hostede op med 1.300 kr. og lovede mig selv, at det er sidste gang, jeg bruger penge på det firma.

Pauline-Gertrude og Hr. Wyss herunder “kender” jeg, idet en fjern Stegemüller fortalte om dem for mange år siden. Naturligvis har jeg ikke angivet hvem, der fortalte det … Men det var vist Rudolfo.

Pauline er mine tipoldeforældres barnebarn og lokaliteten La Chaux-de-Fonds i Schweiz stemmer med det, jeg fik fortalt.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.