Wilhelm Rudolph Stegemüller
Efter at bloggen kører igen (problemet var mærkeligt, for det gik over “af sig selv”, ingen gjorde noget aktivt, og pludseligt kørte siden igen som den skulle) har jeg investeret min tid i at fortælle historien om min oldefar Wilhelm Rudolph Stegemüller. Jeg har skrevet den oprindelige side om og har nu lagt vægt på at fortælle historien om Brede Klædefabrik og om A/S Dansk Hattefabrik. Der er dansk industrihistorie knyttet til min oldefar, og de to patriarkater med de to fabrikker er beskrevet. Herudover har jeg indsat links til alle personerne i min database.
Jeg har haft svært ved at begrænse mig, for jeg har rigtig meget materiale om Brede Klædefabrik og A/S Dansk Hattefabrik. Klædefabrikken er en stor del af mit liv, for der voksede min far op og derfra har jeg mange historier. Jeg har mere materiale, end det jeg refererer i kilderne, men et eller andet sted skulle jeg jo stoppe. Den vigtigste kilde jeg har udeladt er faktisk “Arbejderhistorie, December 2001”, der rummer meget om patriarkatet på Brede Klædefabrik.
Siden er for så vidt ikke helt færdig, for jeg afventer Mona Hamans skarpe øje. Hun kan noget med formidling, som jeg ikke kan, og jeg er meget modtagelig for gode råd. Men jeg offentliggør alligevel historien nu, da jeg ikke kan vente på jeres feed back Hvad synes I? Er historien om Wilhlem Rudolph Stegemüller værd at læse?
Du skriver fint og letflydende. Selvfølgelig er der sproglige smuttere, som også andre har været inde på, men det er kun de færreste, der er født med forfatterskeen i munden.
Jeg ville nok, som det også er sagt, passe på med at være for indforstået i terminologien. Hvis du vil ud bredt, skal du nok helst sørge for, at det forstås af ‘bredden’.
Men bliv endelig ved – øvelse gør mester, og du har potentialet 🙂
@ Ellen
Tusind tak for din kommentar. Jeg holder meget af at skrive og gør det meget gerne, og øvelse gør mester. Jeg skal have genlæst mine bøger om at skrive til nettet, for det er en særlig kunst.
Det er fuldstændig korrekt, at der er gået lidt slægtsforker-jargoen i den (fx fødehjemstedsret). Enhver slægtsforsker ved, hvad det betyder (nemlig at hvis man ikke havde fødehjemstedsret, ville sognet ikke ‘hænge på en’ – man kunne altså ikke få hjælp fra sognet/kommunen, hvis man pludselig ikke havde et forsørgelsesgrundlag), men andre ved det selvfølgelig ikke.
Jeg bakser dog lidt med min målgruppe: Jeg har kun tre levende slægtninge, og de interesserer sig vist ikke for slægtsforskning/familiehistorie, så min målgruppe er nok andre slægtsforskere, og mediet er nettet.
Jeg er meget glad for, at du synes, jeg har potentialet til at fortælle historierne 🙂
Det er en fin historie du er ved at begå her. Det er spændende at læse om personerne kombineret med fabrikken. Jeg læste Kristines kommentar før din beretning og er enig i at der sprogligt set gerne må strammes lidt op her og der. Det kan også gælde “at produktionen ikke altid foregik i lige sunde vilkår”. Her ville jeg skrive “under … vilkår” eller “i … arbejdsmiljø”. Jeg tror ikke på at din oldefar vidste noget om integration. Jeg tror ikke meget på at han gjorde sin kommende hustru gravid af integrationsmæssige årsager. De blev gift som man vel traditionelt gjorde. Og fik mange børn. Og integrationen fandt sted over tid.
@ Jørgen
Det glæder mig, at du som udgangspunkt kan lide historien. Tak for dine kommentarer.
Det hedder “på Brede”, når man er kendt med forholdene, Klædefabrik er underforstået; men jeg kan godt se, at jeg der skriver lidt indforstået.
Jeg tror egentlig du har ret i, at integrationen kom med tiden, og at det er lidt af en tilsnigelse at skrive, som jeg gør.
Kære Hanne
Det er en absolut spændende og fyldestgørende beretning. Som læser føler man sig “hjemme” og inde i historien. Keep going on Hanne, jeg glæder mig meget til det næste fra din hånd. Jeg nikker genkendende til dine betragtninger omkring dåbene, og har så absolut ikke besvær med at forstå, hvad du mener. Jeg ved fra min egne “skriblerier”, hvor svært det er at få det hele samlet og sat sammen og derefter formidle en historie, som kan fænge andre. Du har formået at fænge mig TAK Hanne!
@ Kære Kirsten
Tusind tak for din søde ord – jeg er glad for, at du føler dig hjemme i historien, for det er jo netop mit mål at få læseren til at føle sådan.
Jeg går og tænker på, hvilken historie jeg skal skrive næste gang, og det bliver nok den om ‘Moster Margith’, som jeg aldrig har kendt.
Angående dåbene skal du tænke på, at du er fagperson på dette område,. og derfor er det let for dig og mig at forstå. Det kan godt være, jeg vil ændre lidt i det afsnit.
Det der var sværest ved historien var faktisk at begrænse mig angående de to fabrikker, for jeg har så meget materiale om dem, som jeg har samlet gennem mange år. Hver gang jeg har fundet en bog, hvor der stod noget om Brede Klædefabrik, har jeg købt den.
Kære Hanne. En enestående og spændende historie. Brede har jo sin helt egen historie. Jeg besøgte stedet med min skole i 50’erne.
Kære Kisser
Det glæder mig meget, at du kan lide min historie, for jeg har også brugt rigtig lang tid på den.
Kære Hanne
Jeg synes det er enormt flot skrevet. Du er virkelig så dygtig til det. Min barndom levede jeg ikke så langt fra Skodsborg og Brede. For mig er det i hvert fald meget interessant at læse. Mener dog ikke at det kun er derfor. Jeg ville ønske, at jeg kunne tage mig sammen til at gøre noget ved det.
Bare bliv ved , du får mange læsere.
🙂
@ Kære Kirsten
Tak skal du have – det glæder mig oprigtigt, at du kan lide mine skriverier!
Hvis du har historier, og det har du helt sikkert, må du i gang med at skrive dem. Som Kathrine Tobiasen skriver i sin nye bog, kan det pludselig være for sent. Alle de gode historier skal frem af skuffen. Der er så mange slægtsforskere, der i årevis har skrevet til skrivebordsskuffen – det materiale skal ud til en bredere kreds. Du må i gang!
Der findes et hæfte, der hedder “Gør noget ved det” – måske er det noget for dig?