HTML

Hold da op hvor går færdigheder hurtigt i glemmebogen, når man ikke bruger dem jævnligt. Jeg har været rimeligt ferm til at skrive HTML-kode (altså det man bruger til at opmærke sin tekst, så den kan vises på en hjemmeside).

Pludselig har jeg glemt mine færdigheder – men jeg har brug for dem til at arbejde videre med mine glimt af historien; jeg kan ikke redigere siderne uden HTML. Jeg bliver nødt til at genlæse Jørgen Farum Jensens bog om HTML, men det er lystlæsning!

Jeg kan se på filernes ændringsdatoer, at de ligger tilbage i 2007 – så længe siden er det altså, at jeg har skrevet HTML-kode – jeg kan dårligt huske at indsætte et link.

Når det er gået sådan, skyldes det selvfølgelig bloggen; her kan jeg jo udgive nyheder uden at kunne kode noget som helst, og det er positivt. Man kan ikke forvente, at Hr. og fru Hansen sætter sig ind i at kode – men de har en berettigelse på nettet alligevel. Jeg kan kun byde CMS-systemerne (som fx WordPress) velkomne. Det er så positivt, at alle kan udgive uden at være nørder! Så må vi andre jo bare prøve at holde kompetencerne vedlige på anden vis.

15 Svar
  1. Jens
    Jens siger:

    Jeg synes du er ret sej; jeg ved jo ikke en gang hvad HTML er. Og lad venligst være med, at forsøge at lære mig det. Jeg har nemlig fuldstændig opgivet at lære den slags. Jeg er simpelthen for dum til at lære sådan noget, hahaha……. 🙂

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jens

      Det er nu ellers ikke så svært, men man lever også fint uden. Det er bare superdejligt at kunne kode lidt selv, så man kan styre fx sin WordPress-side.

  2. Eric
    Eric siger:

    Åh, det kommer du såmænd hurtigt efter igen. Det er jo ikke indviklet, og man får god hjælp af en gratis editor som fx Stones Webwriter, hvis man gør sig den ulejlighed at lære de almindeligste genvejstater. Jeg synes, det er noget mere tricky at lave stylesheets (css) og udnytte de muligheder, de giver.

    Platforme som WordPress er smarte, fordi de er relativt nemme at bruge og tillader dialog med læseren, men der er den evige sårbarhed, og hastigheden tåler ikke sammenligning med jævn HTML.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Eric

      Hvorfor din kommentar pludselig skulle godkendes, forstår jeg ikke en meter af, men den er hermed godkendt.

      Jeg bruger som editor HTML-kit, der tilbyder mange gode genvejstaster. og hvis man bare indtaster < kommer den med alle de muligheder, der er. Den har jeg været tilfreds med i flere år. Det er sørme tricky at lave stylesheets. Jeg kiggede min CSS-fil igennem i går. Du milde kineser, det er russisk for mig nu. Jeg forstår ikke, at jeg nogensinde har været i stand til at skrive det. At WordPress tilbyder dialog med læserne er genialt, jeg ville ikke leve uden kommentarerne.

  3. Jørgen
    Jørgen siger:

    Husker ikke om du bruger Windows Live Writer. I givet fald er det også muligt her at få styret sine HTML-lyster, se blot for neden til venstre, der er 3 knapper.
    Jeg har aldrig lært at kode, men har været nysgerrig og forstår en smule. Det er stadig sjovt at se hvorledes det man skriver mellem og bliver til en overskrift. God fornøjelse med genopfriskningen.

    • Jørgen
      Jørgen siger:

      Det var snyd – jeg havde skrevet koder for og bag sidste og, ganske vist med mellemrum, men de koder vises ikke. Mon det er bedre sådan – uden mellemrum

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jørgen

      Jeg bruger kun Windows Live Writer, hvis der skal billeder med i mit indlæg, ellers nøjes jeg med WordPress’ editor, som jeg faktisk synes er rigtig fin.

      Hvis du har lyst til at lære at kode i HTML kan jeg varm anbefale Jørgen Farum Jensens bog “Webdesign -illustreret håndbog”, hvor der er virkelig meget viden at hente. Den har jeg brugt til at lære mig selv HTML.

  4. Lene
    Lene siger:

    En gang i tidernes morgen kunne jeg skrive i DOSsprog, men så kom windows og siden har jeg aldrig beskæftiget mig med kodesprog 🙂 Held og lykke med genopfriskningen

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Lene

      Åh ja gode gamle DOS, det havde jeg lykkeligt glemt. Jeg kunne et par kommandoer, men længere kom jeg heller ikke.

      Jeg vil hygge mig med genopfriskningen 🙂

  5. Inge
    Inge siger:

    Jeg har lykkelig glemt de fleste HTML koder, det er så sjældent jeg har brug for det sprog. God fornøjelse med genopfriskningen. 🙂

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Inge

      Færdigheder, man ikke bruger, går lynhurtigt i glemmebogen.

      Jeg vil hygge mig med genopfriskningen 🙂

  6. Stegemüller
    Stegemüller siger:

    @ Henny

    Jamen hvorfor vedligeholde disse færdigheder, er de ikke bare for nørder som dig og mig?
    Jeg har simpelthen aldrig lagt mærke til text-tabben i WordPress. Jeg vil se efter den næste gang, jeg skriver et indlæg. Tak for tippet.

  7. Henny Stewart
    Henny Stewart siger:

    Du leverer jo selv det bedste argument for at sky automatiske html-generatorer som pesten: Man mister færdigheden i at kode html, hvis man ikke bruger den. Hvis du skriver i WordPress og trykker på text-tabben, har du adgang til at skrive dine indlæg som rå html. Gratis øvelse, hver gang du laver et nyt indlæg. Genialt, siger jeg bare!

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.