I forbrydernes fodspor
Jeg havde en fantastisk lørdag i Middelfart og omegn!
Lørdag var det præcis 160 år siden Niels Hansen i Balslev sogn blev lokket ud af sit hus under påskud af, at Boye var væltet med sin vogn ude på vejen, fik i en kniv i underlivet og få dage senere døde af sine kvæstelser. Gerningsmændene var Boye, Sosmeden og Pranger fra den berygtede Boyebande, der hærgede på Vestfyn. Historien ender med, at Boye halshugges med et enkelt og præcist hug, mens Sosmeden og Pranger dømmes til kagstrygning (dvs. piskning) og tugthus på livstid i Horsens Statsfængsel. I parentes bemærket fik de fangenummer 43 og 44, da Horsens Statsfængsel på det tidspunkt var nybygget.
Historien om Boyebanden er tidligere bearbejdet af en arbejdsgruppe (1. arbejdsgruppe var Boyebanden), mens den nye arbejdsgruppe har haft en helt ny vinkel: offeret Niels Hansen. Her kan drages paralleller til i dag, hvor man ofte hører, at fokus er på gerningspersonerne, mens ingen interesserer sig for offeret.
Vi mødtes kl. 13:00 i Middelfart Museums udstillingsbygning, hvor Mona fra arbejdsgruppen introducerede dagen og kort fortalte om Boyebandens hærgen. Hun gjorde det rigtig godt og fortalte historien, som om hun læste op af dagens avis.
Herefter var vi på bustur – ad tilnærmelsesvist – den rute, som forbryderne fulgte, da de en sen aften gik fra Båring Mark til Broende Hus, hvor Niels Hansen boede. Vi så Broendehus (der i dag er meget forfaldent), vi så området ved Båring Vig, hvor Sosmeden og Pranger boede og meget andet. Højdepunktet var besøget på Boyes Banke 300 meter fra Broende Hus. Her blev Boye halshugget og de to andre kagstrøgne. Der står en sten og et trækors på stedet.
Mona fortalte godt om levende om henrettelsesdagen og det var så hårene rejste sig på armene ved tanken om, at det var netop her, det skete; historiens vingesus gik over de 75 deltagere. Det er flot, at arrangementet kunne trække så mange deltagere.
Vi kørte tilbage til Middelfart, hvor der var kaffe og kage i Historiens hus, og hvor borgmester Steen Dahlstrøm åbnede den nye hjemmeside.
Det er en fantastisk hjemmeside, hvor den interesserede kan bruge mange timer. Der er fundet fantastisk meget materiale, som alt sammen nu er gjort tilgængeligt af arbejdsgruppen. Man kan se alle de originale dokumenter fra Kommissionsdomstolen, regningen fra skarpretteren, obduktionserklæringen vedrørende Niels Hansen og meget meget mere. Ikke alene kan man se de originale dokumenter, man kan også læse dem i transskriberet form (dvs. oversat fra gotisk). Det er et eksempel på, at man ved ihærdig og vedvarende søgen kan finde uendeligt meget materiale i arkiverne.
Arbejdsgruppen, der består af medlemmer fra hele landet, har arbejdet på sagen i to år, inden de syntes, at de var klar til at gå i luften. Hjemmesiden er professionelt udformet, og webmaster Leif Sepstrup har udnyttet alle de muligheder, som webbureauet one.com tilbyder med deres cms.
Der findes en bibel for slægtsforskere, der hedder ’Find din slægt – og gør den levende’ af Jytte Skaaning og Bente Klercke Rasmussen. Dette er det flotteste eksempel, jeg endnu har set på at gøre slægten levende. Arkiverne bugner af materiale, der ’bare’ skal findes frem; bare er i citationstegn, fordi det kræver stor ihærdighed og stor viden at blive ved med at spørge efter det rigtige på arkiverne. Det har arbejdsgruppen i den grad formået.
Er sosmeden et øgenavn? I givet fald er der så nogen forklaring på betydningen?
@ Lars
Det ved jeg faktisk ikke, og jeg kender heller ikke en forklaring på betydningen.
@ Inge
Det var en dejlig dag! Jeg holder så meget af at være sammen med slægtsforskere og lokalhistorikere, for her mødes vi på tværs af alle traditionelle skel. Vi udnytter de kompetencer, vi alle sammen har. Til sammen kan vi gøre noget, ingen af os kunne gøre alene.
Det lyder som en rigtig spændende og god dag du har haft.
@ Donald
Det er rigtig ‘dejligt’, at du netop føler en angst, for så har arbejdsgruppen opnået opnået sit formål: at fortælle historien, så den giver genklang i nutiden og på nutidens mennesker – som du skriver “Lige på hovedet i ugerningen”, det er en rigtig god formulering!
Jeg kan genkalde mig din angst for anden verdenskrig. Den levede jeg også med som barn, idet min far var med i modstandsbevægelsen og fortalte lidt om sit arbejde der. Jeg var så bange for, at det kunne ske igen. Jeg tænkte på, at hvis det skete igen, ville jeg melde mig som frihedskæmper. En anden ting jeg var bange for som barn var “5. kolonne” (altså kommunisterne), jeg var bange for, at jeg en morgen ville vågne op og se 5. kolonne ude i baghaven. Det var en angst mine forældre satte i mig – og retrospektivt var det ikke særlig pænt af dem.
Det er fint, at du gik lidt ud af en tangent – den inspirerede også mig!
Det er en spændende historie at se lidt rundt i. Det er ikke så længe siden siden man brugte korporlig straf, når man tænker på at kagstrygning blev brugt som straf kombineret med livstidsfængsel i det nuværende kursushotel i Horsens. Dejligt at nogle bruger tid og energi herpå.
@ Jørgen
Ja det er en meget spændende historie, arbejdsgruppen har stillet til rådighed. Som jeg også svarede Kisser er det virkelig ikke mange år siden, vi slog vores medborgere ihjel og lemlæstede dem på det groveste.
Jeg var slet ikke klar over, at der var kommet et kursushotel i Horsens.
@ Eric
Jep – det er en fantastisk historie at dykke ned i.
Jeg kan blive helt uhyggelig til mode, bare ved at læse din beretning.
Men for p….. Hvor må det have været spændende at gå i deres fodspor.
@ Kisser
Mange tak for din kommentar og velkommen til min blog. Din kommentar skulle lige godkendes, da det er første gang, du kommenterer her på siden. Fra nu af vil du gå direkte igennem.
Ja – det er ikke mange år siden, vi dræbte vores medborgere.
Det var en meget spændende dag, og min blogpost kunne have været meget længere, for der var så mange indtryk fra dagen, men jeg måtte jo prøve at begrænse mig.
Spændende!