Telendos

Her lugter sgu af leverpostej med agurk

Når der omkring en lugter af leverpostej med agurk, og man har ca. 10 cm at bevæge sig på, ved man, at man sidder i et fly på vej tilbage til Danmark!

Jeg har været en uge i Det Dodekaniske øhav, nærmere bestemt den helt vidunderlige lille ø Telendos, der udtales med tryk på “te“, ikke på “len“. Øen har ingen veje og ingen biler, og det var det, der trak mig dertil. Jeg havde brug for en uge med fred og ro og for bare at være sammen med en stak bøger. Jeg troede også, at jeg skulle ud at ro havkajak, men min fantasi rakte ikke på forhånd til, at de ikke udlejede “enere” – men man skal være to, ergo lod jeg være med at ro.

Vejret var perfekt. Jeg havde slet ikke drømt om, at det ville være så sommerligt, men havde faktisk bare tænkt, at det var fint, hvis man kunne være lidt ude. Men det var ret konstant 25 – 30 grader og sol fra en stort set skyfri himmel. Det regnede en smule en formiddag, men det var mild og dejlig lun regn, så den medbragte paraply (!) fik lov at blive i rygsækken.

Jeg har travet på alle øens mest fremkommelige stier, og det eneste jeg også burde have haft med var mine vandrestøvler, for de ville have bragt mig i stand til at komme endnu mere rundt. Jeg kunne selvfølgelig have satset på at de gode gamle TEVA-sandaler ville være tilstrækkelig støtte; men med tanke på mit “kirurgiske held” de seneste par år undlod jeg at satse. Næste gang kommer vandrestøvlerne med!

Stranden var perfekt. Øen har mindst fire strande, som alle er rene og fine med super strandstole og parasol for 3 € pr. dag. Jeg udvalgte mig hurtigt “Paradise Beach” for det er nu så rart at få sol over det hele. Her er dog endnu en ulempe ved at være single. Den første er den med havkajakken, og den næste er, at det er svært at være sikker på, at man får smurt sig godt ind med solcreme på hele ryggen, når man nu skal gøre det selv.

Jeg havde medbragt dykkermaske og snorkel, som i årevis bare har ligget i mit skab og ventet på en lejlighed til at komme i brug igen. Jeg tænkte, at der nok ikke var noget særligt at kigge på – men der var masser af fisk! De var ikke som Asiens farvestrålende akvarier, men de var der i rigelige mængder, og det er så skønt at svømme rundt blandt fisk. Jeg mødte en svensk præst, der lærte mig at dykke med snorklen (jeg har aldrig rigtig turdet prøve før), og det gav jo helt nye muligheder pludselig at turde dykke ned med udstyret.

Rejsen blev købt gennem Spies, og jeg boede på “Seaview”, som er det mest veludstyrede og renskurede studio, jeg nogensinde har boet på. Alting var så pænt og så gennemført, og så var der hyggeligt. På internettet stod der “med begrænset havudsigt”, så jeg havde forventet, at hvis jeg nu strakte halsen af led og kiggede venstre om hjørnet, ville jeg kunne se lidt vand. Nixen bixen – Spies oversælger ikke! Jeg havde al den havudsigt, jeg overhovedet kunne ønske mig, og ved ikke, om det kan lade sig gøre at få mere uden at bo på en husbåd. Billedet herunder yder i realiteten slet ikke min udsigt fuld retfærdighed, for der er mere hav til højre.

“At rejse er at leve” skrev H. C. Andersen; jeg vil tilføje at “at rejse er også at spise”. Jeg har altid syntes, at en stor del af det at rejse er at spise fremmedartede og på forhånd ukendte retter. Fra Erics site kendte jeg til “George’s restaurant” og til geden, og nu måtte den prøves. Hvis du en dag kommer forbi Telendos og George, så lov mig at spise ged. Det er så velsmagende og mørt, at blot tanken om det får mine tænder til at løbe i vand. Portionerne er rigelige! Den første dag var jeg særdeles sulten og bestilte både en græsk salat og en tzatziki; ind (eller rettere ud) kom en skål salat som jeg selv ville servere som tilbehør for fire personer. De næste dage huskede jeg at sige, at jeg gerne ville nøjes med en halv portion!

Det var første gang på Telendos men bestemt ikke sidste! Jeg har haft en fantastisk uge, en fantastisk ferie – måske fordi alting var langt over hvad jeg forventede.

Jeg vender tilbage med flere indtryk, tanker, billeder og oplevelser i en eller flere blogposter. Lige nu snurrer vaskemaskinen og så snart den er færdig med det, vil jeg se min dyne, som trods alt er den bedste i verden.