Telefonterror

telefon

Når telefonen ringer…

Normalt ringer telefonen stort set ikke, for det er ikke et kommunikationsmiddel i tiden. Nu sender man en SMS eller en besked på Messenger og til nød en mail. Nu har den ringet fra “skjult nummer” otte gange inden for det seneste døgn. Jeg vil karakterisere det som telefonterror.

Det værste er, at jeg kender personen, det er nemlig en slags kusine, af hvem jeg lejede et værelse på Nørrebro for 40 år siden. Jeg har taget telefonen tre gange og forsøgt at få et ord indført, men det er ikke muligt. Hun kører rundt i 40 år gamle begivenheder, så som at jeg betalte for lidt i husleje, at jeg spillede blokfløjte for åbne vinduer ud til baggården, så hun fik klager, hvad jeg havde skrevet i en stil i folkeskolen om psykopaten osv. Jeg husker slet ikke alle de ting, og vil ikke ikke begive mig ind i en debat om dem, da jeg alligevel ikke får et ben til jorden.

Jeg har prøvet at stille spørgsmålet “Hvad vil du mig?”, men svaret var fuldstændig usammenhængende.

På et tidspunkt for flere år siden sagde hun, at hun havde en psykiatrisk diagnose og derfor havde førtidspension. Jeg tror, hun behøver hjælp, men jeg skal ikke have rodet mig ud i at yde den – og i øvrigt vil hun jo ikke høre på mig. Jeg tror, hun har afskåret al kontakt til sin familie, men alligevel har jeg vist nok fundet hendes søster på Facebook og skrevet til hende. Jeg gætter dog på, at hun ikke vil have noget med telefonterror at gøre.

Hvordan slipper jeg af med telefonterroren?

  • For det første slukker jeg nu telefonen om natten.
  • Jeg kunne købe et taletidskort for en kort periode og kun give nummeret til de vigtigste
  • Skifter telefonnummer og får det hemmeligt (igen)
  • Undlader helt at løfte røret
  • ?

Under alle omstændigheder er dette rigtig ubehageligt.

“Psykiatrisk status”

Jeg blev udskrevet i mandags og har det rigtig godt. Jeg “svæver” stadig i stedet for at gå, men håber at jordforbindelsen kommer tilbage af sig selv en dag.

10 replies
  1. Kirsten b r
    Kirsten b r says:

    Hej Henny og Hanne
    Dette emne har det glædet mig at lære noget om. Jeghar IPhone, og det med at blokere i opkladslisten kendte jeg ikke. Det er jeg glad for,at have lært. Jeg havde desværre ikke nogen med skjult nummer hængende , men næste gang, vil jeg forsøge at blokkere fra opkaldslisten, det ser nemt ud.

    Svar
  2. Henny Stewart
    Henny Stewart says:

    Du kan blokere hendes nummer. Det er ret effektivt, og jeg synes, det er helt tilgiveligt i din situation. Du har nok ret i, at hun har behov for hjælp, men også i, at det ikke er dig, der skal yde den.

    Svar
      • Henny Stewart
        Henny Stewart says:

        Hvis du kan se opkaldene i din opkaldsliste, vil jeg mene, at du kan blokere yderligere opkald fra samme kilde. Skulle jeg have uret i dette, og det er da bestemt en mulighed, kan du gå skridtet videre og sætte din telefon på “forstyr ikke”. Så vil den kun ringe, hvis nummeret, der ringes fra, allerede er i din telefonbog. Opkaldet vil vise sig på opkaldslisten, så på den måde vil du kunne fange folk, der ringer i ærligt ærinde og ringe tilbage til dem. Lidt besværligt, men jeg synes også, det er for meget, at en enkelt “telefonterrorist” skal tvinge dig til at få nyt nummer.

        Svar
        • Stegemüller
          Stegemüller says:

          @ Henny

          Tak for dit svar.

          Jeg har googlet lidt og så vidt jeg kan se, kan man på nogle telefoner (måske Android?) blokere “skjult nummer”, men ikke på iPhone. Jeg tror, jeg vil bruge din løsning med “forstyr ikke” om end bare nogle dage til det går over, for dette klarer jeg ikke. Hjertet hamrer i en time efter et opkald. Og ved hvert opkald overvejer jeg, om jeg skal besvare det eller ej. Mit “arousalniveau” bliver simpelthen for højt.

          Svar
          • Henny Stewart
            Henny Stewart says:

            Jeg er på iPhone 6 Plus. Når jeg blokerer numre, gør jeg det ud fra opkaldslisten, og jeg mener bestemt, at der har været skjulte numre iblandt.

            “Forstyr ikke” er ret genialt, med mindre man modtager mange opringninger fra det offentlige, hvor det måske vil blive regnet for suspekt, at man ikke svarer på alle opringninger. Men så må de sq lære at ringe op fra det samme nummer, istedet for at skifte i et væk.

            Jeg mindes, at du bruger Truecaller, det gør jeg ikke selv. Men der skal være en mulighed for at blokere opringninger fra hemmelige numre i den, har jeg læst et sted.

          • Stegemüller
            Stegemüller says:

            @ Henny

            Hrm… det er da lidt mystisk. Jeg kan i hvert fald ikke finde et sted at gøre det. Jeg hopper på den med True Caller (som er et dejligt værktøj). Mads på FB har sendt mig et billede af, hvordan hans True Caller på en Android ser ud, og der kan han blokere ukendte numre, men jeg kan ikke finde muligheden.

            Mit problem med ‘Forstyr ikke’ er, at Distriktspsykiatrien ringer sådan fx for at fortælle at KP er syg, tiden er flyttet mv. og så skal jeg jo helst tage telefonen. Omvendt: Så kan de jo lægge en besked, og så skal jeg bare blive bedre til at aflytte/checke svareren.

            Apropos True Caller: Forleden ringede top spammeren ‘Det faglige hus’. Jeg valgte at drille: besvarede opkaldet og sagde at ja jeg var i fagforening, og at jeg var på Robisonsonlisten. Så sluttede det opkald meget hurtigt 🙂

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] skrev tidligere om telefonterroren, der nu gudskelov synes at være hørt op. Mit system er ikke gearet til den slags lige p.t. Hun […]

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *