Det tager lang tid

Jeg går og danderer den indtil 1. oktober. Herefter er fremtiden uvis. Men alligevel er jeg travlt beskæftiget med sundhedsvæsenet, snedkere og at malke Hvidovre Kommunes kasse for de ydelser, jeg måske kan få 🙂 (Det er kun en joke.)

Mandag

Mandag sad jeg stand by pga. en telefonkonsultation med en læge fra endokrinologisk ambulatorium. Han ringede først dagen efter, men så var tiden da gået med det. Den gik også med det første besøg af hjemmesygeplejen, som skal hjælpe mig med medicindossering. Mandag skulle hun vist bare danne sig et overblik, sige ‘Hej’, bestille de præprater, der vil komme til at mangle i løbet af de kommende 16 dage og sende mig på apoteket. Vi har en fin kemi, så det skal nok gå.

Den nye telefon kom også i mandags. Den er bare lækker: iPhone XS Max. Endelig nogle taster jeg kan se, et Google Map, der er til at få øje på, alting virker osv. Der gik et par dage med at få det hele indstillet. Tak til min cyberven oppe på Mors. Nu kan jeg bare nyde oplevelsen.

Tirsdag

Tirsdag kom tømreren og satte skruer i min dørkarm, så den nu kan åbnes og lukkes på behørig vis igen. Det er en lappeløsning, men det virker. Kønt er det heller ikke, men måske dukker der en dag en maler op.

Samme dag kom en af kommunens folk med mit nødkald, som jeg er virkelig glad for. Det består af en lille dims til at have om halsen inde under blusen, og så et vældigt monstrum, der bor i vindueskarmen. Hvis jeg trykker på dimsen, tæller til tre og slipper, kommer jeg direkte igennem til alarmcentralen. Nu er jeg atter tryg ved at gå i seng og låser igen døren ved nattetid.

Jeg nåede også en tur i Distriktspsykiatrien, hvor jeg fik et fint tilbud om at deltage i en randomiseret undersøgelse for bipolare. Det går ud på at undersøge, om vi få det bedre ved en ultra specialiseret behandling i en af fire grupper i RegionH. Tanken er god, men jeg sagde nej tak, fordi jeg ikke har lyst til at miste kontakten til min kontaktperson, som jeg har kendt så mange år. Hvis hun følte sig smigret, viste hun det ikke.

Onsdag

Det eneste, der står i kalenderen er ‘Hjemmesygeplejerske’, men det kan ikke passe, for jeg har benet rundt hele ugen. Så nu ser jeg frem til, det bliver weekend.

Også denne gang gik det fint med hjemmesygeplejersken. Jeg er fascineret af, hvor hurtigt og sikkert hun kan hælde op. Det kan jeg slet ikke. Måske kunne jeg gøre det hurtigt, men hvis farmaceuten i Glostrup spurgte mig, om det så også var rigtigt, ville jeg være stærkt tøvende.

Torsdag

For nogle måneder siden bevilgede jeg mig selv fodterapi. Det er så dejligt. Hun er blevet smidt ud af lejemålet længere nede ad gaden, fordi der pludselig skulle være loppebiks, så nu er hun udkørende, og har været her i dag.

Herefter kom kommunens flinke visitator, og der røg den indkøbsordning, og farvel til drømmen om kommunal rengøring. Hun så mig jo både gå og stå, og jeg måtte hente hende nede ved hoveddøren, fordi låsen ikke altid virker, så jeg kunne jo ikke sige, at jeg ikke kunne gå på trapper eller gå. Spøg til side: Jeg kunne aldrig drømme om at snyde mig til ydelser, jeg ikke var berettiget til.

Men det er reelt at jeg ikke ved, hvordan jeg skal komme ned på knæ farende efter en gulvklud, eller rettere: Ned skal jeg nok komme, men jeg ved ikke, hvordan jeg skal komme op igen, for det for høje stofskifte har ædt hver en muskel i min krop. Jeg har simpelthen ingen kræfter mere. Enden på det hele blev at jeg er visiteret til et ‘rehabiliteringsforløb i forhold til gulvvask’. 🙂 Og jeg har lært, at man ikke længere bruger gulvklud og gulvskrubbe. Tiden må være løbet fra mig.

Fredag – mandag

Jeg har slet ingen planer, og jeg glæder mig.

God weekend til dig.