Indlæg

Valentins dag

Det er på fredag, det er den 14. februar

Firmaet står på den anden ende på grund af Valentins dag, så alt disponibelt mandskab er indkaldt. Selv skal jeg arbejde 32 timer i denne uge, og det, synes jeg, er lige rigeligt, når man tænker på, at det er et fleksjob, hvor jeg er godkendt til 15 timer. Men jeg har sagt ja, fordi jeg jo så gerne vil fastansættes.

Jeg ved stadig ikke noget om fremtiden i firmaet. Prøvetiden udløb den 21. januar, uden at jeg har hørt noget af den grund, og kontrakten løber kun til 1. april. Jeg forestiller mig derfor, at jeg ved noget i slutningen af denne måned eller senest i starten af marts. Jeg synes, jeg har ventet længe så. Trods bump på vejen er jeg stadig rigtig glad for at være der, og jeg håber, de er glade for mig.

Dovenkrop

Da jeg senest var i distriktspsykiatrien, mente min kontaktperson, at jeg skulle prøve at få noget mere motion og gå noget senere i seng. Jeg retter mig altid efter hende, så nu prøver jeg at gå bare 30-35 minutter pr. dag endda i dag, hvor det var regn, rusk og torden. De dage, jeg arbejder til kl. 17:00, kan det endnu ikke lade sig gøre, da min rute går gennem en park, men om et par uger kan det nok.

Min lille rute giver ca. 4.500 skridt. Der er selvfølgelig langt til de 10.000 skridt, man helst skal gå pr. dag, men nu er jeg da kommet i gang. Og det føles godt at bruge kroppen. Det ville også være nærmest pinligt at komme til hende igen efter fem uger og sige, at jeg ikke havde rokket mig ad af stedet.

Søvnen

Det er sværere med søvnen, fordi jeg er nødt til at indrette mig efter naboen. Enten skal jeg gå ret tidligt i seng for at få stilhed, eller også skal jeg vente, til han er gået til ro omkring midnat. Det er sygt ikke at kunne gå i seng når det passer en. Jeg drømmer om at flytte i hus og ikke have nogen naboer. Han gør ikke noget, man ikke må. Han er bare, og går rundt og åbner og lukker skuffer og skabe. Og så har han en skabsdør eller lignende, der hviner helt vanvittigt, hver gang den bliver åbnet/lukket. Jeg har tænkt på at forære ham en dåse WD40 🙂

 

Ingen selskabspapegøje

Alene men ikke ensom

En veninde spurgte, om jeg ikke føler mig ensom, når jeg arbejder hjemme og som følge deraf ikke ser så mange mennesker.

Nej. Det gør jeg ikke. Jeg kan godt lide at være alene, men jeg kan ikke lide at være ensom – og sådan tror jeg i grunden, mange har det.

Når jeg lægger headsettet eller mine Airpods (alt efter hvad der virker…) efter en vagt, har jeg fået nok af  andre mennesker for den dag. Jeg behøver ikke flere input fra omverdenen, og jeg gider ikke sige mere. Og sådan har jeg altid haft det. Det er nok lidt sært, men sådan må det så være.

Der er én aften, hvor jeg ikke kan være alene uden at føle mig ensom, og det er juleaften. Igen i år er jeg heldigvis inviteret ud, og det glæder jeg mig meget over.

Der er andre måder at have kontakt på

Man kan have kontakt med andre mennesker uden at rende hinanden på dørene vha.:

  • Mails: Jeg har to venner, jeg mailer med. Jeg skriver så farlig langsomt, at der går lang tid med det, og det er så hyggeligt.
  • Telefonsamtaler/Facetime: Jeg har to venner, jeg jævnligt får en længere sludder med. Vi vender og drejer, hvad der foregår i hver vores liv. Det er en god måde at være i kontakt på. Jeg ærgrer mig tit over, at der ikke tales så meget i telefon mere. Facetime, hvor man tilmed kan se hinanden under samtalen, er genialt og gør oplevelsen endnu bedre. Det er som om, de små korte beskeder i Messenger har taget al magten. Jeg synes, man skal kunne høre stemmens klang og efterklang for at fornemme, om alt nu er, som det skal være.
  • Bloggen: Jeg blogger, fordi jeg har en mening om alt mellem himmel og jord, og fordi den er et middel til at holde mig i forbindelse med verden omkring mig. Uden den kunne det måske godt blive lidt ensomt.

Endelig ude ad døren

Når jeg så endelig er kommet ud ad døren hjemmefra på besøg, kan jeg jo godt være sammen med andre mennesker i længere tid ad gangen, og jeg elsker det, når jeg først er der. Jeg er ikke den, der danser på bordene efter midnat, men er samtalerne gode eller er vi midt i et spil, har jeg ikke travlt med at komme hjem til “aleneheden”.

Telefonterror

telefon

Når telefonen ringer…

Normalt ringer telefonen stort set ikke, for det er ikke et kommunikationsmiddel i tiden. Nu sender man en SMS eller en besked på Messenger og til nød en mail. Nu har den ringet fra “skjult nummer” otte gange inden for det seneste døgn. Jeg vil karakterisere det som telefonterror.

Det værste er, at jeg kender personen, det er nemlig en slags kusine, af hvem jeg lejede et værelse på Nørrebro for 40 år siden. Jeg har taget telefonen tre gange og forsøgt at få et ord indført, men det er ikke muligt. Hun kører rundt i 40 år gamle begivenheder, så som at jeg betalte for lidt i husleje, at jeg spillede blokfløjte for åbne vinduer ud til baggården, så hun fik klager, hvad jeg havde skrevet i en stil i folkeskolen om psykopaten osv. Jeg husker slet ikke alle de ting, og vil ikke ikke begive mig ind i en debat om dem, da jeg alligevel ikke får et ben til jorden.

Jeg har prøvet at stille spørgsmålet “Hvad vil du mig?”, men svaret var fuldstændig usammenhængende.

På et tidspunkt for flere år siden sagde hun, at hun havde en psykiatrisk diagnose og derfor havde førtidspension. Jeg tror, hun behøver hjælp, men jeg skal ikke have rodet mig ud i at yde den – og i øvrigt vil hun jo ikke høre på mig. Jeg tror, hun har afskåret al kontakt til sin familie, men alligevel har jeg vist nok fundet hendes søster på Facebook og skrevet til hende. Jeg gætter dog på, at hun ikke vil have noget med telefonterror at gøre.

Hvordan slipper jeg af med telefonterroren?

  • For det første slukker jeg nu telefonen om natten.
  • Jeg kunne købe et taletidskort for en kort periode og kun give nummeret til de vigtigste
  • Skifter telefonnummer og får det hemmeligt (igen)
  • Undlader helt at løfte røret
  • ?

Under alle omstændigheder er dette rigtig ubehageligt.

“Psykiatrisk status”

Jeg blev udskrevet i mandags og har det rigtig godt. Jeg “svæver” stadig i stedet for at gå, men håber at jordforbindelsen kommer tilbage af sig selv en dag.