Diverse

Ingen selskabspapegøje

Alene men ikke ensom

En veninde spurgte, om jeg ikke føler mig ensom, når jeg arbejder hjemme og som følge deraf ikke ser så mange mennesker.

Nej. Det gør jeg ikke. Jeg kan godt lide at være alene, men jeg kan ikke lide at være ensom – og sådan tror jeg i grunden, mange har det.

Når jeg lægger headsettet eller mine Airpods (alt efter hvad der virker…) efter en vagt, har jeg fået nok af andre mennesker for den dag. Jeg behøver ikke flere input fra omverdenen, og jeg gider ikke sige mere. Og sådan har jeg altid haft det. Det er nok lidt sært, men sådan må det så være.

Der er én aften, hvor jeg ikke kan være alene uden at føle mig ensom, og det er juleaften. Igen i år er jeg heldigvis inviteret ud, og det glæder jeg mig meget over.

Der er andre måder at have kontakt på

Man kan have kontakt med andre mennesker uden at rende hinanden på dørene vha.:

Mails: Jeg har to venner, jeg mailer med. Jeg skriver så farlig langsomt, at der går lang tid med det, og det er så hyggeligt.
Telefonsamtaler/Facetime: Jeg har to venner, jeg jævnligt får en længere sludder med. Vi vender og drejer, hvad der foregår i hver vores liv. Det er en god måde at være i kontakt på. Jeg ærgrer mig tit over, at der ikke tales så meget i telefon mere. Facetime, hvor man tilmed kan se hinanden under samtalen, er genialt og gør oplevelsen endnu bedre. Det er som om, de små korte beskeder i Messenger har taget al magten. Jeg synes, man skal kunne høre stemmens klang og efterklang for at fornemme, om alt nu er, som det skal være.
Bloggen: Jeg blogger, fordi jeg har en mening om alt mellem himmel og jord, og fordi den er et middel til at holde mig i forbindelse med verden omkring mig. Uden den kunne det måske godt blive lidt ensomt.

Endelig ude ad døren

Når jeg så endelig er kommet ud ad døren hjemmefra på besøg, kan jeg jo godt være sammen med andre mennesker i længere tid ad gangen, og jeg elsker det, når jeg først er der. Jeg er ikke den, der danser på bordene efter midnat, men er samtalerne gode eller er vi midt i et spil, har jeg ikke travlt med at komme hjem til “aleneheden”.

Telefonterror

Når telefonen ringer…

Normalt ringer telefonen stort set ikke, for det er ikke et kommunikationsmiddel i tiden. Nu sender man en SMS eller en besked på Messenger og til nød en mail. Nu har den ringet fra “skjult nummer” otte gange inden for det seneste døgn. Jeg vil karakterisere det som telefonterror.

Det værste er, at jeg kender personen, det er nemlig en slags kusine, af hvem jeg lejede et værelse på Nørrebro for 40 år siden. Jeg har taget telefonen tre gange og forsøgt at få et ord indført, men det er ikke muligt. Hun kører rundt i 40 år gamle begivenheder, så som at jeg betalte for lidt i husleje, at jeg spillede blokfløjte for åbne vinduer ud til baggården, så hun fik klager, hvad jeg havde skrevet i en stil i folkeskolen om psykopaten osv. Jeg husker slet ikke alle de ting, og vil ikke ikke begive mig ind i en debat om dem, da jeg alligevel ikke får et ben til jorden.

Jeg har prøvet at stille spørgsmålet “Hvad vil du mig?”, men svaret var fuldstændig usammenhængende.

På et tidspunkt for flere år siden sagde hun, at hun havde en psykiatrisk diagnose og derfor havde førtidspension. Jeg tror, hun behøver hjælp, men jeg skal ikke have rodet mig ud i at yde den – og i øvrigt vil hun jo ikke høre på mig. Jeg tror, hun har afskåret al kontakt til sin familie, men alligevel har jeg vist nok fundet hendes søster på Facebook og skrevet til hende. Jeg gætter dog på, at hun ikke vil have noget med telefonterror at gøre.

Hvordan slipper jeg af med telefonterroren?

For det første slukker jeg nu telefonen om natten.
Jeg kunne købe et taletidskort for en kort periode og kun give nummeret til de vigtigste
Skifter telefonnummer og får det hemmeligt (igen)
Undlader helt at løfte røret
?

Under alle omstændigheder er dette rigtig ubehageligt.

“Psykiatrisk status”

Jeg blev udskrevet i mandags og har det rigtig godt. Jeg “svæver” stadig i stedet for at gå, men håber at jordforbindelsen kommer tilbage af sig selv en dag.

13. december 2018/2 Kommentarer/i Forbruger, Generelt /af StegemüllerForbruger, Generelt

I Røde Kors mener vi, at ingen skal sidde uønsket alene juleaften. Julen handler om hygge og fællesskab, og med julevenner skaber vi kontakt mellem værter og gæster, der har lyst til at holde juleaften sammen. Gæster og værter mødes over en dejlig julemidd

Læs mere

9. november 2018/6 Kommentarer/i Fremtid, Glæde /af StegemüllerFremtid, Glæde

Home sweet home

Udskrevet

Jeg kom hjem til mig selv i går kl. 14:00, og jeg har nydt det lige siden. Jeg nyder freden, at der ikke er nogen, der følger efter mig (altså virkelige personer 🙂 ), og at der ikke er støj, så jeg må isolere mig i en seng.

Jeg elsker min bolig og mine ting. Det er skønt at være hjemme ved mit eget rigtige tastatur og en skærm på 32″ i stedet for 12,1″ på iPadden.

Jeg sagde “På gensyn” og ikke “Farvel” til medarbejderne. Det er det eneste realistiske. Der kan gå fem måneder eller der kan gå fem år, men vi ses igen. Det er trist, at det er sådan, men sådan er mit liv, og det har jeg erkendt for længst. Jeg kan godt leve med det.

Jeg har mistet overblikke over medicinen. Jeg sluger det, de giver mig, og på mandag kan jeg gå ned på apoteket og hente de første dosispakninger. Afsnittet har ordnet alt, så nu skulle det bare køre. Selv medarbejderne siger, at de godt forstår, at jeg vil have de pakninger, fordi de også synes, det er en stor og kompleks mængde, jeg får.

Jobcenteret

Jobcenteret har bevilget mig de 2.000 kr. til VBA-kurset, så nu glæder jeg mig helt vildt til at komme videre med den 1. del for at “kvalificere” mig til VBA-delen.

Jeg har lavet aftale med fleksjobkonsulenten til på mandag. Vi skal i gang igen, og det kan kun gå for langsomt, for der er en lang “latenstid”, fra vi går i gang, til der er en eller anden form for job.

Jeg kan godt blive noget træt ved tanken om, at det er femte gang siden 1. januar 2016, at jeg skal ud at starte på noget nyt… Denne gang skal det altså være noget ordentligt. Jeg gider ikke være et sted, hvor de end ikke har et skrivebord til mig, eller hvor jeg kan blive ringet op om morgenen og få at vide, at jeg ikke skal komme den dag! Jeg synes, jeg – trods alt – er for god til det.

Når jeg er så ivrig, skyldes det blandt andet, at et arbejde vil sikre en ordentlig struktur på hverdagene. Indtil videre klarer jeg mig med ugeskemaet, som er blevet lidt sejt. Det er med en makro, men den er ikke “farlig”.

En gave til mig

Af en eller anden grund syntes jeg, at jeg skulle give mig selv en gave. Længe har min knivblok trængt til en udskiftning, da den var min. 28 år gammel. Det blev til et YAXELL i bøg til fem knive. Fordelen ved udformningen af det er, at man kan vende knivene, så skæret vender opad, så de forbliver skarpe i længere tid. Det er bare så pænt, og jeg er virkelig glad for det.

Indlæg